What if.. ~1D~

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2013
  • Opdateret: 5 nov. 2014
  • Status: Færdig
Kath er 16 år gammel. Hun bor på en kæmpe gård, hvor de har både heste, køer, hunde og katte. Der er årligt åbent hus, og alle er inviteret. I løbet af dagen støder hun på fem drenge, den ene hjælper hende, og den anden kan hun huske at hun har set i tv. Om aftenen er der fest på gården, og Kath bliver alene med Harry Styles. Under hede kys fortæller han, at han har en kæreste. Det ender dog alligevel med at de er sammen, og tror ikke at der er nogen skade sket. Indtil Kaths bedste veninde skal vise sin nye kæreste frem, der viser sig at være Harry Styles. Hvad sker de, når de to finder ud af at kæresten er den bedste veninde? Vil de holde op med at se hinanden? Vil veninden finde ud af det? Hvad sker der, hvis hun finder ud af det? *Læsning på eget ansvar*

22Likes
31Kommentarer
6723Visninger
AA

10. Kapitel 9 = I pulled him into my arms, longed for his warm body

 

"I pullled him into my arms, longed for his warm."

 

Kapitel 9

"Øhm, jeg skal altså af her!" Råbte jeg tværs gennem bussen, og buschaufføren grynede irriteret, inden han stoppede bussen meget voldsot, så jeg faldt ned på gulvet i den. Jeg rejste mig op, og hoppede ud af døren, irriteret over at han ikke bare var stoppet da han skulle. Jeg var hundrede procent sikker på, at eg altså havde trykket på STOP-knappen, så det var bare ham der var en idiot. Nu var jeg endnu længere væk fra Harrys hus! Jeg begyndte med et suk at traske derhen imod. De orange og brune blade føg dalede ned fra træerne, og lagde sig som et snelandskab over jorden. Det så faktisk meget flot ud, i forhold til at jeg normalt hadede efterår. Det var egentlig gået overraskende kort tid inden efteråret var kommet i år! Der var gået lidt over en måned siden Harry var dukket op hjemme hos os der lørdag morgen, og siden da havde vi været sammen en del. Uden at Liberty vidste det, selvfølgelig. Så sent som i går havde jeg fået en prædike om hvor romantisk, og flot og lækker Harry var, og det kunne virkelig gøre mig irriteret! Jeg vidste det jo ligesom godt! Det var helt utroligt, som Liberty og jeg havde byttet rollerne om, ikke i skolen, men i fritiden. Hun var blevet den søde pige, der konstant fablede og din smukke kæreste, der bag hende ryg var sammen med mig, som var udmærket klar over, at det jeg havde gang i var aldeles forkert. Hun var min bedste veninde, for god sake! Er der nogle, der nogensinde har hørt ordsproget; 'Chicks before Dicks' før? Jeg havde, men jeg måtte ærligt indrømme at det ikke gik særlig godt! Jeg nåede frem til lejligheden, og gik ind i den varme elevator. På vej op fik jeg en sms fra Liberty. Det var en video, og ved siden af havde hun skrevet;

"Look at this awkward girl, she fell in the buss a few seconds ago :)"

Jeg trykkede på play ved videoen, og mit hjerte sprang et slag over, da jeg opdagede at det var mig. Heldigvis var det hele lidt sløret, men stadigvæk! Det så faktisk ret sjovt ud da jeg faldt, men når jeg nu tænkte over det, så gjorde mine knæ faktisk ret ondt! Der måtte jo egentlig være nogle der havde optaget det, ellers kunne Liberty jo ikke have det. Så gik det jo egentlig vildt hurtigt, hvis hun allerede havde den! Tænk, hvis Harry nu også havde den, og han kunne genkende mig? Ej, det ville være pinligt! Jeg nåede op på etage fem, og gik hen til deres dør, og bankede på. Jeg vidste at Louis ikke var hjemme, han var til et eller andet med sin familie, så det ville bare blive mig og Harry. Det var lørdag eftermiddag, og jeg havde kedet mig i går, så Harry havde spurgt om jeg ikke havde lyst til at komme hjem til ham. Jeg havde været derhjemme et par gange nu, og jeg kunne virkelig godt lide at være der, men der kunne jeg også kun være, hvis Harry var alene. Han åbnede døren næsten med det sammen, og tog mig ind i hans favn. Jeg knugede ham ind til mig, inden vi trak os lidt fra hinanden.

