What if.. ~1D~

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2013
  • Opdateret: 5 nov. 2014
  • Status: Færdig
Kath er 16 år gammel. Hun bor på en kæmpe gård, hvor de har både heste, køer, hunde og katte. Der er årligt åbent hus, og alle er inviteret. I løbet af dagen støder hun på fem drenge, den ene hjælper hende, og den anden kan hun huske at hun har set i tv. Om aftenen er der fest på gården, og Kath bliver alene med Harry Styles. Under hede kys fortæller han, at han har en kæreste. Det ender dog alligevel med at de er sammen, og tror ikke at der er nogen skade sket. Indtil Kaths bedste veninde skal vise sin nye kæreste frem, der viser sig at være Harry Styles. Hvad sker de, når de to finder ud af at kæresten er den bedste veninde? Vil de holde op med at se hinanden? Vil veninden finde ud af det? Hvad sker der, hvis hun finder ud af det? *Læsning på eget ansvar*

21Likes
31Kommentarer
6021Visninger
AA

6. Kapitel 5 = Okay, now you listen Kath. You're 16, right?

 

"Okay, now you listen Kath. You're 16, right?"

 

Kapitel 5

Fuck, hvor var det altså pinligt! Det var tredje gang han redede mig. Jeg så ned og rødmede dybt.

"Hej" Han smilede til mig, og jeg rødmede endnu mere.

"Hej" Mumlede jeg, da jeg pludselig var blevet helt genert. Det havde været så let at være sammen med ham den dag, men nu var det hele bare anderledes. Og så havde han faktisk ikke taget kontankt til mig siden, hvilket bare var et tydeligt tegn på, at han nok havde glemt mig. Selvom jeg faktisk havde forsøgt virkelig hårdt, havde hans øjne sneget sig ind på min nethinde mange gange dagligt. Og det irriterede mig. et irriterede mig grænseløst, at han gjorde at jeg ikke kunne fokusere rigtigt på ting længere. Havde han en eller anden speciel evne til at hypnotisere folk, eller hvad?

"Er du okay?" Spurgte han og hev mig ud af mine tanker. Jeg nikkede, og bed mig selv i læben, for fuck, hvor gjorde det bare ondt! Min tå blev helt varm, og den føltes også tung som om den kunne finde på at falde af hvrt øjeblik det skulle være.

"Er du helt sikker? Det ser ikke sådan ud." Fortsatte han bekymret. Jeg nikkede igen

"Jeg har det helt fint det ser bare lidt værre ud end det er.." Mumlede jeg, og rejste mig, selvom det gjorde pisseondt. Jeg gik over til Becca, og satte mig ned på mit håndklæde.

"Becca. Min fod bløder" Min stemme var steget et par oktaver, og den lød mega piget, men det var jeg ligeglad, for der var bare et lille øjeblik før hvor jeg havde glemt at jeg hadede synet af blod. Jeg lukkede øjnene, og bed mig lidt hårdere i læben. Becca vågnede endelig op, og gav sig til at kigge på mig fod.

"Gør det meget ondt? Skal vi tage hjem?" Spurgte hun bekymret, og kiggede ned på min fod.

"Øhm, det ved jeg ikke helt. Vi kan godt tage hjem nu." Mumlede jeg så.

"Okay, solen er også ved at stikke af fra os, jeg er helt sikker på at det snart begynder at regne!" Smilede hun, og jeg så op på himlen. Der var ikke en eneste sky i nærheden, i det hale taget var vejret perfekt. Hun havde garanteret bare sagt det for ikke at være fr trist over at vi ikke fik solet sig os mere. Men til gengæld kunne hun nu komme hjem til Danny. Hun hjalp mig op at stå, og støttede mig når jeg skulle gå. Jeg så mig over skulderen, og så at Harry kiggede på mig. Jeg smilede til ham, men jeg nåede ikke at se hvordan han reagerede, for så skulle jeg til at sætte mig ind i bilen. Den var varm at sidde i, og til at starte med føltes det som om man slet ikke kunen trække vejret, fordi der var så indelukket. Jeg bandt mit håndklæde om foden for at jeg ikke skulle plette i Beccas bil. I overmorgen skulle jeg starte i skole igen, men det var ikke ligefrem noget jeg havde lyst til, for det betød at Becca, Danny, Mike, Jeanett og Lauren skulle hjem, og jeg ville blive alene med mor, far og Mathias. Jeg sukkede kort, hvilket fik Becca til at se over på mig. Jeg smilede hurtigt til hende, inden jeg kiggede ud af vinduet. Landskabet gled forbi, og inden længe parkerede hun bilen inde i garagen, og hjalpmig ud af bilen.

