De redde hendes liv!

Alexis er en pige på 15 år.
Hun er flygtet hele sit liv fra hendes far. Alexis blev kidnapped af hendes far, da hun var to år gammel. Alexis familie ledte efter hende i flere år. I mens Alexis var spærret inde på et lille værelse, og misbrugt på værst tænkelige måder i 13 år, slap hun endelig fri. Men der var det forsent, hendes mor var blevet dræbt på hendes 15 års fødselsdag... Men da hun gik rundt i byen mødte hun 5 drenge. Vil Alexis's far og hans familie finde Alexis? Og vil drengene kunne beskytte Alexis fra hendes morderiske far(Mafiaboss)? Se med så finder i ud af det 13+

20Likes
9Kommentarer
4021Visninger
AA

13. Meeting up again

Ferien har været fantastisk indtil videre, vi har allerede været afsted 20 dage, og det føles som to. Men de har besluttet at trække ferien halvanden måned, så drengene kommer ikk' i skole i starten af skole året. Men det er os kun så de faktisk fik lov til at lære mig at kende, min familie er så glad for at jeg er kommet ind i familien, det er de alle sammen. Lige fra staren af har jeg haft et bror søster forhold til Al, og det er jeg rigtig glad for, han hjælper mig os med at oversætte når mine nevøer og grandfætre fortæller mig noget, eller omvendt. De drenge er virkelig guld værd.

I tænker sikkert hva' med drengene, min far, onkel og dem. Men der er ikk' så meget at sige. Jeg har ikk' snakket med dem siden den Dag jeg rejste til Danmark, og jeg har ingen gang læst deres breve. Nu tænker i sikkert hvor er hun følelsesløs. Men nej, jeg. Lovede dem bare jeg ikk' ville græde, og det har jeg tænkt mig at holde, derfor har jeg ikk' læst dem, da det vil få mig til at græde da jeg savner dem.

"Søs?" Kaldte Drack, og rev mig ud af mine tanker. Jeg vendte mit hoved mod ham.

"Ja'er?"

"Er der noget galt?" Spurgte han. Jeg rystede bare på hovedet.

"Nej. Jeg gik bare og tænkte på hvor heldig jeg er at have en familie som jer, at jeg endelige fandt jer". Svarede jeg stor smilende. Drack smilte os og trak mig indtil sig.

"Vi er også rigtig glad for at vi har fået dig ind i vores liv igen".

Sådan gik vi lidt, indtil der var en lille dreng der prikkede til mig, og den lille dreng var min yngste nevø Benjamin, som ville op. Jeg smilte, og bukkede mig, for at tage ham op i min favn.

Vi gik hele familien gennem Tyrkiets smukke gader, inden vi skulle videre til USA senere. Så ka' det bare ikk' blie' bedre.

***

Vi sad i flyet på vej til USA, i et privat fly, da drengene mente det ville være for riske at tage et almindelig fly. Og jeg skal lige sige 18 timer( ved ikk' hvor lang tid det tager) er en lang flyve tur når man er klemt. Den side jeg sidder i har vi lavet til en kæmpe seng, og Jannie ligger med sine fødder på min mave, mens min nevø Benjamin ligger på min hals, min nevø Emil ligger i min venstre arm, og Al ligger med sit hoved på mine ribben, mens mine grandfætre Seb og Mik, ligger på den anden side af mine ribben, og min moster, kusine, Mia og Milla ligger sammen med Jannie, presset op af mig, jeg ligger da hyggeligt. Jeg blev trukket ud af mine tanker af et hoved lagde sig på mit bryst. Jeg bed tænderne sammen, for ikk' at råbe op. Jeg hørte et lille grin komme fra den anden side, så jeg kigget derover og så drengene små smile, sammen med de andre politi folk.

