De redde hendes liv!

Alexis er en pige på 15 år.
Hun er flygtet hele sit liv fra hendes far. Alexis blev kidnapped af hendes far, da hun var to år gammel. Alexis familie ledte efter hende i flere år. I mens Alexis var spærret inde på et lille værelse, og misbrugt på værst tænkelige måder i 13 år, slap hun endelig fri. Men der var det forsent, hendes mor var blevet dræbt på hendes 15 års fødselsdag... Men da hun gik rundt i byen mødte hun 5 drenge. Vil Alexis's far og hans familie finde Alexis? Og vil drengene kunne beskytte Alexis fra hendes morderiske far(Mafiaboss)? Se med så finder i ud af det 13+

20Likes
9Kommentarer
4022Visninger
AA

17. Feelings, emotions and truth

Liam's pov

Tiden var forsvundet, alt var forsvundet den dag Alexis tog afsted. Og nu når vi endelig havde fået hende tilbage, forsvandt hun igen. Jeg bankede mine hænder, frustreret ned i sofa bordet, drengene og Alexis familie kiggede chokket på mig, men jeg var ligeglad, jeg rejste mig op tog min jakke og gik, jeg kunne ikk' magte det mere.

Jeg gik gennem America's gader, mens tankerne kredsede rundt i bolten på mig, og det hjalp ikk' just da der kom fans og spurgte om det var rigtigt vi splittede op. Jeg ignorerede dem bare og gik videre, jeg ved godt det var ondt, men havde ikk' lyst til at tale med nogle, og mit dårlige humør skulle ikk' gå udover dem. Jeg opgav at gå videre, da der kom flere og flere fans, og pressen også var begyndt at træde til. Jeg vendte rundt og gik tilbage mod hotellet.

Da jeg kom ind på hotelværelset, kiggede alle på mig, men fortsatte derefter deres snak, da jeg bare satte kursen ind mod mit værelse. Jeg lukkede døren, og satte mig sukkende på min seng, lagde mine hænder på mit hoved, og lænede mig tilbage. Jeg kiggede op i loftet, jeg fandt ingen mening med livet mere. Jeg lukkede øjne, for måske at ku' tænke lidt mere klart, eller ihvertfald få slappet lidt af.

*

Jeg sad lige nu og skrev endnu et brev til Alexis, men det her ville jeg ikk' smide ud, men gi' til hende når jeg så hende igen.

"BANK, Bank". Jeg løftede hovedet fra papiret, og kiggede over mod døren.

"Kom ind". Og ind kom Niall. Jeg lagde papiret væk, og kiggede over på min brow.

"Hey Ni". Sagde jeg, med et fake smil.

"Liam, hvis du ikk' ka' smile ægte, eller i det mindste lave et bedre fake smil, så la' vær' med overhovedet at prøve. Ihvertfald overfor mig." Fortalte han, og satte sig ned på sengen.

Efter Zayn og jeg, havde sagt vi ikk' gad at være i bandet mere, har Louis, Harry og Niall været sure på os, men i det mindste prøvede Niall, men kun fordi han ikk' ka' holde ud at se folk kede. Selvom vi havde et gruppekram dagenforinde, så var de stadig sure på os, selvom jeg ikk' rigtig tror på, at de kun er sure pga. vi gik ud af bandet, men os for det med Alexis.

"Hva' så?" Spurgte jeg, og rejste mig op, for at placere mig i sofaen foran sengen.

"De andre er bekymret, det ka' ikk' blie' ve' sådan her". Forklarede Han sukkende, mens han gav mig et blik der sagde "jeg er enlig ligeglad, for du har ødelagt alt".

"Hva' har du tænkt dig vi ska' gøre? Zayn og jeg elsker Alexis, som mer' end bare en søster, eller ven, og vi ikk' de eneste, Stefan og dem gør os, og ham Thomas som hun åbenbart er forelsket i". Fortalte jeg, mens jeg frustreret, og såret, kørte mine hænder op til mit korte hår.

Niall sukkede.

