De redde hendes liv!

Alexis er en pige på 15 år.
Hun er flygtet hele sit liv fra hendes far. Alexis blev kidnapped af hendes far, da hun var to år gammel. Alexis familie ledte efter hende i flere år. I mens Alexis var spærret inde på et lille værelse, og misbrugt på værst tænkelige måder i 13 år, slap hun endelig fri. Men der var det forsent, hendes mor var blevet dræbt på hendes 15 års fødselsdag... Men da hun gik rundt i byen mødte hun 5 drenge. Vil Alexis's far og hans familie finde Alexis? Og vil drengene kunne beskytte Alexis fra hendes morderiske far(Mafiaboss)? Se med så finder i ud af det 13+

20Likes
9Kommentarer
4019Visninger
AA

15. The Real Nightmair Beginds

Alexis Pov

Nej, nej, nej, nej! Det måtte bare ikk' være dem. Drack kiggede på mig, og så bag sig. Han spændte i alle musklerne.

"Morten, få hende væk, sammen med de andre". Sagde Drack, og gik ind foran mig, sammen med de andre drenge, så jeg ikk' ku' ses. Min moster hev fat i mit ærme, og vi gik hurtigt mod vores hotel, men der var nogen af bodyguardsne. Jeg samlede Benjamin op i mine arme.

"Drej her" sagde jeg, og vi løb til venstre.

"Hvor tror du du skal hen?" Sagde en stemme-Drew. Morten og John gik ind foran.

"Der er ingen steder at gå hen nu min pige, og jeg ville råde dig til at følge med". Sagde Drew. Aldrig i livet, om jeg vil det. Men jeg fik en ide. Jeg kiggede på Jannie, Milla, Dani, Mia, min moster og Al.

"Stoler i på mig?" Spurgte jeg, de nikkede. Jeg gav Benjamin til Milla, og gik over og lagde en hånd på Johns skulder.

"Okay, men så lover du at du lader dem være". Sagde jeg til Drew. Morten og John kiggede på mig med store øjne. Jeg gav dem et blik der sagde stol på mig.

"Jeg lover det, hvis du kommer over til mig, nu". Sagde han. Jeg bevægede mig over mod Drew, og han tog automatisk sine arme om mig. Jeg kiggede over mod de andre, og bukkede mig ned, så Drew røg over mig. Otte store fyre løb over mod mig, men jeg undveg, sparkede og slog.

"Løb". Sagde jeg. Morten og John var hurtige til at få de andre med væk. Jeg slog den sidste ned, og løb mod min familie, og så Mik løb langsomt, og Dani stoppede op for at få ham med, men jeg løb hurtigere end hende, og ku' klare dem hvis de kom igen, så jeg råbte til Dani.

"Løb, jeg tager Mik." Hun nikkede hurtigt, og løb videre, og efter to sek havde jeg Mik i mine arme, og var hurtig op på siden af Dani, og tog hendes hånd, med min frie.

Vi nåede frem til drengene, der stadig stod foran Draque, sammen med Zarix, som stod forklædt, så man ikk' ku' genkende ham. Paul, og dem. Jeg kiggede bag mig, men der var intet at gøre nu, vi sad fast.

"Hva' vil du gøre nu? Du er spærret inde". Sagde Drew med et creepy grin. Alle os piger og børn, stod sammen, og drengene, sammen. Og Xies pap mor Karin og hans søster Lisa,stod sammen med os, mens Al og Cristian, Xie bror, stod ved drengene.

"Tag deres våben". Sagde Drew, til hans mænd. De tog alles våben, og de andre ku' ikk' gøre noget, da de var for mange, eller nærmere fordi de ikk' ville sætte os andre i fare.

"Stil jer her over!" Sagde de, og alle gik over mod dem.

"Ikk' så hurtigt Marie". Var der en der sagde.

"Det er ikk' mit navn!" Snerrede jeg.

