She's Out Of My League

Louis Tomlinson er kendt for at være upopulær, hadet af alle, undtagen hans to venner. Makena Williams og Niall Horan.
Louis i håbløst forelsket i Nana Ward uheldigvis er hun uopnåelig især for en fyr som ham, ikke bare fordi hun er populær, men hun er også kærester med Harry Styles.
Men inden Louis når at tænke, er han tvunget til at arbejde sammen med Nana, og hverken ham, Nana eller Harry er glade for det.
ADVARSEL: Navnet Nana er vent tilbage som et marriedt, deal with it, der vil desuden opstå ordsprog, der vil virke stødende for folk der ikke er vant til bande ord, og seksuelle ting, så deal with it.
OPS: NO FAME, drengene er helt normale High School elever, i England. og desuden KAGE.

47Likes
97Kommentarer
5000Visninger
AA

9. Kap.8.FUUUUUUUUUUUUUUCK.

jeg gik ned mod mit skab for at hente mine bøger, jeg blev kort efter banket mod et skab, af nogle drenge fra fodbold holdet.

Harry stod foran mig.
"du er så død Tomlinson, du tog min plads på holdet, og du har taget hele to piger fra mig nu, er du ikke færdig, vil du have hele mit liv?" spurgte han ondt

jeg overvejede at forklare ham det hele, men inden hamrede han sin næve ind i min mave, hårdere end nogensinde før.

"hun er min Tomlinson, hun bliver aldrig ikke din, og det skal hun heller ikke, drenge som dig, skal ikke have piger som hende, hun er for god og for hot til dig, hvis ikke du slår op med hende, så smadre vi dig" sagde Harry"
"Jeg slår ikke op med hende" sagde jeg
"tag ham med udenfor" sagde Harry,

de slæbte mig udenfor, Harry gav mig en næve i ansigtet.

jeg kunne intet gøre, de holdte mig fast.

da de endelig blev færdig, snakkede Harry igen til mig

"det her vil ske hver dag, hvis du ikke slår op med hende Tomlinson, hver gang vi ser dit grimme fjæs, smadre vi dig" sagde Harry

"Jeg slår ikke op med hende" hviskede jeg

Harry sparkede mig hårdt i maven et par gange

"kom vi skrider" sagde han så, jeg kunne høre dem gå

de lod mig bare ligge der, på jorden fuldstændig smadre,.

jeg lå der i det der føltes som timer.

"LOUIS" råbte Nialls stemme pludselig, jeg kunne ikke svare, jeg var så svag.

jeg mærkede en hånd på min skulder, jeg fik et chock.

"Lou det er okay" sagde Liam

"Lou er du okay?" spurgte Makenas bekymrede stemme

jeg åbnede øjnene, og så Nana, hun så på mig.

"hvem gjorder det her?" spurgte hun

"H-h-h-Harry" stammede jeg

"jeg kommer om lidt" sagde Nana

"du må ikke gå" sagde jeg og brugte alle mine kræfter på at række ud efter hende.

hun så på mig, og smilede lidt.

"Liam vi skal have ham til skolesygeplejesken nu" sagde hun
Liam løftede mig op

"brug for hjælp?" spurgte Zayn

"jeg er stærkere end dig Malik" sagde Liam og rakte tunge

"kan i to være søde senere?" spurgte Nana

"gjorder han virkelig det her mod dig?" spurgte Niall

"han fik hjælp" hviskede jeg

"af hvem?" spurgte Zayn

"nogle fra fodbold holdet" sagde Liam

"hvordan ved du det?" spurgte Nana

"fordi de lytter til Harry" sagde Liam

"og de er dumme nok til at gøre det" sagde Zayn
"OMG" hvinede en stemme Danielle

vi måtte være inde på skolen, mine øjne var lukkede så jeg kunne ikke se hvor vi var.

"FLYT JER SKADET PERSON PÅ VEJ" råbte Perrie

"FLYT JER ELLER LIAM OG ZAYN BANKER JER" råbte Danielle

kort efter blev jeg lagt ned på en bricks.

"du godeste hvad er der sket?" spurgte skolesygeplejesken Mrs.Halliwell

"han blev banket" sagde Liam

jeg åbnede øjnene

og så på Nana, hun så mega sur ud.

hun satte sig på hug foran mig.

"er du okay?" spurgte hun

"nej" hviskede jeg

"jeg kommer om lidt, bare rolig" sagde hun

"du må ikke gå" sagde jeg

"Lou jeg er nødt til at stoppe Harry" sagde hun
"det er okay" sagde jeg

"okay jeg lader det går denne gang" sagde hun og kyssede mig kort

"Miss.Ward du bliver nødt til at flytte dig" sagde Mrs.Halliwell

Nana flyttede sig, de blev alle ved mig, mens sygeplejesken, rensede mine sår, og gav mig smertestillende.

da hun var færdig, kørte Liam mig hjem, Nana tog med, de fik mig op på mit værelse, og hen til min seng.

