De redde hendes liv!

Alexis er en pige på 15 år.
Hun er flygtet hele sit liv fra hendes far. Alexis blev kidnapped af hendes far, da hun var to år gammel. Alexis familie ledte efter hende i flere år. I mens Alexis var spærret inde på et lille værelse, og misbrugt på værst tænkelige måder i 13 år, slap hun endelig fri. Men der var det forsent, hendes mor var blevet dræbt på hendes 15 års fødselsdag... Men da hun gik rundt i byen mødte hun 5 drenge. Vil Alexis's far og hans familie finde Alexis? Og vil drengene kunne beskytte Alexis fra hendes morderiske far(Mafiaboss)? Se med så finder i ud af det 13+

20Likes
9Kommentarer
4013Visninger
AA

14. Hurt like Hell

Alexis pov

"Hvorfor, hvorfor præcis det samme land, og Hotel?" Råbte jeg frustreret, og slog ud med armene. Men det skulle jeg ikk' have gjort, jeg faldt hurtigt til jorden, men Thomas arme, havde hurtigt fat i mig.

"Jeg ved det ikk' min pige, men jeg ved at jeg passer på dig". Sagde Thomas. Jeg kiggede op på ham.

"Tak Thomas. Ikk' kun fordi du vil beskytte mig, men fordi du sagde til Zayn at du var min kæreste."sagde jeg mumlende. Han trak mig bare længere indtil sig.

"Jeg vil gøre alt for dig, jeg elsker dig". Sagde han, og kiggede på mig, med hans grøn brune øjne.

"Jeg elsker os dig Thomas". Sagde jeg, og smilede. Thomas øjne lyste som krystaller, og han klemte mig tæt indtil sig.

"Av" sagde jeg, og tog mig til ribbene.

"Undskyld min pige". Sagde Thomas, og tog mig op i sine arme, for at ligge mig på sengen, og ham selv bag mig, så vi lå i ske.

"Sov godt Babe". Jeg smilede.

"Ilm Basse". Thomas grinte bare.

"Du ved jeg hader det navn" sagde han og begravede sit hoved i mit hår. Jeg grinte.

"Men det er så sødt, og det er dit navn". Sagde jeg smilende. Thomas slap mig, og lagde sig i stedet over mig, hvor han støttede på sine arme, for ikk' at ligge sig på mig.

"Hvorfor er du så fræk ligepludselig?" Spurgte han smilende.

"Jeg gider ikk' at være vred, men jeg vil gerne drille". Sagde jeg, med et drilsk smil på mine læber. Thomas rystede på hovedet, og lagde sig bag mig igen, med sine arme om mig.

"Sov godt prinsesse".

"Thomas". Sagde jeg advarende. Han vidste jeg hade at blie' kaldt prinsesse. Han grinte bare.

"Du kalder mig basse, og jeg kalder dig prinsesse, fordi du er min prinsesse". Svarede han. Jeg opgav at svare, for så vidste jeg dette ville fortsætte resten af natten.

***

Jeg vågnede ved at Thomas vækkede mig.

"Go' dag smukke" sagde han sødt.

"Morgen.Thomas, hva' er kl.?" Spurgte jeg, mens jeg gabte.

"Halv tre. De andre er taget til byen, de tænkte du havde brug for at ha' en dag alene, men da du ikk' må det, sagde de jeg skulle være her os, selvom drengene ikk' just var glade for ideen." Svarede han smilende. Jeg kiggede på ham og nikkede.

"Så ka' jeg godt sove videre." Svarede jeg smilende.

"Alex, du vover på at ligge dig ned igen". Sagde Thomas med et truende blik. Jeg kiggede på ham og smilede, mens jeg lagde mig under dynen igen. To sek. Efter, havde Thomas revet den af mig, og stod nu med noget tøj i hænderne, han åbenbart havde besluttet jeg skulle ha på.

"Jeg har planlagt hva' vi skal i dag, så nu skal du ha' tøj på". Sagde han og kiggede alvorligt på mig. Jeg rakte ud efter det, men jeg måtte opgive, mine ribben gjorde for ondt.

"Jeg hjælper dig". Sagde Thomas. Jeg sank en klump. Godt nok er Thomas blevet min besteven, og vi har vist os fået et tættere forhold end det, men at han skal gi' mig tøj på, er jeg ret ubekvemt ved. Thomas så mit blik.

