Halvblods*På pause*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 feb. 2013
  • Opdateret: 11 nov. 2013
  • Status: Igang
Lilly er en halv normal pige, kun halvt fordi at hun er halvt menneske, hvilket betyder at hun også kan være mærkelig. Den anden halvdel af hende er vampyr, hvilket gør hende meget anderledes end andre. Og som den sidste bonus ting til at sætte prikken over i'et med har hun en speciel evne. Men hvad sker der så når en ny vampyr flytter til byen, og forelsker sig i hendes blod? Og hvorfor virker denne vampyr både bekendt og fremmed for hende? Hvad med når hun møder vampyrens bror? Hun ved at det er forkert, men hvad vil der så ske når hun er forelsket i begge to?
*Dette skal ikke forestille at være en efterligning af The Vampire Diaries!!*

16Likes
17Kommentarer
1102Visninger
AA

7. Musik :)

 

Klokken er halv syv, og jeg sidder med min bærbar nede i stuen. Jeg sidder i skræder stilling på den ene sofa, og med computeren i mit skød. Jeg læser roligt om noget mode fra 1910, mens jeg lytter til den fulde version af Bryan Adams' 'I Will Always Return', og ved siden af mig ligger Biella og slapper af. Roligt nusser jeg hende ved siden af hendes øre, mens jeg læser. Mig og Will blev enige om at jeg tager fra 1900 tallet op til 60'erne og Will tager fra 70'erne til 2010. Egentlig er det ikke så længe siden igen at han smuttede, tror jeg da. Jeg er ikke sikker på hvor længe jeg har læst og bearbejdet.

I hear the wind call your name 
It calls me back home again 
It sparks up the fire - a flame that still burns 
Oh, it's to you I'll always return


I still feel your breath on my skin 
I hear your voice deep within 
The sound of my lover - a feeling so strong 
It's to you - I'll always belong

Pludselig høre jeg døren gå op, og jeg løfter hovedet. Et øjeblik kan jeg kun se skyggen af en skiggelse, fordi at jeg har stirret på lyset fra min bærbar. Hurtigt vender mine øjne sig til mørket og jeg ser at det bare er far der står i døren.

"Hej, har det været en god dag?" Spørger jeg roligt og vender tilbage til min læsning. Han tænder for lyset så jeg et kort øjeblik er blændet.

"Den var da vel okay.." Siger han inden han stopper op. Han begynder at snuse til luften. Han går ud i køkkenet, og kort tid efter kommer han ind i stuen og sætter sig på den anden sofa. Et sekund efter kan jeg dufte mig og Will's duft, over fra den sofa far har sat sig på.

Jeg ser op på ham, bekymret for hvad han vil gøre.

Now I know it's true 
My every road leads to you 
And in the hour of darkness darlin' 
Your light gets me through

Fortsætter Bryan, men jeg har min opmærksomhed rettet imod min far.

"Hvem er det?" Spørger han roligt, men jeg kan tydeligt høre den vrede undertone i hans stemme. Biella fornemmer stemningen og springer ned fra sofaen med et irreterret 'miav' og lunter hen imod trappen og er vidst på vej op til mit værelse. Jeg ligger min bærbar på stuebordet.

Pludselig kommer Trevor frem og skifter musikken på min computer så en anden sang starter, mens min far blot ignorerre det. Han ved godt at jeg ser spøgelser..

You can't take me

 

Got to fight another fight - I gotta run another night 
Get it out - check it out 
I'm on my way and I don't feel right 
I gotta get me back - I can't be beat and that's a fact 
It's OK - I'll find a way 
You ain't gonna take me down no way

"Det.. Det er bare Will.. Min partner i vores nye projekt i engelsk.." Siger jeg lavt og lidt usikkert, og ser ned på mine hænder. Min ene hånd piller ved mit ærme.

"Aha.. Så din partner i engelsk, er ny her i byen? Jeg har ihvertfald aldrig hørt om ham." Spørger min far igen

Jeg nikker stille, "Ja, han og hans bror er lige flyttet her til.." siger jeg og ser stadig ikke op.

"Og for at lave det projekt, er det så nødvendigt at han prøver at have sex med dig?" Spørger han og jeg ser hurtigt op.

"Han prøvede ihvertfald ikke at komme i seng med mig!" Protestere jeg, for det passer jo overhoved ikke.. Han skulle bare forførre mig.. Eller finde ud af hvad jeg er.. Men det siger jeg ikke. Han ved alligevel når jeg lyver. For han har den herlige evne, at han er en løgne detektor, og derfor er det ikke sjovt at være hans datter!

"Den del tror jeg, men hvad var han så ude på?" Spørger far igen og jeg krymper mig lidt ved hans vrede stemme.

"Ha-han.. Han kan ikke gøre for at jeg er så køn, at han vil kysse mig." Siger jeg og ryster på hovedet med et sørgmodigt smil.

