What if.. ~1D~

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2013
  • Opdateret: 5 nov. 2014
  • Status: Færdig
Kath er 16 år gammel. Hun bor på en kæmpe gård, hvor de har både heste, køer, hunde og katte. Der er årligt åbent hus, og alle er inviteret. I løbet af dagen støder hun på fem drenge, den ene hjælper hende, og den anden kan hun huske at hun har set i tv. Om aftenen er der fest på gården, og Kath bliver alene med Harry Styles. Under hede kys fortæller han, at han har en kæreste. Det ender dog alligevel med at de er sammen, og tror ikke at der er nogen skade sket. Indtil Kaths bedste veninde skal vise sin nye kæreste frem, der viser sig at være Harry Styles. Hvad sker de, når de to finder ud af at kæresten er den bedste veninde? Vil de holde op med at se hinanden? Vil veninden finde ud af det? Hvad sker der, hvis hun finder ud af det? *Læsning på eget ansvar*

21Likes
31Kommentarer
6023Visninger
AA

25. Kapitel 24 = Becca was glad. No, Becca was happy

 

"Becca was glad. No, Becca was happy."

 

Kapitel 24

29 uger henne

Andet år på high school var færdigt; nu var der to måneders frihed, før jeg skulle tilbage til deres hån og latter igen. Det var midt i maj, og solen skinnede ned på os alle sammen, ikke en sky var at se på den smukke himmel. Imellem alle menneskerne så jeg glimt af Becca og Danny, samt mor. De var alle kommet for at høre lidt af de forskellige taler, og bare være her for mig. Jeg smilede varmt til dem, og begyndte med besvær at møve mig over til dem. Min store mave var lidt i vejen, og jeg kunne mærke jeg fik adskillige albuer skubbet ind imod mig, men til sidst lykkedes det mig - temmelig forpustet, bebserne var tunge - at komme helt hen til mig. Becca smilede overglad til mig, og kastede sig nærmest over mig for at give mig et kram. Jeg kunne ikke lade være med at grine, og lægge mine arme om hende, også.

"Endelig er du halvvejs! Og du fortjener denne lange ferie!" Grinede hun, og lod mig få vejret, efter næsten at have taget livet af mig. Og babyerne for den sags skyld. Jeg kunne ikke lade være med at småfnise af hende, før jeg sukkede anstrengt.

"Men det er jo ikke meget ferie jeg når at få, før jeg skal arbejde!" klagede jeg, og kiggede opgivende på hende. Jeg havde fået arbejde på stranden i en iskiosk, jeg var barnepige i weekenderne, og når jeg ikke stod i iskiosken havde jeg fået deltid i en børnehave. Jeg havde brugt de sidste par uger på at finde forskellige jobs, for jeg ville få brug for en masse penge når først babyerne kom. Der var heldigvis stadig over en måned til de kom, så jeg følte lidt at jeg havde god tid. Desværre havde det været ret svært at få jobs, fordi der er ikke så mange der syntes det er totalt fedt at få en gravid medarbejder der om ikke så længe vil være nødt til at gå på barsel, men jeg fandt da nogle stykker. Jeg startede egentlig ud med at passe Lauren, fordi Mike og Jeanett syntes det var en ret god træning for mig at passe hende, plus at så fik de også lidt tid sammen. De snakkede så om mig med andre fra Laurens børnehave, og efterhånden fik jeg flere forældre der efterspurgte mig, for jeg havde intet imod at hente deres børn fra børnehave og så videre, og være sammen med dem indtil deres forældre fik fri. Det var egentlig også sådan jeg fik jobbet  i børnehaven, for der var så mange der havde snakket godt om mig (ja jeg ved jeg er fantastisk, hih) at de spurgte om ikke jeg kunne komme og lege lidt med børnene en gang imellem, og derudover bare gå og rydde lidt op, og sådan. Men heldigvis var de alle meget flinke, og blev ved med at snakke om at jeg ikke burde overanstrenge mig og så videre, men jeg forsikrede dem om at jeg nok skulle stoppe, hvis jeg kunne mærke at det nok ikke var så godt det jeg lavede. Men heldigvis - indtil videre - havde jeg det fint, og pengene kom væltende. Eller.. Væltende og væltende.. Der var i hvert fald nok.

