What if.. ~1D~

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2013
  • Opdateret: 5 nov. 2014
  • Status: Færdig
Kath er 16 år gammel. Hun bor på en kæmpe gård, hvor de har både heste, køer, hunde og katte. Der er årligt åbent hus, og alle er inviteret. I løbet af dagen støder hun på fem drenge, den ene hjælper hende, og den anden kan hun huske at hun har set i tv. Om aftenen er der fest på gården, og Kath bliver alene med Harry Styles. Under hede kys fortæller han, at han har en kæreste. Det ender dog alligevel med at de er sammen, og tror ikke at der er nogen skade sket. Indtil Kaths bedste veninde skal vise sin nye kæreste frem, der viser sig at være Harry Styles. Hvad sker de, når de to finder ud af at kæresten er den bedste veninde? Vil de holde op med at se hinanden? Vil veninden finde ud af det? Hvad sker der, hvis hun finder ud af det? *Læsning på eget ansvar*

22Likes
31Kommentarer
6589Visninger
AA

24. Kapitel 23 = Suddenly nothing seemed as bad as it used to do

 

"Suddenly nothing seemed as bad as it used to do"

 

Kapitel 23

25 uger henne

"Jeg elsker det, virkelig, virkelig, virkelig!" Udbrød jeg sammen med mit smil, der den seneste måned havde vist sig oftere og oftere. Jeg kunne høre mors latter henne fra indgangen, og gik igennem min nye - næsten altså, heheh - 3 værelseslejlighed. Jeg elskede den allerede, og den var ikke en gang min endnu! Mine høje hæle rungede mod de tommer vægge, og hele lejligheden fyldtes med ekko, når jeg gik igennem den.

"Haha, nu må du hellere se at komme, vi kan jo ikke have at du er her for meget, inden den overhovedet er din," smilede mor, og jeg nikkede smilende, imens jeg fortsatte hen til hende. Hele lejligheden var meget åben, og der var så meget lys! Ååårgh, jeg elskede den virkelig meget allerede!

"Om 2 uger får vi nøglen, og så kan du få lov til at være her så meget du overhovedet har lyst til!" Smilede mor, men tilføjede, "Dog ville far og jeg blive glad, hvis du også ville være en smule hjemme hos os her i den sidste tid," og det hele blev fuldendt med en perlelatter. Jeg kom helt hen til hende, og sammen gik vi ned af alle trapperne for at komme ned på gaden igen. Jeg kan godt se, at det måske var lidt dumt af mig at vælge en lejlighed der lå på 4. sal, men den var bare så.. Perfekt! Den lå yderst på en smal bygning, så jeg havde vinduer i 3 ud af 4 vægge, og.. Åårgh, det var bare fantastisk!

***

Så, jeg havde besluttet mig for, at intet ville komme til at ødelægge mit nye -virkelig - gode humør, så selv da jeg blev nødt til at undskylde mig selv fra timen, og styrte ud på toiletterne, så kunne jeg stadig klaske et smil frem. Jeg orkede ikke rigtig flytte mig, så jeg sad bare på gulvet foran toilettet, og diskuterede med min mave, om den orkede mere, eller om jeg skulle tage mig sammen og gå tilbage til time, da den - næsten - eneste person i verden der kunne ødelægge mit gode humør, trådte ind af døren. Selvfølgelig kunne en vis krøltop med skinnende grønne øjne, nok gøre det hele lidt værre, med sine høje opråb om, at jeg var skyld i at mit liv blev kaos. Altså.. Han havde jo egentlig ret.. Sådan delvis.. Det var bare hårdt at høre på, specielt når det kom fra ham. Det ville have været meget nemmere at tackle hvis det kom fra mor, eller.. Ja selv fra Becca eller far, men det kom fra ham. Som om han ikke fattede, at jeg ikke var fatsvag, og derfor havde fattet det. Han behøvede ikke bore mere i det.