"Jeg er så smuk, at det burde være ulovligt! Jeg mener den stakkels dreng. Tsk, tsk." Siger jeg med en sørgmodig stemme, selvom at det nok ikke vil virke.

"Stop med at lyve og fortæl den fuldendte sandhed." Siger han vredt og rejser sig op. Han går hen og hiver mig op at stå.

Don't judge a thing until you know what's inside it 
Dont' push me - I'll fight it 
Never gonna give in - never gonna give it up, no 
If you can't catch a wave then your'e never gonna ride 
You can't come uninvited 
Never gonna give in - never gonna give up no 
You can't take me I'm free!

"Hvorfor skulle jeg? Du behøver ikke hele tiden at være efter mig! Jeg har skam ikke glemt hvad der skete siden jeg sidst havde en kæreste!" Siger jeg og gengælder hans vrede stemme. Jeg vil aldrig glemme det.

"Fordi at jeg ikke vil have at du kommer noget til." Siger han med en blidere stemme.

"Jeg kommer ikke noget til far. Jeg er over 200 år nu. Jeg er ikke noget barn. Og det har jeg ikke været i 187 år." Siger jeg og ser væk fra ham.

Why did it all go wrong?
I wanna know what's going on
And what's this holding me?
I'm not where I'm supposed to be
I gotta fight another fight
I gotta fight with all my might
I'm getting out, so check it out
you're in my way
Yeah, you better watch out

"Jeg ved godt at du ikke er et barn. Men tænk hvis han er afkom af en Bloodrayne. Jeg vil ikke have at du kommer til skade, på grund af dem." Siger han blidt og løfter mit ansigt op så jeg er tvunget til at se på ham.

"Hvorfor kan du ikke lide dem? Du hader dem, jeg elsker ham." Siger jeg og vi ved begge at det er Cedric jeg taler om.

"Det har du sagt og spurgt om før, og du har også fået at vide, at det ikke er noget du skal tænke på.. Se at få læst færdig jeg laver noget aftensmad til dig." Siger han og går ud i køkkenet.

Jeg bliver såtende nogle sekunder inden jeg sætter mig ned igen for at læse videre, mens Bryan fortsætter:

Oh, come on!

Don't judge a thing until you know what's inside it
Don't push me
I'll fight it
Never gonna give in
never gonna give it up, noo


If you can't catch a wave then you're never gonna ride it
You can't come uninvited
Never gonna give in
never gonna give it up, no
You can't take me
I'm free!!

"Det var..." Siger Trevor og sætter sig ved siden af mig.

"Jeg ved det." Siger jeg inden han når at afslutte sætningen.

"Hvorfor valgte du egentlig 'You Can't take me'?" Spørger jeg og ser på Trevor, han trækker på skuldrene.

"Syntes at det var den der passede bedst til situationen.. Selvom at den måske ikke passer helt så godt ind længere.." Svare han og sætter sig ved siden af mig.

"Så ville 'Get Off My Back' da også passe til?" Spørger jeg og ser på ham.

"Jamen, jeg valgte altså 'You Can't Take Me'." Siger han så lidt vrissent, og jeg smiler over det.

"Du er så sød nogle gange Trevor.". 

 

***

 

Der er nu cirka gået en time efter at jeg har spist og min far ser TV lige nu. En nyheds kanal, hvor TV værten fortæller om nogle mystiske dødsfald hist og her. Alle ofrene ser ud til at være blevet angrebet af dyr.

Jeg står inde i mit badeværelse og er ved at skifte tøj, så snart jeg har trukket min t-shirt over hovedet, og snuppet min mobil, vandre jeg let og hurtigt ned af trapperne. Mit skænderi med min far ser ud til at være forduftet, for han virker ikke sur, og når han ikke er sur på mig, så er alt sådan set ret normalt.

Hurtigt får jeg trukket mine sko på og bundet en fin sløjfe som nok ikke vil gå op.

"Er det ikke lidt for koldt udenfor til at tage ud at løbe?" Spørger min far pludselig henne fra sofaen. Jeg ser hen imod ham mens jeg trækker min jakke på.

"Jeg mærker nok ikke kulden." Svare jeg kort.

"Pas på derude. Det ser ud til at der er folk der dør på grund af dyre angreb." Siger han igen, som om at han ikke vil have at jeg skal ud at løbe. Jeg ser ind på ham igen.

"Jeg tror nærmere at det er dyret der skal passe på. Jeg er jo en sej blanding mellem vampyr og menneske, ikke." Siger jeg og sender ham et roligt og selvsikkert smil.

"Det kan der være noget om. Så længe at du passer på." Siger han formande og jeg vender øjne over ham.

"Det er ikke første gang at jeg tager ud og løber en lille tur, far." Siger jeg inden at jeg åbner hoveddøren og går ud, jeg smækker døren let efter mig.

 

____________________________________________________________

Ville lige nævne at sangene er fra Spirit - Stallion of the Cimarron, hvis nogen er nysgerige ^^

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...