"Og hvad så? Det bliver da stadig mega godt, du skal ikke i skole, hvor alle de der kællinger er og mobber dig!" Udbrød Becca, og nogle forældre vendte forvirret deres hoveder hen imod os. Jeg havde fortalt alt - næsten - til Becca, og hun havde siddet helt lammet. Vi havde grædt sammen, men det var sådan.. Dejligt. Det var godt at have hende, hun forstod mig altid. Det skulle jeg bare lige have ind i mit hoved, så jeg måske - måske - fremover snakke med hende med det samme, i stedet for bare at lukke mig inde, og sparke alle andre ud. Jeg smilede undskyldende til nogle af forældrene der stirrede forfærdende på den skønhed der fortvivlet nok var min søster (fortvivlet fordi jeg til sammenligning med hende lignede en strandet hvalros, ellers elskede jeg jo at hun var min søster, ehhe), og de vendte med et ryk deres hoveder bort. Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt, hvorefter jeg vendte mig om imod Becca, og gav hende ret. Det ville blive fantastisk at komme væk fra dem alle sammen, væk fra deres dømmende blik. Selvfølgelig ville der altid komme til at være endnu flere dømmende blikke alle andre steder, men egentlig var jeg lidt ligeglad. Jeg havde bare brug for at komme lidt væk fra det hele, og få tingene på plads. Og, hvis alt gik som det skulle, skulle jeg gerne have født inden næste år, hvilket også på en måde var en lettelse. Men på samme tid var jeg ved at flippe ud over det. Jeg ville have født om to måneder. På det tidspunkt ville jeg ikke bo hjemme længere, og jeg ville komme til at skulle passe to små børn for resten af mit liv. Men der var også en lille del af mig, der glædede mig. Jeg glædede mig helt usigeligt. Det ville blive så fantastisk endelig at se mine små basser, jeg havde allerede ventet på dem så længe. Jeg kom pludselig ud af min tankegang, da jeg mærke et lille prik på min ene skulder. Jeg vendte mig forvirret om, og så ind i et smukt ansigt, med øjenmakeup der fik hende til at ligne lidt en kat. Det krøllede, røde hår sad vildt rundt om ansigtet, men på hende så det fantastisk ud. Liberty smilede venligt til mig, men intet i hendes holdning lagde op til det kram, der for blot nogle måneder siden ville have været sædvanligt.

"God ferie, jeg håber alt kommer til at gå godt for dig, og børnene," smilede hun venligt, og jeg sagde lige en hurtig hilsen til hende om en god ferie, hvorefter hun forsvandt med et smil, og nok forsøgte at finde sine veninder. Selvom at vi nu snakkede sammen, og hun ikke bagtalte mig længere, var der stadig ikke det der venindeforhold mellem os. Der var ligesom sket for meget, og i perioden hvor vi ikke havde været sammen, havde hun så fået sig sine egne veninder. Og jeg forstod hende udmærket. Jeg vendte mig om imod mor, Becca og Danny, for at spørge om ikke vi skulle køre, og de nikkede alle, enige.

***

Det var lørdag, og det regnede. Men det gjorde egentlig ikke så meget, jeg sad indenfor i Becca og Dannys lejlighed, og kiggede i forskellige blade. Becca sad ved siden af mig ved køkkenbordet og drak af en varm kop kakao hun havde været så sød at lave, mens hun med sirlige bogstaver skrev gæsterne navne ned på bordplanerne til brylluppet. Min kop kakao var for længst tom, og ingen af os orkede gå ned i den lokale købmand for at få fat i mere, så jeg måtte bare nøjes med at stjæle lidt fra Becca en gang imellem. Heldigvis så hun ikke ud til at have noget imod det. Jeg sad og kiggede i et boligblad, med alle mulige awesome møbler. Jeg var så småt gået i gang med at flytte ind i min lejlighed, og havde lidt forskellige møbler der allerede. Vi havde dog aftalt at jeg først ville flytte ind om tre uger eller sådan noget, så jeg lige kunne o hjemme lige længere, og lige få alt på plads. Fro at være ærlig, havde jeg ikke så meget imod det, for så kunne jeg også nyde den sidste tid sammen med mine forældre og Mathias, for det ville jo nok blive mere sjældent at jeg så dem nu. Becca ville jeg til gengæld nok få meget mere at se til, nu hvor vi begge ville komme til at bo i byen, hvilket jeg virkelig så frem til. Den hyggelige stilhed og køkkenet blev afbrudt af døren der gik op, og ind kom Danny. Han smilede da han så os, og gik så nogle få skridt hen for at bøje sig ned, og lægge læberne mod Beccas. Jeg kiggede hurtigt væk, for selvom jeg umiddelbart havde det godt, var kærlighed stadig en forfærdelig eksistens. Jeg savnede ham så meget, men han dukkede ikke op. Hvorfor dukkede han ikke op? Det kunne da ikke være så svært!? Jeg ville næsten sige jeg havde førsteret, for jeg havde sku da børn med ham! Eller.. Snart! Men nu var det for sent. Han havde misset sin chance, og hvis han kom tilbage nu, ville det bare være synd for ham, for jeg var optaget. Af mine små bebser, de ville komme til at betyde alt for mig. Det gjorde de allerede. Da Becca og Danny endelig stoppede deres kærlige hilsen, spurgte han interesseret, hvad det var vi lavede. Jeg smilede bare, og løftede bladet lidt op, og han nikkede forstående mens en smil gled over hans ansigt. Han vendte sig mod Beccas planer, og gav hende et hurtigt kys på kinden, inden han gik hen for at tage sit overtøj og sko af. Jeg smilede til Becca, og lagde mærke til at gnisten i hendes øjne var som en uslukkelig ild. Smilet var stort, og ikke til at smøre af. Becca ar glad. Nej, Becca var lykkelig. 

 

--------

Heeeej!

Guuud, er jeg ikke bare dygtig, det er kun næsten to uger siden jeg sidst opdaterede! Wuhuuu!

Havde lige brug for at skrive lidt, her midt om natten. iiih :D

Nååh, nu nærmer vi os jo fødselen, er I spændte?

Det er jeg!

Jeg har fundet ud af at det er over 1½ år siden jeg startede denne her movella. Gosh, hvor er jeg dog langsom ahah :P

Håber I alle får/har en god ferie, og gerne smider et like eller en kommentar 

- A.K.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...