Sjælen Alfred

Dette er en novelle, som jeg havde for i dansk, dog var der 3 forskellige man kunne vælge imellem, så jeg valgte af sammensætte dem.

Flashbacks starter og slutter med *'er.

Jeg ville beskrive historien, som en der er fyldt med familieproblemer, sorg og ensomhed. Mere fortæller jeg ikke, I må læse den i stedet ;)

God fornøjelse! ;)
Mvh. Manilla.

1Likes
0Kommentarer
347Visninger
AA

1. Stranden

 

 

Alfred lå på en tæppe og kiggede ud over havet, som solen skinnede på, hvilket førte til, at vandet glimtede. Han var alene. Sådan da. Han var der sammen med en familie. Den eneste forskel med deres tilstedeværelse var bare, at deres sjæle var i menneskekroppe, mens hans var i en dukkes.

*"Se Alfred!" Sagde Karen ivrigt, da hun kom gående ind i af døren til lejligheden, som lå over bageren. Alfred kiggede op fra den bog, han var i gang med at læse. Karen holdte med udstrakte arme en dukke, som var klædt i en lyserød kjole: "Er den ikke fin?" Spurgte hun: "Den er til vores kommende barn." Fortsatte hun. Alfred rejste sig op fra sin stol og gik over til hende: "Jo, den er nydelig, men hvad nu hvis det er en dreng?" Spurgte han, mens han placerede sin hånd på Karens gravide mave: "Drenge kan altså også lege med dukker Alfred. Også selvom de har lyserøde kjoler på." Svarede hun med et smil på læben. Hun gik hen og satte den på spisebordet, hvor Alfreds bog lå. Alfred smilede ved tanken om det liv, der ventede dem.*

Familiens lille pige løb over til Alfred. Hendes dukke, som de havde fundet i deres lejlighed, da de flyttede ind. Den dukke som Karen og Alfreds barn skulle have leget med. Den dukke som engang var klædt i en lyserød kjole, men nu var væk, da en anden lille pige havde taget den af ham, fordi hun syntes, at den var flot og ville bruge den til hendes egen dukke. Den lille pige samlede Alfred op i sine små arme: "Mor?" Råbte den lille pige efter sin moder: "Ja, hvad er det lille skat?" Spurgte hun, mens hun kom gående over til hende: "Kan vi ikke købe en kjole til min dukke?" Spurgte den lille pige: "Det skal jeg da lige tænke over" Svarede moderen, som smilede over sin datter: "KOM NU?" Plagede den lille pige, mens hun lavede hunde øjne og vendte underlæben nedad: "Okay, men ikke i dag. Okay, lille skat?" Svarede moderen: "Okay!" Svarede den lille pige med en meget glad og tilfreds stemme.

Alfred ville godt have smilet over den lille pige, men han kunne kun indvendigt. Han havde ikke lært, at styre dukkens krop endnu og selv hvis han kunne, så ville han ikke smile, da det sikkert ville havde skræmt familien fra hvid og sans.

*Telefonen ringede og Alfred skyndte sig hen for, at tage den: "Ja, hallo, det er Alfred" Sagde han ind i røret, da han havde fået fat på den og sat den op til øret: "Det er Susanne Kirkegaard Nielsen fra Kolding Sygehus. Er De Alfred Erling Larsen?" Lød en anden: "Ja, hvad da?" Svarede han med en både forvirret og bekymret stemme. Efter ca. 30 minutter, stod han og kiggede på Karens livløse krop på Kolding Sygehus. Hun var blevet kvalt af en bordtennisbold, mens han havde været ude og handle, da han så var kommet hjem, havde han undret sig over, hvor Karen var og det var der telefonen ringede. Han lagde dukken ved hendes side og rørte ved den gravide mave for sidste gang. Han havde mistet sit ufødte barn og forlovede.*

”Skal vi ikke gå hjem lille skat?” Spurgte moderen sin lille datter: ”Okay” Svarede hun lidt irriteret, da hun vidste, at moderen ville havde sagt, at de skulle hjem, omend hun så havde sagt ja eller nej. Moderen og den lille pige gik hånd i hånd op til deres bil, men i mellemtiden havde den lille pige sat Alfred fra sig, så han igen lå på tæppet. Alfred kiggede efter moderen og den lille pige. Han blev gal over, at de havde glemt ham. Nu var han blevet forladt igen. Helt alene. Han ville græde og det kom som et chok for ham, da en tåre trillede med af hans plastikkind. Nu så han moderen som Karen og den lille pige som deres ufødte barn, som han havde set sig gal på siden de døde. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...