De redde hendes liv!

Alexis er en pige på 15 år.
Hun er flygtet hele sit liv fra hendes far. Alexis blev kidnapped af hendes far, da hun var to år gammel. Alexis familie ledte efter hende i flere år. I mens Alexis var spærret inde på et lille værelse, og misbrugt på værst tænkelige måder i 13 år, slap hun endelig fri. Men der var det forsent, hendes mor var blevet dræbt på hendes 15 års fødselsdag... Men da hun gik rundt i byen mødte hun 5 drenge. Vil Alexis's far og hans familie finde Alexis? Og vil drengene kunne beskytte Alexis fra hendes morderiske far(Mafiaboss)? Se med så finder i ud af det 13+

21Likes
9Kommentarer
4177Visninger
AA

12. Lost

Alexis pov

Vi trak os fra krammet.

"Få skiftet tøj, og kom ned i stuen". Sagde Drack smilende med et blink i øjet. Jeg kiggede ned af mig selv, jeg havde nogle rimelige store shorts, og en stor t-shirt på, jeg tror lidt det er noget af drengenes tøj.

Jeg gik over til mine kufferter og tog nogle grå jogging bukser, en stor sort t-shirt og en hvid cap.

Da jeg gik ned af trapperne kunne jeg høre snak inde fra stuen af, men jeg fattede ikk' et hak af det.

"Der er nogle du skal hilse på". Sagde Drack nede fra enden af trappen. Vi gik ind i stuen sammen, hvor der stod en hel masse mennesker.

"Det her er din moster, kusine, fætter, nevøer, grandfætre, din fætter Cais kæreste og svigerinder. Sagde Xie, mens han pegede på dem. Min moster stod med tåre rendende ned af kinderne, det gjorde min kusine, min fætters kæreste, min fætter og mine svigerinder os.

"Er det virkelig min lille pige?" Sagde min moster og gik tættere på mig. Hun tog mit ansigt i sine hænder og kiggede på mig, hun trak mig herefter indtil sig og brød sammen i gråd, jeg tog min arme om hende og agede hende på ryggen. Vi trak os fra krammet, jeg fjernede de tåre der rendte ned af hendes kinder.

"Du ligner din mor så meget, hun ville have været så stolt af dig". Nåede hun lige at sige inden jeg blev trukket ind til et kram af min kusine, og sådan gik det indtil min moster, kusine, fætters kæreste og mine svigerinder havde givet mig et kram. Jeg gik over til min fætter. Jeg havde fået af vide at han var 13 år.

"Hey..."sagde jeg med en rolig stemme. Han kiggede bare på mig.

"Vil du ikk' fortælle mig dit navn?" Spurgte jeg.

"Al". Svarede han blot. Jeg nikkede.

"Al, jeg forstår godt hvor hårdt det er at jeg ligepludselig er kommet ind i din familie, og det er jeg ked af, hvis jeg har såret dig". Sagde jeg roligt. Han kiggede bare på mig og tog sine arme om mig.

"Undskyld, jeg har fået af vide hvem du var, og hvor meget du betød for alle i familien, jeg har glædet mig til at skulle se dig, jeg blev bare ked af det, da jeg fandt ud af hvor du var henne". Jeg trak ham ud i mine arme.

"Du skal ikk' være ked af det, ja jeg har oplevet nogle slemme ting i mit liv, men nu når jeg er hos min familie er alt det ligemeget, og jeg er så glad for at ha' mødt dig Al". Sagde jeg. Alvorligt, med et kæmpe smil på læberne, Al kiggede på mig med et lige så stort smil.

"Al". Hørte jeg nogen sige, vi kiggede begge ned og så fire mindre drenge stå.

"Er det Alexis?" Spurgte de. Jeg kiggede bare på Al, da jeg ikk' forstod hva' de sagde.

Jeg kunne høre grin bag mig, og så mine brødre, min fætter og Jason stod og grinte.

"Ja det er". Sagde Xie smilende. Jeg smilede os, selvom jeg ikk' fattede et muk. Jason kom hen til mig.

"De spurgte om det var dig der var Alexis". Svarede han på mit usagte spørgsmål. Jeg nikkede smilende som tak. Han smilede bare og gav min skulder et klem.

