De redde hendes liv!

Alexis er en pige på 15 år.
Hun er flygtet hele sit liv fra hendes far. Alexis blev kidnapped af hendes far, da hun var to år gammel. Alexis familie ledte efter hende i flere år. I mens Alexis var spærret inde på et lille værelse, og misbrugt på værst tænkelige måder i 13 år, slap hun endelig fri. Men der var det forsent, hendes mor var blevet dræbt på hendes 15 års fødselsdag... Men da hun gik rundt i byen mødte hun 5 drenge. Vil Alexis's far og hans familie finde Alexis? Og vil drengene kunne beskytte Alexis fra hendes morderiske far(Mafiaboss)? Se med så finder i ud af det 13+

21Likes
9Kommentarer
4126Visninger
AA

4. I'll do it

Alexis Pov:

Siden drengene snakkede med Paul for to uger siden, har alt bare været anderledes, de har virkede så mærkelige og ikk' så glade som de plejer, ingengang Louis og Niall har været hyperaktive(Specialt Louis) og så ved jeg at der er noget galt selvom jeg kun har kendt dem ca. 1-1,5 måned.

Jeg sad inde på "mit værelse",( ved godt drengene har sagt at det er mit men afligevel kan jeg bare ikk' forstå det- kan heller ikk' li' de bare har givet mig et giga værelse(;) og skrev et stykke papir hvor på der stod;

" Kære drenge/ One Direction(;<3 

Jeg har elsket tiden sammen med jer jeg føler jeg har kendt jer hele livet i er de første og eneste rigtige venner jeg ever har haft, og derfor virker det stadig surealistisk. 

Jeg er ikk' særlig go' til sådan noget her så jeg vil hellere lave det til en sang.

You're my first realle friends, i've never thoud that my dreams come true, but it did and see me know. You make me smile, you make me lafe, you make crye on you're shoulder's, fore that time i know that i'll have true friends. Even in my biggest dream i'll never emaning this, now i know you're my biggest dream, you're keep me going, you're keep me in life, before i'll meet you i'll never thoud happens wouldt happend too meeee.

Drenge I er ALT!<3 I love you boys 4 ever. Paul jeg vil oss' gerne sige dig tak, du har været som en far for mig<3 Jeg kommer til at savne jeg allesammen... Pas på jer selv. Hilsen Alexis<3.

Da jeg havde skrevet den sidste linje tænkte jeg på om det var det rigtige bare at forlade dem sådan, men det var den eneste måde jeg kunne beskytte dem og give dem et liv uden mig. 

Jeg blev afbrudt i mine tanker da der kom bankelyde ovre fra døren, jeg lagde papiret væk og sagde"Kom ind" Ind ad døren kom fem drenge bedre kendt som Louis, Liam, Zayn, Niall & Harry- AKA1D. "Hey søde vi ville bare sige at vi tager afsted til koncert nu, vi er hjemme igen om et par timer" Ok, i må ha' en go' koncert drenge, oh og Harry?" "Ja" sagde han med et smil."Pas nu på pigerne" "Øh?"Kom det undrene fra ham. "Du skulle nødig skræmme dem væk med dit garn" sagde jeg med et grin. Drengene flækkede nærmest af grin mens Harry bare stod og kigget fornærmet på mig mens han selv prøvede at holde masken."Bare vent min søde, jeg for min hævn"Sagde Hary mens han blinkede med øjet."Vi må afsted nu drenge"Sagde Louis."Vi ses smukke" Sagde Louis."Ses stribe"svarede jeg med et smil. "Vi elsker dig"Kom det fra drengene i kor."Elsker os jer"Halv råbte jeg da de var på vej ud af døren."Vent drengene vi kan ikk' køre endnu". Kunne man høre Niall sagde fra trappen. "Hva' nu Nialler?"Kom det fra Zayn med en sukkende sjov stemme."Jeg kan ikk' finde mine chips"Jeg kunne ikk' lade være med at grine over hans kommentar, typisk Niall. Jeg kunne mærke det prikkede i mine øjne, jeg ville virkelig savne de drenge.

