What if.. ~1D~

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2013
  • Opdateret: 5 nov. 2014
  • Status: Færdig
Kath er 16 år gammel. Hun bor på en kæmpe gård, hvor de har både heste, køer, hunde og katte. Der er årligt åbent hus, og alle er inviteret. I løbet af dagen støder hun på fem drenge, den ene hjælper hende, og den anden kan hun huske at hun har set i tv. Om aftenen er der fest på gården, og Kath bliver alene med Harry Styles. Under hede kys fortæller han, at han har en kæreste. Det ender dog alligevel med at de er sammen, og tror ikke at der er nogen skade sket. Indtil Kaths bedste veninde skal vise sin nye kæreste frem, der viser sig at være Harry Styles. Hvad sker de, når de to finder ud af at kæresten er den bedste veninde? Vil de holde op med at se hinanden? Vil veninden finde ud af det? Hvad sker der, hvis hun finder ud af det? *Læsning på eget ansvar*

21Likes
31Kommentarer
6007Visninger
AA

27. Kapitel 26 = I didn't even know why I was crying

 

"I didn't even know why I was crying"

 

Kapitel 26

 

I starten af august satte mine veer ind. Det var en regnvejrsdag uden lige, og jeg havde egentlig bare været hjemme i lejligheden, og havde forsøgt at lære mig selv, hvordan jeg skulle strikke sokker til mine små puslinger. Den hele foregående uge havde der været gråvejr udenfor, men det var først i dag, eller i nat at regnen for alvor var begyndt. Og nu havde det så regnet lige siden. Klokken var omkring to om eftermiddagen, så jeg syntes egentlig det var et helt passende tidspunkt at få børn på. Da jeg mærkede den første ve, undlod jeg helt at trække vejret, fordi at det at min mave trak sig samen gjorde så utrolig ondt. Jeg famlede ud efter telefonen, der lå på sofabordet ved siden af sofaen som jeg sad i - sjovt nok -, men fordi smerten fór igennem mig, fald mobilen ned på gulvet, og det tog mig flere minutter, før veen havde fortaget så meget, at jeg kunne række ned, og tage fat om mobilen igen. Beccas nummer stod som den første, og det var også hende der var tættest på, så det virkede mest logisk at jeg ringede til hende som den første. Hun tog telefonen allerede ved andet bip, hvilket var utrolig dejligt, for jeg ved ikke hvad jeg ville have gjort, hvis ikke hun kunne tage telefonen. Så ville min mor være den næste, men der ville i hvert fald gå mindst en halv time før hun kunne være her, og selvom jeg med garanti ikke var klar til at føde endnu, så havde jeg seriøs brug for moralsk støtte.

"Hvad så? Er det nu? Jeg er på vej!" Råbte Becca ind i mobilen, og selvom hun egentlig ikke nåede at sige de sidste ord, kunne jeg fornemme at det var det hun ville sige, for hun lagde utrolig hurtigt på, og blot syv minutter senere kunne jeg høre en nøgle rasle i døren. Jeg sukkede lettet, og lagde mig bedre til rette i sofaen, for smerten - der nu sådan cirka var forsvundet - havde udmattet mig, og mine ben gjorde ondt, samt min mave. Jeg lagde en hånd om den, og mærkede kort et livligt spark fra en af dem. Sikkert fra min lille superstærke, supersøde dreng. Han havde de seneste uger haft et bestemt sted han sparkede mig, så jeg havde fået et blåt mærke, altså en indre blødning i den ene side, lidt under mine ribben. Den laban. Men jeg elskede ham, og jeg elskede også min lille pige.

"Hvordan går det? Gør det ondt? Har du brug for noget? Er du tørstig? Sulten? Jeg laver noget mad til dig, du får nok brug for det senere," Becca talte så hurtigt, at jeg slet ikke rigtig kunne følge med, og bare nikkede som svar. Hun var knap kommet ind af døren, og havde kun halvt fået sin jakke af, da hun satte noget pasta til at koge, samt lidt af hvert andet. Jeg elsker Becca. Hun er fantastisk, hun ved altid lige hvad jeg har brug for. En time senere sad vi og spiste sammen med mor, far, Mathias og Jeanett. Mike var på arbejde, og det samme var Danny. Men, der var jo egentlig heller ikke rigtig noget spændende for nogle af dem at være her, jeg fik bare mine veer en gang imellem. 21 minutter for at være helt præcis. Jeg havde snakket med mor og Becca om det, og vi havde aftalt at vi ville tage på hospitalet, når mit vand gik. Jeg var lige i gang med at hælde en kop the op, da jeg kunne mærke at det bare begyndte at rende ud af mig, og ned af mit ben. Faktisk temmelig ubehageligt, det føltes lidt som om jeg tissede i mit køkken, hvilket var.. En ubehagelig fornemmelse.