"Hej." Sagde han så, hvilket fik mig til at grine.

"Hej" svarede jeg, og gik indenfor og hang min jakke på plads. Jeg stillede mine sko pænt, og gik så videre ind i stuen. Jeg blev endnu engang overrasket over at se hvor rent, og lyst der egentlig var, i forhold til at det var en dreng der boede her.  Jeg smed mig i sofaen, og så på Harry. Han kom ind, og smed sig nærmest oven på mig. Jeg grinede, og rykkede mig lidt, så han kunne komme til at lægge der. Han grinede også, og fjernede en lok, der havde sneget sig ud af min hestehale. Jeg smilede, og kyssede ham tilfreds på kinden.

"Skal vi se en film?" Jeg nikkede, og han rejste sig, og tog sin varme med sig. Jeg fik kuldegysninger, og skælvede. Jeg kunne mærke hårene rejse sig på mine arme, og efterlod sig spor af gåsehud. Harry satte en film på, og kom tilbage til mig. Jeg hev ham ned i min favn, længtes efter hans varme. Han lagde sig op af sofaen, og jeg lagde mig til rette, med mit hoved på hans bryst. Jeg kunne tydeligt høre hans hjerte slå od mit øre, men det gjorde mig ikke noget. Jeg ved ikke helt hvad vi så, vidste bare at den var god, og at jeg ikke havde set den før. En gang imellem kunne jeg høre at Harrys hjerte bankede lidt hurtigere, og det fik mig til at smile. Uden at sige noget, satte jeg mig op, og kiggede ned på Harry, der kiggede undrende på mig. Jeg fandt et uldtæppe, og lagde det over os, hvorefter jeg lagde mig ned ved siden af ham. Af en eller anden grund frøs jeg helt vildt.

***

Jeg var åbenbart faldet i søvn, for pludselig kunne jeg mærke en ruske i min skulder, og lyden af Harrys stemme sige mit navn, trængte langsomt ind.

"Kath.. Du er helt væk, Kath?" Jeg åbnede langsomt øjnene, og så op i Harrys grønne. De strålede bekymret ned imod mig, men så kiggede jeg ned på hans mund, der antydede et lille smil. Han stod lænet ind over sofaen, og kiggede ned på mig. Uden at tænke mig om, lænede jeg mig den lille smule op, og kyssede ham blidt på munden. Han besvarede mit kys, og jeg kunne mærke at han smilede. Jeg smilede også, men så åbnede jeg munden, og udviklede kysset. Harry lod sin tunge vikle sig ind i min, og jeg lagde mine arme om hans nakke. Han sukkede, og lagde sig ned på mig, nok også fordi jeg tvang ham lidt ned med mine hænder. Jeg sukkede lykkeligt, og pillede med mine fødder, mod hans fødder. Det her var et godt kys. Vi havde efterhånden haft rimelig mange gode kys, og det her var helt klart en af dem. Harry lænede sig lidt væk, og i noget tid kiggede vi bare hinanden i øjnene. Jeg kunne skimte omridset af min krop i hans klare, grønne øjne, der lyste af glæde. Så begyndte han at smile, og mit hjerte stoppede med at slå. Tænk, at han kunne gøre dét der! Han burde gå rundt med et skilt, hvor der stod; 'Pas på, lad være med at se på mig når jeg smiler, du kan risikere at få hjertestop!' og mange ville sikkert være enige med ham.

"Skal vi gå en tur? Jeg orker ikke rigtig at være herinde længere.." Mumlede han, og jeg opdagede at filmen var færdig. Jeg kiggede hurtigt på min mobil, for at tjekke hvad klokken var. Okay, det kunne jeg godt nå, hvis vi bare skyndte os lidt. Liberty og jeg havde aftalt at holde pigehyggeaften i aften, då jeg skulle komme hjem til hende, og så skulle vi bare æde os tykke i slik og andre usunde ting, imens vi så film. Før i tiden holdt vi sådan en aften cirka hver anden fredag eller lørdag det var lidt forskelligt. Men siden alt det dér med Harry skete, var det første gang i dag.