***

Vi har siddet og snakket et par timer nu, og jeg er ved at være rimelig træt så tror jeg vil gå i seng.

"Go'nat". Sagde jeg til de andre, og gav dem et kram inden jeg bevægede mig op i seng. Jeg lukkede døren og lagde mig under dynen. Jeg tog min Iphone frem og kiggede mine billeder igennem, jeg fik et smil på læben da jeg så alle de sjove billeder jeg havde med alle drengene, min far, onkel, Stefan, Tai, Kew osv. Jeg savnede dem allerede. Jeg havde os fået breve med fra dem alle, men dem vil jeg ikk' åbne med det samme, da jeg savner dem for meget. Jeg lagde min mobil fra mig og lagde mig til at sove.

***

Jeg blev vækket af en der blidt nussede mig på kinden. Jeg kiggede op og så min moster, kusine, min fætters kæreste og mine svigerinder.

"Go'morgen min skat". Sagde min moster smilende.

"Morgen". Sagde jeg søvndruggent. De andre grinte.

"Tager du tøj på og kommer ned til os?" Spurgte min kusine, mens hun puffede til mig, jeg grinte og nikkede på hovedet. De gik ud af værelset og jeg gik i gang med at skifte tøj.

Jeg gik over til mine kufferter og tog nogle grå sorte baggie bukser, en hvid tank top med grå/ sorte striber, en old School jacket med hætte og selvfølgelig en sort cap, inden jeg gik nedenunder til de andre.

Da jeg kom ind i stuen stod der en kop kaffe, og tre energi driks, jeg smilede af det, og de andre grinte.

"Ja, vi fik af vide du sover længe, spiser ikk' morgen mad, og når du vågner skal du ha kaffe og energi drinks." Sagde Mia (fætters kæreste).

"Tak". Sagde jeg smilende, og gik over for at tage min kaffe.

"Alexis vi tænkte på om du ville med os i byen i dag, og så hente drengene fra børnehave og skole". Min kusine (Dani) holdte en pause og min svigerinde Janni fortsatte.

"De har sommerferie fra i dag af, og vi har bestilt billetter til hele familien, inklusiv dig, i en måned rundt i verden, og vi tager afsted i aften". Fortalte Janni med et smil, og de andre havde os et smil plantet på deres læber. Jeg kiggede forundret på dem, tænk at de allerede har gjort alt det, at de gerne vil have mig i deres familie. Jeg smilede stort til dem.

"Det vil jeg rigtig gerne, men jeg shopper altså ikk',"sagde jeg med en løftet pegefinger, der fik dem til at grine, op mit smil til at blie' større.

"Du køber bare det du har lyst til, eller gør hva' du har lyst til når vi tar' til byen, så vi glædeligt med dig" sagde Milla (svigerinde Xie kæreste) med et smil.

"Forresten skulle vi sige fra drengene, der nok kommer flere mennesker du skal møde, da der er nogen der skal med på ferien, desuden kommer der os' noget af dine brødres familie med, altså deres fædre og det". Jeg nikkede. Jeg gik op på mit værelse efter min pung, men kunne ikk' finde den. Jeg gik ned til de andre for at høre om de havde set den.

"Øhm.... Er der tilfældigvis nogen af jer der har set min pung?" Spurgte jeg. De kiggede alle sammen på mig, før min moster kom frem med en kuvert og en pose med punge, jeg løftede mit øjenbryn og kiggede dem igennem, der var både danske, svenske, norske, Euro, lire, og jeg skal give dig, af de forskellige penge typer, og på hver pung var der et billed med hvem der havde givet dem. Jeg åbnede kuverten og så en bank bog og nogle nøgler. Jeg løftede øjenbrynet og de andre grinte.

"Drack og Xie fik dem af Paul og Zarix, så havde du forskellige penge til de forskellige lande, og en bank konto hvis du løb tør. Og nøglerne er til din bil, du havde kørekort i London og selvom du ikk' er 18 har du fået tilladelse.". Forklarede min moster mig.

"Wauw..." Var det eneste der kom ud af min mund, jeg vidste slet ikk' at de havde gjort så meget.

"De holder virkelig meget af dig min skat". Sagde min moster, og klemte min skulder blidt.