"Kom". Sagde han, og forlod værelset. Jeg løftede det ene øjenbryn, men rejste mig alligevel, for at følge efter ham ind i "stuen".

Alle kiggede igen på mig. Jeg fik øje på Zayn der sad alene i en af sofaerne.

"Sæt dig over ved Zayn". Sagde Harry koldt. Jeg gjorde som han sagde, og gik over til sofaen, Zayn sad i.

"Det ka' godt være i har taget et valg, om at være ligeglad med bandet, og alt andet. Men tror i seriøst Alexis ville være glad for det i har gang i?". Forklarede Louis anklagende, men han har intet at sige, det var ham der sagde det til Alexis, og fik som fortjent.

men det var til gengæld vores skyld Alexis blev tæsket... Men vi ved alle hvordan Alexis ville reagere på det her, hun ville gi os alle tæv, fordi vi la' sorgen til hende, ødelægge vores glæde ved at synge, den glæde vi gir vores fans, og vores venskab til hinanden. Alexis ville sikkert sige"I ska' ikk' tænke på mig, men på jeres fans, og det der gør jer glade, nemlig at synge, og at gøre jeres fans glade, og jeres venskab til hinanden". Jeg ku' ikk' la' vær med at blie' lidt trist, fordi vi havde jo præcis gjort det modsatte.. Droppet bandet, skuffet vores fans og ødelagt vores venskab.

"I to skal tage jer sammen, i har allerede ødelagt bandet, nu ska' i kraftedme ikk os ødelægge vores forhold til Alexis." Zayn og jeg stirrede på Louis, da han havde sagt det. Hvis der nogen der ødelagde forholdet til Alexis, var det squ' ham, så han sku bar' holde kæft.

"Har i intet at sige?" Råbte Louis nærmest.

"Jo, er du færdig?" Spurgte Zayn. Drengene stod bar og kiggede sært på ham.

"Er det en joke?!" Spurgte Louis, og råbte nærmest Zayn i hovedet.

"Louis rolig" Kom det fra Harry.

"Rolig?! Rolig, ska' jeg være rolig?!? Det må være en joke, det squ' da dem, der er idioter!" Råbte Louis, mens man bar' ku' se hans blodåre på halsen, fordi han var så sur. Vi ignorerede bar' Louis, og kigget på Harry, som stod og pegede bag sig, fordi han ville snakke me' os. Zayn og jeg, kiggede på hinanden, og på Harry, som var gået da han nok troede vi fulgte efter. Vi rejste os, og gik hen til Harry's værelse.

 

Alexis pov

Jeg kunne mærke noget på min arm, så jeg lukkede stille mine øjne op. Jeg kiggede ned for at se den forbinding der var blevet lagt på min arm, var blevet helt grumset af væske. Jeg kiggede sært på det, før jeg kiggede ve' siden af mig, for at se både Troy og Elise var væk, men de var nok bare vågnet før mig, og var gået ud til de andre. Jeg ku' li'som gæt mig til, vi stadig var på flyet, da jeg lå i den samme seng, som jeg faldt i søvn i.

Jeg rejste mig op med besvær, og gik stille og roligt ud fra fly værelset, uden at gøre noget som helst ud af at få noget andet tøj på, da det bar' ville gøre ondt at squ' tag på,

Da jeg gik ud af fra værelset, gik alle bare rundt, snakkede me' hinanden, og Elise sad hos sine onkler, Sik og Ren, mens Troy sad og snakkede me' Nik og Cash. Jeg stod bar lidt og observerede, indtil jeg mærkede nogle arme, blidt ligge sig om mig bagfra, og et kys på min kind.

"Sovet godt søde?" Jeg smilede da jeg hørte hans stemme, og vendte mig mod ham.

"Sad du ikk' lige og snakkede me' Nik og Cash?" Spurgte jeg, mens han flyttede noget af mit hår, væk fra mit ansigt.

"Jo, men så du var kommet ind, så ville gå over til dig, men du stod i dine egne tanker". Sagde han, mens han løftede mig op, og satte mig hen til Elise. Hendes ansigt lyste op, og hun styrtede hen i mine arme. Jeg bed tænderne sammen, og lagde armene om hende, mens jeg grinte, over min datter, der knugede sig indtil mig, og lagde sit hoved, så godt hun ku' i mit hår.

