De redde hendes liv!

Alexis er en pige på 15 år.
Hun er flygtet hele sit liv fra hendes far. Alexis blev kidnapped af hendes far, da hun var to år gammel. Alexis familie ledte efter hende i flere år. I mens Alexis var spærret inde på et lille værelse, og misbrugt på værst tænkelige måder i 13 år, slap hun endelig fri. Men der var det forsent, hendes mor var blevet dræbt på hendes 15 års fødselsdag... Men da hun gik rundt i byen mødte hun 5 drenge. Vil Alexis's far og hans familie finde Alexis? Og vil drengene kunne beskytte Alexis fra hendes morderiske far(Mafiaboss)? Se med så finder i ud af det 13+

21Likes
9Kommentarer
4126Visninger
AA

11. i've Never though it Will Hurt so bad

Liam's pov

Jeg var på vej hen til Zayn's værelse for at tale med ham om Alexis, da jeg hørte nogle stemmer derinde fra. Jeg åbnede døren til et syn jeg ville ønske jeg ikk' havde set. Jeg fik et chokeret ansigtsudtryk, der hurtigt ændret sit til såret og derefter vredt. Jeg stormede ud af værelset. Jeg kunne ikk' få billedet af Alexis og Zayn kysse, ud af mit hoved. Jeg følte mit hjerte var knust, jeg vidste godt at Zayn også kunne lide hende, men jeg havde håbet jeg havde en chance.

Imens jeg stod og kigget ind i væggen mens tårerne rendte ned af mine kinder, kom Alexis ind. "Liam?". Jeg vendte mig om mod Alexis, mens tårerne stadig banede sig vej ned af mine kinder. "Jeg burde have vist du ikk' havde de samme følelser for mig". Sagde jeg, mens jeg kiggede på Alexis. "Vent er du også forelsket i mig?" Spurgte Alexis. Jeg nikkede stille. "Hvis jeg havde vist det Liam, ville jeg aldrig havde sagt ja til Zayn, jeg kunne ikk' finde på at såre splid mellem jer drenge". "Det ved jeg godt Alexis."Sagde jeg, mens jeg kiggede bag hende. Hun fulgte mit blik og kiggede også på Zayn. . "Du vidste jeg også var forelsket i hende!"råbte jeg arrigt, mens jeg kæmpede med alt hva' jeg havde i mig for ikk' at fare i hovedet på ham. . "Ja Liam det gjorde jeg, men jeg kunne ikk' holde mine følelser inde mere"Kom det fra Zayn." Vent vidste du at Liam var forelsket i mig Zayn?"spurgte Alexis.Han nikkede." Du vidste at jeg ikk' ville såre splid mellem jer, det har jeg fortalt dig, og du sagde til mig da jeg spurgte dig om Liam var forelsket i mig, da jeg syntes Liam virkede anderledes, sagde du at han KUN ville være venner" "HVAD?! "Udbrød jeg arrigt. Så det nok. Jeg farede i hovedet på ham. "Drenge please stop nu"Råbte Alexis.

Jeg ved ikk' lige hva' der skete, det ene øjeblik var Zayn og jeg ved at smadre hinanden, det andet stod Paul og Zarix foran os, og fik os fra hinanden."Hey drenge slap af!"sagde Zarix alvorligt. De trak os med ud, og fik os til at fortælle det hele.

Vi havde siddet og snakket i noget tid, da der kom agenter løbende ud

"Zarix! Der nogle store muskel fyre på vej her hen, og de minder meget om Drew og dem." Zarix og Paul rejste sig lynhurtigt, og Zayn og jeg var lige i halen på dem.

Alle havde stilt sig rundt om Alexis, men da muskelfyrende kom ind var det ikk' Drew og dem, man Alexis familie. Alexis sagde ikk' et ord, men kiggede bare på dem, indtil hun styrtede forbi alle agenterne og ud på toilettet.

