What if.. ~1D~

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2013
  • Opdateret: 5 nov. 2014
  • Status: Færdig
Kath er 16 år gammel. Hun bor på en kæmpe gård, hvor de har både heste, køer, hunde og katte. Der er årligt åbent hus, og alle er inviteret. I løbet af dagen støder hun på fem drenge, den ene hjælper hende, og den anden kan hun huske at hun har set i tv. Om aftenen er der fest på gården, og Kath bliver alene med Harry Styles. Under hede kys fortæller han, at han har en kæreste. Det ender dog alligevel med at de er sammen, og tror ikke at der er nogen skade sket. Indtil Kaths bedste veninde skal vise sin nye kæreste frem, der viser sig at være Harry Styles. Hvad sker de, når de to finder ud af at kæresten er den bedste veninde? Vil de holde op med at se hinanden? Vil veninden finde ud af det? Hvad sker der, hvis hun finder ud af det? *Læsning på eget ansvar*

22Likes
31Kommentarer
6772Visninger
AA

13. Kapitel 12 = My eyes stared at the signs, couldn't get it to be true. But it did

 

"My eyes stared at the signs, couldn't get it to be true. But it did."

 

Kapitel 12

"Nåh, hvordan er det så at være kendt, Harry?" Spurgte mor, og tog nogle kartofler over på sin tallerken. Harry kastede et blik over på mig, og smilede så til mor.

"Øhm, jeg har faktisk ikke særlig meget imod det. Altså bortset fra at paparazzierne følger hvert eneste skridt jeg tager, så føltes det meget normalt. Selvfølgelig kan det være træls med fansene og det der, men for det meste er de bare virkelig glade og imødekommende." Han smilede igen til hende, men blev afbrudt af Becca der lænede sig lidt ind over bordet.

"Ligesom hende den der fan der kyssede dig i efteråret?" Spurgte hun, og kastede et blik over på mig. Jeg ville ikke ane hvad jeg skulle sige der, men heldigvis havde Harry et svar klar,

"Jo, hun var jo nok lidt for imødekommende."  Og så smilede han lidt bredere til hende. Hun sendte ham et rimelig koldt blik tilbage, og han lænede sig forvirret tilbage i stolen. Jeg tog hans hånd under bordet, og jeg kunne se ud af øjenkrogen at han kiggede på mig, men jeg kiggede bare på mor og far. De sad helt stille og spiste af deres mad, de kiggede ikke engang op. Der var et øjebliks tavshed, inden mor brød den med et falsk host.

"Hvad syntes du om maden, Harry?" Spurgte hun, og tog endnu en mundfuld ind i munden. Han nikkede, og smilede til hende.

"Jo, det smager virkelig dejligt!" Som en bekræftelse tog han en mundfuld ind i munden, og da han havde tygget den, smilede han endnu en gang til hende. Det var virkelig noget han var god til! At smile mener jeg. Han var selvfølgelig også god til andre ting.. Tavshed. Pinlig tavshed. Akavet tavshed. Tavshed. Ren tavshed. Det kan ikke siges anderledes.. Pludselig kunne man høre lyden af nogle der ringede til Harrys mobil, og han så undskyldende rundt på os, og gav os et,

"Det er nok min mor eller sådan noget der lige ville høre hvordan det går, jeg må vist lige hurtigt tage den" Inden han rejste sig fra bordet, og gik ud i gangen. Lidt efter kunne man høre at han gik op af trapperne, og jeg rynkede mine bryn. Gad vide hvem det var? Egentlig havde jeg svaret, men havde bare ikke lyst til at skulle tænke på det. Mor klappede hænderne sammen, så vi alle rettede vores opmærksom mod hende.

"Nåh, han virker da til at være meget sød!" Sagde hun, og smilede over hele ansigtet.

"M-hmm.." Mumlede jeg, og nikkede.

"Det er din første kæreste, er det ikke?" Kom det fra Mathias, der så nysgerrigt på mig, specielt da rødmen spredte sig i mine kinder.

"Han er ikke min kæreste!" Sagde jeg så, og kiggede ned i min mad, som jeg efterhånden havde spist færdig, så jeg bare stirrede ned i min tallerken.

"Jo han er da så! For du rødmer! Han er din kæreste, det er jeg sikker på!" Sagde han, og begyndte at grine. Normalt ville Becca også have sagt noget lignende det, men hun havde ikke sagt et ord til mig, og hun kiggede ikke en gang på mig. Jeg følte mig... Ydmyget..

"Jeg må vidst lige heller se til ham" Sagde jeg, for at få dem til at glemme mig og ham lidt, og rejste mig op. Jeg gik op ovenpå, og kunne høre hans stemme komme inde fra mit værelse.

