Stereo hearts - 1D

Mikaela Summers er halv englænder og halv dansker, men da hendes far er arbejdsnarkoman, frygtede hendes mor, at hun skulle stå med et barn helt alene, så hun tog hjem til Danmark alene. Hvor hun opfostrede Mikaela, som i starten af historien er 18 år, og hun elsker at danse. Men en dag skal hun rejse til England, for at møde sin far, men han er ikke den eneste hun kommer til at møde.

19Likes
7Kommentarer
1095Visninger
AA

3. Skyfall - Adele

Af en husholderske, ej hvor er det her bare træls, håbede på at det var min far, men nej, så var det bare en gammel tudse. Og skuffelsen har ramt mit ansigt.

"Hej, hvad kan jeg hjælpe med?" spørger hun, og kigger forventningsfuldt på mig.

"Øh, jeg skal møde min far," siger jeg og sparker til en sten på jorden. 

"Så må du jo være Mikaela," siger hun og hendes ansigt lyser op i et stort smil.

"Ja, det er mig," siger jeg lavt. Hun går til siden, så jeg kan komme ind af den ellers så store dør.

"Ja altså din far er ikke hjemme lige nu, men jeg kan vise dig dit værelse," siger hun og kigger på mig. Jeg nikker istedet for at sige, jeg har ikke rigtigt lyst til at tale, tænk at han hele tiden bliver væk. Han har aldrig set mig, og nu hvor jeg er her, er han her ikke engang. Endnu en gang rammer skuffelsen mit ansigt. "Her er dit værelse," siger hun og smiler til mig. Jeg går ind af døren til mig nye værelse. Værelset er meget stort, væggene er hvide, der står en stor dobbeltseng med noget flot sengetøj på, et skrivebord ved vinduet, en reol, og et walk-in-closet. Jeg er overrasket. "Jeg er nede i køkkenet, hvis du har brug for noget," siger hun og går. Jeg trækker min kuffert hen til sengen og smider den op. Jeg har hurtigt lagt alt mit tøj væk, og finder de pund (engelske penge) min mor har givet mig med. Jeg tager Mini med ned i byen, der faktisk ikke er så svær at finde, men dyrehandlen er virkelig svær at finde, men heldigvis bor der nogle flinke mennesker her i London. Så jeg hænger Minis snor på en krog og går ind i dyrehandlen. Jeg skal have en masse ting til Mini, for jeg havde ikke plads til hans kurv i min kuffert. Så jeg køber en kurv, mad, legetøj og et nyt hundetegn, for hvis nu han blev væk, skulle han da ikke sendes tilbage til Danmark.

"Kom så Mini," siger jeg og tager hans snor af krogen. Jeg har en meget stor pose i den anden hånd, for I ved jo hvor store hundekurve til labradore er. 

Jeg skynder mig hjem, med posen, så jeg hurtigt kan komme ud igen, for på vej hjem, fandt jeg en park, som så hyggelig ud. Jeg tager Mini med igen, for jeg er lidt bange, for at være alene et sted jeg ikke rigtigt kender endnu. 

Da jeg kommer over i parken, ser jeg en dreng med hætte op og en par solbriller på, sidde på en bænk helt alene. Lige pludselig taber jeg Minis snor og han begynder at løbe.

"Mini kom tilbage," råber jeg på dansk, ham drengen kigger over på mig, mens jeg løber efter Mini. Hvor er det bare pinligt. 

"Hey hund kom tilbage," råber drengen på engelsk. (Bare så i ved det snakker de engelsk, men jeg skriver det på dansk, fordi jeg er doven). Drengen er også begyndt at løbe efter Mini og det syntes jeg er ret så akavet.

Heldigvis er det mig der fanger Mini, men alligevel kommer drengen over til mig, oh no. Han tager hætten af og jeg ser at han har flot lyst hår, bagefter tager han sine solbriller af, og de flotteste blå øjne stirrer direkte ind i mine. Gud hvor akavet, han så at jeg stirrede for groft på ham.

"Hej, jeg hedder Niall, Niall Horan," siger han og rækker hånden hen imod mig.

"Jeg hedder Mikaela Summers," siger jeg og tager imod hans hånd. "Du er da ikke fra England vel?" spørger jeg.

"Nej, jeg er faktisk fra Irland," siger han og smiler. "Men du er da heller ikke herfra," siger han.

"Nej, eller jo lidt, jeg er halv englænder og halv dansker," siger jeg.

"OMG, hvor sejt," siger han. Jeg kan ikke lade være med, at smile.

"Ikke rigtigt, jeg er her for at se min far, for første gang, men han har slet ikke været hjemme endnu," siger jeg og kigger ned i jorden.

"Åh, det er jo ikke godt," siger han.

"Men jeg bliver nok nødt til at gå nu," siger jeg og vender mig om.

"Hey vent, må jeg ikke lige få dit nummer?" spørger han.

"Øh jo værsgo," siger jeg og taster det ind på hans mobil. "Vi ses Niall," siger jeg og går.

"Vi ses Mikaela," kan jeg hører han råber efter mig. Hele vejen hjem kan jeg ikke lade være med at smile.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...