Paul's pov

Zarix og jeg var ved at løbe efter Alexis, men Zayn og Liam var allerede løbet. "Hva' skete der?"kom det fra alle."Jeg ved det ikk'". Svarede jeg, mens jeg kiggede uroligt over mod gangen til toilettet. "Paul. Hvis de ikk' snart kommer ud, går vi ind"sagde Zarix, med et alvorligt blik, mens hans øjne vidste bekymring. Jeg nikkede mig enig.

Da Zarix og jeg skulle til at gå ud til Alexis, kom Liam & Zayn ind med hende, hvor hendes arme hang over deres skuldre. De gik over mod sofaen med hende. "Hvorfor tog det så lang tid drenge?" Spurgte Zarix. "Hun blev ved med at kaste op, og da hun prøvede at rejse sig, faldt hun på gulvet. Liam ville så tage hende op i hans arme, men det fik hende bare til at kaste op igen". Forklarede Zayn. Jeg gik over mod sofaen, og satte mig på hug foran hende. "Er du ok min pige?" Spurgte jeg, mens jeg fjernede noget hår fra hendes ansigt. Hun skulle til at svare da hun ligepludselig tog sig til munden, og det havde Zarix vist set. Han kom hurtigt med en spand.

Da Alexis var færdig med at kaste op kiggede hun på mig."Nej"sagde hun, som svar på mit spørgsmål. "Har du haft det sådan hele dagen søde?" Spurgte jeg. Hun rystede svagt på hovede"Eller jeg fik ondt i maven efter jeg havde spist morgen mad" "Hva' spiste du?" Spurgte jeg. "Et styk franskbrød, med laksesalat"ok så ku' det ikk' være madden, da vi havde købt den hos fiskehandleren i morges-eller vent. "Er der en der lige vil gå ud og tjekke datoen på lakse salaten?" Stefan gik ud for at kigge. "Den skulle du til den 7, og det er den 2 i dag". "Ok. Prøv og åben låget." To sek. Efter hørte jeg noget ryge i skraldespanden. Stefan kom ind. "Fisken var rådden". "Hvordan har vi ikk' ku set det?". Jeg vendte mit blik tilbage på Alexis, der igen havde hovedet nede i spanden.

Kl. Var 19:00, jeg og de andre sad rundt i stuen, på gulv, stole og sofaer, mens vi talte sagte og kiggede på en sovende Alexis. Jeg sad og snakkede med Alexis familie, sammen med Zarix og Stefan, da vi var de eneste der kunne dansk-vi benyttede os af at kunne snakke dansk, så tit vi kunne. "Vi vil gerne have hende med til Danmark, vi kan beskytte hende der uden han finder hende". Sagde Drack. Jeg ved godt det ville kunne sørger for Alexis sikkerhed, jeg var bare bange for at miste min datter, som jeg lige var kommet i kontakt med. Zarix og jeg kiggede på hinanden, og kiggede igen tilbage på drengene, hvor vi stille nikkede. Selvom jeg lige havde fået kontakt til min datter, måtte jeg give slip for at kunne beskytte hende mest muligt.

Vi besluttede os for at fortælle de andre agenter- og drengene, at Alexis familie ville tage hende med til Danmark i nat.

Drengene havde forladt huset da vi fortalte dem det, de ville ikk' kunne klare at skulle sige farvel til deres Stjerne, som de kaldte hende, men inden havde de forladt sig et brev til hende.

Kl var ved st være ni, og Alexis og hendes familie skulle havde flyet kl.24:00. Mine tanker blev stoppet ved en hånd lagde sig på min, jeg kiggede på håndens ejermand, og fandt ud af det var Alexis. Jeg smilte til hende. "Har du det bedre min pige?". Jeg agede stille hende over håndryggen, mens jeg ventede på svar."Ikk' rigtig". Svarede hun mumlende. Zarix kom over til os og gav Alexis et par panodil. "Hvor er drengene?" Kom det pludseligt, fra Alexis. Zarix rømmede sig, før han svarede"drengene kunne ikk' bære at sige farvel, så de tog afsted..."han stoppede kort for at snakkede videre"De lagde et brev til dig". Zarix var meget kortfattet i sine ord. "Sige farvel?" Kom det undrende fra Alexis."Ja. Du tager med din familie hjem til Danmark". Svarede jeg ligegyldigt. Vi havde aftalt vi skulle prøve at virke så ligeglade som muligt, for at Alexis ikk' blev for ked af det. Men det gjorde fandens ondt, at virke pisse ligeglad med ens datter skulle til et andet land.