".. Liberty jeg har ret travlt lige nu, kan vi ikke godt snakke sammen i morgen i stedet?" Jeg kunne høre at han sukkede..

"Jeg elsker også dig" Sagde han lavt, og mit hjerte sagde klik. Han.. Elskede hende?  Sådan direkte elskede hende? Jeg kunne mærke det varme vand stige op i mine øjne, men jeg blinkede kort og fik tårerne til at gå væk, inden jeg tog en dyb indånding, og gik ind til ham.

"Liberty?" Spurgte jeg, og lagde mig i sengen ved siden af ham. Han trak mig op og mumlede et 'Mmmm' inden han blidt kyssede mine læber. Normalt ville jeg nok have udviklet kysset, men jeg vidste hvad jeg blev nødt til at gøre. Derfor trak jeg mig fra ham, og tog en dyb indånding. Han så forvirret på mig, for jeg havde seriøst aldrig afbrudt et af vores kys!

"Harry?" Spurgte jeg, og han nikkede, og satte sig lidt bedre til rette. Han kunne vel fornemme at det der ville komme nu var alvorligt.

"Ja?" Svarede han så.

"Vi.." Jeg tog endnu en dyb indånding..

"Vi bliver nødt til at sige det til hende! Jeg kan ikke holde flere hemmeligheder ud, det kan jeg virkelig ikke! Jeg tror aldrig jeg har løjet før jeg mødte dig, og det havde jeg heller aldrig forestillet mig at jeg ville, i hvert fald ikke i den grad jeg har gjort. Min hverdag er blevet fyldt med hemmeligheder og løgne, og jeg kan ikke en gang tale med min bedste veninde om det! Vi bliver NØDT til at fortælle det til hende, lige meget om hun så kommer til at hade mig resten af mine dage, så er jeg ligeglad, jeg vil bare ikke lyve mere!" Sagde jeg, og fik hektiske røde pletter på mine kinder, fordi jeg helt havde glemt at trække vejret imens jeg talte.

"Så, så, tag det nu roligt! Men må jeg ikke nok have lov til at fortælle hende det til hendes selv først? Jeg er trods alt hendes kæreste!" Sagde han med bedende øjne. Jeg slog ud med armene.

"Og jeg skulle forestille at være hendes bedste veninde! Ingen af os har gjort vores pligt som enten kæreste eller bedste veninde overfor hende. Men jeg forstår dig godt.. Men fortæl hende det please inden lillejuleaften! Der er fest, og vi er begge inviterede. Jeg ved ikke hvad jeg gør ved dig, hvis ikke du har sagt det!" Sagde jeg lidt truende, men jeg kunne ikke holde helt igen, så da han trak mig ned til sig igen, stod jeg ikke imod, og kyssede ham villigt. Men det betød ikke, at jeg ikke havde været alvorlig i mine ord. Jeg mente hvert ord jeg havde sagt.

***

Der var allerede pænt fyldt inde ved festen, da jeg ankom. Harry og Liberty skulle vidst allerede være der sammen med de andre drenge. Udover den første gang jeg mødte dem alle, havde jeg faktisk ikke set drengene, selvfølgelig lige bortset fra Harry. Det ville blive hyggeligt at møde dem igen. Jeg glædede mig mindre til at møde Liberty, for jeg vidste faktisk ikke om Harry havde fortalt hende det endnu. Jeg gik stille rundt i rummet, bland andet fordi jeg ikke var specielt god til at gå i stiletter, og så var det nok ikke det smarteste at tage nogle femten centimeter høje nogle på. De passede bare så godt til min stramme, sorte, lårkorte kjole, at jeg ikke kunne modstå at tage dem på. Jeg fik øje på Liberty, der glad vinkede mig over. Så han havde altså ikke fortalt hende det endnu... Jeg gik tøvende hen til dem, og satte mig ned imellem Liberty og en eller anden dulle med alt for meget makeup på. Hendes mascara var halvvejs tværet ud over hendes ansigt, og sikkert i et forsøg på at prøve at fikse det havde hun lagt et ekstra lag på vipperne, og et tykt lag pudder sad på huden, så den skinnede sådan en klam, gyldenbrun farve. Hun havde opstoppernæse, alt for markerede kindben, en helt skrigende pink læbestift på, der slet ikke matchede med den mørkeblå øjenskygge der lå tungt over hendes øjenlåg. Måske vil nogen syntes at det så godt ud, men jeg syntes bare at det så.. Klamt ud.. Hun havde en skrigende babyblå kjole på, men en udringning der gik ned til hendes navle, og så var der sådan nogle snore ting der holdt den sammen der ved ribbenene. Det forhindrede dog ikke at man kunne se en del af hendes bryster. Helt klart ikke en kjole jeg nogensinde kunne finde på at tage på! Den var nok lidt kortere end lårkort, men det kunne jeg ikke så godt se fordi vi jo sad ned. Harry havde åbenbart sagt til drengene at de skulle lade som om de ikke kendte mig, for de rejste sig alle sammen op, og kom hen og hilste, og Harry gav mig et kort kram, bare sådan et venne et, og satte sig hurtigt ned med armen om Liberty igen. Jeg satte mig med et lydløst suk, og så ud af øjenkrogen, at de gav hinanden et kys, men vendte så hurtigt mit hoved, for at kigge på Niall, der kom gående med en bakke, med shots på. Jeg smilede stort da jeg fik øje på ham, og da han så mit smil, var han ikke længe om at gengælde det. Han satte sig ned ved siden af mig, og stillede bakken på det lille bord.