"Har du brug for hjælp smukke?" Spurgte Xie. Jeg nikkede svagt på hovedet, jeg ku' ikk' gøre andet, min krop sov fuldstændig. De alle rejste sig op, os politi folkene. De fik stille og roligt lagt de andre rundt i sengen, der var så bare ikk' lige plads til mig, så da jeg ville gå over til drengene faldt jeg ned, da mine ben stadig sov. Thomas (betjent) var hurtig over ved mig og bare mig over til de andre drenge. Han var på højde med Jason, og havde store muskler, og tatoer, rundt omkring.

Han satte sig ned med mig i sine arme, og holdte mig tæt indtil sig. Jeg kunne se ud af øjenkrogen mine brødre, fætter og Jason kiggede på os, og sendte Thomas nogle blikke. Jeg lagde mig bedre tilrette og lukkede øjne i.

***

"Alexis, Alexis. Vi er her nu". Var der nogen der kaldte. Jeg kiggede op og så min kusines ansigt. Jeg nikkede og ville til at rejse mig op, da mine ben svækkede under mig, men Thomas nåede lige at gribe fat i mig.

"Jeg har dig". Sagde han med hans dybe stemme, mens han tog et bedre tag om min hofte.

Vi kom ud af flyet, og da det var et privat fly, var vores bagage på flyet, så nu sku' vi kun ud til bilen.

Der holdte to biler til os, men den ene var fyldt op med min kusine, moster, svigerinder og børn, så jeg skulle sidde hos drengene hvor jeg blev nødt til at sidde på skødet.

"Du ka' bare sidde på mig". Sagde Thomas med et smil.

"Nej". Indvendte nærmest alle hurtigt.

"Hun sidder på mig". Sagde Xie, og trak mig ned på hans skød, og holdte hans arme stramt om mig. Ja, min familie er meget overbeskyttende. Alle sad og kigget på mig.

"Øhm drenge, har jeg gjort noget siden i alle stirre på mig?" Spurgte jeg uroligt. De lyste alle op i store smil, og rystede på hovedet.

"Nej. Du er bare så smuk, og du minder utrolig meget om din mor". Svarede Kim og Michael i munden på hinanden, så vi alle begyndte at grine.

***

"Okay. Xie, Milla & Benjamin har værelse 705. Dani, Jason, Seb & Mik har værelse 704. Cai & Mia har værelse 703. Moster & Ali har værelse 702. Michael og jer andre, i har værelse 701. Jannie, Emil & jeg har værelse 706. De alle nikkede, indtil de fik alvorlige ansigtsudtryk.

"Hva' med Alexis?" Spurgte Cai.

"Vi har kun et værelse mer, men det er ovenpå, værelse 1004. Og hun skal ikk' være så langt væk, og bo alene." Svarede Drack tilbage.

Imens drengene havde en diskusion om hvor jeg skulle bo, mens vi var i USA, stod vi andre og snakkede.

"De er bare beskyttende brødre smukke" forklarede Dani mig.

"I know, alle skal bare være overbeskyttende". Sagde jeg sukkende. De grinte.

"Men vi vil heller ikk' ha' det". Sagde Jannie, og skubbede blidt til mig, med sin albue. Jeg smilte blot.

"Men de er godt nok længe om det". Sagde min moster. Hun har ret. De har stået og diskuteret i 30 min nu, og de andre var kommet af med deres bagage, så nu var det bare mig der manglede.

Jeg gik over til dem.

"I har stået og diskuteret i en halv time nu. De andre har lagt deres bagage ind i deres værelse, og det vil jeg os meget gerne, så nu vil jeg gerne have mit nøgle kort til mit værelse, medmindre i vil se mig mere vred end nu" sagde jeg først roligt, men da jeg var ved at være færdig med at snakke blev min stemme irritable, og de har set mig sur, ikk' virkelig, virkelig sur, men... Så de ved godt hvordan jeg er. Drack rakte mig hurtigt mit nøglekort. Jeg vendte mig om mod min bagage, og gik mod elevatoren da Xie sagde noget.

"Vi har det andet nøglekort, så vi ka' komme indtil dig."