"Stoler du på mig?" Spurgte han. Jeg nikkede hurtigt på hovedet. Han lagde mit undertøj på sengen, og tog min trøje af mig, men jeg havde ikk' bh på, da man ikk' må, med brækket ribben. Thomas blev ved med at kigge mig i øjne, da han gav mig en hvid tank top på, med et gråt og rødt mønster på. Jeg sank en klump, da han begav sig mod mine underbukser. Thomas lagde mig forsigtigt ned på sengen, og lagde mine underbukser lige ved siden af mit hoved. Han kiggede på mig, og pressede sine læber mod mine, så det strømmede rundt med sommerfugle-men slet ikk' på samme måde som med Zayn! Alexis slå ham ud af hovedet. Thomas tog forsigtigt mine underbukser af, og gav mig de nye på, mens han hele tiden kiggede mig i øjne.

"Det var ikk' så slemt, var det?" Spurgte han sødt. Nej heldigvis ikk', og tror os det var derfor han lagde sine læber mod mine, for at få mig til at tænke på noget andet. Thomas gik hen mod mine kufferter, hvor jeg så der nu stod nogle andre kufferter os. Han tog et par mørkeblå shorts frem, og gik herover igen. Han satte sig på hug og gav mig dem på. Det ka godt være mine short er baggie, men de ville sidde for stramt, både fordi det ville presse mine ribben, mens os fordi jeg stadig var blevet sparket og skåret i, på mine ben og mave, ja os arme, men der sidder ens bukser jo ikk'. Jeg smilte til ham.

"Tak fordi du hjælper mig Thomas, jeg ved slet ikk' hva' jeg skulle gøre uden dig".

"Jeg er her altid for dig min pige, jeg la' der ikk' ske dig noget, og det er os derfor jeg er flyttet herind, så jeg ka passe på dig. Og desuden elsker jeg at ku' ligge sammen med dig, for det for mig bare til at blie' tryk, at jeg ved du er tryk i mine arme, at der ikk' vil ske dig noget når du er hos mig. Jeg ville ikk' ku' bære at miste dig, eller noget andet". Sagde han grav alvorligt. Han sad med sine hænder på mine knæ. Men selvom han sad på hug, var han stadig en del højere end mig.

"Thomas, jeg vil os altid være der for dig, du betyder utrolig meget for mig, du er min besteven". Han smil forsvandt da jeg sagde det sidste. Oh shit!

"Thomas det var ikk' sådan ment".

"Hvordan var det så Alexis?" Spurgte han, i en vred tone.

"Tænker du ikk' kun på os som venner?" Spurgte jeg.

"Hvorfor tror du jeg kyssede dig før?"

"Fordi du ville ha' mig til at tænke på noget andet". Svarede jeg.

"Det var ikk' kun derfor. Alexis jeg er fucking forelsket i dig". Råbte han. Jeg lavede store øjne, og blev helt varm om hjertet.

"Thomas, kom lige herhen." Sagde jeg, og kiggede på han nærmede sig sengen, og satte sig igen på hug foran mig.

"Tættere" sagde jeg. Thomas gjorde som jeg sagde, uden at rynke på næsen over hvorfor. Thomas ansigt var ca. 5 cm fra mit. Ok nu det nu Alexis. Jeg rykkede mit hoved det sidste stykke, og lagde mine læber på hans. Han var hurtig til at gengælde det. Jeg trak mig efter ca. 15 sek.

"Tror du virkelig ikk' jeg har de samme følelser for dig?" Spurgte jeg, og stor smilede. Thomas smil var om muligt større end mit.

"Du fantastisk" sagde Thomas. Jeg smilede, men det forsvandt hurtigt igen, da jeg blev nødt til at sige sandheden tilThomas, at jeg ikk' er klar til et forhold.

"Er der noget galt smukke?" Spurgte Thomas bekymrede. Jeg rystede svagt på hovedet. Okay Alexis, tag dig sammen og sig det!

"Thomas, du må love du ikk' blir' sur, for vil virkelig ikk' miste dig".

"Du mister mig aldrig". Svarede han alvorligt. Jeg nikkede.

