What if.. ~1D~

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2013
  • Opdateret: 5 nov. 2014
  • Status: Færdig
Kath er 16 år gammel. Hun bor på en kæmpe gård, hvor de har både heste, køer, hunde og katte. Der er årligt åbent hus, og alle er inviteret. I løbet af dagen støder hun på fem drenge, den ene hjælper hende, og den anden kan hun huske at hun har set i tv. Om aftenen er der fest på gården, og Kath bliver alene med Harry Styles. Under hede kys fortæller han, at han har en kæreste. Det ender dog alligevel med at de er sammen, og tror ikke at der er nogen skade sket. Indtil Kaths bedste veninde skal vise sin nye kæreste frem, der viser sig at være Harry Styles. Hvad sker de, når de to finder ud af at kæresten er den bedste veninde? Vil de holde op med at se hinanden? Vil veninden finde ud af det? Hvad sker der, hvis hun finder ud af det? *Læsning på eget ansvar*

21Likes
31Kommentarer
6065Visninger
AA

28. Kapitel 27 = I was ready, and I wasn't scared. Not at all.

 

"I was ready, and I wasn't scared. Not at all."

 

Kapitel 27

"Harry? Hvad laver du her? Sagde jeg ikke at det var forbi?! Hvad FANDEN laver du her?! Har du ikke forstået at jeg ikke VIL HAVE DIG?!?" Jeg skreg allerede, og han havde ikke sagt noget endnu. Flot, Kath. Godt gået. Bag ham kom en sygeplejerske ind, og smilede sødt til mig. Jeg forsøgte at forme mine læber til et anstrengt smil, men det blev vidst bare til en stiv grimasse. Til sidst droppede jeg det, og så bare træt på hende. Jeg orkede ikke andet. Hun vendte sig mod Harry, og heldigvis blev jeg ikke nødt til at gøre mere, så jeg lagde mig bare udmattet tilbage på puden.

"Jeg bliver nødt til at bede dig om at træde ud af værelset nu unge mand, for jeg skal tage nogle sidste undersøgelser af Katherine, og det bliver jeg nødt til at gøre alene. Medmindre.." Hun kiggede frem og tilbage mellem os. "Er du faren? I så fald kan du vel godt blive herinde-"

"NEJ!" Nærmest råbte jeg, og de så begge lidt forbavset på mig, men mit blik var fast rettet mod Harry, og der fulgte en pinlig tavshed. Jeg kunne fornemme, at han virkelig ønskede at være herinde, men jeg kunne simpelthen ikke klare det. Hvis han nu forsøgte at komme sammen med mig igen, og ødelægge det hele? Igen? Det ville mit hjerte ikke kunne klare. Det havde brug for en pause, det ville ikke kunne klare mere. Jeg kunne ikke klare mere. Efter flere minutters akavet stilhed bøjede Harry endelig blikket, og gik med langsomme skridt ud af døren, som om han forventede eller håbede på at jeg ville stoppe ham, ligesom de gør i de der amerikanske film. Desværre for ham havde jeg bestemt mig. Han skulle ikke mere være en del af mit liv. Det var ovre. Sygeplejersken kom hen til mig, og begyndte at fjerne min dyne. Hun hjalp mine ben op i sådan et stativ, og ordnede lidt forskellige ting omkring mig. Bridgit (min læge)  kom ind ad døren, og satte sig på en stol mellem mine ben, og jeg forsøgte at lade være med at tænke på hvad det var hun kiggede på. Hun brugte forskellige redskaber, og lige midt i det hele kunne jeg mærke det som om min krop trak sig sammen, og det var først noget tid efter at jeg lagde mærke til at jeg havde holdt vejret. Jeg havde lyst til at skrige, men ikke en eneste lyd forlod mine læber. Hele min krop spændte, og jeg havde lyst til at kaste mig bagover i smerte, og bare give efter for smerten. Bridgit så op på mig, og smilede kort. Hvad FUCK var der at smile over?!? Da den forfærdelige følelse endelig kortvarigt gik over, kunne jeg kigge ordentligt på hende.

"Kath. Jeg har en glædelig nyhed. Du har nu åbnet dig de ti centimeter du skulle, og kan lige om lidt begynde at presse. Har du lyst til at der er nogen herinde med dig under fødslen?" Spurgte hun, og jeg kunne mærke et snert af panik ryge igennem mig. Jeg fik en klump i halsen, og fik en pludselig trang til at græde. Eller skrige. Eller et eller andet. Nu var det nu, der var ingen vej tilbage. Jeg nikkede, og stammede halvkvalt til hende, at jeg gerne ville have Becca hos mig. Jeg havde brug for Becca, hun var min støtte. Selvfølgelig ville mor også have været god, men... Nej. Det var Becca jeg havde brug for. Hun kom glad derind, og så vendte Bridgit sig mod mig, smilede glædesstrålende til mig.

