She's Out Of My League

Louis Tomlinson er kendt for at være upopulær, hadet af alle, undtagen hans to venner. Makena Williams og Niall Horan.
Louis i håbløst forelsket i Nana Ward uheldigvis er hun uopnåelig især for en fyr som ham, ikke bare fordi hun er populær, men hun er også kærester med Harry Styles.
Men inden Louis når at tænke, er han tvunget til at arbejde sammen med Nana, og hverken ham, Nana eller Harry er glade for det.
ADVARSEL: Navnet Nana er vent tilbage som et marriedt, deal with it, der vil desuden opstå ordsprog, der vil virke stødende for folk der ikke er vant til bande ord, og seksuelle ting, så deal with it.
OPS: NO FAME, drengene er helt normale High School elever, i England. og desuden KAGE.

47Likes
97Kommentarer
4994Visninger
AA

14. Kap.13.Shit Just Got Real.

KAGE

min mor havde kørt mig i skole i dag, Liam, Niall og Zayn stod og ventede på mig, jeg gik hen til dem.
"hvor er Nana?" spurgte jeg

"er hun ikke med dig?" spurgte Zayn

"nej ellers havde jeg ikke spurgt" sagde jeg

"jeg har ikke hørt fra hende" sagde Liam

vi gik ind på skolen, jeg tog mine bøger hurtigt fra mit skab, Nana var der ikke.

vi gik ned til hendes skab, Perrie og Danielle stod der

"har i set Nana?" spurgte Liam

"nej" sagde Danie

Makena kom løbende

"har nogen af jer set Nana?" spurgte hun

"nej vi kan ikke fidne hende" sagde jeg

"ved du noget vi ikke ved?" spurgte Niall

"Harry er ikke skole" sagde hun

jeg ringede til Cameron med det samme.

"Hey Lou hva så?" spurgte han

"har du se Nana?" spurgte jeg

"hvad snakker du om? hun gik efter den besked du sendte hende i går, hun sagde i skule hen til Liam" sagde han

jeg så på de andre, fuck, hun var væk.

"Lou? Louis?" spurgte Cameron han lød lidt bekmret

"Cameron....jeg sendte ikke Nana nogen besked i går aftes" sagde jeg lavt

"fuck" kunne jeg høre ham mumle

"hvad?" spurgte Makena

"hun gik hjemmefra i går aftes, efter hun sagde hun havde fået en besked fra mig om at vi skule hen til Liam" sagde jeg

"han har taget hende" sagde Liam

"fuck" sagde Perrie

"jeg ringer til hende" sagde Danie

"hvad sker der?" spurgte Cameron i min mobil
"Danielle ringer til hende" sagde jeg

jeg så på Danielle der stod og ventede på Nana's mobil blev taget

"kom nu kom nu" hviskede hun

hun stoppede enhver bevægelse hun havde lavet

hun fjernede forsigtigt hendes mobil fra hendes øre

"den gik på voicemail" sagde hun
"det sker aldrig, Nana tager den altid" sagde Liam

"hun tog den ikke" hviskede jeg ind i telefonen
"Prøv igen" sagde Cameron desperat

"ring igen, hun skal tage den"  sagde jeg

"jeg tager ud og leder efter hende ring til mig hvis i finder ud af noget" sagde Cameron og lagde på

"Cameron leder efter hende" sagde jeg stile

"Nana?" spurgte Liam

han så med et rassende ud

"hvor er hun?" snerrede han

"du rør hende ikke" snerrede han lidt efter

han fjernede mobilen efter noget tid

"Harry" sagde han irritertet

"han elsker hende, han ville aldrig såre hende" sagde Perrie

"han elsker også Louis" sagde Zayn
"han tror Louis forrådte ham" sagde Danielle

"det tror han også Nana gjorder" sgade jeg følesløst

"hvad?" spurgte Liam

"hun slog op med ham pågrund af mig, hun nægter at slå op med mig, jeg nægter at slå op med hende, efter den måde hun behandler ham på nu, sletter hele deres forhold hvor sur tror i så lige han er på hende?" spurgte jeg

"meget" sagde Perrie

jeg skrev hurtigt til Cameron

Harry har hende, vi finder hende.

jeg så på Liam, Zayn og Niall

"vi skal finde hende" sagde jeg bestemt

"vi tager med" sgade Danielle

"det er for farligt" sagde Zayn

"det er Harry.....ikke en kriminel bande, slap af Zayn" sagde Perrie, vi løb alle hen mod udgangen, og ud på parkeringspladsen.