"Det kan vi godt." Sagde jeg, og rejste mig, og inden han nåede at gøre noget, klaskede jeg ham i røven, så det sagde SMÆK!  Han ømmede sig stille, men rejste sig så, og kiggede på mig. Jeg vendte rundt, og begyndte at løbe, og han løb efter mig igennem lejligheden. Jeg havde fået et ret godt forspring, men han var alligevel ikke sen til at indhente mig, og hev fat om min hofte, og hev mig tilbage til ham. Jeg grinede, og kiggede rundt. Han stod bag mig, og pludselig kunne jeg mærke hans læber mod min skulder. Jeg stønnede lydløst, og slappede helt af. Jeg lukkede øjnene, og kunne mærke hvordan han pressede mig ind imod hans krop. Han åndende tungt ud, og sådan stod vi i lidt tid, med hans arme rundt omkring mig, indtil vi vågnede op, og begyndte at tage vores tøj på.

Vinden var mild, men dejligt forfriskende. Harry og jeg gik gennem parken, og snakkede om alverdens ting. Vi havde ingen nærkontakt overhovedet, nu hvor vi var ude i offentligheden, og der kunne gemme sig paparazzier i hver busk. Vi var meget forsigtige med ikke at vise noget som helst der kunne være upassende.

"Jeg skal lige på toilettet!" undskyldte jeg, og gik ud for at finde et toilet. Harry svarede mig ikke, men gik bare videre, og vendte sig om for at smile til mig, lige som jeg kiggede mig over skulderen. Jeg gik hen imod den ende, jeg mente toilettet var. Jeg gik forbi en Busk. Så endnu en. Og minsandten! Dér var en busk mere! Tænkte jeg, og fnisede over mine mærkelige tanker. Der var en lille sti af sådan noget jord-lignenede noget, som var lidt vådt på grund af at det var ved at være efterår, så der regnede næsten hele tiden. Lige netop i dag regnede det heldigvis ikke, og derfor havde jeg taget mine blå Converse på, der i hvert fald ikke kunne tåle vand, så jeg valgte at gå ude i græsset, selvom det ikke var mere meget bedre. Jeg sukkede, og så mig omkring for at finde toilettet. Lidt længere fremme kunne jeg lige ane noget hvidt, så jeg satte tempoet lidt op. Det var bare en lille smule svært, nu hvor jeg rent faktisk skulle tisse ret meget! Jeg var heldig, at det var et toilet, og jeg skyndte mig ind og gjorde det jeg skulle. Da jeg kom ud følte jeg mig meget lettere, måske lidt klamt, men det gjorde jeg altså! Jeg så mig omkring, for at finde ud af hvilket retning Harry var gået. Jeg vidste han var gået hen imod den store park der lå i midten, så hvis jeg gik den modsatte ved af hvad jeg havde før, for så ville jeg nok indhente Harry hurtigere, end hvis jeg skulle gå den anden vej. Jeg begyndte at gå, med 'Knew you were Trouble' med Taylor Swift på hjernen, som jeg rokkede med mit indre til. Efter at have gået i lidt tid så jeg ovre på en anden sti én der lignede Harry. Nej, vent, jeg var sikker på at det var ham! Jeg begyndte at gå over imod ham, glad over at det var mig der indhentede ham, og ikke omvendt. Jeg begyndte stille at løbe hen til ham, men han vendte sig pludselig om, og gik væk fra mig, væk fra stierne. Jeg fulgte undrende efter. Da jeg kom hen til et sted, hvor han havde stået, var han pludselig væk. Men jeg var sikker på, at han var gået videre den vej, så jeg fulgte efter. Efter noget tid kom jeg til et hegn der var brudt i stykker, hvilket nok ikke var meningen. Det var hegnet der var hele vejen rundt om parken. Efter noget tids tøven gik jeg ud af parken, for jeg sådan nogenlunde sikker på at Harry var gået den her vej. Jeg skyndte mig videre, igennem den våde skov jeg nu var kommet igennem. Nogle få blade var på vandringen gennem luften. De havde nu levet livet, og var blevet gamle, og visne, og havde nu valgt at lægge sig fladt på jorden. Jeg begyndte stille at løbe, da jeg syntes der var gået meget lang tid, i forhold til at jeg snart skulle over til Liberty. Mit hjerte sad oppe i min hals, da jeg stadig ikke kunne finde ham da der var gået yderligere 10 minutter. Jeg valgte at skrive til Liberty at jeg blev lidt forsinket, for jeg var faret vild imens jeg var ude at løbe. Hun svarede bare at det var fint, men undrede sig sikkert over at jeg var ude at løbe. Jeg indrømmer uden at rødme eller noget, at jeg ikke er særlig god til at dyrke motion. Jeg falder for det meste.. Da der var gået endnu længere tid, stoppede jeg op, og stirrede på personen foran mig. Fuck! Det var ikke Harry. Hvor havde jeg dog været dum at tro, at der ikke var nogle andre i London der gik rundt med hættetrøje og solbriller på! Manden havde vendt sig om imod mig, og stod helt stille i den store skov. Jeg stirrede med opspilede øjne på ham.