"Ja"svarede jeg, inden elevatoren lukkede i.

Jeg kom ind på "værelset". Det var nærmere en lejlighed. Stuen var ret stor, og så var der et ok stort køkken, og et stort værelse, og badeværelse.

"Omg". Sukkede jeg. Altså jeg elskede det åbne køkken, men det var bare utrolig stort, og meget luksus. Jeg rystede på hovedet, tog min bagage ind på værelset, og besluttet mig for at gå i bad, imens jeg orkede det.

Jeg var lige kommet udfra badet i mit undertøj. Jeg gik over til mine kufferter og tog et par shorts på, der lige præcist, dækkede mine ar på knæene, ja går ikk' med lårkorte shorts, og har altid skjorte eller jakke udover. Jeg boede hos drengene næsten et år, men de så heller aldrig mine bare arme, ellers havde jeg store t-shorts på, hvis der ikk' var noget udover. Ved godt det er mærkeligt, men ville ikk' vise dem mine tato'er, fordi det bare skræmmer folk, da det er mafia tato'er. Jeg puttede en hvid tank top på, som passede godt til mine blå shorts. Jeg var ved at putte creme på min hals da døren åbnede.

"Alexis, hvor er du?" Det var Mia, shit. Jeg skyndte mig, at få det sidste creme på, rushe(staves) ud af badeværelset, og tage min skjorte på, inden Mia stod i døråbningen.

"Er du klar?" Spurgte hun, med et smil.

"Jep." Sagde jeg, og nuppede en sort cap og mine sorte Rayban solbriller, samt en pung inden vi gik ud af værelset.

"Jeg ka' stadig rigtig godt li' din stil smukke". Sagde Mia, og lavede en armlås. Jeg grinte.

"Ilm". Svarede jeg, og strammede min arm lidt.

Vi kom ned til de andres etage, og så min moster, kusine og svigerinder.

"Der var i" sagde de smilende.

"Jep. Hvor er drengene henne?" Spurgte Mia.

"De er allesammen nede i lobbyen, og venter på os". Sagde Dani, og sluttede sig til os, sammen med de andre, så vi gik i en lang kæde, men måtte splitte den i elevatoren.

"Der har vi jo vores smukke piger". Kom det fra Cai. Og de vendte alle hovederne til os.

"Hva' har i og fedte for?" Spurgte min moster, og puttede sin arm ind i min, og det samme gjorde de andre, så vi igen gik i kæde.

"Ingenting. Må vi nu ingengang sige sandheden uden i tror vi fedter". Svarede de uskyldigt. Vi rystede bare grinene på hovedet og gik ud fra hotellet.

***

Vi var kun lige kommet ud fra hotellet, og alle drenge piftede af os, så "vores" drenge havde stilt sig i mellem os. Så nu gik vi. Cai, Mia, Al, Moster, Jason, Dani, Thomas, jeg, Xie, Milla, Drack og Jannie, mens Kim, de andre betjente, og de små gik foran. Jaloux mouch? Nah, det tror jeg heller ikk' de er;P.

"Hey, vi skal lige herind". Sagde min kusine, og rev nærmest i min arm, og fik de andre med.

Det var en kjole butik...

"Du ka' godt glemme det Dani". Sagde jeg, og vendte om.

"Det var ikk' en butik for dig?" Spurgte Xie, drillende. Jeg sendte ham bare et olmt blik.

"Ouch". Sagde de andre, og vi begyndte alle at grine. Jeg mærkede pludselig et par hænder rundt om min mave. Jeg skulle til at slå, da jeg hørte Thomas hæse latter.

"Var det kjoler?" Spurgte han hæst. Jeg vendte mig om mod ham, og kiggede bare op på ham, med et for sjovt dræber blik.

"Nå,nå" sagde han smilende, og trak mig indtil sig.

***

Jeg var lige kommet ud, af den tiende butik jeg var blevet trukket ind i.

"Alexis, kom lige".