"Go' morgen skat, har du sovet godt?" Spurgte jeg hende, da jeg havde fået rykket hende lidt ud i mine arme. Hun smilede, og nikkede stort.

"Ja mor, jeg sov jo sammen me' dig". Sagde hun, mens man bar' ku' se glæden i hendes øjne. Jeg smilede tilbage, og agede hendes kind.

"Det jeg Gla' for, jeg har os sovet fantastisk, fordi jeg havde min prinsesse hos mig". Svarede jeg, mens jeg bare følte mig super lykkelig, inden i. Elise flyttede sit blik væk fra mine øjne, og kiggede nu i stedet på min arm.

"Mor, hva' det?" Sagde hun, og pegede på bandagen der var fyldt me' væske.

"Det bar et sår, min skat". Svarede jeg, og kyssede hende på panden.

"Alexis, vi ska' lige snakke". Hørte jeg en sige bag mig. Jeg nikkede bare, og prøvede at rejse mig fra gulvet, hvor Sik hurtig var henne, for at støtte mig op. Drew tog min hånd, da jeg kom op fra gulvet, og gik hen i den anden ende, hvor Nik, Cash, Draque, Troy, Lic og nogle andre allerede stod. Sik og Ren, kom os over til os, mens Xenon, sad sammen med Elise.

"Okay hør Alexis..." Draque holdte en pause, men blev ve' me' at fast holde sit blik, på mig.

"Da du stak af, var der rigtige mange der fandt ud af det, og at du eksisterede. Jeg har prøvet at beskytte dig fra det, alle de her år, selvom jeg godt ka' forstå du stak af, fordi jeg har været en idiot overfor dig".

"En idiot? Nej da, du har været den sødeste far i verden". Svarede jeg ironisk.

"Jeg ve' godt du sur på mig, og jeg ville virkelig ønske jeg ku' gøre det godt igen, jeg vil gøre alt for dig".

"Hvis du virkelig mente det, havde du aldrig taget mig fra min familie nu her, du havde aldrig taget mig fra min mor, voldtaget hende, og sørget for hun var ulykkelig, fordi hendes store kærlighed, forlod hende da han troede hun havde udskiftet ham me' dig! Hvis du aldrig havde gjort det, havde min mor sikkert været i live, og hun havde været sammen me' min far, og jeg havde aldrig været din datter, og var aldrig blevet gravid me' din søn, og fået Elise!!" Råbte jeg arrigt. Alle kiggede nærmest såret på mig, og jeg ku' se at det ramte Draque hårdt.

"Mo-Moar, vil-ville du.. Ønske du ikk' havde fået mig?" Spurgte en stemme grædende. Jeg vendte mig om mod min datter, der stod og græd. Åh nej, hva' havde jeg gjort?!

"Nej, nej min skat, det ville jeg ikk', jeg elsker dig". Sagde jeg, og gik tættere på hende, men hun gik væk fra mig.

"Hold, hold dig væk fra mig!" Råbte hun grædende, og løb ud på fly toilettet.

"Elise! Jeg mente det ikk', jeg elsker dig, og er Gla' for du er min datter!!" Råbte jeg, me' gråd i stemmen.

"Du lyver! Det var derfor du forlod mig, jeg hader dig! Du ikk' min mor!! Forsvind". Råbte hendes lille grædende stemme. Mit hjerte gjorde ondt da hun sagde det, jeg følte mig knust over hendes ord, men det var jo min egen skyld... Jeg faldt sammen på mine knæ, i smerte og gråd.

"Hey, sch.. Rolig". Hviskede Cash ve' mit øre, og tog mig i sin favn, og bar mig ud af flyet, vi var åbenbart landet.

"Nej! Nej! Min datter hader mig, jeg, jeg ska' ikk' ud før jeg har min datter hos mig!!" Råbte jeg grødet.

