What if.. ~1D~

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2013
  • Opdateret: 5 nov. 2014
  • Status: Færdig
Kath er 16 år gammel. Hun bor på en kæmpe gård, hvor de har både heste, køer, hunde og katte. Der er årligt åbent hus, og alle er inviteret. I løbet af dagen støder hun på fem drenge, den ene hjælper hende, og den anden kan hun huske at hun har set i tv. Om aftenen er der fest på gården, og Kath bliver alene med Harry Styles. Under hede kys fortæller han, at han har en kæreste. Det ender dog alligevel med at de er sammen, og tror ikke at der er nogen skade sket. Indtil Kaths bedste veninde skal vise sin nye kæreste frem, der viser sig at være Harry Styles. Hvad sker de, når de to finder ud af at kæresten er den bedste veninde? Vil de holde op med at se hinanden? Vil veninden finde ud af det? Hvad sker der, hvis hun finder ud af det? *Læsning på eget ansvar*

21Likes
31Kommentarer
6027Visninger
AA

14. Kapitel 13 = His eyes shone with compassion, despite he had no idea what was wrong with me

 

"His eyes shone with compassion, despite he had no idea what was wrong with me."

 

Kapitel 13

Jeg tror det var sollyset, det vækkede mig. Jeg åbnede øjnene, og rejste mig op. Men da jeg så testen, satte jeg mig ned igen, og hulkede. Jeg sad og tænkte i lidt tid, inden jeg endelig fik taget mig sammen til at rejse mig op, og stod så lidt. Der gik en kuldegysning igennem mig, og jeg opdagede at jeg frøs. Men det var jo heller ikke så underligt her i december. Hey vent.. December... Det var juleaftensdag i dag. Det måtte betyde, at mor og far var hjemme. Danny ville komme senere, men Mike, Jeanett og Lauren skulle holde jul hos Jeanett's familie. Jeg tog en dyb indånding, og gik så hen til spejlet. Jeg løftede lidt op i den store t-shirt jeg havde på som nattøj, og kiggede på min mave inde i spejlet. Det var helt ufatteligt, at jeg ikke havde lagt mærke til den lille bule før. Så var der vel en grund til, at kjolen havde været så stram i går. Men det var bare så mærkeligt, at jeg ikke havde opdaget noget. For den kunne jo ikke ligefrem være kommet over natten. Jeg lukkede mine øjne, tog en dyb indånding, åbnede dem igen, og gik så hen til mit skab, hvor jeg fandt nogle løse joggingbukser, og en stor sweater. Selvom at min mave ikke var spor stor, så ville jeg ikke risikere at de andre lagde mærke til den. Åhh nej, hvad nu hvis Becca havde opdaget den, da hun krammede mig for en uge siden? Åhh nej, åhh nej! Jeg blev nødt til at tage en dyb indånding, for ikke at flippe ud, da jeg listede mig ud af døren. Klokken måtte være rimelig meget, siden jeg kunne blive vækket af solen. Det var trods alt december måned. Jeg kom nedenunder, og tjekkede uret der hang ude i gangen. Lidt i halv tolv. Jeg smilte, hvorfor vidste jeg egentlig ikke. jeg gik ind i køkkenalrummet, og fandt Becca, Mathias og mor stå og lave konfekt. Far var ikke til at se nogen steder, men han var sikkert ude ved dyrene.

"Godmorgen" Sagde jeg hæst, som om jeg havde drukket mig fuldstændig i hegnet i går. Det havde jeg nok også, bortset fra den der lille detalje med, at jeg kunne huske alt hvad der var sket til festen. Min hæse stemme mindede mig om Harrys stemme, og det fik mig hurtigt til at blinke, for ikke at græde. Igen. De kiggede op, og smilede alle og besvarede, undtagen Becca. Var hun virkelig stadig sur på mig? Og det gav mig så lyst til at græde igen, fordi vi blev 'uvenner' på grund af at jeg var min bedste veninde 'utro' med hendes kæreste, Harry. Harry som jeg var ulykkeligt forelsket i, for som sagt var han min bedste venindes kæreste, han havde brugt mig i et halvt år, og havde ikke på noget tidspunkt vist tegn på at han kunne lide mere ved mig end min krop. Og nååh, jo, hvordan kunne jeg dog glemme det? Jeg havde hans barn inde i min mave. Det hele var faktisk lidt ironisk, det hele. Og bed mig virkelig ikke om at forklare mere om det, please?

