What if.. ~1D~

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2013
  • Opdateret: 5 nov. 2014
  • Status: Færdig
Kath er 16 år gammel. Hun bor på en kæmpe gård, hvor de har både heste, køer, hunde og katte. Der er årligt åbent hus, og alle er inviteret. I løbet af dagen støder hun på fem drenge, den ene hjælper hende, og den anden kan hun huske at hun har set i tv. Om aftenen er der fest på gården, og Kath bliver alene med Harry Styles. Under hede kys fortæller han, at han har en kæreste. Det ender dog alligevel med at de er sammen, og tror ikke at der er nogen skade sket. Indtil Kaths bedste veninde skal vise sin nye kæreste frem, der viser sig at være Harry Styles. Hvad sker de, når de to finder ud af at kæresten er den bedste veninde? Vil de holde op med at se hinanden? Vil veninden finde ud af det? Hvad sker der, hvis hun finder ud af det? *Læsning på eget ansvar*

21Likes
31Kommentarer
6013Visninger
AA

2. Kapitel 1 = I think life can be unfair sometimes

 

"I think life can be unfair sometimes"

 

Kapitel 1

Jeg syntes at livet kan være uretfærdigt nogle gange. Specielt når ens mødre tvinger én til at tage noget tøj på som man aldrig selv ville have valgt. Derfor stod jeg nu her, og så mig selv i spejlet. Fra halsen og ned var et mareridt. Hovedet og ansigtet var fint. Jeg havde en ternet, lyseblå kjole på med et stort, brunt bælte ved livet. Bare det der med kjoler og mig, det passede bare ikke sammen. Medmindre det var festkjoler, de var fine nok. Men sådan en her bondepigekjole, kunne jeg bare ikke holde ud!

Mit hår var flettet i en lang fletning ned af ryggen - også tvunget af mor - og det gik mig helt ned til navlen, selv med fletning i. Det var som sagt langt, helt mørkebrunt og ret tykt. Ikke for tykt, bare sådan tilpas tykt. Mine øjne var ret store, og brune. Jeg havde lagt et fint lag makeup, som var naturlig men stadig flot.

Jeg sukkede, og gik hen til vindueskarmen som jeg satte mig i - den var meget bred - og så ud over gårdspladsen. Der var kommet ret mange biler, men Becca - min storesøster - havde advaret mig om at der nok ville komme rigtig mange. Vi holdt åbent hus på gården i dag, hvor køerne bland andet skulle lukkes ud på marken. Gamle mennesker syntes at det så så sjovt ud når de var galde for at komme ud og derfor sprang ud, så der kom altid en masse ældre mennesker.

Vi holdt årligt åbent hus, og jeg skulle sørge for at gå rundt med kagefade for at spørge om der ikke var nogle der ville have et stykke. Der ville også komme nogle få rodeokonkurrencer, og nogle der skulle ride som til et stævne, så egentlig var det en meget hyggelig dag. Det eneste der ødelagde det, var mit kluns. Jeg lignede en niårig, eller i det mindste en dukke som en niårig så inderligt havde ønsket sig i julegave. Jeg sukkede endnu engang, og lænede min pande mod vinduet.

Det var midt i Juli, og der var vaaarmt! Alle dem der kom kørende i deres biler havde solbriller på da de steg ud, havde kjoler, kortærmede t-shirts og shorts på, fordi der var så varmt. Der kom også piger og drenge på min alder, men det var ikke så mange.

"Kathy!" Råbte min mor, og jeg svarede anstrengt.

"Gider du lige komme herned, der er begyndt at komme mange mennesker!" Jeg sukkede højlydt, og gik ned fra vindueskarmen. Jeg kastede et sidste blik på mig i spejlet, inden jeg let og elegant forsvandt ud af døren.

Jeg skyndte mig ned af trapperne, og kom ned i den lyse 'gang'. Gulvet var af træ, og væggen næsten hvide. Der var en stor åbning til venstre, som jeg gik ind af, og så kom jeg ind i køkkenalrummet. Det var aflangt, men stadig rimeligt bredt.  Til højre var der et lyst køkkenbord af træ som en lille ø, et køleskab og flere køkkenborde samt de normale køkkenting som opvaskemaskine og alt det der. Over øen af køkkenborde hang der en lampe der var hvid, og lyste næsten hele rummet op.