"Und.. Undskyld, du var ikke den jeg troede du var.. Du må undskylde.." Mumlede jeg, og vendte mig om for at gå, da han hev fat i min arm, og trak mig tilbage, så jeg stødte ind i ham. Jeg trådte hurtigt et skridt fra ham, men han blev ved med at holde fast i min arm.

"Det gør ikke noget, sødeste." Sagde han, og lavede sukkersød stemme, og fortsatte. "Men nu hvor du er her, så kan vi jo lige så godt hygge os lidt." Sagde han, og smilede hvad der nok skulle forestille at være et frækt smil til mig. Et skrig satte sig fast i min hals, og jeg forsøgte at rive mig løs, men forgæves. Manden trak mig helt hen til ham, og kiggede mig ind i øjnene. Jeg forsøgte at skrige, men det var som om skriget satte sig fast i min hals.

"Nej.. Nej.." Mumlede jeg. Mine øjne lyste sikkert af frygt, men jeg gjorde heller intet for at forhindre det. Han lagde sine arme rundt om mig og mine arme, så jeg slet ikke kunne bevæge mig, og fordi han var så stærk, og jeg så lav, kunne han holde mig sådan kun med en arm, imens han fik den anden ned til mine bukser. Jeg jamrede højlydt, og forsøgte at skubbe ham væk. Jeg gispede, da han forsøgte at hive bukserne lidt ned, og pludselig havde jeg mange kræfter, og min stemme kom tilbage, og lidt efter skingrede mit skrig i den store skov. Jeg fjernede hans hånd nede ved mine bukser, og bed ham i fingeren. Så spyttede jeg ham i ansigtet, og fordi han var blevet så overrasket vristede jeg mig let fri, og løb alt hvad jeg kunne for at komme tilbage til indgangen til parken. For det betød jo, at Harry stadig var derinde. Selvom jeg ikke kunne høre nogen efter mig, og jeg regnede heller ikke med at han fulgte efter, så løb jeg stadig hurtigere og hurtigere. Efter meget kort tid i forhold til hvad jeg havde syntes det var taget at komme hen til manden, var jeg henne ved det nedbrudte parkhegn. Jeg skyndte mig at løbe derind, og løb videre ind i parken. Jeg kom hurtigt hen til der hvor menneskene var, og jeg standsede forpustet op. Jeg stillede mig midt i parken, og så mig omkring. Hvor fanden i helvede var Harry!? Undskyld mit sprog, jeg kommer tit til at bande når jeg er frustreret. Chokket over manden sad stadig i mig, og jeg opdagede efter lidt tid at hele min krop rystede. Jeg forsøgte at holde den i ro, men jeg kunne ikke, så til sidst satte jeg mig ned på en bænk, og slog armene om mine ben, som jeg havde trukket op til min hage. Jeg kiggede rundt i den store park, og begyndte stille at vugge frem og tilbage for at holde varmen. Mit blik kørte rundt og rundt, og jeg blev helt rundtosset. Hvis bare jeg kunne ringe til ham.. Tænkte jeg. Hov, vent! Det kunne jeg jo også! Jeg tog min hånd ned i min lomme for at tage mobilen op, men lommen var tom. Jeg kunne mærke en svag panik i min mave, så det blev ikke bedre da den heller ikke var i den anden lomme. Jeg rejste mig op, og søgte i hver eneste lomme på mig, men uheldet var sket. Jeg havde tabt den inde i skoven. Mit blik flakkede der over imod, og jeg gøs. Jeg ville for alt i verden ikke ind i den skov igen! Lige meget om de så betød at min mobil så ville være væk for altid, så skulle jeg ikke ind i den skov igen! Jeg udstødte et hulk, og satte mig ned på bænken igen.