"Hvad laver i?" Åndssvagt spørgsmål, jeg ved det. Jeg fandt min mobil frem, og så at jeg havde fået et ubesvaret opkald, og tre beskeder. Jeg sukkede, og kiggede bare lidt på den.

"Konfekt. Vil du være med?" Spurgte mor med et smilende ansigt.

"Lige et øjeblik, jeg skal lige ringe til en," Sagde jeg, og satte mig hen i sofaen. Jeg fandt min mobil frem igen, og gik ind under beskeder. En af beskederne var bare én af dem der man nogle gange får, når man har modtaget et ubesvaret opkald. Jeg gik ind under de to andre. Fra Liberty. Den første af dem var sendt kort efter at jeg var gået i nat,

Nuuught, Harry sagde for første gang VIRKELIG at han elsker mig! Looove him! <3<3 Jeg fik kvalme. Sådan bare.. kvalme. Han havde igen sagt til hende, at han elskede hende. Og jeg elskede ham. Okay, måske ikke, young love, du ved hvad jeg mener. Jeg kiggede hurtigt ned på den seneste sms. Den var sendt her til morgen.

Heii muss :) Jeg har noget fantastisk jeg gerne vil fortælle dig og Harry, og derfor inviterer jeg jer til en overnatning, i mine forældres sommerhus ude ved vandet. Fuuck det er lang tid siden jeg sidst har været derude! Der skulle blive rimelig koldt her de næste dage, men det gør ikke rigtig noget, hvad med i overmorgen, til dagen efter? Det kunne blive sååååå hyggeligt! P.s. Merry Christmas<3<3  Jeg tog en dyb indånding, før jeg vendte mig mod mor.

"Moar?" Spurgte jeg.

"Ja?"

"Må jeg tage i sommerhus med Liberty og Harry i overmorgen til dagen efter?" Liberty ville helt sikkert få en mistanke, hvis jeg sagde nej. Jeg havde været med derude maaange gange, og jeg havde elsket det. Alle gangene. Så hun ville nok finde det rimelig mærkeligt, hvis jeg pludselig sagde nej.

"Jamen skat, det er jo lige imellem Nytår, og -. Nej vent skat, bare tag af sted du, du er jo hjemme inden nytår, ikke?" Jeg nikkede, og kiggede ned igen.

"Ej hvor hyggeligt! Så kan i rigtig bare hygge jer, hva?" Spurgte hun, og grinede lidt. Jeg kiggede op, og så at Mathias smilede, og var der ikke en lille antydning af et smil der, på Beccas læber?

"M-hmm." Svarede jeg, rejste mig op, og gik hen til dem, for at være med til at lave konfekt.

***

"Kath, er det okay at du sover herinde, og så sover Harry og jeg inde i soveværelset?" Spurgte Liberty, da vi skulle til at finde vores tasker og det frem. Jeg kiggede mig rundt i den lille stue, og nikkede hurtigt. Det var da helt okay at jeg lå herinde, imens de så kunne ligge derinde, og.. Helst ikke flere detaljer, tak!

"Okay, godt, tak!" Sagde hun så, og smilede over hele ansigtet. Harry kom forbi mig med hendes og sin egen taske, og sendte mig et kort blik. Jeg sendte ham en antydning af et smil, men han så det ikke, og ellers ignorerede han mig bare. Sikkert det sidste. Juleaften havde været helt perfekt, mine forældre havde fået mig på andre tanker end Harry og barnet, og vi havde bare hygget os. Den 25. havde vi fået en masse gaver, og så var det ligesom bare blevet i dag. Det havde været utrolig akavet i bilen, for Harry havde kørt den, imens han sad og flettede fingre med Liberty, der sad på passagersædet. Og jeg havde siddet bagved i midten, så jeg kunne se dem hele tiden. Af en eller anden grund følte jeg, at Harry gjorde det med vilje. Hvorfor, ved jeg egentlig ikke. Jeg fandt min taske frem, og stillede den ved siden af sofaen, som jeg satte mig ned i. Lidt efter kunne jeg høre et hvin, og så nogle skrig for sjovt. Jeg rullede med øjnene, men fik kvalme, da jeg hørte Libertys stemme,

"Nej Harry, ikke nu, ikke på den her overnatning! Kath er jo lige derinde!" Sagde hun, og jeg tror ikke det var meningen at jeg skulle høre det.