"Jo det er min skat". Sagde Draque sukker sødt, og gik tættere på mig.

"Nik, bare kom med hende". Sagde Draque til hans søn Nik. Nik kom hen mod os, med en lille pige i armene, og jeg vidste med det samme hvem hun var. Nik rakte Draque pigen.

"Elise min skat, du skal hilse på din mor" sagde han, og jeg ku' høre alle gispe, bortset fra Draque, og Drew's bander.

"Hun ligner dig utrolig meget, min pige". Sagde Draque med et vammelt smil. Jeg knyttede hænderne, og ku' ligepludselig mærke nogen arme rundt om mig.

"Det har vi gjort godt skat". Sagde Drew med et smil, jeg kendte alt for godt. Hans hænder røg længere op, og jeg prøvede at komme fri fra hans greb.

"Xenon, hold hende fast". Beordrede Drew.

"I rør hende ikk'!" Råbte alle i munden på hinanden. Jeg hørte børne gråd, og kiggede over mod Benjamin og Mik, der græd for fulde gardiner, og det gjorde ondt på mig at se.

"Moar!" Råbte Elise, og var kommet ned fra Draque's arme, og spurtede over mod mig. Drew tog hende i sine arme.

"Bare rolig min skat, mor kommer med os hjem, og så skal vi være sammen for evigt." Sagde Drew med et slesk smil på læberne. Jeg stirrede bare på ham. Han gav Elise til en fra sin bande, og gik over mod mig, hvor Xenon havde givet slip på mig. Drew tog fat i mine hofter, og skulle til at kysse mig, da jeg vendte mit hoved væk.

"Det var et meget dumt træk skat". Sagde Drew arrigt. Jeg kiggede bare på ham.

"Og hva' vil du så gøre ved det?" Spurgte jeg flabet, og stirrede hårdt på ham.

"Tror du ikk' godt jeg ved at næsten alle drenge derover er forelsket i dig? Så hvis du ikk' la' mig kysse dig, tar' jeg dig foran dem". Svarede han med et lunefulgt blik. Jeg kiggede over på de andre, og ku' se de prøvede at komme fri, jeg flyttede mit blik over mod Drew igen, og han rykkede sit hoved tættere på mit igen, og denne gang gjorde jeg intet. Han lagde sine læber mod mine, men jeg stod bare stiv som et bræt.

"Hvis det skal være på den måde" sagde Drew og skulle til at tage mit tøj af mig.

"Far, du må ikk' gøre mor fortræd". Sagde Elise skrøbeligt. Drew kiggede på hende.

"Det gør jeg heller ikk' min skat, mor skal bare vide at hun ikk' skal lave numre med far". Sagde han, og agede hende over kinden.

"Drenge, få Thomas, Zayn, Liam, Tai, Kew og Stefan herhen(de havde været der hele tiden). Jeg kiggede bare på Drew.

"Hva' vil du med dem?" Spurgte jeg.

"Du gad ikk' høre efter, så nu skal de se at du er min, og kun min". Sagde han slesk.

"Jeg blir' aldrig din, og du er lige så klam som din far"sagde jeg stift. Drew kiggede lidt på mig. Han nikkede til nogle bag mig, og lidt efter var der svunget nogle arme om mit liv. Og person lo hæst, og jeg vidste med det samme det var Cash.

"Jeg tror hellere vi må lære vores kære søster, at hun ikk' skal stikke af, og være flabet overfor os". Sagde Drew.

"Med glæde". Sagde Cash, og jeg ku' fornemme hvordan han smilte selvtilfreds.

"I er ikk' mine brødre, for det er ikk' meningen ens familie skal voldtage en". Sagde jeg hårdt.

"Hehe. Du har ikk' ændret dig et spor". Sagde Cash, mens hans hænder vandrede rundt på min krop.