"Troy og Drew for hende ud, og hun hader dig ikk' søde, vi fortæller hende sandheden" Forklarede Cash, og tog mig hen til en hel masse biler, hvor der stod store mænd foran.

"Er det Alexis?" Spurgte en høj, ret kraftig, men alligevel muskuløs mand.

"Ja det er. Der ska' være tre biler foran den, hun ska' være i, og to af de bedste mænd, sidder sammen me' hende, Sik, Xenon og jeg." Manden nikkede.

"Og når hendes datter kommer ud, ska' hun være i bilen bag i, og i ve' godt me' hvem" Manden nikkede igen.

"Det har vi styr på Cash, og når i ankommer, ve' de andre os til situationen. Og jeg kører ikk' herfra, før jeg ve' alle er med". Sagde manden, som afslutning, inden han åbnede døren til en af bilerne, og der kom en anden mand, og hjalp Cash, me' at få mig ind.

Sik, Xenon og de to andre mænd, havde lige sat sig ind i bilen, og jeg ku' se ham manden fra før, gik rundt og tjekkede bilerne, før han nikkede og satte sig ind i bilen foran vores. Alle bilerne startede, og kørte på en række ud på motervejen. Jeg vendte mit hoved mod ruden og sukkede. Cash hænder som havde ligget om mine hofter, flettede han ind i mine hænder der lå over min mave, jeg ku' jo stadig ikk' sidde selv...

"Jeg ve' godt det svært, og hårdt alt det her, men du må huske på, vi gør det kun for at beskytte dig, vi har set alt det i øjne vi Har gjort i mod dig, og ville virkelig ønske det ku' tages tilbage selvom vi ve' det ikk' kan..." Sagde Cash, og virkede bedrøvet, og virkede samtidig som om, han havde en dårlig samvittighed.

*

"Det her er dit værelse indtil videre, og Cyu kommer snart, og viser dig rundt".

"Hvem er Cyu, vi har aldrig hørt om ham før" sagde Cash til ham manden.

"Han er Weriq familiens søn, og blir en af dem, der ska' bo sammen me' Alexis". Forklarede manden. Jeg kiggede på ham me' store øjne.

"Bo sammen me' mig? Hva' mener du?"

"Han ska' bo sammen me' dig og din datter herinde, men oven på, sammen me' en anden, og nogle af dine brødre".

"Og Troy". Afsluttede Cash. Jeg smilte taknemligt, da han vidste jeg allerede havde fået et rimelig stærkt forhold til ham, og han var den eneste jeg virkelig stolede på.

"Nå, men jeg vil gå ud og snakke me' de andre, og så ka' i komme til rette, og få lov at slappe af". Sagde manden inden han gik ud, og forlod Cash og jeg tilbage i værelset.

Cash kiggede på mig, inden han tog sin hånd ned i sin lomme, og der kom en konvolut frem.

"Hva' er det?" Spurgte jeg, mens mine øjne var fæstet til hans øjne, og konvolutten.

"Det er et brev fra Cain". Cash kiggede på mig, me' alvor da han sagde det.

Jeg kiggede på Cash uden at sige noget, og han lagde brevet på dynen jeg lå under, inden han gik over mod døren.

"Du kalder, hvis du har brug for det, men du behøves ikk' si'e hva' der står i brevet, for det er dit". Og me' det sagt, var han gået.

 

Thomas pov

Igen var mine tanker på Alexis, self. Var de det! Det havde de jo altid været, siden jeg lærte hende at kende, og efter hun blev kidnappet af hendes far igen, er der ikk' gået en dag hvor jeg ikk' har tænkt på hende, og ikk' opgivet håbet på at finde hende

"Jeg ska' nok finde dig baby", sagde jeg mens billeder af Alexis fløj i gennem mit hoved. Alle vores stunder, vores første kys hvor jeg havde hjulpet hende me' at få tøj på, og jeg ville altid huske det, fordi det var der hvor jeg fik sagt mine følelser for hende, og hun for mig, og at vi aftalte at vi gik roligt frem.

Jeg sukkede svagt ve' tankerne om hende...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...