What if.. ~1D~

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2013
  • Opdateret: 5 nov. 2014
  • Status: Færdig
Kath er 16 år gammel. Hun bor på en kæmpe gård, hvor de har både heste, køer, hunde og katte. Der er årligt åbent hus, og alle er inviteret. I løbet af dagen støder hun på fem drenge, den ene hjælper hende, og den anden kan hun huske at hun har set i tv. Om aftenen er der fest på gården, og Kath bliver alene med Harry Styles. Under hede kys fortæller han, at han har en kæreste. Det ender dog alligevel med at de er sammen, og tror ikke at der er nogen skade sket. Indtil Kaths bedste veninde skal vise sin nye kæreste frem, der viser sig at være Harry Styles. Hvad sker de, når de to finder ud af at kæresten er den bedste veninde? Vil de holde op med at se hinanden? Vil veninden finde ud af det? Hvad sker der, hvis hun finder ud af det? *Læsning på eget ansvar*

22Likes
31Kommentarer
6802Visninger
AA

18. Kapitel 17 = They took my baby!

 

"They took my Baby!"

Kapitel 17

9 uger henne

Efter flere timers vandring frem og tilbage på gangen, kom en læge endelig hen til os. Han havde et halvt bekymret udtryk i ansigtet, men et glad smil klasket på læberne, hvilket gjorde at jeg fik en bekymret rynke mellem brynene, kunne jeg mærke. Han kom helt hen til os, og stillede sig foran mor og far. Hans smil blegnede, og han fik et alvorligt udtryk i ansigtet. Allerede før han åbnede munden og udtalte ordene, vidste jeg at hvad end han var ved at sige, ville det hverken gøre mig, eller Becca glad.

"Jeg er meget ked af at fortælle at der er sket det sørgelige, at jeres datter har aborteret. Hun har haft mange stressproblemer på det seneste kan jeg se ud fra hendes fil, hvilket har gjort at barnet ikke kunne vokse ordentligt. Hun har heller ikke fået den ordentlige føde, eller søvn som hun burde have fået, og alt tyder på, at det er grunden. Hun ser ud til at klare sig godt, men hun vil nok være meget bedrøvet her de første par dage. Det kan være rigtig svært at miste et barn, selv hvis det barn ikke har set dagens lys endnu. Vi beholder hende herinde nogle dage til, for at være sikker på, at alt går fint. Jeg er meget ked af det. Vi har givet hende noget smertestillende.." Mere hørte jeg ikke, for jeg begyndte lige så stille at gå væk fra dem. Ingen af dem lagde mærke til at jeg gik, og jeg havde egentlig også mest bare lyst til at være alene. Becca havde aborteret. Hun ville ikke få et barn. Hun var ikke gravid mere. Becca skulle ikke have et barn. Hun var ikke gravid. Jeg kunne mærke tårerne presse sig på. Af en eller anden grund gjorde det mig unormalt ked af det, at jeg var den eneste, der var gravid. Og jeg var gravid. Det var der ingen tvivl om. Mor og far var kommet efter en halv time, der havde været kø, sagde de. Heldigvis havde jeg fået vasket brækket op. Jeg gik ned af gangen, på vej hen til Beccas stue, da jeg endnu en gang kunne mærke den kvalme fornemmelse, og skyndte mig så ud på toilettet, hvor jeg brækkede mig voldsomt i toilettet. Jeg kunne ikke lade være med at græde nogle få tårer, inden jeg tørrede mig om munden og gik ud igen. Jeg gik lige så stille hen til stuen, og gik ind. Der var kun en seng som var optaget, og i den lå Becca. Hun så lille og forskræmt ud som hun lå dér, med rødsprængte øjne, der træt så sig omkring. Tårerne løb ned af kinderne på mig, da jeg kom helt hen til hende. Hendes lyse hår lå fladt over hendes bryst, der var ligesom ikke noget glans i. Det var helt dødt. Selvom at hår egentlig ikke kan leve, så virkede hendes hår bare så..  Forladt. Dødt. Et hulk satte sig fast i min hals, og da det endelig kom op, blev det alt for højt, hvilket fik Becca til at kigge hen på mig. Hun forsøgte ikke en gang at smile. Hun forsøgte ikke en gang. Det fik mig til at græde endnu mere, og jeg følte at jeg fuldstændig brød sammen. Der var et eller andet, som var meget mærkeligt her. Hvorfor græd jeg? Det var ikke mig, der havde mistet mit barn. Jeg samlede mig sammen, og gik hen, og tog hendes hånd. Den var helt koldt, men jeg forsøgte at lade være med a tænke over det. Endelig lod hun hendes mundvige glide kort opad i et forsøgende smil, og jeg smilede tilbage til hende, igennem sløret af tårer. Jeg forsøgte hurtigt at blinke dem væk, og det gik sådan nogenlunde. Så lænede jeg mig ned, og omfavnede hende. Hun lå helt stille, og trak vejret så stille, at jeg næsten ikke kunne høre det. Men så pludselig kom det. Hendes skuldre begyndte at ryste helt voldsomt, og hun brød ud i gråd. Jeg knugede hende ind til mig, og hun holdt krampagtigt fast i mig. Hendes negle bores sig ind i min ryg, men jeg forsøgte at lade være med at tænke over det.

"Mit.. Mit barn! De.. D-de tog mit barn! Mit lille barn!" Hulkede hun. Det var så lavt, at jeg næsten ikke kunne høre hvad hun sagde, men på en eller anden måde hørte jeg det alligevel. Mine tårer kom frem igen, og denne gang gjorde jeg ikke noget for at holde dem tilbage, de havde bare brug for at komme ud. Jeg lagde mig forsigtigt ned i sengen ved siden af hende, og vi holdt bare om hinanden. 

-------

Heeej!

Jeg undskylder virkelig meget den lange ventetid, og det mega korte kapitel, men jeg kunne ikke rigtig komme videre, og så tænkte jeg at det var bedre bare at lægge de ud. 

Såååh, hvad tror I der vil ske nu, hvor vi har fundet ud af at Becca har aborteret?

Tror I at de finder ud af at Kath er gravid? o.O

I skal lige vide, at der kommer nogle kapitler her, hvor hun er 3 måneder henne, for der sker ret mange vigtige ting lige nu her, og så hopper jeg nok nogle måneder over, hvor man bare kort fortalt får at vide hvad der sker. 

Håber ikke at I bliver sure på mig, over den korte længe, og ventetid :/

- A.K.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...