"Medmindre du vil have et spark et hvis sted, vil jeg råde dig til at fjerne dine hænder". Sagde jeg advarende til Cash. Han grinte, og rykkede sine hænder længere ned. Jeg rykkede mig lidt frem, så jeg ku' bøje mit ben, og ramme ham perfekt i mellem hans ben.

"Urgh". Stønnede han i smerte, og røg ned på jorden.

"Jeg advarede dig Cash", sagde jeg hårdt.

"Haha, du er squ' mere sprudlende end jeg husker Babe". Sagde Nik bag mig. Jeg brækker mig snart, af deres så stupide måde at være på.

"Og du er klammere end jeg husker". Svarede jeg flabet. Han langede ud efter mig, men jeg greb hans hånd, og tog fat så han røg på knæ. Jeg kogte inden i, så der skulle ikk' meget til, for at få mig til at flippe ud.

"Lad dem gå, det er mig i er efter". Sagde jeg til Draque".

"Nej søs". Råbte Xie, og Lic sparkede ham.

"Lic jeg slår dig ihjel". Råbte jeg.

"Du kommer bare skat". Sagde han selvsikkert.

"Hvorfor skulle vi?" Sagde Drew. Medmindre i vil ha' at jeg skal sørger for alle jeres brødre, sønner er skadet, så slipper du dem fri, dem alle. ". Jeg holdte en kort pause.

"Du ved jeg gør det". Sagde jeg, og kiggede skiftevis på Draque og Drew. Drew kom tæt på mig, igen, igen.

"Det ka' du godt glemme" sagde han, og agede mig på kinden. Jeg tog hans arm og vred den rundt, så den var på hans ryg.

"Neeej far" råbte en lille stemme, der tilhørte Elise. Jeg kiggede over på Draque, der kiggede overrasket på mig, over alt det jeg lige havde gjort. Han skulle til at svare, da jeg fik et spark i mine ribben, der sendte mig direkte i jorden.

"Urg" råbte jeg i smerte. Cash satte sig på hug foran mig, og agede mig på kinden, og kyssede blidt min pande.

"Du rør mig ikk'". Råbte jeg, mens jeg klemte mine øjne i, i smerte.

"Jeg tror det eneste der rør hende er, hvis vi såre dem hun holder mest af." Sagde Nik. Jeg stirrede hårdt op på ham, og prøvede at sætte mig op, da jeg blev sparket ned på jorden igen. Jeg hostede blod op, alt imens jeg holdte mig for maven.

"Jeg sværger på, i er døde, når i har sluppet os fri" råbte Thomas arrigt.

"Tho- Thomas, d-det er... Ok" formået jeg at sige.

"Luk arret bicht". Råbte Django.

"Hun er kraftedeme ikk' en bitch!" Kom det vredt fra mine brødre.

"Alexis, få dem til at lukke røven, ellers blir' det værre end det er".

"Hva' er værre end i fucking har ødelagt mit liv, og voldtaget mig? I har kidnappet mig, og holdt mig væk fra min familie".

"Alexis, vi er din familie, vi er de eneste der vil ha' dig, og du er kun vores, vi ka' gøre med dig hva' vi vil. Og lige såvel din datter". Sagde Django.

"Django hold kæft, du skal squ ikk' røre min datter" råbte Drew vredt.

"Hun blir alligevel en luder, ligesom hendes mor". Råbte han tilbage. Det sagde han bare ikk' det der. Jeg kiggede rundt, og så Draque, Drew, Cash og Nik spænde i alle deres muskler.

"Det ka' godt værre vi har voldtaget hende, men hun er kraftedeme ikk' en luder, og det er hendes datter heller ikk', så du snakker pænt om vores søster". Sagde Cash vredt, og kylede en knytnæve på Djangos kæbe.

"Her." Sagde Nik, og hjalp mig op, jeg kom op, men faldt sammen igen, og Nik tog mig i sine arme.

"Hvis i vil se Alexis igen, gør i intet, når vi slipper jer fri". Sagde Drew.

