Piskesmæld.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2013
  • Opdateret: 2 mar. 2013
  • Status: Igang
En hel almindelig familie boede i Ghana i Afrika. Alt var som det plejede at være, men e'n nat vendte alting på hoved. 14 årige Ada og hendes lillesøster Zola, kom ombord på et underligt skib. Men hvor sejlede skibet hen? Og hvad med deres forældre?

30Likes
49Kommentarer
1601Visninger
AA

1. Drømmen

Ada på 14 år kunne ikke sove. Hun lå og så på hendes elskede lillesøster. Zola lå der, med hendes lange mørke øjenvipper, De tykke små læber, den store mørke afro, og hendes chokolade brune hud. Hun sov tungt. Endelig var der noget der åndende fred i den lille landsby langs Ghanas kyst. Hendes landsby summede af liv om dagen, alle ville gerne tjene for fødden. 
Hendes mor og far lå i ske, og sov tungt. Mange af hendes veninder var skilsmisse børn, men ikke hende. Hendes forældre opførte sig stadig som ny forelskede. 
Nu begyndte Zola at røre på sig. Hun lå og vred sig som en lille slange. Hun stønnede uroligt, imens hendes hænder dansede op og ned af hendes krop.  Med et, satte hun sig op i sengen, og stønnede som om hun havde løbet 10 km. 

Ada satte sig op. Hun havde ligget i mellem hendes mor og Zola. Hun viskede lige så stille som en mus: "Hvad så?"

Zola drejede hendes lille hoved så afroen dansede, og sagde: "Jeg har haft drømmen igen". Hun så så bedrøvet ud, at man ikke kunne andet end at lække armende omkring hende.  " Årh. Det var bare en drøm. Læg dig nu til at sove".  Sagde Ada. Zola nikkede, og de lagde dig bække ned. Ada tog hendes arm rundt om Zola, og de sov begge få minutter senere. 

 

Senere på natten, blev hun igen vækket. Men denne gang ikke af Ada. Det var hendes mor der var helt i panik. 
" Hvor er han? Hvad er der sket? Årh mine børn, hvor er jeres far?" Aoko - hendes mor, stod med tårende trillerne ned af kinderne. Hun havde deres fars tynde tæppe i den ene hånd, og den anden om et smykke som han havde givet hende.
Ada og Zola kom hurtigt på benende. "Hvad sker der mor?" Spurgte Ada forsigtigt. "Jeg.. Jeg ved det ikke. Jeg hørte nogle stemmer. Jeres far der råbte på os. Og så vågnede jeg. Og han var væk".. Sagde deres mor og faldt forover, med en blødende plet fra brystet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...