"Jeg fatter ikke Katherine. Hun er så.. Urgh, det er virkelig klamt! Tænk en gang at hun har gjort det! Eller.. At hun lod nogen gøre det ved hende! Urgh, hun er sådan en luder," Libertys stemme skar igennem luften som tusind knive, og jeg kunne helt fornemme det. Hendes ord trykkede mit humør ned. Det kunne nok lidt sammenlignes med en ballon der fik taget hul på, og så sivede den rundt i luften, mens al luften forlod den, og den til sidst landede på gulvet. Tænk en gang. Lige før var jeg den fyldige, spændte ballon, og nu lå jeg bare der, slatten på gulvet. Utroligt. Jeg ved ikke hvor jeg fik min stemme fra, for den havde tilsyneladende forladt mig, men pludselig rettede jeg mig op - stadig siddende klamret op til toilettet, men what ever - og talte med den mest.. Jaa, stemme jeg nu kunne.

"Man kan høre der hverken er andre og at du heller ikke snakker i telefon, så ville her lyde anderledes. Du kan lige så godt droppe det, jeg har gennemskuret dig. Og i øvrigt får jeg nok bemærkninger udover dig, så jeg klarer mig helt fint, det' godt.." Den sidste sætning var lavere end ellers, men.. Jaa.. Der blev helt stille på toilettet, og jeg undrede mig et kort øjeblik over, om hun måske var gået, da en skarp smerte satte i gang i min mave. Jeg spærrede øjnene op, og udstødte et halvkvalt: "Liberty?". Jeg anede ikke, om hun var der eller ej, men jeg kunne mærke nogle tårer presse sig vej frem til min øjenkrog. Derefter begav de sig ud på en rejse ned langs mine kinder, og kildede mig da de forlod min hage, men jeg kunne overhovedet ikke fokusere på det.

"Liberty!" Halvråbte jeg, og endelig - endelig - åbnede hun døren, og lagde sig på knæ ned ved siden af mig.

"Kath! Er du okay? Skal jeg hente sygeplejersken? Jeg henter hende, vent her!" Hendes ansigtsudtryk var panisk da hun skulle til at rejse sig, men jeg greb fat om hendes håndled, og trak hende ned til mig igen.

"NEJ! Du må ikke forlade mig, det går snart over! Du må ikke forlade mig!" Jeg klemte hårdt rundt om hendes håndled, og hun nikkede med opspærrede øjne, mens jeg ud af øjenkrogen så, at hun diskret slugte en klump. Jeg lænede mig tilbage, da jeg kunne mærke en smerte flyde ind over mig, mens det kortvarigt sortnede for mine øjne. Åh gud, det her var kun plukveer, og jeg var allerede ved at besvime! Hvordan fuck skulle jeg dog kunne overleve selve fødselen? Jeg ville komme til at dø ung. De næste ti minutter var forfærdelige, men så.. Lige pludselig var det bare ovre, men jeg gav alligevel ikke slip på Liberty. Dog løsnede jeg mit greb lidt, så blodet kunne komme derud i igen. Vi sad i tavshed i hvad der føltes som timer, men nok kun var nogle minutter. Så slugte jeg en klump, og hævede hovedet en smule.

"Tak," Mumlede jeg med hæs stemme, og kiggede hende ind i øjnene. Jeg kunne se at de grønne katte-agtige-øjne fik et let slør over sig, og hun nikkede kort. Der var stilhed på toilettet, og jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre, da jeg pludselig lagde mærke til at tårerne strømmede ned over Libertys kinder. Jeg kiggede forundret på hende, og lidt efter brød hun helt ud, og hulkede, imens hun lænede sig ind mod mig. Jeg kunne mærke min trøje blev helt våd - nok af savl og tårer - men jeg tog mig ikke rigtig af det, og strøg hende bare let over ryggen (der forresten rystede, fordi hun græd så meget).

"U-undskyld, Kath!" Hulkede hun, og det lød næsten som om hun forsøgte at græde sine indvolde ud. Det lød fælt. Lød jeg virkelig også sådan, når jeg var helt færdig? Det måtte jeg stoppe med at gøre. I hvert fald ikke foran nogen andre, for så ville jeg da blive til grin. Undskyld, Liberty. Og alligevel kunne jeg ikke lade være med at grine, for hun kunne vel ikke gøre for at hun græd så meget? Jeg havde aldrig rigtig fattet hende.