"Aldrig". Kom det fra dem.

"Jeg elsker jer, glem det aldrig, og onkel, far, drenge, jeg elsker os jer, og vil altid gøre". Formået jeg at sige.

Jeg blev sat på Cash skød, da vi var kommet ind i bilen.

"Hvorfor kaldte du ham far?" Spurgte Draque, surt.

"Fordi han er min far". Svarede jeg. Bilen kørte over et bump.

"Hurg," sagde jeg, og hostede mere blod op, og ku' næsten ikk' få vejret. Nik satte sig på hug foran mig.

"Jeg slår Django ihjel, se lige hva' han har gjort ved hende". Sagde Nik hårdt. Jeg kiggede op på ham.

"Det er ikk' os der sparkede dig, det var Django". Svarede Cash, og nussede mig over kinden. Jeg skulle til at svare, da bilen kørte over endnu et bump.

"Hu-hurgh". Kom der ud af min mund. Jeg havde det som om jeg hostede min lunger op. Jeg kiggede på Nik, og så han havde blod på sig.

"U-und-skyld", hakkede jeg. Ja jeg sagde undskyld til ham.

"Det gør ikk' noget"sagde Nik, og tørrede blodet af, og tørrede mig om munden.

Bilen kørte over atter et bump, og mine vejrtrækninger, blev langsommere.

" Ant, kør til det nærmeste Hospital". Sagde Draque, og satte sig på hug foran mig. Jeg gispede efter vejret, men det gjorde smerten værre, og ligepludselig blev alt sort for mine øjne, jeg nåede lige at høre nogen kalde på mig.

Drack's pov

"Neeej". Råbte Al. Cai gik over og satte sig ved siden af ham.

"Vi for hende tilbage, jeg er fucking ligeglad med hva' han sagde" jeg kiggede rundt, og mit blik landede på Zarix.

"Far, hvorfor siger du, du er ligeglad med hva' han sagde?" Spurgte Emil, og man ku' se han var på grådens rand. Jeg satte mig på hug.

"Det var bare voksen snak min dreng". Emil havde jo ku' forstå hva' vi sagde, da vi ikk' snakkede engelsk mere, da Alexis ikk' var her. Jeg rejste mig op igen, og sendte Zarix et blik, der sagde vi skal snakke. Han nikkede, og vi gik lidt væk.

"Vi er nødt til at sammerarbejde, om at få hende tilbage". Sagde jeg, og kiggede rundt på de andre. De nikkede.

"Men Drack, du skal først fortælle mig om de piger, der overfaldet hende". Sagde Zarix. Jeg kiggede forvirret på ham.

"Hva' har det med det her at gøre?" Spurgte jeg.

"Det i siger, det lyder bare som noget Drew og Draque ku' ha gjort."

"Siger du, at de har fået de piger til at overfalde hende?" Sagde jeg vredt. Han nikkede.

"Men hvis du følger mig til dem, ka jeg finde ud af det." Jeg nikkede hurtigt.

"Vi tager til politi stationen nu, og sender pigerne og børnene tilbage til hotellet"forklarede jeg.

"Det gør drengene" sagde Zarix, og pegede over på de One Direction drenge. Jeg nikkede.

"Så lad os komme afsted". Sagde Jason. Vi skyndte os over til vores biler, Cai og Morten, gik bag vores bil, og hentede fire store kasser, der var fyldt med våben. Vi fik dem ind i bilen, og kørte mod stationen. Thomas, Stefan, Tai og Kew, stirrede bare ud i luften. Jeg fik øjen kontakt med Xie, og han nikkede.

"Hey, vi for hende tilbage, okay? Og jeg ved godt det var hårdt for jer ikk' at ku' gøre en skid, og være magtesløs, og blie' tvunget til at se på det der skete". Sagde jeg, og kiggede rundt på dem. Alle de andre vendte os deres blikke på dem.