Vi gik ud af døren og der holdte min drømme bil, en firehjulstrækker, og sådan en model som det plejer at være drenge der kørte i. Jeg gik tættere på og betragtede den skønne bil, der havde min ynglings farve blå, som klædte den ekstremt godt. Jeg vendte mit hoved mod min familie, og de smilede til mig.

"Skal vi køre?" Spurgte de? Jeg nikkede ivrigt og satte mig ind på forsædet med Jannie ved siden af.

Imens vi kørte gennem byen kiggede alle bare efter os da vi sad 6 piger i en mande bil, og hørte højt musik mens vi stormede ind mod byen.

***

Vi havde nu gået rundt inde i byen i to timers tid og besluttede at gå på cafe for at få noget at drikke og spise. Jeg skimtede menu kortet igennem, men fattede ikk' en brik af det, da det var dansk, sjovt nok. Jeg kiggede op fra menu kortet og mødte min kusines øjne. Hun fattede straks hva' jeg hentyde til, og oversatte hva' der stod.

"Jeg tror bare at jeg tager salat og kildevand, "det havde jeg nemlig lige hørt Dani læse op. Hun nikkede bare og gik op og bestilte for os alle.

"Hva' synes du så om Danmark indtil videre?" Spurgte Mia.

"Det meget lille i forhold til USA, og jeg desuden ikk' fatter et pluk, men ellers skønt". Vi grinte alle af min kommentar.

***

"Værs'go" sagde servitricen og stilet vores mad. Jannie havde bestilt burger, Mia havde taget club sandwich, Milla havde taget stjerne skud, min moster havde bestilt det samme, og til sidst min kusine og jeg, havde bestilt salat.

"Uhm det smager godt." Kom det fra Dani. Jeg smilede bare som respons.

"Argh". Lød der ligepludselig igennem hele caféen, og der kom en flok hvinede teenage piger over til vores bord.

"Er du ikk' One Direction bedsteveninde?" Var der en pige der spurgte, i mens en anden spurgte om jeg gav autografer. Jeg kiggede chokket på dem, og derefter over på min familie, som også kiggede på pigerne i overraskelse, det her var slet ikk' godt, hvis det bliv vidst offentligt at jeg var i Danmark, så ville Drew og hans bande let kunne finde mig, for ikk' at snakke om hans far.

"Kom Alexis, vi går ud herfra, og for drengene til at komme". Fortalte min moster og rejste sig op, og vi andre fulgte hendes eksempel, min kusine trak min hætte over hovedet og tog fat i min arm, hvor Mia havde gjort det samme på min anden side.

Vi kom ud på gaden, hvor der bare kom flere piger til og omringede os helt. Min moster stod med sin mobil i hånden og snakkede med mine brødre og de andre, i mens vi prøvede at trække os væk, men de kom bare tættere og tættere på.

"Kom, drengene holder i den anden ende af gaden" sagde min moster, og prøvede at komme igennem pigerne så vi ku' komme fri, men lige lidt hjælp det.

"Hey, fjern jer fra dem". Sagde en meget dyb stemme, og pigerne blev trukket væk af fem mænd.

"Tak Michael" sagde min moster.

"Det var så lidt, de andre er henne i bilen og venter på jer så vi ka komme afsted". Forklarede han. Vi nikkede og fulgte bare med hen til bilen så vi ku' komme væk.

Nialls pov

"Drenge har i slet ingen forslag til en ny sang?" Spurgte Simon, og kiggede rundt på os alle, men vi rystede bare på hovedet. Da Alexis tog afsted tog hun vores hjerter med sig, vores glæde. Da Alexis kom ind i vores liv var vi bare de fjollede drenge One Direction, som folk så som forkælede teenagere, men Alexis ændrede alt det, hun fik os til at tænke på vores fans, og alt det der betød mest for os, i stedet for alle haterne, og dem der ikk' havde noget fornuftigt at sige. Hun gjorde vores liv mere rigt, hun ku' få os alle til at smile, men nu er hun væk, og det ka' man godt mærke, for vi har alle ændrede adfærd og humør, vi snakker ikk' rigtig sammen mere, griner aldrig. Man kan specielt mærke det på Paul og Zarix. Ja Zarix og de andre har vi stadig kontakt til, og ser dagligt, da han og Paul er bestevenner.