***

Hospitalet var mest bare.. Hvidt, faktisk præcis som alle beskriver det. Jeg sad i en hospitalsseng, det havde lægerne sagt jeg skulle. Der var en masse slanger og alt muligt udstyr omkring mig, som jeg egentlig ikke helt vidste, hvad jeg skulle gøre med. Med jævne mellemrum kom en læge ind, for at tjekke hvor åben jeg var, og hvor lang tid der nu gik mellem veerne. Smerterne gjorde vanvittigt ondt. Det var lidt som om der stod nogle kæmper i hver ende af min krop, og bare hev til, som om jeg sprættede op. Som om en kniv blev vredet rundt i min mave, og en ufatteligt ond mand om og om igen stak en kniv i maven på mig. Hvorfor var verden så ond? Sveden klistrede sig til min pande, og jeg kunne mærke at den her underlige, hvide hospitalskittel blev helt gennemvædet af mit sved. Hvor var det egentlig klamt, de måtte jo skifte lagnerne her på hospitalet, sådan tyve gange om døgnet eller sådan noget. Jeg havde efterhånden svært ved at gå rundt selv, for der gik kortere og kortere tid mellem veerne. Og det gjorde så forfærdeligt ondt. Og jeg var så træt. Mine øjenlåg var tunge som bly, og jeg længtes bare efter min nye, dejlige seng. Den var så dejlig, og jeg sov altid. Sådan.. Hele tiden. Omkring ved titiden kunne jeg rent faktisk falde i søvn kort, for af en eller anden grund var der en længere pause mellem mine veer, og jeg var så træt, at jeg nok kunne falde i søvn hvor som helst, når som helst.

Jeg sad lige så stille og læste i et blad i Harrys lejlighed, da jeg pludselig kunne høre døren gå op. En flok drengestemmer blandede sig med hinanden, og jeg kunne ikke lade være med at smile. Jeg vendte mig om for at møde drengenes blikke, der grinede over hele hovedet. De udbrød glade bemærkninger, og kom hen og satte sig i sofaen sammen med mig, og nogle af de andre stole og sofaer der var i rummet. Harry kom som den sidste med en 6-pack af cola, som han begyndte at dele ud til os. Så lænede han sig ned for at kysse mig, og jeg tog glædeligt imod ham. Drengene piftede og klappede og kom med den der 'ooooov' lyd, hvilket gjorde at jeg ikke kunne lade være med at grine, og derved stoppe kysset. Han satte sig ned ved siden af mig, og tog mine ben over sine lår. Samtalen begyndte lystigt at gå i gang, og jeg sukkede taknemmeligt af lettelse over, at de aldrig sagde noget om hele det der Harry-Liberty-mig-ting, som jo helt åbenlyst var der. De smilede og snakkede præcis som normalt, og jeg deltog glad i den. Hos drengene kunne jeg tale, der var der intet der behøvede at være knust. Hos Harry var jeg tryg. Drengene blev der i flere timer, men det gjorde ingenting, for selvom vi var sammen med dem, gav Harry mig igen og igen små fingerpeg om, at han var der, og at han ønskede os to, som at læne sig frem og kysse mig, som at nusse mit ben, og flette sine fingre ind i mine. Jeg fik en varm fornemmelse i min mave, og alt jeg kunne gøre, var at gengælde alt, og bare smile. Lade ham vide, hvor lykkelig han gjorde mig, uden at sige det.

Jeg kunne mærke nogle tårer løbe i en blid strøm ned over mine kinder, og som jeg lå dér var jeg ikke helt sikker på om det var på grund af smerterne, eller på grund af drømmens lykkelige minder. Jeg orkede ikke åbne mine øjne, så jeg lod mig bage glide lige så langsomt hen i søvnen igen, som jeg nu kunne med de slemme smerter der ødelagde mig krop.

"Kath?"

"Katherine?" To stemmer flød ud i lokalet samtidig, og det fik mig til at spærre blikket op. Hvad lavede han her!?? Havde jeg ikke allerede sagt til ham, at det var forbi?!  Hans grønne øjne så bekymret på mig, og håret sad forvirret på hans hoved.

"Harry?"

----------

Heeeej!

Undskyld for at kapitlet ikke blev så lang, men jeg havde virkelig brug for bare at komme ud med det!

Bare lige som en advarsel, så bliver næste kapitel nok kortere, men ppfff... :P

Håber I stadig læser med! ;)

- A.K.

Husk at like! :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...