"Men det gør det ikk' nemmere, overhovedet". Kom det fra Stefan.

"Og se den pige, og se Alexis i hende, og vide det er Drew's datter, er squ' ikk' det bedste at vide". sagde Kew. Jeg sank en klump. De havde ret, det gjorde det overhovedet ikk' bedere. Det at tænke på at vores søster, var blevet voldtaget, og at hun så havde fået et barn med ham, og at det er hendes egen bror...

***

"De er herinde". Sagde en af politi mændene, herfra. Vi nikkede, og gik alle en i det rum pigerne var inde i.

"I fortæller os hvor de har gjort af Alexis". Sagde Cai hårdt.

"Vi fortæller jer ikk' en skid, vi stikker ikk' vores kærester i ryggen." Sagde den ene. Vi kiggede alle på dem.

"Hvem er jeres kærester?" Spurgte jeg.

"Nik, Drew, Cash, Django, Lic, Hace og Ant". Sagde en pige. Så de var kærester med brødrene, eller bortset fra Django, han er ikk' i familie med dem, havde Zarix fortalt.

"Jeg tror de er ret ligeglade med jer, i skulle bare bruges til at fange den pige, de rigtig vil ha'" fortalte Xie.

"Du lyver, du ved ikk' en skid om dem". Sagde den ene spydigt.

"Nej, men det gør jeg, og jeg ved at de kun har ville ha' den samme pige i 16 år, Drew har en datter med hende, og hun er endda hans egen søster". Sagde Zarix, med væmmelse i stemmen.

"De elsker os, Drew skulle giftes med mig". Sagde den ene.

"Han har lige fortalt os, at de skulle være sammen foreviget". Sagde Cai. Det gjorde ondt på os alle, det her, og når vi finder dem, for det gør vi, så er de døde.

"Nej, nej det ka' ikk' være sandt". Sagde de, næsten grædende.

"Hvis i vil hævne jer på dem, så fortæl os, hvor de er henne". Sagde jeg. Den ene pige kiggede på mig.

"De har et hus i New York, ved stadionen". Sagde den ene. Vi nikkede, og jeg ku' se Zarix strammede i hele i kroppen, og gjorde mine til at komme ud, og vi fulgte ham.

"Zarix, hva' ved du?" Spurgte Xie, da vi sad i bilen, på vej tilbage til hotellet.

"Det hus, det blir' brugt til bandemøder, og til når alle bander tager på "tur" sammen, så kommer man der". Svarede Zarix.

"Ved du hva' det er i dag?" Spurgte Thomas. Zarix nikkede.

"Men drenge, det er ikk' en go' ting, det her er meget sjælendt, det er kun noget der foregår, når Mafia bosser mister noget dyrebart, og i dette tilfælde var det Alexis, og hun er meget værdifuld, hun er den eneste pige, blandt Mafiabosserne, så de bander der er nogen af de højeste, står klar til at ku' beskytte hende, og det gør de nu, de har tænkt sig at tage hende ud af landet, et sted myndighederne, og andre bander ikk' ka' komme, det er et hus i Mexico, hvor der også er mange af de store bander, narko baroner, Mafia bosser osv. verden over, ved hvem Alexis er, og der er mange der vil beskytte hende, og mange der vil dræbe hende, der endda nogle der, vil ha' hende ind i deres egen bander..." Sagde Zarix, på en meget barsk måde.

Alle var helt stille efter det, og nu skulle vi bare tilbage til hotellet.

Harry's pov

Hvis jeg bare ikk' havde sagt det til Alexis, hvorfor sagde jeg os, "Skulle vi så bare la' være med at sige sandheden". Det fortjente hun overhovedet ikk', og jeg føler mig knust, min besteveninde hader mig, jeg sagde noget dumt, og jeg ved jo godt, at det er vore skyld, hun blev tævet, og det Louis sagde, det var unødvendigt, begge ting.

