What if.. ~1D~

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2013
  • Opdateret: 5 nov. 2014
  • Status: Færdig
Kath er 16 år gammel. Hun bor på en kæmpe gård, hvor de har både heste, køer, hunde og katte. Der er årligt åbent hus, og alle er inviteret. I løbet af dagen støder hun på fem drenge, den ene hjælper hende, og den anden kan hun huske at hun har set i tv. Om aftenen er der fest på gården, og Kath bliver alene med Harry Styles. Under hede kys fortæller han, at han har en kæreste. Det ender dog alligevel med at de er sammen, og tror ikke at der er nogen skade sket. Indtil Kaths bedste veninde skal vise sin nye kæreste frem, der viser sig at være Harry Styles. Hvad sker de, når de to finder ud af at kæresten er den bedste veninde? Vil de holde op med at se hinanden? Vil veninden finde ud af det? Hvad sker der, hvis hun finder ud af det? *Læsning på eget ansvar*

21Likes
31Kommentarer
6000Visninger
AA

3. Kapitel 2 = I looked up, and into some completely green eyes

 

"I looked up, and looked into some completely green eyes"

 

Kapitel 2

Jeg hørte lyden af stemmer, og så op. Becca og Danny kom ind hånd i hånd, fordybet i samtale.

"Hej." Sagde jeg og smilede.

"Hej!" Sagde de på samme tid, og begyndte at grine. Jeg rullede øjne af de, men grinede med. Mor kom ind af døren, med hektiske røde pletter på kinderne. Hun skyndte sig hen til køkkenøen, og tog en masse muffins i en lille hyggelig flettet kurv, som hun bagefter satte på bordet. Jeg rejste mig, og gik hen til hende.

"Vi skal begyndte lige om lidt, og jeg er så nervøs!" Udbrød hun kort, og vi så alle hen på hende. Jeg lagde armene om hende, og gav hende et knus.

"Hvis du bare er dig selv, skal alt nok gå helt fint! Hvor er far henne?" Spurgte jeg så. Hun smilede til mig.

"Han er ude og fodre dyrene. Det skal jo gøres." Hun trak på skuldrene, og så på mig, imens hun smilede til mig. Mine ord havde tydeligvis hjulpet hende. Vi hørte døren åbne, og Faith der før bare havde ligget på gulvet og kigget op på os, rejste sig og spurtede ud i gangen. Man kunne høre et hyl, og vi så forskrækket derud. Så hørte vi latter, og lidt efter kom Mike og Jeanett til syne i åbningen. Mike var min storebror, og Jeanett var hans kone. Sammen havde de datteren Lauren. I sin favn holdt Mike Faith, og Jeanett holdt Lauren i hånden. Hun var snart tre år gammel, og hele tiden nysgerrig. Mike var kommet meget tidligt i gang, og blev gift med Jeanett da han var 22 år. Nu var han så snart 26 år, men han havde en kone, og en lille datter. Jeg syntes det var vildt, jeg kunne i hvert fald ikke forestille mig, at jeg allerede om otte år skulle giftes. Som du nok havde regnet ud, hvis du da kan finde ud af at regne, er jeg 16 år. Lauren grinede med sin lille barnestemme, da Faith spjættede i favnen på Mike. Jeg smilede til dem, inden jeg gik hen og omfavnede Jeanett.

