De redde hendes liv!

Alexis er en pige på 15 år.
Hun er flygtet hele sit liv fra hendes far. Alexis blev kidnapped af hendes far, da hun var to år gammel. Alexis familie ledte efter hende i flere år. I mens Alexis var spærret inde på et lille værelse, og misbrugt på værst tænkelige måder i 13 år, slap hun endelig fri. Men der var det forsent, hendes mor var blevet dræbt på hendes 15 års fødselsdag... Men da hun gik rundt i byen mødte hun 5 drenge. Vil Alexis's far og hans familie finde Alexis? Og vil drengene kunne beskytte Alexis fra hendes morderiske far(Mafiaboss)? Se med så finder i ud af det 13+

20Likes
9Kommentarer
4014Visninger
AA

10. Drama

Zayn's pov

Jeg bankede stille på døren til Alexis værelse, men da jeg ikk' hørte noget åbnede jeg stille døren og gik ind. Jeg kiggede over mod hendes seng hvor hendes kommode var. Jeg gik stille der hen for at ligge brevet der. Jeg stod i lidt tid og bare observerede Alexis der lå og sov midt på sengen med siden til, armene over hovedet, hendes ben på hver side af sengen og dynen nede på gulvet. Jeg kunne ikk' lade værre med at grine en smule da det var typisk Alexis. Jeg tog hendes dyne op og lagde den om hende, for derefter at kysse hende stille på panden. "Jeg elsker dig min pige". Sagde jeg stille, for derefter at gå ud af værelset for at gå ind på mit eget for at sove.

Alexis pov

Jeg vågnede op til solens varme stråler i mit ansigt, og jeg kunne ikk' lade være med at komme med et lille smil, men da minderne fra i går kom tilbage fra i går forsvandt det lige så hurtigt igen." Nej Alexis, hvis du lader det påvirke dig har han vundet". Sagde jeg til mig selv. Jeg rejste mig op for at gå ud og tage et bad

Jeg kom smilende ud fra badeværelset. Jeg tog et par under bukser, bh på, for derefter at lede efter noget tøj. Jeg tog et par hvide baggie jeans, en sort tank top. Jeg gik igen ud på badeværelset for at rage mit hår, og tage en hængeørering i det ene øre. Jeg gik ind på værelset igen og tog en blå skjorte med sorte terne og en hvid cap.

Jeg gik ind i stuen hvor de andre sad og smilte, grinte og bare havde det hyggeligt, jeg kunne ikk' lade være med at smile. Jeg sagde Go'morgen til dem alle sammen

Vi sad nu og spiste morgenmad, da jeg havde det som om nogen stirrede på mig. Jeg løftede mit hoved for at kigge ind i Zayn's brunøjne der kiggede spørgende på mig. Jeg kiggede undrende på ham og gav ham et blik der sagde'Hva' er der, Han rystede bare på hovedet og spiste videre. Jeg rejste mig op for at gå ud i køkkenet med min tallerken da jeg ikk' ku' spise mere. I stedet for at gå tilbage til de andre gik jeg bare ind på mit værelse, mens jeg hørte de andre kalde på mig, men ignorerede dem, da Zayn's mærkelige adfærd gik mig på, for jeg havde på fornemmelsen det var noget jeg havde gjort. Jeg satte mig ned på sengen og lagde derefter mit hoved i mine hænder." Argh" sagde jeg frustreret, og løftede mit hoved for at kigge op på min kommode hvor der lå et brev, jeg kiggede mærkeligt på det, før jeg tog fat i det og begyndte at læse:

I don't wanna hide myself anymore, it's time to show The World Who I really am.

But am i ready to take The next step, am i ready to show The World Who i really am? Am i ready to tell The Girl off My Dreams that i am in love Whit her, and she is The reason that i am not afrade off hiding The Real mee...

Kære Alexis

Jeg har haft de her følelser for dig siden første gang jeg så dig. Efter du kom ind i mit og drengenes liv, har alt ændret sig, du har ændret os, mig. Før var vi drenge stadig de lalleglade drenge fra One Direction, men vi havde en hemmelighed for alle, vi var bange for at folk bare udnyttede os, og troede vi var forkælede teenagere, men du kom ind i vores liv, og det har virket som vi har kendt dig hele livet, det virkede naturligt at snakke med dig, så vi lige pludselig havde vist dig os selv. Men Alexis, det er jo slet ikk' det hele...

Du betyder utrolig meget for mig, du gør mig glad, du gør mig hel, du har ændret mit syn på kærlighed, før jeg mødte dig tænkte jeg det ville aldrig ske for mig. Men nu ved jeg hva' kærlighed er. Alexis jeg elsker dig overalt på jorden, jeg vil gøre alt for at beskytte dig, gøre dig glad. Jeg ved ikk' om du har de samme følelser for mig, men det må jeg vel finde ud af. Jeg ville aldrig turde fortælle mine følelser før jeg mødte dig, men du sagde til mig"Zayn det ok at være bange for at vise sine følelser, men hvis du aldrig kommer ud med hva' du føler, vil du ikk' kunne finde ud af hvem du enligt er, Uden dig ville jeg aldrig havde turdet og gøre det her.

Jeg elsker dig min drømme pige. Xoxo Din Zayn<3

Da jeg havde læst brevet blev jeg glad, men Zayn havde følelser for mig, og det gjorde mig bange, altså jeg for sommerfugle i maven når han rør mig, men der er aldrig nogen der har haft følelser for mig før, men drengene har allerede fået nedbrudt min facade.