"Det.. Det gør ikke noget, jeg var alligevel ved at gøre mig klar til at gå en tur!" Kunne de høre, hvor meget min stemme skælvede? Jeg hørte Libertys fnisen igen, og så råbte hun et 'okay'. Jeg var sådan rimelig hurtig til at få mine støvler på, samt min jakke, mit halstørklæde, min hue og mine handsker. Man kan aldrig være for forsigtig, vel? Så gik jeg ud af døren, og kiggede mig lidt omkring. Hvor skulle jeg gå hen? Et stykke væk kunne jeg høre lyden af havets bølger der skvulpede mod kanten af sten eller lignende, og bestemte mig for at gå den vej. Jo nærmere jeg kom, jo højere lød bølgernes brusen. En iskold vind tog fat i nogle lokker af mit hår, og bød dem op at danse. De dansede rundt, og rundt, rundt omkring mit hoved, men jeg orkede ikke at gøre noget ved det. Jeg forsøgte at skubbe alle mine følelser væk, og bare gå og være tom i stedet. Jeg kom ned til havet. Der var endnu koldere hernede, og helt instinktivt trak jeg jakken tættere på mig. Der var ikke andre mennesker på stranden, undtagen nogle børn, der legede i sneen. Jeg kunne mærke et hulk slippe igennem mine læber, men jeg var for følelsesløs til at lægge mærke til det. Som om mine følelser rev og led i mig, og alligevel var de der ikke. Indviklet, jeg ved det godt. Jeg gik i nogle timer, vil jeg regne med. Af en eller anden grund begyndte tårerne at trille ned af kinderne på mig. Hvorfor? Fordi jeg var håbløst forelsket i min bedste venindes kæreste. Så enkelt er et. Og så også fordi, at jeg skulle have hans barn. Men den detalje blev jeg ved med at forsøge at glemme. Jeg gik op imod huset igen, da det havde været mørkt i et stykke tid. Jeg stillede mig med armene mod en lygtepæl, og hovedet ned af, og trak vejret dybt nogle gange.

"Er du okay, unge frøken?" Jeg fór tilbage, og tørrede hurtigt mine tårer væk, og nikkede så til den gamle mand der stod lidt væk fra mig. Hans øjne strålede af medlidenhed, trods han ikke anede, hvad der var galt med mig.

"Nej, alt.. Alt er fint!" Sagde jeg, og forsøgte at sende ham et smil hvorefter jeg vendte mig om, og begyndte at gå hen imod det mørkegrønne træ-sommerhus. Manden havde set rimelig skeptisk ud, inden jeg vendte mig rundt, men det kunne jeg ikke gøre noget ved lige nu. Jeg stillede mig foran døren, hvor lyset strømmede ud fra, tørrede mine tårer væk, og tog endnu en dyb indånding, før jeg tog fat om håndtaget, og gik ind. Varmen strømmede ind og omfavnede min kolde krop, og jeg gøs kort, over den hurtige omvæltning fra koldt til varmt. Varmen blussede op i mine kinder, og jeg var ikke langsom til at få mit tøj af, undtagen mit halstørklæde, og selvfølgelig mit normale tøj; En stor sweater, cowboybukser og store uldsokker, der varmede mine fødder fuldstændig. Jeg tøvede lidt, før jeg trak ned i håndtaget, og gik ind i stuen. Jeg havde virkelig lyst til at gå ud igen, men det ville være underligt. Til venstre for mig stod Liberty foran det gamle gaskomfur, og lavede et eller andet mad. Bag hende stod Harry og holdt om hende, imens han blidt kærtegnede hendes hud. Hans hoved hvilede ved hendes hals, hvor han til tider plantede nogle blide kys. Han havde rørt ved mig på den samme måde. Kath, nej, ikke tænke mere over det dér! Jeg sank en klump, og lukkede døren for at anmelde min ankomst. De vendte straks deres ansigter hen imod mig, Harry kiggede dog bare hurtigt væk igen, imens Liberty smilede varmt, til mig, men jeg kunne alligevel ane en lille skuffelse bag hendes smilende øjne.

"Det var heldigt at du kom hjem, vi var lige ved at blive urolige for dig!" Sagde hun, men hendes øjne afslørede noget andet. De havde sikkert ikke skændet mig en tanke. De havde kun været opslugt af hinanden. Måske var Harry virkelig forelsket i Liberty. Måske elskede han hende virkelig. Jeg smilede til dem , og satte mig hen i sofaen, hvor jeg begyndte at læse. En halv time senere satte vi os til bords, og begyndte at spise i tavshed. Jeg sad på den ene side af bordet, hvor Liberty og Harry sad på den anden side, ved siden af hinanden. Der var en akavet stemning, eller også var det bare mig. Jeg syntes det var akavet. Meget. Til sidst slog Liberty hænderne sammen, og fik vores begges opmærksomhed, sikkert som hun havde planlagt. Hun smilede over hele ansigtet, og kiggede skiftevis på os.