"Dani, hvis jeg ser så meget som en kjole, stilletter, eller bare noget af alt det andet, flipper jeg ud". Sagde jeg.

"Bare rolig". Sagde hun grinene.

"Den her butik gider vi godt med ind". Sagde Xie, og lagde en arm mig. Jeg kiggede frem, og så en fed street butik. Allerede da vi kom ind i butikken, så jeg noget fedt tøj, så jeg tog det min størrelse, eller plus et par stykker, da mine arme er lidt store, pga. Træning.

"Vi har fundet noget mere i din stil søde". Sagde Jannie, og gav mig noget tøj, over forhænget. Jeg prøvede det på.

*

Jeg kom endelig ud fra omklædningsrummet, med tre fede t-shirts, i blå, hvid og sort. To par baggie shorts, i postkasse røde, og grå. Fem skjorter, en hvid med sorte tern, en sort med hvide tern, en rød med hvide tern, en gul med sort tern og en drengene valgte, der var blå og gul. Og hvis jeg selv skulle sige det, var den rigtig fed. Jeg gik hen mod kassen, da jeg hørte nogen sige

"Damn". Jeg kiggede op, og så en flok på seks drenge.

"Ka' du ikk' svare smukke?"

"Hvorfor skal jeg svare, jeg har ikk' tabt noget". Svarede jeg, og ku' høre nogen bag mig grine.

"Kom smukke, vi går op og betaler for tøjet, og kommer ud af butikken" svarede Dani grinende og betalte. Normalt ville jeg protesterer, men tror ikk' det ville nytte, da alle havde massive grinflip, og jeg fattede ikk' hvorf.

"Hva' griner i af?" Spurgte Kim smilende.

"Spørg dem". Sagde jeg, og pegede på min familie, og de grinene drenge(betjente/venner).

"Må vi høre?" Spurgte John.

"De-der vaaaar nogle dr- drenge, der prøvede at flirte med Alexis". Formåede Mia at sige gennem sine grin. Xie fortsatte.

"En af drengene sagde Damn, og Alexis kiggede bare på ham, så drengen spurgte om hun ikk' ku' svare, og så sagde Alexis, hvorfor skal jeg svare, jeg tabte ikk' noget". Da Xie havde fortalt det, stod alle nu og grinte, bortset fra mine nevøer og grandfætre, der ikk' forstod hva' vi sagde, vi snakkede jo engelsk, og det forstår de ikk' ligeså vel som jeg ikk' forstår dansk, så de andre oversætter engelsk til dansk, og dansk til engelsk.

"Flirtede han? Jeg troede bare han tabte noget?" Sagde jeg med løftet øjenbryn.

"Det forstod vi smukke, men det så sjovt ud alligevel". Svarede Cai smilende. Jeg rynkede bare på næsen, og gik over til Al og de andre.

"De ikk' rigtig kloge" sagde jeg til Al, og satte mig på hug til drengene.

"Det ka' du ha' ret i". Grinte Al.

"Al, ka' i ikk' prøve at lære mig noget dansk?" Spurgte jeg. Al nikkede og oversatte, så drengene forstod.

"Hej med dig" sagde de. Jeg kiggede på Al.

"Hey med dig" sagde han smilende. Jeg prøvede at efterligne, men det blev til

"Hi mate dug"

"Tæt på, men flot kusine" sagde Al smilende. Jeg smilede selv, og blev overfaldet med kram af drengene så jeg lå på jorden. Jeg grinte, og kiggede op, og så de andre var stoppet med at grine, og stod nu over os, med kæmpe smil. Vi kom op at stå igen.

"Skal vi ikk' tage tilbage til hotellet med poserne, få taget et bad, og så gå tilbage til byen og hygge bagefter". Spurgte Drack. Og Dani oversatte til de små, og de råbte

"JAAA" det ku jeg godt forstå(;

***

Jeg var lige kommet ud af badet, og gik over for at finde noget tøj, undertøjet var på.