"Må jeg tage en?" Råbte jeg for at overdøve musikken. Han kiggede først lidt sådan.. Mærkelig på mig. Så nikkede han ivrigt, og smilede stort.

"Selvfølgelig, Du kan bare tage for dig!" Råbte han tilbage tæt ved mit øre, og straks gik jeg i gang med at overfalde shotsene. Jeg. Havde. Virkelig. Brug. For. ALKOHOL! Niall smilede da han så mit 'overfald' og gik derefter så i gang igen. Det var helt utroligt, jeg havde ikke tænkt at han havde købt særlig mange, men efter lidt tid, hvor jeg stadig bare sad og drak, virkede det som om der var sådan rimelig mange.

***

Efter en halv time, trak jeg Niall med ud på gulvet, og vi var vidst begge blevet lidt fulde. Vi dansede, og dansede, og sveden piblede frem på min pande, og jeg blev sådan helt klam-svedig. Jeg tror også at Niall blev helt svedig, men jeg var ikke helt sikker. En gang imellem kiggede jeg over imod Harry og Liberty, men de havde det med bare at sidde og kysse, hver gang jeg så over på dem. Der var et tidspunkt hvor Niall kommenterede det, og efter det stoppede jeg med at kigge derover.

"Det ser næsten ud som om de to turtelduer ikke kan trække vejret, hvis ikke de har deres tunger nede i halsen på hinanden konstant. De går godt nok til den!" Jeg trak vejret dybt ned, og blinkede de tårer væk, der havde sat sig fast på mine tårer. Han havde virkelig ingen følelser for mig. Og da jeg vendte mig om imod Niall igen, smilede jeg, og håbede på at tårerne bare ar væk nu. Han smilede til mig ligesom før, så jeg gik ud fra at de ikke var der længere, og smilede bare lidt brede igen.

***

Klokken var vel omkring tre, da jeg endelig så Harry gå op imod baren, uden Liberty, var jeg hurtigt til at komme med en eller anden undskyldning til Niall om at jeg skulle på toilettet. Da jeg kom hen til Harry, gik jeg forbi ham uden at kigge på ham, men fik fat i hans ærme, og trak ham med, hen imod døren. Han virkede ret så overrasket, men fulgte da med. Jeg trak ham helt udenfor, hvor der stod en ensom pige og røg. Mit humør var pludselig dalet fuldstændig, jeg gik meget bestemt over til pigen, tog hendes smøg, og bad hende at skride. Hun så lidt forundret på mig, men gik da sin vej, og jeg tog et hiv af cigaretten.

"Ryger du?" Spurgte Harry forvirret. Jeg rullede med øjnene, han vidste da godt, at jeg ikke røg.

"Nu gør jeg." Svarede jeg bare, for han burde da kunne regne det ud. Der var stilhed i lidt tid, hvor ingen af os sagde noget, og jeg bare stod og rød. Ikke fordi at det smagte godt, det gjorde det faktisk overhovedet ikke, men fordi jeg sådan følte at jeg blev en stærkere personlighed, som om jeg voksede lidt i værdighed. Jeg ved godt det er åndssvagt, men jeg var fuld, jeg tænkte ikke klart.

"Havde du overhovedet tænkt dig at sige det til hende?" Spurgte jeg til sidst ligeud. Han så lidt overrasket på mig, som om han ikke havde forventet at den ville komme, og så alligevel.  Der var helt tavshed, og jeg kunne ikke stoppe nogle enkelte tårer fra at flyde over, og glide ned af mine kinder. Jeg tørrede dem dog hurtigt væk, og håbede at Harry ikke lagde mærke til det.

