What if.. ~1D~

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2013
  • Opdateret: 5 nov. 2014
  • Status: Færdig
Kath er 16 år gammel. Hun bor på en kæmpe gård, hvor de har både heste, køer, hunde og katte. Der er årligt åbent hus, og alle er inviteret. I løbet af dagen støder hun på fem drenge, den ene hjælper hende, og den anden kan hun huske at hun har set i tv. Om aftenen er der fest på gården, og Kath bliver alene med Harry Styles. Under hede kys fortæller han, at han har en kæreste. Det ender dog alligevel med at de er sammen, og tror ikke at der er nogen skade sket. Indtil Kaths bedste veninde skal vise sin nye kæreste frem, der viser sig at være Harry Styles. Hvad sker de, når de to finder ud af at kæresten er den bedste veninde? Vil de holde op med at se hinanden? Vil veninden finde ud af det? Hvad sker der, hvis hun finder ud af det? *Læsning på eget ansvar*

21Likes
31Kommentarer
6000Visninger
AA

15. Kapitel 14 = He has NOTHING to do with this! - He has EVERYTHING to do with this!

 

"He Has NOTHING to do with this!-" "-He has EVERYTHING to do with this!"

 

Kapitel 14

Hun vidste det. Hun vidste det. Liberty vidste at jeg havde været sammen med Harry. Hun vidste det. Der var fuldstændig stille i stuen. Det var som om at selv naturen holdt vejret, for at se hvad der skete her. Jeg klemte mine øjne hårdt sammen et kort øjeblik, for at skubbe det hele lidt på afstand. Hvis bare jeg kunne skrue tiden tilbage, til den dag, hvor Faith havde overfaldet mig for sjovt, og Harry så var kommet og hjulpet mig væk fra ham, fordi han troede at det var alvorligt. Jeg huskede tilbage til dengang, hvor Harry havde forskrækket mig, da jeg sad - lå - på Cobra, og jeg var faldet ned fra den. Tilbage på første gang vi kyssede hinanden, og han fortalte at han havde en kæreste. Tilbage på den dag, hvor jeg kom for sent til bussen, og Harry så samlede mig op, og kørte mig i skolen. På alle vores minder. En mumlen fik mig til at åbne øjnene, og kigge over på Liberty, der havde tørret sine tårer væk, men det havde efterladt nogle sorte striber hen imod ørerne, på grund af mascaraen. Hendes øjne lynede mod mig, og det samme gjorde Harrys. Hvis det var bogstaveligt, ville jeg nok ligne noget nær en stegt kylling nu.

"Hvad? Hvad sagde du?" Spurgte jeg, for jeg havde virkelig ikke hørt hvad hun havde sagt.

"Hvordan FANDEN kunne du gøre det her imod mig!?" Hvislede hun rasende ud mellem sammenbidte tænder.

"Hey, det var da også Harry!"

"- Hvor VOVER du at skyde skylden over på HARRY! Som OM han har gjort noget GALT! Jeg vil VÆDE med at det var DIG der forførte ham om bag lyset, og på den måde var mig utr" "-LIBERTY! Du KENDER MIG!"

"NEJ! Jeg kender HARRY! Jeg kender ikke dig! Hvordan, kunne du gøre sådan noget?" Skreg hun, men det gjorde ikke noget.

"LIBERTY! Nu FUCKING stopper du! Det var HARRY der kom til mig igen! Det var HARRY der var dig utro! JA, jeg var dig også utro, men det var HARRY der STARTEDE!"

"- Du gjorde ikke noget for at stoppe mig!" Råbte Harry, det var første gang han sagde noget.

"Nej, for jeg kan jo godt LIDE DIG!" Skreg jeg, og satte mig grådkvalt ned i sofaen, med hænderne for øjnene, og begyndte at græde voldsomt.

"Jeg elsker dig, og det har jeg gjort lige fra starten, men du lagde aldrig mærke til det." Hulkede jeg så slemt, at jeg ikke var sikker på, at han kunne høre det.

"NEJ! Nu må du ikke vende det her over på dig, din EGOISTISKE KÆLLING! BITCH, LUDER, SO, IDIOT, SKID, LORTE PIGE, KÆLLING, FUCKING, FUCKING, FUCKING KÆLLING, JEG HADER DIG!" Skreg Liberty, så vi igen kiggede på hende.

"Harry, gå!" Råbte hun så.

"Nej, han skal blive!" Svarede jeg stædigt for ham.

"Han har ikke noget at gøre med det her!" "- Han har ALT at gøre med det her!" Skreg jeg, og der blev helt stille.

"Giv mig.. Giv mig noget tid!" Sagde Liberty så til sidst, helt utydeligt, da der havde været stille i lang tid. Mit blik faldt på hende, og så at tårerne trillede ned af kinderne på hende, og så gik hun ind på soveværelset, og lidt efter kunne man høre lyden af døren der låste. Vi var helt stille, ingen af os sagde noget. Til sidst satte Harry sig ned i sofaen ved siden af den jeg sad i, og sukkede. Normalt ville han vel have sagt undskyld eller sådan noget, men der kom ikke noget. Til sidst var det mig, der sagde noget.

"Jeg er gravid." Og ikke mere. Han svarede ikke, han viste ingen tegn på, hvad han følte for det. Klokken var lidt over tre om natten, da vi kunne høre låsen klikke fra, og døren gik op, så den stod på klem. Liberty kiggede ud.

"Harry?" Hviskede hun, sikkert fordi hun ikke havde mere stemme tilbage. Eller i hvert fald ikke særlig meget.