Stefan og Tai hentede Alexis ting fra hendes værelse-Ja vi havde kun været i det her hus en dag, men vi havde været nødt til at få alle Alexis ting med, så man ikk' fattede mistanke om hendes tilstede værelse hos drengene.

Cai havde taget Alexis ting, mens Drack og Xie hjalp hende id i bilen-da hun stadig havde det dårligt. Vi stod bare og kiggede efter bilen, da den havde forladt indkørslen. Vi havde alle skrevet breve til Alexis, som hun fik med, sammen med det fra drengene.

Alexis pov

Jeg sad i flyet på vej til Danmark, jeg kunne stadig ikk' fatte alt det der var sket og at jeg nu skulle møde min familie for første gang. Jeg blev forstyrret i mine tanker, af en hånd der blev lagt på mit lår. Jeg kiggede op personen og opdagede det Drack-min bror. Han smilede til mig og jeg smilede tilbage. "Er du nervøs?" Spurgte han blidt. Jeg nikkede stille som svar. "Det ka' jeg godt forstå, men der er mange der glæder sig til og møde dig". Jeg nikkede til det Drack sagde. Jeg følte mig træt, så jeg lænede mig op af sædet, men inden jeg fik lagt mit hoved på "puden", havde Drack trukket mig over til sig, så jeg lå i hans arme. Jeg smilte lidt inden jeg lukkede mine øjne.

Jeg vågnede op på et værelse? Jeg faldt da i søvn på flyet, men da ka' være at drengene ikk' ville vække mig da vi landede i Danmark. Jeg kiggede rundt i værelset.

Det var blå, som er min Y-farve. Der var en hel collage af billeder på væggen foran mig. Jeg gik over mod væggen for at kigge på billederne, jeg tror lidt det er Drack, Cai og Xies familie, da de er med på mange billeder sammen med mange andre, men et billed tog mit fokus, det var Drack og Xie sammen med en dame.

"Det er vores mor". Jeg hoppede op i luften, da jeg ikk' havde hørt nogle komme ind. Jeg vendte mig om og så Drack grine lidt.

"Undskyld. Men ka' du ellers li' værelset, vi har malet det blåt, da det jo er din Y-farve". Sagde Drack med et smil.

"Jeg elsker det, specielt collage væggen". Sagde jeg med et smil. Drack smilede os, og skulle til at svare da Xie kom ind i værelset, han smilte varmt til mig.

"Ka' du li' værelset?" Spurgte Xie mig. Jeg nikkede smilende.

"Har lige spurgt, hun elsker collage væggen vi lavede til hende". Svarede Drack. Xie smilede.

"Alexis, du ved ikk' hvor glade vi er for at du er hos os igen, vi har ledt efter dig så mange år. Vi blev rigtig kede af det da du blev bortført, det påvirkede hele familien, og nu du er hos igen, er bare helt uvirkeligt, det er en drøm der er gået i opfyldelse". Sagde Xie med et kæmpe smil.

"Det er bare ærgerligt mor ikk' er her, du ville ha' elsker hende, hun var en fantastisk kvinde, hendes største ønske var at du ville komme hjem til os igen". Sagde Drack med et bedrøvet smil.

"Hun virkede os som en fantastisk kvinde, det jeg har fået af hvide om hende, og jeg håber i ka' fortælle mig meget mere".

"Selvfølig, du spørg bare lillesøster". Sagde Drack og Xie i kor. Jeg smilede stort.

"Kom her". Sagde de, og trak mig ind i et bjørne kram

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...