"vi tager min bil vi kan være 9 i den" sagde Perrie vi løb hen til den, med det samme,

"hvad sagde Harry?" spurgte jeg og så på Liam

"ikke noget nyttigt" sagde han

"Liam må ¨jeg låne din mobil?" spurgte jeg

han nikkede og rakte mig den, jeg fandt Harrys nummer og ringede op til ham.

han tog den efter 4 ring.

"Liam?" spurgte han koldt

"nej" sagde jeg

"Louis?" spurgte han lidt overrasket

"Harry du har ingen grund til at gå efter hende, lad hende være" sagde jeg, og mærkede tårene presse sig på

"tror du virkelig jeg vil gøre det Louis, hun er min, jeg elsker hende, jeg tager bare det tilbage du tog fra mig" sagde han

"præcis Harry, jeg tog hende fra dig, gå efter mig ikke hende" sagde jeg

"jeg har gået efter dig" sagde han

jeg så på Makena, hun er vildt god til at spore opkald, hun var åbenbart i gang.

hun så på mig

"hold ham i gang" mimede hun

"Harry please lad hende være" sagde jeg og mærkede en tåre falde ned af min kind

"jeg har ikke tænkt mig at skade hende Louis, jeg har bare tænkt mig at minde hende om hvem hun tilhøre" sagde Harry

"hun tilhøre ikke nogen Harry, du kan ikke eje hende" hviskede jeg

"du skal ikke lyde så ked af det ud, Louis, du ser hende igen, hun snakker bare ikke til dig igen, det er min tur til at tage en pige fra dig" sagde Harry og lagde på

jeg så på Makena

"fandt ham" sagde hun
"hvor er de?" spurgte Perrie
"det der gamle forladte hus i udkanten af byen" sagde Makena

"af sted" sagde jeg

"det vil tage 2 timer at nå derhen" sagde Perrie

"bare kør" asgde Danielle

"hvordan ved du det er forladt?" spurgte Liam

alle kendte det gamle forladte hus, det var et ret populært sted, indtil vi blev forbudt at komme der.

 

Harry's synsvinkel:

Det var nemt at få Nana til at komme ud til vejen, jeg gav hende intet valg, det var det, eller problemer for Louis, og nu var hun her bundet til hen stol foran mig.

hun så bange ud, og havde tåre i øjnene, hun forstod det bare ikke jeg vil ikke skade hende, bare tage hende tilbage.

jeg fjernede forsigtigt, tørklædet fra hendes mund.

"Harry hvad fuck har du gang i er du blevet sindssyg?" spurgte hun

jeg smilede lidt

"nej jeg vil bare gerne have dig tilbage, du er min baby" sagde jeg og kyssede hende på halsen.

"nej jeg er ej" sagde hun stile og begyndte at græde.

jeg så på hende fjernede tårene

"shhh baby, ikke græde, jeg gør dig ikke noget, jeg vil bare have dig til at indse at du er min, og jeg er din, der sker der ikke noget bare slap af" sagde jeg stile og krammede hende, selvom det føltes underligt når hun var bundet til den stol.

ja okay i starten datede jeg hende for at få ram på Louis, men jeg elsker hende virkelig, hun er min, han får hende ikke igen.

jeg så på hende igen, og fjernede flere tåre.

det var sent nu.

"det er sent baby, vi skal sove" sagde jeg og strøg hende forsigtigt over håret.

"hvis du lover ikke, at stikke af, binder jeg dig op" sagde jeg

"det gør jeg ikke" sagde hun

jeg smilede og bandt hende op, hun løb med det samme hen til døren og prøvede at åbne den, vi var i kælderen, kun en udgang, og ingen vinduere, det perfekte sted, især når jeg havde den eneste nøgle.

jeg gik hen og tog fat i hende

"Baby, baby, baby du skule jo ikke stikke af, det er også nytteløst, jeg har nøglen, og du får den ikke" sagde jeg og trak hende med hen i et hjørne, dagen inden havde jeg været her, og gøre klar, jeg havde lagt en madress nogle puder og et tæppe.