Lidt væk fra øen cirka midt i rummet var der et langt træbord i lidt mørkere træ, og der var seks siddepladser til. I den anden ende altså helt til venstre stor der en lille hyggekrog, med to lyse sofaer, ikke hvide bare sådan lyse i farven, og de virkede sådan lidt gamle. Der var en pejs i væggen ud ad til, og i hele den modsatte ende - altså enden dernede - var der en kæmpe stort vindue, i stedet for en væg, så i det her rum var der ikke specielt meget privatliv. Den ene sofa stod med sine ene ende hen imod pejsen, og den anden sofa stod med sin ene ende hen imod den andens ende, og stod med fronten mod pejsen. Okay, det her blev ret så indviklet! Sofaerne dannede en retvinklet trekant, kan man godt sige, og der i midten af de, stod der et sofabord af lyst træ. Som du nok kan høre, var vi ret vilde med lyse ting, og så træ. Der var træ overalt de det her hus! På sofabordet stod der nogle stearinlys med et tyndt underlag af jern.

Op af den ene væg, stod en lys hundekurv af næsten det samme stof som sofaerne, og ved siden af var der hundeskål og det. Det var til Faith, vores lille Rottweiler. Jeg gik ind i rummet, og hen til køkkenøen hvor der var fyldt af kage, blomster, papirer, saftevand og kaffe. Mor og Becca stod og så på det, og prøvede at få styr på det hele. Mor åndede tungt ud, og de opdagede mig overhovedet ikke. Jeg rømmede mig, og de kiggede straks hen imod mig. Becca brød ud i et stort smil, og kom over og gav mig et kæmpe kram.

"Kath! Hvor er du bare smuk!" Roste hun da hun havde trukket sig tilbage igen, imens hun så ned af mig. Jeg rødmede, og så ned i jorden imens jeg smilede glad.

"Du er altså også bare virkelig flot!" Sagde jeg helt ærligt.

Hun havde en højtaljet nederdel på - hvis der altså er noget der hedder det - som var af det der stof, som man altid ser at sådan nogle indianerpiger har på, en blå skjorte der var løs, den var proppet ned i nederdelen, men den stak alligevel udover den, ikke så det lignede at hun var tyk, bare sådan at det så helt perfekt ud. Hendes sko var af samme farve som nederdelen, og lignede også sådan nogle som man ser indianerpiger har på. Jeg tror Pocahontas har sådan nogle på i 2'eren men jeg er ikke sikker.. Nederdelen gik hende kun til låret, hendes hår var sat op i en høj hestehale. Som en slags elastik havde hun taget et blåt bånd, og bundet rundt om som en sløjfe. Hendes hår næsten helt lyst, men der var mørke, naturlige striber i. Jeg havde altid misundt hendes hår, men nu havde hun fået det klippet, så det kun gik hende til brystet, og så var jeg mere glad for mit lange hår. Selvom jeg normalt bedst kunne lide langt hår, så klædte det hende med det lidt kortere hår, det måtte jeg indrømme. Hun havde også lagt en let make up, men som sædvanligt så det meget bedre ud på hende. Nogle gange kunne jeg bare blive så misundelig på hende, fordi hun var så smuk!

"Tak!" Smilede hun til mig, og jeg kom tilbage til virkeligheden.

"Så lidt" svarede jeg, og smilede til hende inden jeg gik hen til min mor, der så ud over alle tingene på bordet.

"Hvad var det jeg skulle hjælpe med?" Spurgte jeg, og satte mig med besvær op på køkkenøen.

"Er du ikke sød at stille de der blomster udenfor i de store krukker der står rundt omkring, så ville du være då dejlig" Sagde min mor med en blød stemme. Hun havde farvet sit hår så hun ikke så så gammel ud, så det var stort set sort, helt kort, men det klædte hende.