Drengene var kørt men jeg måtte sikre mig at politiet ikk' var der før jeg tog afsted, så jeg gik i gang med at gøre mig klar.Tænker i nok gøre mig klar når jeg kun havde en taske med, men drengene havde købt tøj til mig selvom jeg sagde jeg ikk' kunne tage i mod det, men de ga' self. ikk' op, og det ligger sådan lidt hulter til bulter da Harry og Niall spillede bold herinde i går og det skulle gå udover skabet så alt tøjet røg ud af det. Men for at komme til sagenskerne så skulle det ordnes før jeg kunne tage afsted. 

Jeg stod nede ved hoveddøren med min ejen taske da jeg havde tjekket om at jeg  var alene, og det var jeg næsten bortset fra betjentene inde i stuen, s jeg var gået li' så forsigtigt forbi dem, jeg tog ned i håndtaget og kunne stille og roligt mærke vinden på min krop, jeg havde ikk' rigtig været ude siden jeg var kommet hertil da drengene og Paul er meget overbeskyttende. "Farvel"sagde jeg ligeså stille da jeg gik ned af udkørslen, jeg havde besluttet mig for at gå ned mod byen. 

Jeg havde nu gået ca. 4 timer deromkring, og havde ikk' rigtig bevæget mig mod andet end en skov, jeg satte mig opad et træ og kigede op på himmelen, "Jeg var nødt til at gøre det for at beskytte dem det var det eneste rigtige at gøre, de har ikk' brug for mig i deres liv de er bedre tjent uden mig sagde jeg stille mod vinden da jeg troede jeg var alene. "Alexis" Kom det i en alvorlig og sørlig tone, som kun kunne være Zayn. Jeg synkede den klump der sad i halsen i mens jeg kiggede ned på mine hænder og prøvede at lade være med at græde. 

"Hvordan, hvordan kunne du gøre dte mod os? Vi har været så bekymret for dig, har du ikk' forstået at vi holder af dig, du betyder meget for os, du som en søster , en besteveninde" Sagde Zayn mens han gik tætterer på mig"Undskyld" Mumlede jeg mod mine hænder, med små tåre der trillede ned af kinderne på mig. Zayn satte sig på hug foran mig og lagde to fingre under min hage så jeg kiggde på ham."Alexis, jeg troede du der var sket dig noget, vi kunne ikk' finde dig, ja vi har ledt efter dig siden poltiet ringede og sagde at du var taget afsted og lagt et brev på din seng"Han  holdte en kort pause før han startede igen"Jeg viste ikk' hva' jeg skulle have gjort hvis der var sket der noget og jeg ikk' havde fundet dig, jeg ville ikk' kunne leve med jeg ikk' havde stoppet dig, og ikk' havde fortalt dig mine følelser"Jeg stoppede ham ved at tage hans hånd og blidt nusse hans håndryg."Zayn du skal ikk' bebrejde dig selv, det er ikk' din skyld det er ikk' nogen af jeres skyld, jeg følte mig bare som en byrde for jer, og efter da i havde snakket med Paul har i virket så fraværende, hvor jeg har troet det var min fejl" "Hey du må aldrig tro det vi ikk' vil have nået med dig at gøre, du betyder somsagt utrolig meget for os' alle, efter du kommet ind i billedet er vi alle bare mere glade, og det med Paul det har du intet at bekymre dig for, vi blev bare lidt rystet intet andet, og vi er kede af du troede det smukke"Wow tænkte jeg, de er virkelig bare som en drøm, og de er de første der har bekymret sig for mig. Jeg kiggede op i Zayn brune øjne og så lys og glæde nu da han så jeg smillede, han tog ligeså forsigt og flettede vores fingre sammen, og i det kunne jeg mærke varme i hele min krop og sommerfuglene pipplede rundt i min mave."Alexis der er nået jeg ikk' har fortalt dig, du er....

Undskyld der går så længe mellem mine kap. men det sidste kap. slettede min com. så jeg måtte starte helt forfra, og ikk' nok med det har jeg ligget på sofaen i tre uger og måtte ikk' gå fordi jeg havde knækket ledbånd, nu går jeg noglelunde ved  hjælp af en krykke, så håber jeg kan få skrevet flere kap. hurtigst muligt, men endnu engang undskyld. 

Ps. Mange tak fordi i gider læse min Fanfiction og commentere så jeg kan blie bedre((:<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...