"I er nok begyndt at undre jer over, hvorfor i er her. Og det skal i vide nu; Vi tror måske at jeg er gravid!" Udbrød hun lykkeligt. Jeg kunne mærke kvalmen stige op igennem mig, og skyndte mig ud på toilettet, hvor hele middagen røg op. Jeg brækkede mig fælt, og da jeg endelig kunne rejse mig op igen, havde jeg en forfærdelig smag i munden. Der var ikke nogle der var kommet ud til mig, og jeg kunne høre deres lavmælte snak ude i køkkenet. Jeg sank en klump, og gik hen til vasken. Dér skyllede jeg min mund grundigt, og børstede mit hår, tog en dyb indånding, og gik ind til dem igen.

"Undskyld. Det er da.. En.. Glædelig nyhed!" Mumlede jeg, da jeg havde sat mig ned. Hvorfor jeg havde kastet op, vidste jeg ikke. Om det var fordi at Liberty troede at hun var gravid, hvilket ville sige at hun havde været i seng med Harry, eller om det bare var fordi jeg var gravid, vidste jeg ikke.

"Ja, jeg er så lykkelig! Min mor købte en test til mig, så jeg tænkte at jeg ville prøve den nu!" Smilede hun, og rejste sig, hvorefter hun gik ind i soveværelset, kom tilbage med en lille æske, og gik ud på toilettet. Jeg vendte mig mod Harry, hvis øjne lynede mod mig.

"Du kunne godt have gjort det lidt mere diskret, syntes du ikke?" Spurgte han hånligt, og lænede sig tilbage i stolen. Jeg kunne mærke en slags vrede stige op i mig.

"Nåh, undskyld, det er jeg virkelig ked af! Jeg skulle jo have lukket døren efter mig, så i ikke skulle høre på mig, når jeg kastede op!" Mumlede jeg ironisk, og Harry rullede øjne.

"Ja tak, det ville være dejligt!" Svarede han irriteret, og kiggede ned i bordet. Hvordan kunne vi blive så meget uvenner på så kort tid? For en uge siden var det hele lyserøde hjerter, og kærlighed, kærlighed, og så videre, og så videre.

"Hvorfor er du så sur på mig? Det er da dig, der gjorde MEST forkert!" Råbte jeg pludselig, og både Harry og jeg blev helt forskrækkede.

"Jeg er sur på dig, fordi du bare hele tiden har været en kælling overfor os! Det kan godt være, at Liberty ikke har fattet det endnu, men du har SKIDE meget imod os! Du går ud og KASTER OP, når hun fortæller at hun er gravid, du burde da i det mindste vise en LILLE SMULE medmenneskelighed, i stedet for bare at være en egoistisk so, der kun tænker på sig selv!" Råbte han endnu højere, men det tænkte vi vidst ikke over. I stedet rejste mig irriteret op, og det samme gjorde Harry.

"Er JEG egoistisk!? Det er da DIG der ville sige det til hende SELV, du ville IKKE have at JEG skulle sige det til hende, fordi så virkede du som en mega dårlig kæreste! Men ved du hvad? Du begyndte allerede med at være en dårlig kæreste for et halvt år siden, hvor du tog med dit band hen til et åbent hus, reddede en pige fra sin egen hund der bare ville lege, bød hende op at danse, og havde SEX med hende! Du er fucking verdens VÆRSTE kæreste, vil jeg sige dig! Ja, så kan det godt være at jeg er verdens værste veninde, men hvad er værst, eller bedst?!?" Råbte, næsten skreg jeg. En lyd fik os begge til at kigge hen imod toiletdøren, hvor Liberty stod. Hun så helt lille ud, med øjnene fulde af tårer. Tårer, der truede med at flyde ned over de lyse, flotte kinder hvert øjeblik det skulle være.

------------

Sååå, kom det næste kapitel! :D

Hvad syntes i om det?

Hvad tror i der sker nu, hvor Liberty ved det?

Og ved hun det overhovedet?

Like, Like, Like! XD

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...