Jeg tog et par sorte baggie shorts, en bourdoux rød tank top og en hals kæde, hvor der stod "Be strong". Jeg gik over for at tænde mit glatte jern, jeg havde besluttet at ha' løst hår i aftenen. Men min familie for ikk' mine krøller at se, da jeg hader dem. Så tænker i sikkert, det lyder som om du altid har løst hår i din cap, men nej, jeg glattet det, og sætter i elastik inden under den.

Jeg fik glattet mit hår. Jeg tog en helt hvid skovmandskjorte, mine sorte Ray Ban solbriller, og gik over til mine sorte sneakers.

"Det må være fint". Sagde jeg til mig selv, da jeg så mit spejlbilled. Mit hår var pænt langt når det er løst, det går mig helt ned til knæhaserne, og er rimelig tykt.

Jeg kom ned i lobbyen, og så de andre allerede stod der.

"Wauw"sagde Dani, med et kæmpe smil, og alle vendte deres hoveder til mig.

"Hold da op, du har ikk' cap på, og dit hår er løst" Cai nåede ikk' længere, da Milla fortsatte.

"Du er altid smuk. Men i dag ser man bare hele din ansigt, selvom du har dit pande hår i siden. Og dit hår er rigtig smukt søde, og langt". Jeg smilte.

"Tak" svarede jeg.

"Så mangler vi bare at se dig uden nogen form for overtøj." Sagde Jimmi i sjov, og de andre grinte.

"Det kommer ikk' til at ske.Selvom jeg altid har det super varmt, så ka' jeg bare ikk' li' at vise mig sådan". Jeg løg måske lidt, det eneste der ikk' var sandt, er at grunden til jeg ikk' ka' li at vise min krop er, at jeg er "mærket" både med tato'er, og skræmmer/ar.

"Du er fantastisk. " sagde Thomas, og tog min hånd. Jeg var blevet rigtig go'e venner med alle betjentene, og dem der ikk' var det, men som bare var venner, af familien. Men Thomas var bare blevet som en besteven.

"Alex!" Kaldte min fætter Al. Ja det var et kælenavn han havde givet mig, og de andre brugte det os.

"Ja?" Svarede jeg.

"Vil du med til den klatrebane derover?" Spurgte han, og pegede ca. En km væk fra hvor vi stod.

"Jep." Svarede jeg med et smil.

Jeg stod og holdte øje med de små ikk' faldt, mens jeg bare beundrede omgivelserne omkring os. De "voksne" havde fundet en restaurant, lidt væk fra os, men ikk' så langt væk, at man ikk' lige ku' skimme den en smule.

"Alex" var der en der kaldte, og jeg kiggede straks på Seb.

"Se hva' jeg kan" sagde han. Selvom jeg ikk' forstå ham, formåede han at få mig til at forstå via kropsprog.

"Sådan Seb". Sagde jeg og smilede. Al oversatte, og Seb grinte.

"Der er hun jo" hørte jeg nogle piger sige tæt ved os, så jeg kiggede mig omkring, og så de var på vej herhen. Drengene havde stilt sig tæt ved mig.

"Det er dig der er skyld i One Direction går fra hinanden, din luder?" Skreg en pige, og slog udefter mig, men jeg undveg. Jeg rykkede mig ind foran drengene, så de ikk' ville ku' nå dem. Jeg så de andre i det fjerne, men rykkede hurtigt mit hoved hen mod pigerne.

"Jeg ved ikk' hva' i snakker om" sagde jeg roligt.

"Løgn! Du var drengenes besteveninde, og de splitter op, fordi du rejste fra dem, og drengene ikk' kommunikerede med hinanden mere!" Kom det spydigt fra en af pigerne.

"Hør, det er mig i har noget i mod, ikk' min familie, så drengene går, og jeg blir'" sagde jeg. De rystede bare på hovedet.

