She's Out Of My League

Louis Tomlinson er kendt for at være upopulær, hadet af alle, undtagen hans to venner. Makena Williams og Niall Horan.
Louis i håbløst forelsket i Nana Ward uheldigvis er hun uopnåelig især for en fyr som ham, ikke bare fordi hun er populær, men hun er også kærester med Harry Styles.
Men inden Louis når at tænke, er han tvunget til at arbejde sammen med Nana, og hverken ham, Nana eller Harry er glade for det.
ADVARSEL: Navnet Nana er vent tilbage som et marriedt, deal with it, der vil desuden opstå ordsprog, der vil virke stødende for folk der ikke er vant til bande ord, og seksuelle ting, så deal with it.
OPS: NO FAME, drengene er helt normale High School elever, i England. og desuden KAGE.

47Likes
97Kommentarer
4980Visninger
AA

15. Kap.14.Remember me.

De var endelig stoppet, helt af dem selv, Harry havde bare stået og set på.

jeg blev liggende, gemt væk fra alle, hvor de havde smidt mig.

"Louis?" spurgte en stemme Makena

jeg åbnede forsigtigt øjnene

hun var lidt væk fra mig, hun kunne nok ikke se mig.

"Makena" hviskede jeg

hun hørte mig ikke, jeg kunne se de andre.

"venner jeg er her" hviskede jeg lidt højere

jeg prøvede at slæbe mig frem, det lykkedes mig at komme lidt frem.

"der stod på sedlen han ville være her" sagde Niall
"han skal være her" sagde Nana hvorfor kunne de ikke se mig

"NANA" hviskede jeg så højt som muligt

"SH, jeg hørte noget" sagde Nana

endelig

"jeg er her" hviskede jeg og slæbte mig lidt længere frem.

de hørte mig ikke, jeg var gemt for godt, under bænkkende ved fodbold bænkkene.

"NANA" hviskede jeg højt

"Louis?" spurgte hun og så rundt

"Babe jeg er her" hviskede jeg strakte min arm frem, men faldt sammen.

"under bænkkene" sagde Nana jeg kunne høre hende løbe hen mod mig.

"Nana" hviskede jeg

endelig mærkede jeg hendes hånd på min.

"Lou? babe er du okay?" spurgte hun

jeg brugter alle mine kræfter på at se op på hende

"nej" hviskede jeg

"LIAM, ZAYN" råbte Nana og trak mig lidt op, så jeg lå lænet op af hende

"jeg troede Harry var stoppet" sagde hun stile

jeg var lige ved at svarede, da Liam løftede mig op.

"skolesygeplejesken?" spurgte Liam
"hjem til mig" sagde Nana

"er Cam der?" spurgte Perrie

"Nej han er ude med Niall's bror hele dagen" sagde Nana

 

de andre tog med hjem til Nana.

"hvorfor fuck er Harry så led?" spurgte Zayn
"han gjorder det ikke" sagde jeg stile

Nana stoppede med at lege med mit hår, og så ned på mig.
"hvad?" spurgte hun

"han bad dem ikke gøre det denne gang, han så bare på dem gøre det, han så chokket ud" sagde jeg

"det ændre ikke noget" sagde Nana og kyssede mig forsigtigt.

"sagde han ingenting?" spurgte Liam

"nej, han så bare på mig" sagde jeg

"jeg hader ham stadig" sagde Makena

jeg så på Niall

"Nialler, undskyld, den måde jeg behandlede dig på" sagde jeg

"det er okay, jeg ville bare ønske, der var en måde jeg kunne blive her på" sagde han

døren gik op og Cameron kom ind med Greg

"hvad laver i her?" spurgte Cameron

"Lou blev banket af fodbold holdet, dennegang uden ordre fra Harry, så vi tog ham hjem" sagde Liam

"Greg hvad laver du her?" spurgte Niall

"vi ville vente på jer, Cam skule faktisk til at bede Nana om at tage dig med herhen" sagde han

"hvorfor?" spurgte Niall

"mor og Chris, sagde jo vi skule flytte tilbage til Irland, men jeg spurgte om jeg måtte blive boende og de sagde ja, så jeg får huset" sagde Greg

"super, for dig" mumlede Niall
"Niall, hvis du vil må du bo hos mig, mor har sagt du må" sagde Greg

"SERIØST" råbte Niall og sprang op

"ja selvføgelig, de fik det dårligt med at tage dig væk fra dine venner" sagde Greg

"YES, YES, YES" skreg Niall og løb hen og krammede sin bror.