"Hun hader mig". Råbte Louis, mens han frustreret kørte sine hænder gennem sit hår, mens tårerne banede sig vej ned af kinderne på ham.

"Rolig Louis, ja Alexis måske skuffet over, dig og Harry, men tror ærligtalt ikk' hun hader jer, ellers ville hun ikk' sige hun elskede os alle" Sagde Liam, mens man bare ku' se hvordan skyldfølelsen, åd ham op indefra. Vi var alle helt til hundene, og det var forfærdeligt, den livsglade pige, vores pige, havde vi nu mistet for anden gang, men denne gang, for vi hende tilbage.

"Vi for hende aldrig tilbage" råbte Al. Zayn og Liam gik over til ham.

"Hey, vi skal nok få hende tilbage, der blir gjort alt, for at Alexis kommer tilbage, det lover jeg dig Al". Sagde Zayn, og lagde en hånd på hans skulder.

"Vi savner alle Alexis, og vi ved hun kommer tilbage, hun er en stærk pige". Sagde jeg, og gik over til dem, sammen med Louis og Niall.

"Vi ska' finde en plan, og komme afsted". Kom det ligepludselig ud fra gangen af. Vi var taget op til vores hotel værelser, da vi havde en stue, der var koblet til vores fem værelser, hvor de fem andre værelser, var på den anden side. Alexis familie kom over og stod sammen med os.

"Hva' sker der?" Spurgte Alexis moster uroligt.

"Inden vi starter, skal børne ud herfra, og Al".

"NEJ! Jeg blir her, jeg skal vide hva' i har at sige om min kusine". Snerrede han. Selvom om han kun var 12, var han meget moden af sin alder, og havde et helvedes stort temperament som sin kusine, tror lidt det ligger til deres familie.

"Vi holder øje med ham." Kom det fra Jason, Cai & Alexis brødre.

"Bare fortsæt Zarix". Sagde en mand, der mindede utrolig meget om Zarix, bare lidt lavere.

"Alexis er i et hus..." Da Zarix var færdig, stod vi alle bare og stirrede ud i luften, mens vi prøvede at kapere hva' vi li' havde fået at vide. Alexis moster, kusine og svigerinder brød sammen i gråd, så de små også begyndte at græde. Drack, Xie, Cai, Jason, og de betjente vi stadig ikk' kendte navnet på, gik over til dem.

"Hun kommer tilbage, det skal hun, hun er vores pige". Sagde Dani, som Alexis kusine hed.

"Mor, hva' er det i sidder og siger? Og hvorfor græder onkel Thomas?" Sagde Seb. Det eneste jeg fattede, var Thomas.

"Fordi han savner Alexis". Svarede Dani, og agede Seb på kinden. Jeg og drengene stod og så Lost ud i luften. De andre kiggede på os.

"Seb spurgte hvorfor Thomas græd, Dani svarede ham at han savnede Alexis". Sagde en politi mand. Vi nikkede, mens Alexis brødre kiggede skeptisk på ham der var Thomas.

"Thomas, er der andet end venskab, mellem dig og vores søster?". Spurgte de anklagende, og med det samme var alles øjne på Thomas.

"Øhm... Da Alexis så 1D drengene i går, spurgte en af dem hvem jeg var, og jeg svarede at jeg var Alexis Kærste". Han tog en kort pause, og Drack og Xie's øjne, de fulgte hans bevægelser meget grundigt. Han fortsatte.

"Jeg gjorde det for at hjælpe hende, men da vi så vågnede i morges, og Alexis ikk' selv ku' få tøj på, hjalp jeg hende med at få det på, og for at hun ikk' var så nervøs kyssede jeg hende. Hun sagde så bagefter at jeg var en go' ven, men da eg godt ka' li' hende, blev jeg sur, og jeg fortalte at jeg var forelsket i hende, fik hun mig hen til sig igen, og vi kyssede. Hun fortalte hun os' havde følelser for mig, men ikk' ku' ha' en Kærste endnu". Forklarede Thomas. Drack, Xie, Cai, Jason, Paul, Zarix, Stefan, Tai, Kew, Zayn og Liam's øjne skød lyn på Thomas.