"De betyder noget for dig, så vi tæsker dem, og så bagefter ka' de få lov at se dig dø!" Råbte en pige. Jeg kiggede bare stift på dem. Jeg var overhovedet ikk' bange for dem, jeg ville ku' klare dem med lukkede øjne. Jeg vendte mig om mod drengene, og så Benjamin var væk. Jeg kiggede over på pigerne, og så de havde taget Benjamin, han græd helt vildt, fordi de bare holdte stramt fat i ham.

"Al, du for de andre væk herfra, og for dem her ned" sagde jeg til Al. Han forstod, og løb, sammen med Mik, Seb og Emil. Nogle af pigerne ville løbe efter dem, men jeg fik dem stoppet.

"Hvis du gir' mig min nevø tilbage, er der ingen der kommer tilskade." Forklarede jeg roligt, til pigerne. De grinte bare, og greb hårde fat på Benjamin. Jeg kogte inden i, og var lige ved at svinge min arm ind på pigens kæbe, da jeg blev slået ned bagfra. Jeg hostede og hakkede. Jeg tog fat i den ene piges ben, og fik hende ned at ligge, mens et par af de andre piger prøvede at få mig væk. Jeg greb fat i dem os, og fik dem ned på jorden.

"Jeg ville stoppe hvis jeg var dig". Sagde en pige, og holdte en kniv for Benjamins hals. Jeg slap hurtigt taget på pigen. Med det samme jeg havde gjort det, blev jeg kastet ned i jorden på ny. Alt i mens de sparkede, slog, og skar i mig, gjorde jeg intet, da det ville gå udover Benjamin.

"HEY! Slip hende!" Hørte jeg en genkendelig stemme råbe.

"Hvis i går et skridt tættere dør drengen". Råbte pigen, og de stoppede alle op.

"De-det ok, jeg klare mig". Hakkede jeg, alt i mens pigerne stadig slog, sparkede og skar i mig.

"Det dem". Råbte en pige. Og de andre vendte deres hoveder,". Jeg ku' lige skimme 5-6 genkendelige skikkelser. Mens pigerne vendte sig, havde Xie hurtigt fået Benjamin ud af armene på den ene pige, så de andre nu ku' tage deres pistoler frem.

"Ned på jorden". Råbte Kim. Og de lagde alle pigerne i håndjern.

Thomas og Jason fik mig op fra jorden, og ville bære mig væk, da der var nogen der sagde noget.

"Alexis" Jeg kiggede så godt jeg ku', ud gennem mine øjne, og så dem alle, dem jeg havde savnet så længe, og nu ønskede jeg dem døde. Thomas gik videre, op mod vores hotel.

***

Vi havde Cider med, som var læge, samtidig med at være politi mand, og han sad lige nu og rensede min krop, syede og fik puttet bandage på mine ribben, jeg åbenbart havde brækket, og et par skræmmer, hist og her.

"Jeg er nødt til at klippe din skjorte op, Alexis" sagde han. Jeg lavede så store øjne jeg ku, det måtte han ikk' så ville de opdage hvordan min krop så ud.

"Nej" sagde jeg hurtigt.

"Søs, det ikk' noget du bestemmer, den skal klippes op, ellers ka' vi ikk' få bandage på dine ribben". Sagde Drack alvorligt. Inden jeg ku' nå at komme med nye argumenter, havde Cider allerede klippet min skjorte op, og jeg ku høre alle gispe. Jeg vidste de havde set det, alt på min forfærdelige krop.

"Nu ser i, hvorfor jeg altid går med noget der dækker min krop". Sagde jeg mumlende.

"Hvorfor har du ikk' fortalt det?" Spurgte min Moster, jeg rystede svagt på hovedet.

"Ville ikk' ha' i skulle se min forfærdelige krop, og hvis der er andre der ser den, ved de jeg er Draque's datter...." Svarede jeg.

"Ale-" jeg afbrød dem.