"Det gør da ikke noget Liberty du kan bare græde, det er godt at få løsnet op en gang imellem," mumlede jeg og kunne ikke lade være med at grine lidt over hende. Hun satte sig op, og kiggede på mig, som var jeg fatsvag.. Vent.. Var jeg fatsvag? Sådan. For real? Hendes mundvige trak sig en smule opad, men så brød hun ud i gråd igen. Årgh fuck, det betød at jeg var fatsvag!

"Jeg har været så barnlig, og ond mod dig! Jeg kan slet ikke fatte alt det dårlige jeg har gjort mod dig! Og nu havde du virkelig brug for mig! Jeg er så ked af det, Kath!" Græd hun. Jeg sad helt stille, da hendes ord slap ind i min hjerne. Hun havde sagt undskyld. Skulle jeg sige at det var okay? Det var det jo ikke. Jeg havde haft brug for hende de sidste mange måneder. Hvor havde hun været i al den tid? Hvorfor havde hun ikke været der? Jeg vidste selvfølgelig godt hvorfor, men alligevel. Jeg havde haft det svært. For svært. Et uopfindsomt "Oh," var det eneste der slap ud af min mund, jeg anede ikke hvad jeg ellers skulle sige.

Vi sad sammen hele timen, men da klokken ringede ud, rejste Liberty sig, tørrede øjnene, og forlod mig igen i boksen alene, men denne gang i stedet for at se nedlandende ned på mig, smilede hun, og tilbød mig hendes hjælp. Jeg rystede på hovedet som svar, og smilede tilbage til hende. Så gik hun, og jeg kastede lige op en enkelt gang mere, inden jeg også fik mig selv op, og gik ud fra toilettet.

***

Den dag kom jeg smilende ind ad døren, og grinede af alle de samme ting som jeg havde gjort før, af Faith der gled rundt på gulvet, af Mathias der var træt efter en lang skoledag og bare smed sig i stuen, af Becca der kom ind af døren og flippede ud over en mini edderkop der lå på gulvet, og af mor og far der kærligt smilede til hinanden, og helt instinktivt kærtegnede hinanden her og der. Becca kom helt ind til os (Mathias og jeg sad i sofaen og fladede ud sammen) og smilede over hele hovedet. Op af sin taske, tog hun en stykke papir, og rakte det til mig. Først kiggede jeg bare på det, men bagefter begyndte jeg at hyle af spænding, og bare på den der... Pige-agtige måde, som alle piger gør. Tror jeg. I min hånd holdt jeg invitationen til Becca og Dannys bryllup, der havde været udsat alt for mange gange, på grund af den mislykkede graviditet og så videre. Endelig ville deres veje forenes, og Becca ville blive lykkelig, trods hun stadig var barnløs.

"Brylluppet er til december, så vi får et julebryllup! Vi tænkte at vi hellere måtte holde det efter du har født, og så lige lidt længere tid endnu, så du ordentligt kan komme dig oven på det. Åååårgh, Kath, jeg glæder mig så meget!" Udbrød Becca, og smilet var ikke til at fjerne fra hendes ansigt, hvilket det heller ikke var på mit. Alt var pludselig fantastisk, og det viste sig, at det hele måske ikke ville være så forfærdeligt endda.

--------

 

Heeeej Allleee!

Vil gerne lige starte med at sige, at jeg faktisk har haft det her kapitel liggende på min computer ret længe, men den er ret meget ved at gå ned med virus, så jeg har ikke orket at få flyttet mine dokumenter så jeg kunne lægge kapitlet ud (hehe, dovenskab længe leve wuhuu)

 

Dernæst: AAAAAAAHHHHHH!! Er mega lykkelig lige nu, for Liberty og Kath er ved at være venner igeeen! Hvad siger I så til det, BUM!?

 

Me still hope u like it ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...