"Drenge, jeg ved godt det er svært, men tror i ikk' Alexis ønsker i er glade? Det tror jeg. Og i må os tænke på hun er hos sin familie nu, hun er i sikkerhed". Sagde Simon med et opmuntrende smil på læben. Jeg kiggede rundt på de andre, og de kiggede lige så rundt. Simon har jo ret i det han siger, det er bare så forbandet svært da den pige er så fandens unik.

***

Vi var endelig på vej hjem, efter en lang dag i studiet med Simon, og producerne, for at komme med idéer, og melodier til nye sange.

"Drenge, Simon har ret, vi har ikk' snakket sammen i tre dage nu, vi har ændret os, og det er ikk' Alexis ønske". Sagde Louis, mens han kørte sine hænder rundt i cirkler. Det var det eneste der blev sagt mens vi sad i bilen.

"Vi er her nu."Sagde Paul, og steg ud af bilen, med os lige i hælene.

"Drenge vi skal ha' en snak, det nytter ikk' noget det her". Sagde Paul mens han satte sig ned i sofaen. Vi fulgte hans eksempel og satte os ned i sofaerne.

"Det har taget hårdt på alle at Alexis er rejst, og jeg kan specialt se det på jer drenge." Sagde Paul og kiggede rundt på os.

"Vi ved det godt Paul, men hva' har du tænkt dig vi skal gøre? Alexis betød forhelved så meget for os, eller betyder". Sagde Harry, og kørte frustreret sine hænder gennem hans krøller.

"Det ved jeg, og det er derfor Simon og jeg har snakket om i kan skrive en sang til ære for Alexis, så ka' i skrive jeres følelser ned der i". Forklarede Paul.

"Det var faktisk en go' idé" sagde jeg, og smilede. De andre nikkede til det.

"Så gå bare i gang drenge, i mens snakker jeg med Zarix". Vi rejste os og gik ind i vores studie.

"Okay, vi ka' skrive et vers hver, og så rette dem til bagefter". Foreslog Lou.

"Lad os gøre det". Sagde Harry. Jeg gik over og tog min guitar, så jeg ku' sætte en melodi til mens jeg sang.

(Det her er noget jeg bare har skrevet som jeg synes passede til)

"The first time i saw You, I knew You would be My Best friend. Oh, oh Best friend. I love The Way You make me lafe when somethings go wrong. I love The Way You Can make every thing to be Fun, just Being You.

The first time we talked i thoud damn that Girl is cooool, oh year.

The Girl is, The Girl is coool. We Call her our Star, our Star are The coolest person in The whole White World, she chanced our lifes.

We Dosen't deserve A Girl like her, you're unik. Oh, oh, year unik.

Say The same again and again, year again and again to The The World no how incredible she is.

"Flot drenge, så mangler vi bare at sætte Liam og Zayn's vers ind"

"Vi har ikk' skrevet noget" Sagde Liam, mens han kiggede ned i gulvet. Paul sukkede.

"I har et interview i morgen, og de vil sikkert spørge ind til den nye sang..." Fortalte Paul, og forlod studiet.

"For helvede. Kom nu drenge, vi ka' ikk' blie' ved på denne måde..." Sagde Louis frustreret.

"Nej Lou, men for helvede prøv at spørge Zayn og Liam hva' de har gang i. Det squ dem der er pisse sure på hinanden over de begge to er forelsket i Alexis" sagde Harry. Zayn løftede hovedet og kigge op på Harry, han rejste sig op og forlod derefter studiet. Jeg rystede på hovedet lagde min hænder i mit hår for at samle tankerne.

***

Jeg sad lige nu bare og kiggede ud af vinduet mens tankerne farede rundt i mit hoved.

"Bank, Bank".

"Kom ind". Harry kom ind af døren.

"Liam og Zayn har noget at sige". Fortalte han, og forlod derefter værelset. Jeg rejste mig fra sengen, og begav mig ned i stuen til de andre.

"Hva' var det så i ville fortælle?" Spurgte Louis da jeg havde sat mig i sofaen.

"Vi har...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...