Piskesmæld.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2013
  • Opdateret: 2 mar. 2013
  • Status: Igang
En hel almindelig familie boede i Ghana i Afrika. Alt var som det plejede at være, men e'n nat vendte alting på hoved. 14 årige Ada og hendes lillesøster Zola, kom ombord på et underligt skib. Men hvor sejlede skibet hen? Og hvad med deres forældre?

30Likes
49Kommentarer
1675Visninger
AA

5. Mandens afsked

Ada havde været sur på Stevie og Zola, lige siden Stevie viste hans røv, op i hovedet på hende. Men efter en forklaring fra Zola, kunne Ada godt se det sjove i det. De havde sejlet i meget langt tid nu, men de viste ikke præcis hvor langt. I mellem tiden havde de fået hele Stevies livs historie: Han havde boet i Zola og Adas nabo by, med hans 5 søstre og 7 brødre. Hans hus lå på en stor bjergskråning, så der var langt til den nærmeste vandpumpe. Han havde arbejdet som lidt af hvert, og han vidste ikke engang selv hvad det hed. Men de fandt ud af det måtte være:

Gademusiker, fisker, lommetyv, markarbejder, grønsags handler, tv sælger, perledykker, bartender og han havde været Wc-renser ved de rige.

Pigene blev enige om at de skulle finde et fælles navn for tingende (for de havde maser af tid) de endte med af kalde det hele: " GILAGATÆPAW". hvordan man udtaler det, er op til dig. 

Zola og Ada, havde flere gange prøvet at være oppe og stå, og lede efter deres far, men de turde ikke mere. De sidste gange nogle havde været oppe at stå, var de hvide kommet, og smækket dem en i panden. Nogle af mændene havde ligget der i flere dage, omgivet af fluer og bræk, før de havde rejst sig for at gå tilbage til deres plads. 
Man kan vist ikke sige "heldigvis" men pigerne var lidt heldige at de havde Stevie. Han kunne få dem til at rullerundt af grin, men det var der slet ikke plads nok til. Han havde fortalt dem om engang han havde snydt politiet, hvor det endte med at politibetjenten blev trampet ned af en elefant. Han han havde også fortalt om noget mere alvorligt, nemmelig om den første skilsmisse i Ghanas historie: Skilsmissen fandt sted i en familie, hvor moderen og faderen ikke kunne lide hindanden det mindste. Faderen slog moderen til blods hver aften, så sårende nåede aldrig at hele. Idag er hun kendt som "Den røde fine". Men parret gik fra hindanden, og det blev hurtigt meget upopulært, at de havde gjort, som de gjorde. Det endte med at familiens to ældste sønner, myrdede deres mor og far. Det siges at moderen i deres familie, altså "Den røde fine", går igen i det hus hun blev dræbt i. 
Og det var startskuddet til de mange skilsmisser. Det er faktisk blevet moderne at blive skilt. Par går i opløsning, selvom de stadig elsker hindanden. Nogle ses enda, når børnende sover. Par går kun fra hinanden, fordi de bliv prøve at være seje, og gøre det "umulige". hvis man kan sige det sådan... 

 

Mange dage gik, hvor der ikke skete noget. Pigerne havde ikke noget at give sig til, udover at høre Stevie fortælle historier. Men en dag var der en gammel mand, som kaldte på Ada og Zola. Manden lå i den øverste række, og havde det meget skidt. Ham der sad ved siden af manden, fortalte at han var døende. De tøvede lidt, men salte sig op og gik over til manden. "Så det er sådan i ser ud?" Spurgte manden. Han havde et tyndt, smalt ansigt, hans kindben var meget tydelige, og hans øjne var alt for store. Hans læber var fyldige, og ørene var overraskende nok små. Hans krop var tyndere end et rør, men han havde en tyk mave. "Hvad vil du?" Spurgte Zola, med hendes lyse, søde stemme. Manden smildte "Jeg har hørt jer tale de sidste par dage, og jeg syntes bare at i lød så søde. Ser i.. Som mange andre på båden, er jeg ved at dø af diarre. Jeg har ikke fået noget at spise, og det jeg får, kommer ud igen. Men jeg har hørt jeres stemmer hver dag, og det er det der har holdt mig i live. Jeg blev taget fra min elskede kone, og mine to piger den nat, hvor Danskerne var i bygen. Mine piger.. Åh, hvor jeg dog savner dem." Manden tørrede en tåre væk fra hans kind og fortsatte: "Jeres stemmer.. De lyder fuldstendig som mine piger... Luccis og Nadia. Mit sidste ønske før jeg dør, var at se jer to. Piger, i skal klare det her, og i skal hilse dem alle sammen fra mig." Manden rakte ud efter Ada med en rystende hånd. Ada greb hånden, og sådan sad de lidt. Zola tog Ada i hånden, og mandens anden hånd i sin. De sad stille alle tre, hånd i hånd, indtil Zola brød tavshedden: "Bare rolig hr. vi skal nok hilse dem alle".


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...