"Havde du? Havde du tænkt dig at sige det til hende, Harry?" Spurgte jeg lidt aggressiv, men det var lettere for mig at skjule min gråd på den måde. Og så kom det.

"Det.. Det ved jeg ikke.." Det var næsten uhørligt, men af en eller anden grund hørte jeg det alligevel.

"Det havde du ikke, havde du?" Spurgte jeg, og et lydløst hulk slap over mine læber.

"Harry det.. Det her det går ikke længere. Vi kan ikke længere!" Næsten råbte jeg.

"FINT!" Råbte han højt, og kiggede op på mig, med øjne der så sorte ud af had. Wow, hadede han mig? Jeg sank en klump.

"Kath! Jeg er TRÆT af at du altid skal sige det dér. Ja, jeg ved godt at jeg var en idiot at komme hjem til dig den morgen, for så ville alt det her jo aldrig være sket, det er jo rigtigt. Det er jo mig der er den skyldige, jeg gjorde alting forkert. Jeg var min kæreste utro, og jeg følte faktisk ikke noget for det. Jeg er TRÆT af at u altid skal være ved mig på den måde. Du er ikke en SKID bedre selv, hvorfor fortalte du hende det ikke bare fra starten? I skulle jo forestille at være bedste venin" "- Fordi jeg ikke ville have at der skete noget med DIG! OKAY!? Er du GLAD? Selvfølgelig er det ikke FINT NOK at jeg ikke fortalte hende det, men du BURDE da også gøre bare LIDT ved det SELV! Det er DIG der kysser hende konstant, IKKE MIG! DU er med hende hele tiden, du fortæller hende endda at du ELSKER hende! MEN hvordan kan du gøre det, når du har en anden én på sidelinjen?!? Som du kan komme til lige præcis når det passer dig!" Råbte, næsten skreg jeg, og tårerne piskede ned af kinderne af mig, det hjalp ikke ligefrem, at jeg ikke var ædru.

Harry kiggede på mig med sådan et.. Blik.

"KATH! Det her er FORBI!" Råbte han, og lavede en håndbevægelse, for at understrege sine ord.

"DET VAR ALLEREDE FORBI DEN  DAG DU FORTALTE EN ANDEN, AT DU ELSKEDE HENDE!" Skreg jeg, og vendte mig om, og gik med stædige skridt hjemad. Jeg var så vred over det han havde sagt, at det var den eneste grund til at mine ben kunne bære mig, fik mig hjemad. Cirka tyve minutter efter, gik jeg ind i gangen derhjemme, og heldigvis var der ingen hjemme, så jeg behøvede ikke at bekymre mig om, om der var nogle der kom og så mig med mascara lang ned af kinderne. Jeg gik op på mit værelse, og snøftede. Lige da jeg skulle til at lægge mig ned, vaklede jeg på stiletterne, og faldt ned på jorden. Jeg landede hårdt på et eller andet, men til at starte med gispede jeg, og græd lidt mere, fordi jeg som sagt ikke var helt ædru. Jeg fik min stilet af, og 'masserede' min fod lidt, hvorefter jeg satte mig op på knæ, og tog fat i det, jeg sad på. Da jeg tog det frem, kiggede jeg lidt på det, hvorefter jeg rejste mig op, og gik ud på badeværelset. Da tissede på den lille tap, og lagde den så i vindueskarmen inde på mit værelse. Imens graviditetstesten fandt sir resultat, begyndte jeg at tage mig tøj af, og mit nattøj på. Jeg klumpede meget rundt, og væltede også en enkelt gang, men om så op at stå. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville komme til at bruge testen jeg havde fået af Becca, for noget der virkede som en evighed siden, men helt ærligt, kunne det blive meget værre nu? Jeg fik mit nattøj på, tog en dyb indånding, og gik hen og tog fat i testen. Resultatet fik alt inden i mig til at fryse. Jeg kunne overhovedet ikke bevæge mig, og alt inden i mig gik ligesom i stå. Mine øjne stirrede på tegnene, kunne ikke få det til at passe. Men det gjorde det.

  | |

----------

Sååååh kom der et nyt kapitel! (;

Undskyld for ventetiden, så til gengæld har jeg lavet

et lidt længere kapitel end de normalt er.

Nåh, nu ved i så hvordan Harry har det med hende (eller gør i o.O)

 Hvad tror i der sker, nu hvor hun har fundet ud af at hun er gravid? 

Skriv, Skriv, SKRIV :D

Husk at Like hvis du kan lide den XD

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...