"yeyyyiii vi mister ikke Niall" sagde Liam

"godt jeg var lige ved at græde" sagde Zayn

"jeg begynder at tro at du elsker Niall mere end du elsker Perrie" sagde Nana

"jeg har samme mistanke" sgade Perrie

Nana så ned på mig igen, med et bekymret blik

"er du sikker på du er okay?" spurgte hun

jeg nikkede og puttede mig tættere indtil hende.

Niall begyndte at danse rundt og være glad for at han blev her.

jeg lukkede øjnene og sukkede lavt.

Nana lænede sig ned og kyssede mig på kinden.

jeg vendte mig om, så mit ansigt vendte ind mod hendes mave, jeg rykkede mig så tæt på hende som muligt.

og faldte langsomt i søvn.

jeg stod ved træet, på engen, hvor var han her ikke?

havde han været her siden dengang vi blev uvenner?

ville han nogensinde komme igen?

jeg ønskede at han ville kommer være min bedste ven igen, jeg savnede min Baby Cakes.

"Sweet Cheeks?" spurgte en dyb velkendt stemme

jeg vendte mig om

"Baby Cakes" sagde jeg og smilede

"jeg har savnet dig" sagde han

"jeg har savnet dig mere" sagde jeg

"undskyld, jeg aldrig lyttede til dig, du har altid betydet mere end Angela gjorder, du vil altid være min bedste ven" sagde han og løb hen og krammede mig hårdt.

jeg kunne ikke alde vær med at smile, endelig havde jeg min bedste ven igen.

men, med et blev jeg suget tilbage til fodbold banen, jeg lå på jorden, så på ham der stod og så på jeg råbte på ham, men han gjorder intet, han så mig bare, hans bedste ven, hans Sweet Cheeks, blive banket ihjel.

jeg vågnede med et sæt, jeg lå stadig tæt indtil Nana, jeg så op på hende, hun kiggede ned på mig, med et nysskerigt blik.

"du okay baby?" spurgte hun

jeg nikkede

"de andre er taget hjem" sagde hun

jeg satte mig forsigtigt op

"hvor lang tid lå du egentlig under de bænke?" spurgte hun

"lang tid, talte ikke timerne, jeg er bare glad for at i fandt mig" sagde jeg

"også mig, vi fandt en seddel i mit skab, der stod at du var der" sagde Nana

"hvem var den fra?" spurgte jeg

"jeg kunne ikke kende skriften" sagde hun og tog et papir frem.

jeg så på det.

jeg genkendte den, Harry brugte den, når han skule skrive noget, og ingen måtte vide det var ham

jeg lagde sedlen fra mig og så på Nana igen

"hvor dine brødre?" sprgte jeg

"de tog til fodbold træning, Niall, Liam og Zayn klare træningen i dag" sagde Nana

jeg rejste mig op

"jeg kommer senere" sagde jeg

"hvad skal du?" spurgte Nana

"bare tjekke noget, vi ses" sagde jeg og gik ud af huset.

jeg var nødt til at se om Harry var på engen.

det tog noget tid at gå derud, men jeg nåede frem, gik hen til træet og kiggede op.

"Harry?" spurgte jeg...............intet svar.

"HARRRY" råbte jeg

stadig ingenting

"BABY CAKES" råbte jeg så højt som muligt.

jeg sank ned langs træet, selvføgelig var han her ikke, hvorfor skule han dog det?

Harry havde ikke brug for mig mere, han havde venner, venner der ville banke en idiot der tog hans kæreste fra ham.

venner, der gjorder alt han bad dem om, han hadet mig nu, og jeg ville aldrig kunne få ham tilbage.

for første gang i lang tid, følte jeg mig virkelig ensom, selvom jeg vidste jeg havde verdens bedste venner, en familie, og min drømmepige.

aligevel manglede jeg nogen, den der kendte mig bedst, den som aldrig blev sur over alle mine jokes, og alle mine underlige idéer, alle de sære ting jeg gjorder, alle mine pranks, den som altid var der, og som aceppterede mig.

jeg manglede Harry.

jeg begyndte at græde igen, jeg sad i flere timer ved træet, og græd, tænkte på alle de minder vi havde, alt det vi havde haft sammen, alle de gange vi var herude og gemte os, for resten af verden.

det var vores sikkerhedssted, hvor ingen kunne finde os, kun vores sted, han var min bedste ven.

og jeg savnede ham, mere end noget andet.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...