"Thomas, du har fucking ikk' kysset med vores søster, der er 16, og du er 24!" Råbte Xie arrigt. Thomas kiggede bare ned i gulvet.

"Der er en go grund til hun ikk' ville ha' en Kærste, jeg er squ hendes kæreste!" Råbte Zayn, og knyttede sine næver. Thomas rejste sig op, og gik truende over mod Zayn, hvor han var nødt til at kigge ned på ham.

"Jeg ved godt hva' du har gjort mod hende, og hun har sagt at hun ikk' var din Kærste mere". Svarede Thomas arrigt. Zayn knyttede sine hænder sammen endnu mere. Pis, det går snart galt det her.

"Hun er min Kærste, og det ville bare være klamt hvis du var sammen med hende, hun brugte dig sikkert". Sagde Zayn. Det skulle du ikk' ha gjort Zayn. Inden nogen noget at stoppe dem, havde Thomas hurtig fået Zayn ned på gulvet. Vi skyndte os derhen, for at prøve at stoppe dem, men det lykkedes ikk' rigtig.

"Du lukker, det var dig der var en idiot mod hende, og jeg elsker hende, og hun elsker mig". Kom det arrigt fra Thomas, mens han bare kylede knytnæver i hovedet på Zayn.

"Nu stopper i! Prøv lige at se jer selv, heldigt børne ikk' er her ligenu, men i skræmmer squ' de andre, og hva' ville Alexis sige til det her?" Kom det fra Paul. Thomas stoppede med at slå på Zayn, men det så Zayn som en fordel.

"Så det nok". Sagde Zarix, og gik sammen med Jason, Drack og nogle andre, hen for at stoppe dem. Cai og Xie tog fat i Zayn, og fik ham op at stå. Zarix hev fat i Thomas, og fik ham op, sammen med Jason, men det stoppede dem ikk'. Niall gik ind foran Zayn for at få ham til at slappe af, men det hjalp heller ikk'. Alexis var hans helt store kærlighed, ligeså vel med Liam, det var derfor han var så sur nu, og ikk' ku stoppe. Det her var grunden til vi brød op, men det var ondt at sige det var Alexis skyld, for det var det overhovedet ikk', og jeg hadede mig selv for det her, jeg savnede hende som en i fanden, hun var min besteveninde, min søster, hun var bare en del af alles liv.

"Zayn, stop det her, det hjælper ikk' med at få hende tilbage". Sagde jeg, og gik tættere på.

"Han tog min pige fra mig". Råbte Zayn vredt, og frustreret, han var et nervevrag. Jeg gjorde et nik til Cai og Xie, om de godt ku' slippe ham, og det gjorde de så. Zayn begyndte at hulke på min skulder, og jeg tog mine arme om ham, mens de andre drenge kom over og joinede os. Jeg så ud af min øjenkrog, at de andre stod med Thomas, som så helt knust ud, og var faldt sammen på gulvet, hvor Zarix og Jason sad ved ham, så han ikk' gjorde noget. Bare Alexis var her. Vi sad alle, og havde tåre i øjnene. Seb, Emil, Mik og Benjamin var kommet tilbage, og sad nu og græd hos deres mødre, men da Emils mor ikk' var der, sad han hos Al, og han havde taget armene om Emil, for at få ham til at falde til ro.

"Vi tager afsted nu, og tog du med Paul?" Spurgte Xie. Paul nikkede.

"Drenge, i har ansvaret for dem i mens". Vi nikkede.

"Bare lov at få hende med tilbage". Svarede jeg. Drack nikkede, og så gik de.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...