"Jeg... Jeg er bare ikk' klar til et forhold endnu, der er alt for meget, og det vigtigste lige for tiden er min familie og venner, og hvis det var at jeg så bare sagde skidt pyt, og kom sammen med dig, fordi jeg virkelig elsker og holder af dig, ved jeg os at jeg ville ha' det super dårligt bagefter, fordi at jeg ville komme til at såre dig, og miste vores venskab". Forklarede jeg ud i en lang køre, og kiggede ned i gulvet. Men ikk' så længe efter mærkede jeg tog fingrer under min hage.

"Hey... Som sagt, du mister mig aldrig, jeg forstår dig godt, og jeg venter på dig til du er klar, og jeg vil heller ikk' miste dig eller vores venskab". Sagde han, med et kærligt smil. Og jeg gengældte det.

"Men". Sagde han. Jeg kiggede på ham.

"Hvis vi møder de drenge, er jeg din kæreste, og jeg vil stadig gerne have vores speciale forhold, hvor vi opfører os lidt som et kæreste par, som vi plejer". Jeg nikkede hurtigt. Han havde jo hjulpet mig ved at sige vi var kærester, så vi var nødt til at spille det, men det gjorde mig heller ikk' noget, for vi opfører os alligevel på en måde lidt sådan. Og nu når vi har kysset, tror jeg at Thomas gerne vil ha' vi os gør det. Og det gør mig heller intet. Thomas rejste sig op.

"Nu når jeg ved hvorfor du har noget på armene, og er nødt til det, så skal du os ha' noget på nu". Jeg kiggede på Thomas.

"Jeg ka bare ikk' strække mine arme."

"Det behøver du heller ikk. Du for en af mine skjorter på". Svarede han smilende.

"Det eneste jeg har på af mit eget er tank top, underbukser, og sko". Svarede jeg smilende.

"Hehe. Jeg elsker du har mit tøj på, det for mig os til at føle jeg ka' beskytte dig". Sagde han smilende, og satte en blå sort cap på mit hoved, som var hans. Thomas hjalp mig op, trak mig stramt indtil sig, men ikk' for stramt, så det gjorde ondt i mine ribben.

***

Vi var lige kommet ud fra hotellet af. Gaderne var bare utrolig smukke, jeg elsker alt det frie, som man ka' kalde det.

"Ka' du li' det smukke?" Spurgte Thomas med et grin.

"Nej, jeg elsker det!" Sagde jeg ivrigt.

Vi gik ned mod stranden, der var de fedeste små gade butikker, der solgte hjemmelavet ting. Jeg fandt en rigtig flot delfin. Den var krystal blå, og havde sådan nogle vand bobler i sig. Jeg vendte mit ansigt mod Thomas, der allerede kiggede på mig.

"Jeg kigger rundt, i mens du køber den". Sagde han smilende. Jeg gik over til en dame, og fik betalt. Jeg gik ud på gaden og ventede på Thomas, som også skulle købe noget.

"Alexis!" Hørte jeg en kalde. Jeg blev bare stående, da jeg vidste hvem det var.

"Alexis, vend dig om". Jeg vendte mig ikk' om, før der var en, der tog fat på mine hofter og fik vendt mig om. Jeg kiggede direkte ind i en brystkasse, og vidste det var Zarix.

"Sig noget." Bad han. Jeg kiggede bare op på ham, og skulle til at vende mig om igen, og gå over til Thomas, men der var en der tog fat i min side.

"Urhg". Råbte jeg i smerte.

"HEY, hold jer fra hende!" Hørte jeg nogle velkendte stemmer sige. Thomas var hurtig ved min side, sammen med de andre, og folk der gik forbi, kiggede på os, men vi var pænt ligeglade.

"Moster, tager i Alexis med jer?" Sagde Drack, mens han fastholde blikket på drengene.

"NEJ! Vi har ret til at snakke med hende!" Råbte Zarix.

"Men jeg har ikk' lyst til at snakke med jer!" Sagde jeg hårdt.

"Hvorfor ikk'?" Spurgte Niall sorget.

"Hvis i tænker jer om, ved i det godt" svarede jeg hårdt.

"Alexis, hvis vi vidste det, spurgte vi forhelved ikk'!" Kom det hårdt fra Zarix. Der ku' jeg ikk' klare det mere.