"Jeg gider ikk' snakke om det!" Forklarede jeg hårdt, og var ved at rejse mig op, så jeg ku' komme op mit hotel værelse, men røg direkte tilbage da mine ribben gjorde ondt af h-til.

"Alexis, vi prøver bare at hjælpe, vi er din familie, og vi er kede af du har skjult dette for os" forklarede de.

"Hva' er det i ikk' fatter ved jeg gider at snakke om det?!" Råbte jeg vredt, og satte mig op i sofaen, og rejste mig op. Mine ribben råbte i smerte, men jeg ignorerede den, og gik overmod døren. Jeg mærkede en arm om min hofte.

"I skal ikk' røre mig, jeg ka' godt selv komme op på mit værelse." Sagde jeg, og forlod dem. Jeg trykkede på knappen til elevatoren, og den kom næsten med det samme. Jeg jokkede ind, trykkede på min etage, og ventede bare på den gik i gang, så jeg ku' komme op i seng. Jeg var så pst, og så tog men ribben os livet af mig.

"Ding" sagde elevatoren, og hentyde til jeg var kommet til min etage. Jeg steg ud, og begav mig mod mit værelse, da de samme stemmer som før ku' høres.

"Alexis" kaldte de. Det ku' bare ikk' være rigtig, fortæl mig det ikk' er.

Zayn's Pov

Vi havde lige fortalt vi splittet bandet op, og alle havde reageret negativt, overalt. Vi gik nede i gaden, med retning mod vores hotel, da vi så en flok piger stå og tæske en. De så os, og vente sig om. Der var nogen mænd, der skyndte sig at tage noget/nogen ud af hænderne på den ene pige.

"Ned på jorden". Råbte de, og lagde pigerne i håndjern. De mænd virkede bekendt, vi kom tættere på, og så det var Alexis og hendes familie. Det var Alexis pigerne havde tæsket.

"Alexis" sagde Paul, og kiggede på hende. Hun kiggede op fra en mands arme, som jeg desuden aldrig havde set før. Hun kiggede bare på os, og vendte blikket hurtigt igen.

Hele min krop den hamrede både af glæde, vrede og sorg. Glæde for at se Alexis, vrede, fordi de piger havde tæsket hende, og sorg fordi det var vores skyld.

Vi blev alle bare stående i et kvarter tyve minutter, inden vi rykkede os, og gik mod hotellet, uden at sige en lyd til hinanden.

***

Vi var lige steget ud af elevatoren, da vi så en meget bekendt person foran os, igen.

"Alexis". Kaldte Zarix denne gang. Hun stod lidt tid inden hun vendte sig rundt.

"Jeg har intet at snakke med jer om". Sagde hun. Paul og Zarix skulle til at sige noget, da der kom en fyr, lidt ældre end os ud af elevatoren, eller specifikt, ham der bar Alexis før.

"Er du ok smukke?" Spurgte han. Og lagde sin arm om hendes hofte. Hun nikkede bare, mens hun fortsatte stirrede vredt på os. Det gjorde ondt på mig at hun var sur på os. Ham drengen, manden, what ever, kiggede over mod os, og trak Alexis tættere på sig.

"I rør hende ikk'". Sagde han truende.

"Hvem er du?" Spurgte jeg. Ham fyren kiggede på mig og svarede.

"Hendes kæreste". Vreden pumpede endnu mere rundt i mig, mens jeg følte mit hjerte blev knust i flere tusind stumper. Da han havde sagt det, var de hurtig smuttet ind af en dør til sikkert deres værelse.

Jeg vendte og gik mod mit eget værelse. Jeg åbnede døren, og gik direkte ind i sengen og satte mig.

Jeg havde ændret mig siden Alexis tog afsted, jeg har hele tiden håbet når jeg så hende igen ville hun stadig være min pige, men nej... Men jeg gir ikk' op så let, bare rolig. Hun er min pige, hun er den pige jer er så fucking forelsket i, at det gør ondt bare at tænke på hende.

Jeg havde en plan for at få hende tilbage....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...