Jeg gik ind i stuen igen hvor de andre stadig sad, men da jeg kiggede efter Zayn var han der ikk'." Hey Drenge har i set Zayn?"Harry pegede ind mod Zayn's værelse. Jeg bankede på døren. "Drenge gider ikk'". Jeg åbnede døren for at se en Zayn sidde med sit hoved i hans hænder. Zayn løftede hovedet da han hørte døren blev åbnet, og da han så hvem det var, styrtede han hen mod mig og pressede mig op af væggen. Zayn stod og kiggede på mig med hans nu forgrædte øjne. "Hvof-hvorfor vil du ikk' have mig?" Spurgte han. "Zayn da du kiggede på mig tidligere var det så for at få svar?"han nikkede"Zayn jeg har først lige læst dit brev, jeg har ikk' set det før nu". "Men hva' svare du?"Zayn borede sine øjne ind i mine."Jeg har også følelser for dig Zayn"sagde jeg, mens jeg havde fundet mine fødder virkelig interessante. Zayn lagde to fingre under min hage."Hvor stirre du ned i gulvet når du siger det? " "Fordi jeg ikk' er vandt til det her Zayn". Sagde jeg, mens jeg kiggede ham ind i hans øjne, der nu strålede. Hans hoved kom tættere på mit, han lukkede sine øjne, jeg gjorde det samme og rykkede mit hoved det sidste stykke. Fyrværkeriet strømmede rundt i min mave, og jeg kunne mærke Zayn havde det på samme måde, for han holdt mig tættere og smilte i kysset. "Er du klar over hvor meget du betyder for mig?" Sagde Zayn, da han havde trukket sig fra kysset. Jeg rystede svagt på hovedet. "Så skal jeg fortælle dig det. Alexis du er min verden, du mit alt". Zayn tog fat i mine hænder og flettede dem sammen med mine." Alexis vil du være min prinsesse?" Jeg var så chokeret at jeg kun kunne nikke. Zayn smilede stort og pressede sine læber mod mine. Døren blev åbnet og Liam stod i den med et chokeret ansigt, som ændrede sig til såret og derefter vredt. Han stormede ud af værelset. Zayn slap mig, så jeg kunne gå efter Liam.

Inde i stuen stod Liam med ryggen til mig. " Liam" han vendte sig om og kiggede på mig med tårefyldte øjne. "Jeg burde have vist du ikk' havde de samme følelser for mig". Vent er du også forelsket i mig?" Liam nikkede. "Hvis jeg havde vist det Liam, ville jeg aldrig havde sagt ja til Zayn, jeg kunne ikk' finde på at såre splid mellem jer drenge". "Det ved jeg godt Alexis." Liam kiggede ligepludselig på noget bag mig. Jeg fulgte hans blik og så Zayn. "Du vidste jeg også var forelsket i hende!" Råbte Liam arrigt. "Ja Liam det gjorde jeg, men jeg kunne ikk' holde mine følelser inde mere"." Vent vidste at Liam var forelsket i mig Zayn?"Han nikkede." Du vidste at jeg ikk' ville såre splid mellem jer, det har jeg fortalt dig, og du sagde til mig da jeg spurgte dig om Liam var forelsket i mig, da jeg syntes Liam virkede anderledes, sagde du at han KUN ville være venner" "HVAD?! ". Liam farede direkte i hovedet på Zayn.

"Drenge please stop nu" Råbte jeg. De andre kom styrtende ind i stuen, da de sikkert kunne høre larmen. Zarix& Paul prøvede at stoppe drengene, mens de andre agenter var stormet ud til døren-hvilket jeg ikk' helt forstod noget af. "Hey Alexis er du ok?"spurgte Harry mens han agede mig på ryggen."Ja er ok drenge" "Er du sikker?"jeg nikkede."Alexis vi hørte det hele". Jeg kiggede op på Louis som sad på hug foran mig."Alt?"Spurgte jeg, mens jeg prøvede at stoppe den tåre der var på vej ned af min kind. Lige siden jeg blev voldtaget første gang har jeg ikk' grædt(bortset fra da jeg stak af), men efter jeg har lært drengene at kende har jeg grædt ca. 15 gange. Louis nikkede stille."Jeg vidste slet ikk' de havde følelser for mig". Drengene kiggede ned i gulvet."Alexis det har de begge to været siden første gang de så dig". Sagde Niall."Vidste i det?!"de nikkede. "Og i har ikk' fortalt mig det". De nåede kun lige at åbne munden "ALEXIS!" Blev der råbt gennem stuen, hvor alle igen stormede ind-bare voldsommere nu. "Hva' sker der?" De kiggede alle sammen ud mod køkkenet, hvor der kom nogle mennesker frem i dør åbningen, og ind mod stuen(Zarix står foran så jeg ikk' kunne se)."Hey vent! Det er ikk' Drew, det Drack, Xie, Cai & Jason". Sagde Zarix. "Hey Zarix, der var kaldt bud efter os". "Det er også rigtigt drenge." Zarix flyttede sig, så "mændene" nu stod og kiggede direkte på mig."Er, er det hvem jeg tror det er?"sagde den ene mens han havde sit blik fæstet til mit. Jeg vendte mit hoved så jeg kiggede direkte op på Zarix og Paul. "Alexis, det her er dine brødre Drack & Xie. Din fætter Cai & din kusines Kæreste Jason". Jeg kiggede hen på mændene igen, for at se om jeg kunne kende forskel. Jeg kiggede på den ene af dem da jeg lige pludselig fik den sygeste kvalme. Jeg skyndte mig igennem agenterne, og direkte ud på toilettet.

Jeg stod og brækkede mig ned i toilettet da der ligepludselig kom et par hænder og tog fat i mit hår. Jeg vendte mig om og så...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...