Jeg kiggede ned på mine hænder, og overvejede et kort øjeblik bare at tage hjem til Liberty, da jeg kiggede op, og så en velkendt skikkelse.

Harry.

Denne gang var jeg ikke i tvivl, det måtte være ham! Jeg kunne mærke glæden strømme igennem som en flod af varme. Endelig havde jeg fundet ham! Han kiggede tydeligvis efter mig, for han så sig fortvivlet omkring. Uden at tænke mig om rejste jeg mig, og løb over imod ham. Han havde ikke sine solbriller på, så jeg var hundrede på at det var ham. Da jeg kom over til ham, sprang jeg op på ham, med mine ben rundt om hans mave, og gav mig til at kysse ham. Jeg havde lukkede øjne, ville ikke åbne dem igen. Til min overraskelse skubbede han mig væk, faktisk ret langt væk. Jeg tumlede lidt væk, for han havde skubbet mig ret hårdt på brystet, hvilket gjorde enormt ondt! Mit blik flakkede uforstående op til hans øjne, der kiggede forskrækket på mig. Vi stod begge helt stille, stivnet af overraskelse. Jeg kunne mærke tårerne presse sig på af overraskelse og chok. Mandens tilnærmelser lå lige bag øjnene på mig og jeg blev ved med at se det for mit indre. Jeg gøs, og tørrede mine øjne, da en tåre havde sneget sig ud af øjenkrogen. Harry så helt hjælpeløs ud, da han så at jeg græd. For måske at hjælpe ham, vendte jeg mig om, og løb min vej. Jeg kiggede mig over skulderen, og så at han stadig stod helt lammet. Jeg måtte snakke med ham senere, men jeg kunne ikke lige nu. Jeg løb hen imod udgangen, og ud på gaden. Jeg fortsatte hele vejen hen til busstoppestedet, hvor jeg kun lige nåede bussen der var ved at køre da jeg kom. Jeg satte mig forpustet ned på et af sæderne, og tænkte tilbage på dagen, og gøs. Det havde været en forfærdelig dag i dag! Digitaluret i bussen fortalte mig at jeg skulle have været ved Liberty for tre kvarter siden. Jeg pustede tungt ud, og kiggede ud af vinduet. Jeg kunne mærke tårerne presse sig på over chokket med manden, og fordi jeg jo på en måde nærmest var blevet voldtaget. Okay, måske ikke helt, men tæt på..  Og så fordi Harry havde skubbet mig væk. Jeg vidste godt, at det jo nok var dumt at kysse ham midt inde i en offentlig park med en masse mennesker, men jeg havde virkelig haft brug for ham! Og så også fordi jeg havde tabt min mobil.. Jeg elskede virkelig min mobil, jeg brugte den til ALT! Måske ikke alt, men you know what I mean. Jeg vågnede op af min drømmeverden da der var en der trykkede på STOP-knappen, og jeg fandt ud af at det også var her jeg skulle af. Jeg rejste mig op, og forsøgte med held at holde balancen da bussen stoppede op. Der gik én anden person ud sammen med mig, men personen gik den modsatte vej af mig, så jeg gik bare alene hen af gaden. Jeg nåede meget hurtigt grusvejen hen til mit hus, og sukkede højlydt. Der var så langt! Med tunge skridt begyndte jeg at slentre hen af vejen. Mine fødder gad ikke rigtig at bære mig, men jeg orkede ikke at lægge mig ned. Måske lidt mærkeligt, men det må du selv om. Jeg orkede slet ikke at tænke på, at jeg skulle til at cykle over til Liberty nu, for jeg havde allermest lyst til bare at gå op i seng, men nu havde jeg lovet hende at jeg ville komme, og hun havde ikke snakket om andet henne i skolen.

------------

SÅÅÅHH..

Det var ikke så godt, hvad?

Tror du at Harry og Kath er uvenner nu?

Hvem holder i med?

Team Karryh, eller Team Libarry?

SES! :P

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...