"lig dig ned min babe" hviskede jeg i hende øre, hun reagerede ikke, jeg kunne høre hende græde.

"lig dig" sagde jeg hårdt

staadig ingenting

"LIG DIG" råbte jeg

hun lagde sig ned hurtigt, jeg smilede og lagde mig ved siden af hende, og trak tæppet hen over os, jeg trak hende indtil mig, og låste hende fast i mine arme.

"du skal ikke være bange" hviskede jeg

"de andre finder ud af at jeg er væk, og mine brødre" hviskede hun
"det er fint søde skat, men de finder dig ikke" hviskede jeg og grinte lidt

"du må ikke hade mig for det her, jeg har ikke gjort noget galt" sagde jeg blidt

"kidnappning er galt" sagde Nana

"det er ikke kidnappning, du gik friviligt med mig, for at rede din elskede Louis, som du ved en fejl droppede mig for" sagde jeg

"det var ikke en fejl, jeg elsker ham" sagde jeg

"vend dig om" sagde jeg irriteret

denne gang gjorder hun hvad der blev sagt, og vendte sig om mod mig.

jeg så på hende

jeg greb fat i hendes hår og tvang hende til at se på mig.

"jeg vil ikke ende med at slå dig, så hold din kæft med mindre jeg spørg dig om noget, pas på med hvad du siger, og gør hvad du får besked på" sagde jeg hårdt,

"forstået?" spurgte jeg

"ja" hviskede hun genmen tårene, jeg slap hendes hår.

jeg trak hende forsigtigt indtil mig

"undskyld baby, jeg vil ikke såre dig, jeg vil bare have dig tilbage, han kan ikke gøre noget for dig, han er en taber, piger som dig skal ikke være sammen med drenge som ham, han er ingenting" sagde jeg

"han var din bedste ven" hviskede hun
"indtil han forrådte mig" sagde jeg

"du skule have hørt hans forklarling.....sandheden, det var ikke som du tror" sagde Nana

"shh baby lig dig til at sove nu" hviskede jeg og trak hende tættere indtil mig

"jo længere du tror du elsker Louis, jo længere skal vi være her" sagde jeg stile

KAGE

Næste morgen, bandt jeg hende igen til stolen, inden jeg hentede mad til os.

uheldigvis blev vi senere afbrudt af Liam der ringede, det var anden gang hendes mobil ringede så jeg tog den.

"Hej Liam" sagde jeg

"hvor er hun?" snerrede han

"sammen med mig, hvor hun høre til" sagde jeg

"du rør hende ikke" snerrede han

"for sent, hun er min Liam, jeg lader jer ikke tage hende fra mig" sgade jeg og lagde på

"typisk Liam han skal altid afbryde" sagde jeg

"Haz, please lad mig nu gå, du kan finde en anden pige, alle piger på skolen vil have dig" sagde jeg

"men jeg vil have dig" sagde jeg og smilede

hun turde ikke svarede, jeg strøg forsigtigt en hårlok væk fra hendes øjne
"der sker dig ikke noget baby det lover jeg" hviskede jeg

"jeg vil hjem Harry" hviskede hun
"det kommer du, når du har accepteret at du er min" sagde jeg

der gik ikke engang 10.minutter før min mobil ringede igen.

"Liam?" spurgte jeg koldt

"nej" sagde en stemme jeg kendte irriterende godt

"Louis?" spurgte han lidt overrasket

"Harry du har ingen grund til at gå efter hende, lad hende være" sagde jeg, han lød som om han var ved at græde

"tror du virkelig jeg vil gøre det Louis, hun er min, jeg elsker hende, jeg tager bare det tilbage du tog fra mig" sagde jeg og strøg Nana over håret, hun så på mig, jeg så advarende på hende

"præcis Harry, jeg tog hende fra dig, gå efter mig ikke hende" sagde Louis

"jeg har gået efter dig" sagde jeg

"Harry please lad hende være" sagde Louis bedende

"jeg har ikke tænkt mig at skade hende Louis, jeg har bare tænkt mig at minde hende om hvem hun tilhøre" sagde jeg

"hun tilhøre ikke nogen Harry, du kan ikke eje hende" hviskede Louis, han fatter det ikke