"Ja?" Svarede Harry træt, hans stemme var endnu mere hæs end normalt, og det tændte virkelig bare et eller andet i mig. Kath, ikke nu!

"Kan du godt lide hende?" Hviskede hun med frygt i stemmen. Jeg spidsede ørerne, for jeg ville virkelig gerne vide det her.

".. Nej.. Jeg ved det ikke," svarede han mat, og hjertet sank i maven på mig.

"Kan du godt lide mig?" Hendes stemme skælvede fælt nu, og jeg var næsten sikker på at hun græd. Og da hun ikke fik svar, begyndte hun i hvert fald at græde. Hun hulkede forfærdeligt, og snøftede som bare fanden. Jeg havde den vildeste trang til at gå hen og lægge armen rundt om hende.

"Du sagde.... At du.. Elskede.. Mig.." Hulkede hun.

"Jeg siger så mange ting, Liberty!" Svarede Harry vredt, hvilket fik Liberty til at græde endnu mere.

"Hvor længe har det stået på?" Spurgte hun så.

"Det har jeg sagt. Siden sommerferien." Mumlede jeg. Det eneste man kunne høre, var Libertys hulken, og ellers ikke noget.

"Liberty. Jeg.. Jeg er virkelig ked af det!" Hviskede jeg,

"- Gu' fuck i helvede er du ked af det! Endelig kunne du få noget, som jeg ikke havde. Men ved du hvad? JEG HAVDE HAM FØRST!" Skreg Liberty, og rejste sig op med et sæt. Jeg rejste mig også op, og vendte mig mod Harry, der også rejste sig op.

"Jeg anede ikke at folk kunne være så onde mod hinanden Harry, før jeg mødte dig. Før jeg mødte dig, havde jeg aldrig nogensinde sagt en løgn. Jeg havde aldrig gjort noget forkert."

"Nååh, ja, det hele er min skyld, det er jo KLART!" Råbte Harry irriteret.

"JA!" Skreg jeg tilbage.

"HEY! Jeg har en idé! Harry, du kan jo ikke bestemme dig, så hvad med at vi fuldstændig overlader det hele til dig? Vi går hvert til sit, og så den første af os du kontakter skal du være sammen med. Så må vi se, om u overhovedet kontakter nogen af os!" Sagde Liberty bestemt.

"FINT" Skreg jeg, greb min mobil, løb ud i gangen, tog mit tøj og sko på, og løb udenfor. Jeg var ligeglad med at jeg ikke fik mit tøj med, jeg havde så meget andet derhjemme. Jeg fandt fumlende min mobil frem, og gik straks ind under kontakter, hvor jeg tøvende trykkede på navnet. Det skramlede lidt i den anden ende, før jeg kunne høre den velkendte stemme,

"Det' Becca?" Først kunne jeg slet ikke sige noget, og nogle få hulk slap ud, men jeg tørrede hurtigt de tårer væk, der fulgte med.

"Er du alene?" Spurgte jeg lidt hakkende, på grund af kulden, og den uendelige sorg, der borede sig op inden i mig.

"Kath?" Udåndede hun, eller hvad man nu siger.

"Er du alene?" Spurgte jeg igen, og skuttede mig. Jeg så mig omkring. Sne. Nogle små vatlag af sne dalede ned fra den næsten sorte himmel, som var pyntet godt og grundigt med skyer.

"Ja. Ja, hvad er der sket? Græder du?" Spurgte hun bekymret.

"Kan.. Kan.. Kan du måske hente mig?" Hulkede jeg ind i mobilen, og jeg blev næsten helt bange for, om hun overhovedet havde hørt det.

Men lidt efter kunne jeg høre hendes stemme råbe til de andre, at hun lige ville køre en tur, og at de ikke skulle vente oppe for hende.

Og så lidt efter, kunne jeg høre hende starte bilen.

"Hey, hvad er der sket? Hvorfor skal jeg hente dig?" spurgte hun, stadig bekymrende.

"...Vi.. Vi.. Vi taler.. Bare.. Om.. Det.. Når du.. D-d... Du komm.. Kommer...." Hulkede jeg.

***

Da hun endelig kom, var jeg slet ikke i stand til at snakke, for jeg var så træt, og så kold. Hun blev vidst noget overrasket over, at jeg sad på en bænk cirka 500 meter fra sommerhuset. Hun  havde været herude nogle gange, og vidste vidst godt, hvor det lå henne. Hun hjalp mig indenfor da vi kom hjem, og heldigvis virkede det til, at alle andre var gået i seng. I stedet for at gå ind på sit eget værelse, gik hun med ind på mit. Jeg havde ikke lyst til at skifte tøj, imens hun så på, for det kunne jo være at hun opdagede den lille bule på min mave, så i stedet satte jeg mig bare ned i sengen, med alt mit tøj på. Selvfølgelig ikke med mine sko på, dem havde jeg taget af nedenunder i gangen. Jeg lagde dynen over mig, men med mine arme ovenpå, og så på Becca, der stille satte sig ned i fodenden af sengen. Vi var helt stille, så jeg gav mig til at pille lidt ved en frynse i min dyne. Becca tog en dyb indånding, og jeg kiggede op på hende. Jeg kunne se, at hun skulle til at sige noget, så jeg sank en klump, og sænkede hovedet igen.

 

--------------

Heeeeej!

Såå, kom det nye kapitel ind!

Uhh, hvad tror i så, der sker nu? (;

I må meget gerne skrive hvad du/i syntes om den, det ville gøre mig så GLAAAAD :D

Jeg håber i kan lide den (;

Husk at Like XD

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...