"Det er fucking jeres skyld at jeres sindssyge fans, gennem tæskede Alexis, uden vi ku gøre noget" kom det vredt fra Cai.

"Skulle vi så bare lade være med at sige sandheden?!" Kom det fra Harry. Alle kiggede på ham, og han holdt sig hurtigt for munden. Jeg vendte mig om og skulle til at gå, da jeg hørte noget.

"Vores fans ville aldrig gøre sådan noget, Alexis er bare overdramatisk". Kom det nu fra Louis. Der ku' jeg virkelig ikk' mere. Jeg vendte mig vredt om, og selvom mine ribben gjorde fandens ondt, styrtede jeg mod drengene, og havde næsten ramt Louis, da nogle hænder greb mig.

"Jeg tror i skal holde jeres kæft. De var ved at dræbe Benjamin, og hvis det ikk' havde været for Alexis ofrede sig, havde jeres fans dræbt dem begge" kom det fra Jason. Både drengene, Paul og Zarix kiggede chokket.

"Ale-" jeg afbrød.

"I er døde for mig, fatter i det?! I er alle døde for mig!!" Råbte jeg arrigt, og prøvede at komme ud af min brors greb.

"Alexis, han døde squ' da ikk', så slap af". Kom det fra Louis, igen. Pga. Det Louis lige havde sagt, fik Drack løsnet grebet på mig, i bar chok. Jeg for frem, og plantede en knytnæve lige på Louis kæbe, og gjorde mig klar igen, da der var tre par hænder rundt om mig.

Jeg kogte virkelig ligenu.

"Slip mig!" Råbte jeg arrigt. Jeg kunne mærke smerten fra mine ribben, men den var ikk' lige så slem, som den inde i mit hjerte.

"Vi slipper dig ikk' smukke, vi lader dig ikk' synke ned på deres niveau, selvom vi synes de fortjener en omgang tæsk". Fortalt Drack mig. Mens Morten, Jade og Kenneth (Xies far) prøvede at holde mig, så jeg ikk' farede på drengene igen, stod Xie, Thomas, Drack, Cai og Jason, med truende ansigter, til drengene.

"Paul og Zarix, jeg tror i skal komme væk herfra, sammen med drengene, ellers ender det galt det her." Sagde Eric, så roligt han ku' Zarix og Paul kiggede på mig, og jeg stirrede bare på dem, med kolde øjne.

"Alexis, er det virkelig det her du vil? Miste din familie, miste dem der har være der for dig hele livet?" Spurgte Zarix.

"Min familie står her, og de ville aldrig sige sådan der! Og for det andet. Ingen af jer, har været der for mig hele livet." Snappede jeg. Zarix kom tættere på mig, med truende skridt. Jason og Thomas stilte sig foran mig, fordi de var højere end Zarix.

Jeg kiggede op på Morten, og vidste at jeg ikk' var vred mere, jeg ku' ihvertfald godt kontrollere den. De slap mig, og jeg gik frem mod Thomas og Jason. De tog begge en arm og mig, og jeg ku' se drengene spændte i deres muskler, da de så Thomas arm om mig, specialt Zayn og Liam. Jeg ignorerede deres blikke, og kiggede rundt på min familie og venner. Jeg tog en dyb indånding, og åbnede min mund.

"I betyder intet for mig mere, det i har gjort er grunden til en gruppe af jeres "fans", prøvede at dræbe min nevø, så synes bare i skal lade os være i fred". Sagde jeg. Det krævede meget, at ku' sige det. Jeg kiggede op, og så alles triste ansigter. Det gjorde ondt, men jeg ku' bare ikk' tilgive alt det her, og det Louis sagde.

"Jeg forstår dig godt, men Alexis, er du villig til at miste flere end du allerede har mistet".

"På andre tidspunkter nej, men alt det her, har ændret min mening." Jeg vendte mig om, og gik sammen med min familie og venner. Tårerne strømmede ned af mine kinder, og min brødre trak mig indtil sig, så vi stod i en stor klump, midt på gaden.

"Vi er kede af du var nødt til det". Sagde Xie, og de trak mig længere indtil sig. Jeg skulle til at svare da jeg så....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...