Hun så ikke spor gammel ud, i forhold til hun var i slutningen af fyrrerne. Hun havde ikke rigtigt nogle rynker, og lige meget hvilken alder man var - hvis man altså var en dreng - tror jeg at hun kunne charmere ham med sine brune øjne. De var ikke helt så store som mine, men de havde den helt samme farve, og det glædede jeg mig over, for der var ofte folk der kom over til min mor og begyndte at flirte med hende, selvom hun var så gammel. Det var vildt grinern at se på, når hun så afviste personen, eller fortalte at hun allerede havde en mand. Det ønskede jeg også ville ske for mig, men jeg ville bare ikke kunne komme med den undskyldning.

Jeg var single, og jeg havde aldrig været andet. Det var ret trættende, specielt når ens bedste veninde fik nye kærester hele tiden. For nogle uger siden havde hun fået en ny, men jeg havde ikke mødt ham endnu. Hun sagde noget om at hun helst ville have ham for sig selv lidt længere. Jeg forstod det ikke rigtig, men fint med mig! Hun præsenterede hele tiden nye kærester for mig, og man glemte efterhånden hvad de alle sammen hed. Jeg ville ønske hun snart kunne få et langvarigt forhold, så jeg ikke hele tiden skulle møde nye kærester. Heldigvis havde hun sagt, at det virkede ret så seriøst med ham her, så jeg glædede mig på en måde til at møde ham. 

Vi høre døren ud til åbne, og lidt efter kom Danny til syne i døren. Danny var Beccas forlovede, og de skulle giftes om nogle måneder. Han gik hen til hende, og lagde hænderne om livet på hende, bagfra, imens han begyndte at kysse hendes nakke lige så stille. Hun vendte sig om, og gav ham et kys på munden. Jeg så væk, da jeg syntes det blev lidt for pinligt eller privat at stå og kigge på. Jeg tog blomsterne som min mor rakte til mig, og gik ud i gangen. Jeg kunne høre min mors stemme;

"Okay i turtelduer, hvad med at vente med det dér til senere, og så hjælpe mig i stedet for?" Det kunne godt lyde lidt hårdt, men det blev efterfulgt af et grin, og et lykkeligt suk. Jeg gik ud på gårdspladsen, og hen over den. Vi havde sådan brunlige, løse sten i gårdspladsen, så der larmede lidt når man gik.

Jeg kiggede ned af indkørslen, og så a der var endnu en bil på vej på af den. Op af indkørslen var der en allé af bøg, og alle bladene lyste grønligt. Jeg smilede, for her duftede så lækkert af sommer, og blomster og fisk luft. Der var kommet overraskende mange mennesker allerede, syntes jeg og det var lidt svært at komme igennem med blomsterne i favnen.

Efter noget tid så jeg en krukke der lignede nogle andre krukker hvor der havde været blomster i, så jeg regnede med at jeg skulle putte blomsterne i den. Da jeg havde gjort det, gik jeg over imod hestestalden. Den var slet ikke så stor som kostalden, men det gjorde ikke mig noget. Jeg gik hen til Cobras boks, og klikkede med tungen. Han vendte sig dovent om, men da han så at det var mig, gik han hen til lågen, og stak sit hoved ud. Jeg lagde min hånd på han mule, og kløede ham forsigtigt.

Der gik ikke længe, inden han stak sin underlæbe ud, og lukkede øjnene i nydelse. Jeg elskede at klø ham, det var simpelthen det bedste! Altså lige set bort fra at ride ham, men fuck nu lige det! Jeg hørte fodtrin fra døren, og drejede automatisk hovedet. Mathias kom ind, og gik hen imod mig.

"Mor regnede med at du var her, eftersom at du ikke var kommet tilbage. Hun sagde jeg skulle sætte hestene ud, vil du hjælpe mig?" Jeg nikkede ivrigt, og tog grimen på Cobra der stadig bare stod og halvsov. Jeg smilede, inden jeg klikkede med tungen, hvilket fik ham til at vågne. Jeg åbnede hans boks og trak ham udenfor.