"du skal ikke lyde så ked af det ud, Louis, du ser hende igen, hun snakker bare ikke til dig igen, det er min tur til at tage en pige fra dig" sagde jeg og lagde på

"han er en idiot ikke noget for dig baby" sagde jeg og kyssede hende

"du kender mig ikke så godt som du tror" hviskede Nana

jeg grinte lidt

"aaahh babe, det har jeg altid elsket ved dig, du har god humor, du ved bare ikke hvornår du skal bruge den, for selvføgelig kender jeg dig" sagde jeg og strøg hende forsigtigt hen over kinden

"Haz please, lad mig nu gå" sagde hun
"ikke endnu" sagde jeg

"please Harry, jeg vil ikke være her, vi kan stadig være venner" hviskede Nana og begyndte at græde

"men det er ikke nok" sagde jeg hårdt

"DU ER FUCKING MIN, OG DU BLIVER HER INDTIL DU HAR INDSET DET" råbte jeg

jeg tog en dyb indånding, og så på hende igen

"bare slap af babe, du må snart indse at Louis ikke er noget værd, vi passer bedre sammen, vi er skolens hotteste par, alle elsker os sammen, ikke dig med ham, i passer ikke sammen baby" sagde jeg og kyssede hende

"du er min ikke hans" hviskede jeg.

 

Louis synsvinkel:

Vi var en halv time fra huset nu.

"jeg fatter ham ikke, han kan ikke gøre sådan noget, sådan er Harry ikke" sagde jeg

"nu er han åbenbart" sagde Liam

"vi skal bare finde hende" sagde Niall

"Vent er det ikke Harry's bil?" spurgte Perrie, vi så ud af vinduet, den holdte foran et tank station

"hun er alene" sagde jeg

Perrie satte farten op.

vi nåede huset.

mig, Danielle og Liam løb ind for at finde hende, de andre blev ude for at holde Harry væk.

vi gennemsøgte huset, hun var her ikke.

vi hørte Harrys råbe udenfor.

"der må være en kælder" sagde Danielle

de andre råbte og skreg udenfor.

Danielle fandt en trappe der førte ned, vi løb ned af den.

"den er låst" sagde Liam da han prøvede at åbne den.
"NANA" råbte Danielle

"DANIE" råbte Nana på anden side, hun var der.

"hvordan kommer vi ind?" spurgte Danielle

"slår den ind" sagde Liam, og trak mig og Danielle væk.

inden vi nåede at sige noget, løb han mod døren, og den faldte til gulvet, ligesom Liam.

nogen løb ind i huset, efter fulgt af en til.

jeg løb ind i kælderen, efterfulgt af Danielle der hjalp Liam op.

Nana sad bundet til en stol

jeg løb hen til hende og bandt hende op.

hun krammede mig hårdt

"det er okay nu baby, vi får dig væk herfra" hviskede jeg

hun nikkede bare

jeg hjalp hende op, hun virkede ikke bange, eller skræmt, bare ked af det.

"er du okay?" spurgte Danielle

"ja, jeg har det fint" sagde Nana stile.

Perrie og Makena stod i døren

"skynd jer, Zayn og Niall kan ikke holde Harry så længe" sagde Perrie

"kom så baby" sagde jeg og Nanas hånd.

Liam og Danielle gik foran os.

Perrie så bekymret på Nana.

"er du okay?" spurgte Makena

"jeg har det fint, han har ikke gjort mig noget" sagde Nana

"selvføgelig ikke, det er Harry" sagde Perrie.

vi kom udenfor, og Niall og Zayn kæmpede hårdt med at holdte Harry fast.

jeg var tæt på at gå hen imod ham, men Nana trak mig tilbage.

"Lou please bare....lad ham være" sagde hun

jeg så på hende

"okay" sagde jeg

vi gik hen mod bilen, jeg så kort hen på Harry igen, han råbte og skreg af os

da vi var i bilen, manglede vi bare Zayn, han slap Harry og gik hen mod bilen, Harry så ondt på os.

Da Zayn var i bilen og havde lukket døren, kørte Perrie væk.