Liam gik igen.
"jeg hader ham" sagde Nana

"han vil gøre det hver dag, hver gang de ser mig, vil de gøre det, hvis ikke jeg slår op med dig, men jeg slår ikke op med dig Nana, det vil jeg ikke" hviskede jeg

"vil du seriøst risikere det her hver dag, bare for at være sammen med mig?" spurgte hun

jeg nikkede

hun smilede lidt og lagde sig ned ved siden af mig

"jeg elsker dig Nana" hviskede jeg

"jeg elsker også dig Louis" sagde hun og kyssede mig

jeg faldte i søvn kort efter.

 

 

Da jeg vångede igen var det mørkt

jeg så på Nana, hun smilede da hun så jeg var vågen.

"du har sovet længe Louis" sagde hun

jeg smilede

"du er min" hviskede jeg

"kun din" hviskede hun og kyssede mig

"jeg vil aldrig lade dig gå" sagde jeg

"jeg vil heller aldrig lade dig gå Lou" sagde hun

hun var virkelig kun min.

"drengene prøver at finde en måde at stoppe Harry på" sagde Nana

"han kan kun stoppes hvis jeg slår op med dig" sagde jeg

"men det gør du ikke vel?" spurgte Nana bekymret

"aldrig nogensinde, jeg har ventet så længe på at du skule blive min, og nu er du min, og jeg vil ikke slå op med dig nogensinde" sagde jeg

"godt" sagde hun og krammede mig

 

Næste dag holdte Zayn og Liam sig i nærheden af mig, på en eller anden måde var mig og Zayn blevet virkelig gode venner, vi havde en del ting tilfælles, som de andre ikke forstod, og vi havde dem samme form for humor.

Harry så endnu mere sur ud da han så mig med dem.

han gik hen imod os, med fodbold holdet.
"Løb og se dig ikke tilbage" hviskede Zayn dramatisk, jeg vidste han mente det, så jeg løb, den modsatte vej og ud af skolen.

jeg løb ned af gaden, og ind i skoven, jeg vidste ikke hvorfor jeg løb herhen, men jeg vidste hvor jeg var, og jeg vidste hvor jeg var på vej hen.

jeg stod pludselig på engen, jeg så mig omkring, græsset var højere, men ellers var det som da mig og Harry sidst var her, vi fandt hinanden igen her.

 

FLASHBACK:

Jeg løb alt hvad jeg kunne genmen skoven, væk fra dem er mobbede mig, jeg vidste ikke hvor jeg var, men pludselig stod jeg på en kæmpe eng.

jeg fik øje på et enormt træ, jeg gik hen til det, det var så fedt, jeg kunne høre noget oppe i træet, et eller andet grønt, kravlede rundt deroppe.

"HEY" råbte jeg

den grønne ting faldte ned, og lanede på mig

"oops" sagde tingen

vi så på hinanden

"jeg troede du var den grønne gobling" sagde jeg

"jeg troede du var spiderman" sagde drengen han var omkring min alder, han så bekendt ud.

"jeg hedder Louis" sagde jeg

"Harry" sgade han, han var helt klædt i grønt, virkelig sær fyr.

vi så lidt på hinanden

"Louis Tomlinson?" spurgte han

"Harry Styles?" spurgte jeg

vi begyndte at grine, vi havde været bedste venner da vi var små, men jeg flyttede væk, og var kommet tilbage for et halvt år siden.

vi begyndte at snakke, det var som at være i børnehave igen.

Harry tog sit kamera frem, og tog et billede af os.

"når jeg får det fremkaldt river vi det over, du får den del jeg er på, jeg får den del du er på, på den måde vil vi aldrig glemme hinanden" sgade Harry jeg smilede

"vi skal altid være bedste venner nu, vi skal aldrig miste hinanden igen" sagde jeg

"aldrig" sagde han

vi fortsatte med at lege på engen, for første gang i lang tid havde jeg en ægte ven, jeg havde Harry.

 

Jeg satte mig under træet, og så på det hjerte vi riset ind
"undskyld Harry, jeg ville aldrig såre dig, du vil altid være min første og bedste ven" sagde jeg

"altid" gentog jeg.

jeg sad der hele dagen indtil Nana ringede, og bad mig komme hjem, jeg gik hjem til hende, hun så bekymret på mig

"er du okay?" spurgte hun
jeg nikkede

"godt" sagde hun og gik hen og krammede mig.

"jeg elsker dig Baby" sagde jeg

"jeg elsker også dig" sagde hun

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...