"Skal vi så føde nogle babyer, hva?" Hun slog hænderne sammen, lige i samme sekund som en ny spænding skød gennem min krop. Jeg nikkede, og fik faktisk klemt et lille smil frem. Et ægte et.

***

Klokken 7 minutter over 2 om natten d. 8. august 2014 blev min søn, Jared Sage født, efterfulgt af hans søster Viola Daisy klokken 2.36. Fødslen havde været forholdsvis kort, og havde ikke gjort så ondt som veerne. Viola og Jared lå på mit bryst, som nogle små røde mumier, der bare lå og hyggede sig. Ingen af dem havde larmet meget efter fødselen, men så prikkede lægerne til dem, og de brød ud i gråd. Selvom jeg højest sandsynligt ville komme til at hade den lyd de næste mange måneder, var det noget af det bedste jeg nogensinde havde hørt i løbet af de måneder. Nu, som de lå her på mit bryst, var deres små berøringer med deres knyttede hænder, og bare selve deres så kroppe mod min, var en fantastisk følelse. Jeg kunne ikke få nok af dem, og alligevel kunne jeg ikke ordentligt se dem for tårerne der løb ned over mine kinder. Det var lykketårer, der aldrig havde befundet sig på mine kinder før. Nu var de ikke til at fjerne. Jared havde fået en helt vildt lille, babyblå sparkedragt på, der alligevel var for stor til ham, og det samme havde Viola, der bare havde en babylyserød en på. Smilet var ikke til at fjerne fra mine læber, og ingen af de andre kunne få det væk, heller. De var her alle sammen - Becca, mor, far, Mathias, Mike, Jeanett, Lauren, Danny, og, da klokken var lidt i tre, trådte han ind af døren. Han havde holdt sig tilbage, i rædsel for hvad jeg ville gøre ved ham, men da han endelig trådte ind af døren, kunne jeg ikke gøre andet end at græde af lykke, og takke ham for disse vidundere. Han nærmede sig nærmest nervøst sengen hvor jeg lå, og kom endelig helt tæt på. Jeg kunne mærke kroppen fra hans krop, stråle hen imod min. Jeg kunne se hans underlæbe bævrede svagt, og hans øjne blev mildt røde.

"E-er d-det mine? Er det virkelig?" Bævrede han, og en enkelt tåre gled ned over hans kind, da jeg nikkede glædesstrålende. Jeg løftede Viola op imod ham, og han så næsten bange på mig, som om jeg var blevet skør eller sådan noget. Så sendte han mig et blik; 'må jeg?'. Jeg nikkede, og rakte hende op til ham.

"Mød din søn Jared Sage, og skønheden dér er din datter, Viola Daisy." Han tog hende i sine arme, og kiggede overrasket ned på mig.

"Du huskede det?" Endnu flere tårer faldt ned over hans kinder. Ligeså gjorde de på mine. Jeg nikkede, selvfølgelig havde jeg husket det. Jeg tror alle vi ved, at man altid har hørt om, at Harry ønskede sig en datter der hed Daisy, og lige meget hvor meget jeg hadede ham, så var det ikke sikkert han nogensinde igen ville få børn, og det var ham der havde givet mig dem, så jeg skyldte det næsten til ham. Omkring klokken fire lovede han og Becca at passe på dem, imens jeg kunne få mig noget søvn. Jeg var taknemmelig, men rastløs. Hvad nu, hvis der ville ske noget med mine små guldklumpe, mens jeg ikke var der? Det var en forfærdelig tanke, men til sidst overvandt søvnen mine tanker, og jeg faldt i en urolig søvn, hvor jeg vågnede mange gange for at sikre mig, at de stadig var der, at det hele ikke havde været en drøm, og når jeg skulle give bryst. Det gjorde faktisk overraskende ondt, og jeg kunne allerede mærke at mine bryster var utrolig ømme, men det var det hele værd. Jeg havde fået en drøm, jeg aldrig havde vidst, jeg havde drømt om. Jeg havde fået mit livs kærlighed. Gange to. Og jeg elskede dem så højt, det var muligt, og de ville for altid få al min kærlighed. Mine børn. Jeg var mor, og det skræmte mig ikke. Ikke spor, jeg var klar. 

------

Heeej!

Proud, huh? Nyt kapitel, wup wup :P

Som lovet var det et kort kapitel, men... AAAAAARARRRGHH!!! Kath har født, og historien er snart slut, som man måske kan fornemme. Uhh, det er så spændende!

Jeg er lidt begejstret her :P

- A.K.

Husk at like! :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...