Mathias var min lillebror. Han var hun tolv år gammel, men han elskede næsten hestene mere end mig, og bruge næsten al sin tid på dem. Han havde også fået en hest, den hed Shiney, der var en rimelig ung vallak - vallak = hanhest der er kastreret - som ingen gad have. Han trak ham, og en anden der hed Cecar, og jeg trak Cobra og Limp. Limp var en hoppe - hoppe = hunhest -, hun var helt vildt lille, hun gik mig cirka til livet, men alle de små børn elskede hende.

Så snart vi kom ud i den friske luft, blev hestene lidt mere friske, og de blev lidt svære at styre. Et par børn fik øje på os, og hev fat i deres forældres frakker, for at få deres opmærksomhed. Andre kom bare hen imod os, men stoppede tøvende op da de så Cobra og Cecar. De var meget høje og store, i hvert fald i forhold til de så børn. Det var egentlig ret sjovt at Shiney hed Shiney, selvom det var en hanhest, og så at Cecar hed Cecar selvom det var en hunhest. De to blev født få dage fra hinanden, og så tog man fejl af dem, og troede at Shiney var Cecar, og at Cecar var Shiney, og derfor kalde man dem det. Da vi så fandt ud af at det var omvendt, havde man vænnet sig til at de hed det, så vi ændrede det ikke.

Børnene holdt sig på ret god afstand, for de store heste, mens der var flere der så fascineret på Limp, der traskede lige så stille med for at følge med i Cobras store skridt. Vi kold hen til marken, og satte dem fri De begyndte at løbe af sted, alle undtagen Limp der bare stillede sig lige på den anden side af hegnet og græsse. Hun var simpelthen så doven! Jeg smilede af hende, og lukkede for hegnet så de ikke kunne løbe ud. Jeg iagttog Cobra lave nogle krumspring der fik alle mødrene til at se forskrækket ud. De var nok ikke helt trykke ved at der ville komme et tidspunkt senere, hvor børnene kunne få lov at ride på hestene. I år fik de bare ikke lov til at måtte ride på Cecar, for hun var blevet ifolet - ifolet = gravid - så hun skulle om ikke så længe have et lille føl.

Jeg gik tilbage hen imod huset for at se om der var mere jeg kunne hjælpe med, og for at vaske mine hænder. Det ville ikke være så fedt at lugte af hest når man skulle dele kage ud. Jeg gik hen imod huset der var helt, helt lysebrunt, med mørkt bindingsværk af træ. Jeg elskede mit hus, det var virkelig bare det bedste, og det smukkeste!

Jeg kom ind i gangen, og gik ind af den første dør til venstre, - Det skal lige siges at i den ene ende af gangen var hoveddøren, og i den anden ende var trappen - hvor badeværelset var. Lige når man kom ind stod håndvasken foran én, og til venstre var der et toilet. Til højre var der et badekar, med indbygget boblebad. Okay, lad mig bare sige det: Vi var pænt rige. Jeg skyndte mig at vaske mine hænder, og bagefter tørre dem godt. Så gik jeg ud af badeværelset, og ind i køkkenalrummet. Der var ikke nogen, men efter noget tid kunne jeg høre lyden af poter der kradser mod noget gulv der er glat. Ind af åbningen kom Faith med halen langt oppe i vejret, og med sine øjne der bare lyste af glæde.

Han gled ligesom ind i rummet, og det så så sjovt ud, at jeg ikke kunne lade være med at grine. Da han var stoppet, kom han hen til mig, og snoede sig om mine ben, lidt ligesom en kat gør, bortset fra, at han ikke spandt. Jeg satte mig ned på hug for at klø ham, men så snart jeg skulle til det, smed han sig ned på ryggen for at jeg skulle klø ham på maven. Det fik mig til at grine igen, men jeg kløede ham da, imens jeg snakkede med ham på sådan et babysprog. Jeg ved ikke hvorfor, men det gjorde jeg altså tit når jeg snakkede med dyrene. Altså ikke som i snakkede, snakkede, men du ved hvad jeg mener! 

-------

Det var første kapitel af What if.. Hvad syntes i?

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...