Piskesmæld.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2013
  • Opdateret: 2 mar. 2013
  • Status: Igang
En hel almindelig familie boede i Ghana i Afrika. Alt var som det plejede at være, men e'n nat vendte alting på hoved. 14 årige Ada og hendes lillesøster Zola, kom ombord på et underligt skib. Men hvor sejlede skibet hen? Og hvad med deres forældre?

30Likes
49Kommentarer
1619Visninger
AA

4. Vågn op!

Zola lå og kiggede på hendes søster. Hun var stadig helt væk i drømmeland. Hvorfor skulle hun altid være så eventyr løsen? Zola kunne ikke lade være med at smile. "Forfanden Ada" mumlede hun.  Selvom hun ikke måtte sige det for Ada, så sagde hun det alligevel, hun sov jo alligevel. "Hvad fanden! Sker der ikke snart noget med det pigebaren?" En gammel mand, som sad ved siden af Zola, havde snakket til hende lige siden hun vågnede. Manden var gammel, han havde grå totter af hår og skæg spredt ud over ansigtet. Han havde gamle brune øjne, hvor øjenlågende næsten hang ned over øjnene. Han havde næsten ingen tænder, og rigtig meget overbid. Manden havde før fået hende til at grine. Det havde nok noget at gøre med hendes utrolige trang til noget morsomt. "Nu skal jeg fandme gøre et forsøg" Klynkede manden. De havde næsten lige fået noget at spise, så manden tog talerkernen og skeen, og slog dem sammen tæt på Adas øre. "Hvad sker der for tøsen? Du siger sku da ikke en skid" bandede Manden. Zola sagde ingen ting, hun var lidt nervøs over for Ada. Hun ville ønske at hun bare ville vågne, så hun ikke behøvede at være alene sammen med manden mere. Eller det vil sige, de var ikke alene. Langt fra alene! (Se kommentaren, hvis du vil se et billede) De var på et stort dæk, fyldt med mennesker overalt. Der var små "køjer" i 3 etager, og de var ca. 40 cm. bredde, også stod der en træpæl i vejen til den næste køje. Zola og Ada var så heldige at ha fået den nederste køje. Ellerdet vil sige: Der var mere plads, har kunne de sidde op. Men omvendt så havnede alt brækket også dernede, det var ret klamt. Manden havde flere gange sagt at der nu var endnu en der var død. Og Zola kunne ikke lade være med at tænke på, om en af dem mon var deres far?

Nu kunne en gamle mand ikke hold ud at se Ada sove længere: "Nu kan det fandeme være nok! Jeg kan ikke tåle det mere!" Gryntede han. Zola trak Adas hoved længere ind til sig. Hun lå på hendes skød, med hovedet på hendes lår. Den gamle mand satte sig på knæene  og tog hans hoved hel hen til Zolas: "Vågn nu op din forbandede tøs! Vi gider ikke vente mere! kan du forstå det!?" Han råbte så højt at hun begyndte at røre på sig, men der gik ikke lang tid, så lå hun stille igen. "Rolig Stevie. Rolig. Dybe indåndinger.. Hiiiii..hooooo..hiii..hooooooo" Han prøvede at trække vejret helt ned i lungerne, men opgivende. "Når man nu er ved det, så kan man lige så godt gøre det ordenligt  Sagde han så. Zola forstod ikke hvad han mente, og smilte bare til ham. Men hvad var du nu han lavede? Ej hvad havde han lige gang i? Han var ved at vende røven til Adas kønne ansigt! "Hva.. Hva.. Hvad laver du?" Stamede Zola. Han nåede ikke at svare hende, før han trak bukserne ned i hovedet på Ada. Manden, som åbenbart hed Stevie, rystede hans rynkende  klamme, stinkende, baller få centimeter fra Adas hoved. Ada begyndte igen at røre på sig, nok fordi det lugtede så meget. Stevie kunne ikke se at Ada pludselig slog øjnene op. Hvorfor hun satte sig op, er stadig en gåde for Zola. Men det gjorde hun, måske fordi det var et så uventet syn at se to baller, lige foran øjnene. Hun satte sig lige om i dem, hendes næse borede sig ind i hans røvhul. Stevie fløj forover, da hun ramte ham, og landede oven i nogle andre mænd. 

Zola grinte, så meget som hun aldrig havde grinet før. Men det gjorde Ada absolut ikke: "Føj! Føj! Føj!" Manden satte sig igen hen ved dem med et stort smil. "Haha! Jeg vidste bare det ville virke!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...