"Jeg kan godt selv gå ind." Forsikrede jeg hende om, men hun så stadig bekymret på mig.

"Sikker?" Spurgte hun så. Jeg nikkede, og begyndte at gå indenfor. En glad Faith kom mig i møde, og sprang prøvende op af mine ben, fordi han var glad for at vi endelig var hjemme. Mor kom ud i gangen til os, og hun tog hånden op for munden og gispede da hun så min fod.

"Hvad er der dog sket!?" Spurgte hun forfæredet. Jeg smilede kort over hendes udbrud, men tog mig så sammen.

"Jeg skar min fod nede ved søen. Det er ikke så slemt som det ser ud." Sagde jeg med en lidt ligegyldig stemme, men for at være helt ærlig var jeg hundrede procent bevidst om, at der lige nu pumpede klamt, tykt, rødt blod ud fra min tå. Jeg fik det lidt dårligt og kunne mærke en kvalme stige op i min hals. Jeg tog en dyb indånding, for at få det til at gå væk, og det hjalp lidt.

"Kom så, nu skal vi have plaster på!" Sagde mor, og hjalp mig ind på toilettet, hvor hun straks gav sig til at finde alle vores plastre. Jeg rystede på hovedet af hendes overbeskyttende jeg, men på en måde var jeg også glad for det. Det betød bland andet at vi altid havde plastre i alle størrelser. Hun satte et på min fod, imens jeg så væk. Hun vidste at jeg ikke brød mig om blod, så hun spurgte heldigvis ikke ind til det. Da jeg havde fået gjort det, kunne jeg næsten gå normalt, og jeg besluttede mig for at gå ud og lege med Faith ude i haven. Jeg gik derud, og satte mig i det bløde græs. Det var da underligt? Der var blevet lidt skyet, og solen kunne derfor ikke skinne ordentligt igennem længere. Jeg trak på skuldrene, og kiggede hen på Faith der kom løbende hen imod mig med en bold i munden. Da han kom helt hen til mig, lagde han sig ned, gav slip på bolden, og med sin snude skubbede han bolden hen til mig. Jeg kom til at smile, for det havde taget mig så lang tid at lære ham det, men nu gjorde han det bare hele tiden. Jeg tog bolden, og han rejste sig op med det samme, og stak tungen ud af munden, imens den var åben, og det lignede seriøst at han smilede til mig. Jeg kastede bolden så langt væk jeg kunne, selvom det dog ikke var så langt. Don't blame me, jeg kan seriøst ikke finde ud af at hverken sigte eller skyde. Det er pisseirriterende, for så når end venner gerne vil lave noget med bolde, kan man aldrig være med. Eller jo, man kan godt, det ender bare for det meste med en bold i hovedet. Og tro mig - Det kan gøre rigtig ondt! Bare kald mig klodset, jeg havde efterhånden indset det. Faith kom glad hen til mig, og gjorde det samme med at lægge sig ned, og skubbe bolden hen imod mig. Sådan gjorde vi i noget tid, indtil jeg pludseligt mærkede noget lande i min hovedbund. Jeg så op imod himlen, lige som en dråbe landede i mit ene øje. Jeg kiggede ned igen, og blinkede for at se ordentligt igen. Der komnogle dråber på mine arme, og lidt efter stod regnen bogstaveligt alt ned i stænger. Jeg rejste mig, og skyndte mig indenfor, men Faith lige i hælene, men halen imellem benene. Han hadede regnvejr næsten mere end noget andet, og det var noget af det han frygtede allermest. Det ville virkelig være synd for ham, hvis han fór vild, og det så begyndte at regne helt vildt. Jeg kom indenfor, men da var mit tøj allerede helt gennemblødt. Jeg stillede mig på trægulvet, og man kunne høre små dryplyde komme fra mit hår, og mit tøj. Uden at tænke mig om, smed jeg trøjen, og buksene, og vred mig hår, så det ikke var nær så vådt. Så gik jeg med lange skridt hen til badeværelset, og fandt et håndklæde frem, jeg svang om mit hår, og bagefter et til at tørre mig krop med. Jeg gik ud derfra igen, og gik op på mit værelse for at få noget rent tøj på. Jeg valgte at tage mit nattøj på, for jeg orkede virkelig ikke andet, og så gik jeg nedenunder igen, med en bog jeg var i gang med. Den var rigtig god, og handlede om en engel der kom ned til jorden for at redde jorden, men så blev englen så forelsket i et af menneskene. Bogen hed Halo, og den var vildt god. Jeanett kom ind i stuen, og satte sig i den anden ende af den sofa, som jeg havde sat mig i.