"Hej med dig. Hvor er du bare blevet stor!" Sagde hun, da vi trak os fra hinanden. Hun havde helt lyst, næsten hvidt hår, der var kortklippet, men pandehåret var helt skævt, og gik ned over hendes ene øje. Hun havde dog fortalt at det var meningen. Hun havde sit normale outlook på; Læder. Hun havde læderbukser og læderjakke på. Måske lidt overdrevet ifølge mig, men sådan var hendes stil bare. Inden under jakken havde hun en helt skrigende rød t-shirt på, der var så nedringet at man kunne se kanten af hendes sorte bh. Enhver anden mand ville blive jaloux eller dårligt tilpas over at sin kone havde så nedringet en bluse på, men Mike tændte overraskende nok på det. Han selv havde også mørkebrunt hår, og brune øjne der var vildt charmerende. Hvis ikke det var fordi han var min bror, var jeg sikkert faldet pladask for ham, ligeglad med at han var ti år ældre end mig. Jeg krammede også ham, og gik så hen og tog fat om kurven med muffins. Jeg havde jo ligesom regnet ud at det var mig der skulle bruge det, så jeg hilste endnu en gang, også til Lauren, og så gik jeg ud af døren. Der var nu kommet rigtig mange biler, og der gik folk overalt. De stod folk rundt omkring ved foldende, eller inde i staldene. Jeg gik hen, og stille muffinene på et bord, og gav mig til at gå rundt og kigge lidt, ligesom de andre, bortset fra det med at det var mig der boede her. Jeg tror de fleste kunne regne det ud, ud fra mit tøj af, for der var da flere der kom hen og spurgte mig om ting og sager. En pige var ved at gå helt amok, da hun så Chili, en af vores katte. Hun smed sig ned på jorden, og gav sig til at ae den over ryggen. Hun var nok ikke vant til dyr, men heldigvis mishandlede hun den ikke, som at rive den i halen eller noget. Katten lagde sig ned, og lukkede sne øjne, og den nød det, uden tvivl. Jeg så væk, og mine øjne blev fanget af fem drenge der stod, og så ud over marken. Jeg stod bare og stirrede på dem, og så først væk, da jeg kunne høre min mors stemme i de højtalere der var sat op.

"Ja, mine damer og herrer, nu er det tid til den årlig kvægudlukning!" lød det. De begyndte at klappe, og pifte nogle af tilskuerne. Køerne blev lukket ud, og man kunne næsten mærke jorden ryste under sig, og lidt efter kom køerne til syne. Der var over hundrede det vidste jeg. De hoppede og sprang, og alle var glade. Børnene grinede, og det samme gjorde de ældre, og voksne.

***

Der gik noget tid, inden min mor sagde noget igen, og det var noget om en eller anden leg. Jeg var lidt ligeglad. Jeg gik rundt og gav muffins til alle dem der ville have. En lille pige sagde at min kjole var flot, og så blev jeg så glad indeni. Jeg elskede virklig når nogle roste mig, eller gav mig komplimenter. Jeg havde ikke rigtig set nogle til de fem drengene jeg havde set tidligere, men der var jeg også lidt ligeglad. Der var gået nogle timer, og jeg fik lidt ondt i mine fødder af at gå rundt og dele kage ud. Jeg havde nogle stiletter på, der kun var omkring fem-seks centimeter høje, men det var fordi det var sådan nogle sandal-lignene nogle. Der gik nogle yderligere timer, hvor jeg havde gået rundt og delt ud, og klokken blev omkring de seks. Far var i gang med at tæde grillen, til at riste pølser til hotdogs, og sådan. Der var stadig rimelig mange, men ikke helt så mange som der havde være tidligere. Jeg glædede mig til i aften, for a skulle der være fest. Og fordi jeg var blevet 16 havde jeg fået lov til at drikke lidt. Feeeed! Jeg var på vej ind på toilettet, da Faith pludselig kom og overfladt mig, for at bide i mit hår. Det gjorde hun tit, så det var ikke noget nyt, men det måtte se ret alvorligt ud, eller hvad man nu kalder det, for en dreng kom hen til mig, og kæmpede for at få ham væk Jeg kunne høre hans stille stønnen for at få ham væk, han plejede ikke at give sig sådan. Til sidst fjernede jeg ham lige så stille.

"Bare rolig. Det gør ikke noget, sådan gør han tit!" Jeg så op, og kiggede ind i nogle helt grønne øjne. Der var noget ved hans ansigt der virkede bekendt. Jep, nu ved jeg det! Han var med i et eller andet boyband der var med i X-factor for to år siden. Bandet hed One.. One.. One et eller andet, jeg kunne ikke rigtig huske det, de havde ikke sagt mig så meget. Eller jo, dengang havde de, men der var jeg jo også kun 13 år..