Nana var virkelig stile

"Nan hvad er der galt?" spurgte Liam

"jeg fatter ham bare ikke, han har elsket mig, kun mti udsende, og min krop, hvorfor er han så sådan? hvorfor vil han tvinge mig til at blive hans igen?" spurgte hun

"for at såre mig, og for at have nogen at kalde hans" sagde jeg

"en eller anden dag Louis, må i blive venner igen" sgade Niall

"jeg ved det, jeg ville bare ønske han selv ville det" sagde jeg

"det vil han, han skal bare indse hvem det er der er idioten" sagde Nana

vi kørte hjem til Nana, hvor Cameron ventede, han blev sådan lidt, meget pissed da han hørte hvem der havde kidnappet hende.

"tak fordi du redede hende Louis" sagde han og krammede mig

"jeg vil altid rede hende...jeg elsker hende" sagde jeg stile.
Cam slap mig og så ind mo stuen, hvor Nana sad med pigerne.

"det ved jeg, jeg er glad for at hun fandt dig" sagde han

jeg smilede

"også mig" sagde jeg

 

 

Næste dag, kørte mig og Nana i skole sammen, det eneste vi ikke var bange for at nogle havde spredt rygter om os, Harry var ikke typen der ville sprede rygter lige meget hvor meget han hadede personen.

og jeg vidste hvorfor, da vi var mindre, blev der spredt onde rygter om ham, og nogle om hans familie, han har aldrig lyttet til rygter, siden dengang, jeg var den eneste der ikke troede på det, den eneste der var der for ham.

vi nåede mit skab, for engangsskyld var Liam og Zayn ikke bag os.
Harry stod ved sit skab, han så ondt på os.

jeg åbnede mit skab og tog mine bøger ud

da jeg havde fået fat i dem, lukkede jeg skabet og så på Harry

"hvad glor du på faggot?" spurgte han

"dig" sagde jeg

Nana tog min hånd og trak let i mig

"fuck af Tomlinson, jeg gider ikke se på dit grimme fjæs" snerrede Harry

"Harry stop det der, du er blevet en endnu støre idiot efter jeg slog op med dig" sagde Nana irriteret

Harry så fra mig til Nana, og tilbage på mig

"har du virkelig brug for en pige til forsvare dig? fag" sagde han

"kom nu Lou" sagde Nan

"vi ses fag" sagde Harry koldt

"vi ses........Baby Cakes" sagde jeg ligeså koldt, at bruge det navn havde krævet alt mit mod.

inden Harry nåede at reagere trak Nana mig ned af gangen mod klasseværelset

"er du blevet sindssyg?" spurgte hun

"ja" sagde jeg og smilede

hele dagen, når jeg så Harry stirrede han ondt på mig, med et koldt blik og aligevel uden han nok selv vidste det en anelse håb.

jeg sad til frokost med de andre, mig og Niall kom uheldigvis op og skændes, hans familie ville flytte tilbage til Irland, og han var mega sur over det, og uheldigvis kom jeg til at sige nogle forkerte ting til ham, og vi endte i et skænderi.

efter frokost, skule jeg hente mine bøger, og lige foran mit skab stod Harry.

"fjern dig Harold" sagde jeg irriteret, jeg var i forvejen irriteret nok

den lille smule håb der havde været i hans øjne i dag, forsavndt, og de blev kolde, hårde og en anelse såret.

"jeg har sådan set ret til at stå her faggot" sagde han

"nej du har ej, det er mit skab, fjern dig" snerrede jeg

"hvad vil du gøre ved det faggot? slå mig?" spurgte han ironisk

kort efter var vi endt i en slåskamp, som jeg startede.

Liam og Zayn stoppede på os, Harry så på mig lidt med et såret, vredt blik.

jeg kunne se på ham at han ville sige noget, men han kunne intet sige.

han løb væk, ned af gangen, jeg vræd mig fri fra Zayn's greb, og løb efter Harry.

alle så underligt på os, jeg fulgte efter ham ud på fodbold banen, hvor fodbold holdet, angreb mig.

jeg så hjælpeløst på Harry, der var stoppet op, han så chokket på mig, der blev genmenbanket af hans venner, mens de råbte af mig.

han gjorder intet ved det, han så bare på mig.

intet koldt ondt blik, han stirrede bare.

jeg mærkede hvor meget jeg begyndte at græde, lydløst, jeg fjernede mit blik fra Harry, og lukkede øjnene, og ventede på at de var færdig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...