"Det er helt vildt som det regner nu, hva?" Spurgte hun, og jeg svarede med et nik.

"Så fik Becca alligevel ret. Hun havde sagt at der ville komme regn, da vi var nede ved søen, og nu regner det!" Jeg smilede til Jeanett, der så fraværende ud af vinduet.

"Det er træls i allerede skal hjem i overmorgen.." Sagde jeg så efter lidt tid. Hun nikkede ivrigt, og fandt så et blad frem som hun gav sig til at læse i. Lidt senere gik Jeanett hen til køkkenet, og lavede to kopper kakao, som hun kom tilbage med, og gav mig den ene. Jeg pustede lidt ned i den, inden jeg drak en slurk, der brændte sig hele vejen ned af halsen på mig, og jeg gispede, fordi den var så varmt. Jeg så op, og mødte Jeanetts blik, der smilede til mig. Jeg gengældte hendes smil, og tog en lille slurk mere.

***

"Jeg kommer til at savne dig såå meget!" Udbrød Lauren, og slog armene om mine ben. Jeg smilede, og løftede hende op i min favn, hvor jeg gav hende et kæmpe kram.

"Og jeg kommer også bare til at savne dig heeeelt vildt!" Sagde jeg, imens jeg grinede til hende. Hun grinede også, og tog hænderne op til hovedet imens. Hvorfor, vidste jeg ikke helt. Jeg så rundt på Mike, Jeanett, Danny og Becca der skulle til at tage af sted. Mit blik flakkede hen til uret, der fortalte mig at jeg var ret sent på den, i forhold til at jeg snart skulle nå bussen. Da jeg havde krammet alle, på nær Becca, så jeg rund efter hende. Hun stod lidt i baggrunden, og smilede til mig, da vores blikke mødtes. Hun lavede tegn med pegefingeren om at jeg skulle komme hen til hende. Hun trak mig med ind på det gæsteværelset som Jeanett og Mike normalt havde, og lukkede og låste døren, hvilket fik mig til at løfte øjenbrynene. Hvorfor så hemmeligt? Hu kom hen imod mig, og så op på mig med store øjne.

"Okay, Kath nu skal du høre efter. Du er 16 år ikke?" Spurgte hun. Jeg nikkede.

"Okay, nu skal du høre: Jeg har lagt en gravidietstest under din madras, i din seng. Jeg håber selvfølgelig ikke at du kommer til at bruge den foreløbig, men bare for en sikkerhedskyld. Jeg havde alligevel lige nogle i tasken. Jeg har også lagt nogle kondomer, jeg ved ikke helt hvor mange, men efter at Danny og jeg jo har besluttet at vi egentlig er ved at være klar til næste skridt, så har vi også besluttet, at vi ikke vil beskytte os mod noget længere." Jeg stirrede på hende med store øjne, og fattede ikke hvad det sådan rigtig var hun snakkede om.

"Øhm, Becca du ved godt at jeg kun er 16 ikke også?" Spurgte jeg med nervøs stemme, og begyndte at rødme. Hun kunne selvfølgelig ikke vide at jeg allerede havde haft brug for kondom, men det var næsten som om hun vidste det. Hun kunne ikke vide det. Hun måtte ikke vide det.

"Jo, jeg ved det, det er også bare for en sikkerhedskyld!" Sagde hun, og gik så hen til døren, og låste den op, inden hun gik ud. Jeg fulgte efter, og gik så hen, og gav hende et kæmpe kram.

"Husk det! Under madrassen!" Hviskede hun i mit øre, og jeg begyndte at rødme igen. Jeanett, Mike og Lauren var taget af sted, og nu var det tid til at Becca og Danny skulle tilbage til deres storbyliv inde i centrum af London. Jeg tørrede en uskyldig tårer væk, der havde sneget sig ud af øjenkrogen. Jeg vinkede og smilede stort, da de løb ud i deres bil, prøvede at undgå at blive for våde at regnen der stadig silede ned. Vi stod længe og vinkede i døråbningen, selv efter bilen var forsvundet i regnen, på vej ned af indkørslen. 

--------

Hej!

Først vil jeg gerne undskylde for den

lange ventetid med dette kapitel, men jeg

har haft så meget i mit hoved for tiden, at jegbare slet

ikke har haft tid til at skrive :)

Hvad syntes i?

TUUSIND Tak fordi i gider læse den,

jeg ville blive SÅ glad hvis i ville bruge bare lidt af

jeres tid til at skrive hvad i syntes

om den, det ville være DEJLIGT! :P

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...