"Han har bare brug for at bide  noget en gang imellem, heldigvis at det blev mig, og ikke dig!" Jeg forsøgte at grine, og få ham til at grine med, men han sad bare og kiggede på mig. Okay, det var virkelig pinligt! da jeg stoppede med mit enlige grin, så jeg ned i jorden og begyndte at rødme. Jeg hørte at han begyndte at grine, og så op.

"Er du sikker på, at du er okay?" Spurgte han med hæs stemme. Jeg nikkede, og smilede prøvende til ham. Han gengældte mit smil, og hjalp mig op at stå. jeg børstede hurtigt min kjole, for jeg var jo landet på jorden i gårdspladsen. Jeg tog fat i Faith, og løftede ham op, selvom han var rimelig tung, da han var lidt over et halvt år nu.

"Er det din hund?" Spurgte han så, og jeg nikkede.

"Jeg bor her. Det er min familie der holder åbent hus." Jeg smilede til ham igen, og gik så over imod døren, for at få Faith indenfor.

"Nåh, men jeg håber vi ses senere, jeg bliver nødt il at gå. Det var hyggeligt at møde dig!" Sagde han, og jeg vendte mig om og smilede til ham, imens jeg mumlede et 'vi ses' til ham, men jeg regnede ikke med at han hørte det, for han løb bare tilbage til sine venner. Jeg kunne huske én af dem. Zayn. Han havde været Beccas ynglings, for dengang boede hun stadig hjemme, og så X-factor og sådan noget med os. Hun begyndte at græde mega, da det ikke var dem der vandt. Jeg tænkte tilbage på et, og smilede ved tanken. Faith begyndte at rykke på sig, og det fik mig tilbage til virkeligheden. Jeg lukkede ham indenfor, og gik så på toilettet, for det var jo det jeg gik herhen for. Bagefter gik jeg ud i haven for at hjælpe far, der var begyndt at dele pølser og brød ud til de folk der kom med nogle plasticallerkener, som der stod på bordet. Vi hørte pludselig min mors stemme i højtalerne;

"Så, hvis i ikke havde bemærket det, så er der hotdogs i haven nu, for dem der er sultne. Bagefter er der en is for de små, og klokken ni bliver der sat musik til, så der skal børnefamilierne måske tage hjem. Jeg håer i har hygget jer i dag!" Eter lidt tid kom der en masse mennesker ind i haven, og begyndte at stå i kø for at få mad. Jeg stod for at tage ketchup, remoulade og sennep på, hvis der var nogle der gad det. Jeg kulle ogå tage sure agurker og ristet løg på, hvis det var man ville have det. Efter en halv time regnede vi ikke med at der var flere der skulle have noget, og hvis det var kunne de selv lave det, så jeg gik ud for at finde Mathias. Vi skullehave hestene ind, så de ikke blev for tykke, eller blev syge af at spise for meget. Jeg fandt ham som forventet inde i stalden, hvor han sad bed i et halmstrå.

"Lille mand, det er på tide at få hest'ne ind!" Sagde jeg med sjov stemme. Han så op, og smilede da han så mig. Vi fulgtes ud, og denne gang tog jeg Cecar og Cobra, da det var lidt mærkligt at gå med en retså høj hest, og en lille pony, så var det nemmere at gå med to høje heste. Det gik fint da vi skulle have dem ind. De gik fint ind i hver deres boks, og begyndte at tygge på ders hø.

"De andre er ved at spise. Skal du ikke have noget? Der er is bagefter" Lokkede jeg, og han smuttede sraks. Jeg vidste at is var hans ynglingsmad, og jeg havde brug for lidt tid alene. Jeg lukked emig ind i boksen til Cobra der bare stod og gumlede på sit hø. Uden besvær hoppede jeg op på ryggen af ham, og lænede mig fram, så jeg på en måde lå på ham. jeg kløede ham under manen, - man = hestens hår - og inden længe stak han underlæben ud, og lukkede øjnene halvt i. Jeg hviskede stille med ham, og lukkede øjenene. Man, jeg elskede duften af ham. Jeg var lidt ligeglad med, at jeg nok kom til at stinke af hest af det her, men så måtte jeg bare gå i bad. Jeg havde heldigvis ikke noget imod at gå i bad, for jeg gjorde det så tit.

"Sover du?" Spurgte en hæs stemme pludseligt, og jeg blev så forskrækket at jeg faldt ned fra Cobra. Han rykkede nervøst på sig, og da han så at jeg var faldet af, stak han mulen ned til mig. Jeg ømmede mig ved hjælp af eder og forbandelsr, og fuck, hvor gjorde det bare ondt!

"Orgh, fuck det gjorde ondt!" Mumlede jeg vredt, og så rundt i boksen.

"Undskyld, det er jeg altså virkelig, virkelig ked af. Kom du noget til?" Spurgte den hæse stemme igen. Jeg så op i nogle grønne øjne, der tilhørte drengen fra det der band der starede med One et eller andet. Han åbnede med besvær boksen, og kom så endelig ind. Jeg rejste mig op, så snart han kom ind, så han ikke skulle hjælpe mig op igen. Ej, vhor var det altså pinligt! Jeg begyndte at rødme igen, og søgte i flugt hos Cobra der havde givet sig til at spise af sit hø igen. Det var næsten utroligt, at der stadig var mere tilbage.

"Er det din hest?" Spurgte han lidt efter, da jeg ikke havde svaret på hans foregående spørgsmål. Jeg nikkede, og jeg så ham smile.

"Du må altså virkelig undskylde, jeg gjorde det ikke med vilje, jeg var bare bange for at du sov, så det kunne være at du faldt ned, men øhh... Det gjorde du jo aå alligevel." Han så ned i jorden, og bagefter op på mig. Jeg kunne ikke lade være med at smile.

"Det gør ikke noget, du kunne jo ikke vide, at jeg ville reagere på dne måde." sagd ejeg med et smil. Han gengældte mit smil, og stak hånden frem, som jeg tog med det samme.

"Jeg hedder Harry." Sagde han. Harry, ja det var dét! Jeg burde have vidst det.

"Hej Harry, jeg hedder Katherine, men du kan bare kalde mig Kath elle Kathy, det er det jeg normalt bliver kaldt." Jeg smilede til ham, og tog noget hår der var smuttet ud af fletningen bag om øret.

"Dejligt at møde dig igen Kath." Han smilede til de andre.

"Hvad hedder din hest?" Spurgte han videre.

"Cobra." Sagde jeg, og kløede ham stille på mulen. Bagefter gennede jeg blidt Harry ud af boksen, og fulgte efter ham. Jeg lukkede boksdøren, og sørgede lige for at den var ordentligt lukket, for hvis ikke kunne Cobra godt finde på at skubbe boksdøren op, og spise alt foderet, og så ville han sansynligvis dø. og det var der jo ingen der havde lyst til skete.

"Har du fået noget at spise?" Spurgte jeg, og kiggede hen imod haven. Han rystede på hovedet.

"Nej, drengene og jeg var lige ude at gå en tur. Vil du med over og spise?" Jeg nikkede, men tænkte mig lidt om.

"Øhm, måske skulle jeg gå i bad. Du ved, jeg var ved t falde i søvn på en hest" Jeg smilede skævt, og grinede så lidt.

"Okay" Sagde han. Vi fulgtes ad ud i haven, hvor der ikke var sådan helt vildt mange mennesker tilbage. Harry gik hen til drengene, der sad ved et lille bord, lidt væk fra de andre. Han vendte sig om, og vinkede til mig. Jeg vinkede igen, og skubbede udedøren til side, så jeg kunne komme indenfor. Nu skulle jeg bare skynde mig i bad!

--------

Hej AAAALLLLLLEEEEE!!! :P

Det var så det 2. kapitel.

Hvad syntes i?

Håber i kan li' det :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...