Halvblods*På pause*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 feb. 2013
  • Opdateret: 11 nov. 2013
  • Status: Igang
Lilly er en halv normal pige, kun halvt fordi at hun er halvt menneske, hvilket betyder at hun også kan være mærkelig. Den anden halvdel af hende er vampyr, hvilket gør hende meget anderledes end andre. Og som den sidste bonus ting til at sætte prikken over i'et med har hun en speciel evne. Men hvad sker der så når en ny vampyr flytter til byen, og forelsker sig i hendes blod? Og hvorfor virker denne vampyr både bekendt og fremmed for hende? Hvad med når hun møder vampyrens bror? Hun ved at det er forkert, men hvad vil der så ske når hun er forelsket i begge to?
*Dette skal ikke forestille at være en efterligning af The Vampire Diaries!!*

16Likes
17Kommentarer
1165Visninger
AA

2. Morgenmad.. Mmm..

 

Jeg åbner øjne og opdager at jeg skriger. Straks ligger jeg en hånd foran min mund og stopper. Jeg sætter mig op i min seng og ser forvirret rundt.

Pludselig åbnes en dør til venstre for mig og et gult lys fra min lampe strømmer ind af døren. En skygge står i døren og ser ind på mig. Jeg misser kort med øjne og kan se at det er min far. Kort lysebrunt hår som er redt tilbage, honning farvede øjne, han har en blå skjorte og nogle sorte bukser på.

"Hvad sker der?" Spørger han og ser ind på mig i min seng.

"Ik-ikke noget.. Jeg.. Det var bare et maridt." Mumler jeg og ser på ham.

"Okay.. Jeg tager på arbejde nu. Du sørger selv for morgenmad."

"Gør jeg ikke altid det?" Spørger jeg og forsøger at smile lidt.

"Jo.. Du skal bare ringe hvis du vil køres hjem efter skole." Jeg nikker stille og han lukker min dør igen. Jeg ser rundt i mit værelse.

Skrivebordet ved siden af døren, med min berbar computer og en mus til, få af mine skole bøger, en masse rod. Brugt tøj over min kontorstol. Skabet på den modsatte side af min seng, hvor den ene skabslåge er halvt åbnet. Til sidst hen imod glasvæggen og glasdøren ud til min egen terrasse.

Jeg høre at min far går ud af huset og låser, høre bagefter bilen der starter med dens lave spinden, og gruset der knaser da han køre afsted med noget klassisk musik ud af højtalerne. Selvom at der stadig er mørkt udenfor, så tager min far på arbejde. Han er en af York Town's bedste læger.

Pludselig dukker en sølv hvid skiggelse op på min seng ved siden af mig, jeg ser dog bare på ham imens jeg ligger mig ned igen.

"Hej Trevor." Siger jeg og ser på drengen på min egen alder, normalt plejer han at smile når jeg ser ham, men ikke denne gang.

Han ligger sig ned ved siden af mig, selvom at han svæver 5 centimeter over min seng.

"Du drømte om det igen.." Siger han stille og ser på mig. Jeg tænker tilbage og opdager at jeg ikke kan huske mit maridt.

"Om.. Cedric?" Spørger jeg stille og ser op på loftet da han nikker.

"Om jeres bryllup.." Siger han og ser på mig.

Jeg sukker tungt, der er snart gået 90 år siden at min far og hans far ødelagde vores bryllup og fik os skilt. Så både nu og på papirene er vi skilt.. Cedric er også den eneste grund til at jeg ikke er kommet videre og fået en kæreste, jeg kan bare ikke lade være med at tænke på ham.

"Gad vide om han også drømmer om det..?" Mumler jeg stille.

"Glem ham nu, Avelyn.. Der er gået lang tid, og det ved jeg for jeg var der.. Bare ikke i live." Siger Trevor en smule irreterret men jeg ved at han bare er opsat på at vi ikke snakker om Cedric, og mit bryllup, eller nogen fra familien Bloodrayne.

"Glem alt om Cedric, for du skal have morgen mad nu. Kom så." Lyder en ny lysere stemme ved min venstre side. Jeg gisper kort og drejer hovedet blot for at se endnu en sølv hvid farvet skiggelse, selvom at de også er gennemsigtige, men det er noget jeg ikke bemærker særlig meget længere.

Kateleen begynder at grine blidt over min reaktion, "Helt ærligt Kate, hvorfor skal du altid gøre det?" spørger jeg irreterret og ser på hende.

Trevor ser rundt.

En del af det med at være spøgelse er at de ikke kan se hinanden medmindre at de kendte hinanden da de var levende, dog kan de altid høre og fornemme når der er andre hinanden. Hvis de kendte hinanden da de var levende kan de godt se og tale med hinanden, men det er ret sjælendt. Det er ofte hele familien eller alle vennerne der 'krydser over' men nogle få bliver alene tilbage og kan ikke finde hvile. Trevor og Kateleen er to af dem, og de kendte ikke hinanden, for Kate blev født næsten 70 år før Trevor. Derfor er de alligevel gode til at mundhugges nogle gange.

"Fordi at det er sjovt selvfølgelig! Desuden så er det bare dig der er uopmærksom." Siger hun drillende og svæver let hen over mig og om imod Trevor.

Pludselig mærker jeg et hårdt vindstød imod højre side af min krop, mest koncentrerret ved taljen, da Kate skubber mig hen imod sengekanten.

"Jeg skal nok stå op nu!" Hyler jeg da det sådan set er umuligt for mig at undgå spøgelser.

Men Kate stopper ikke, derimod får hun hjælp fra Trevor og sammen får de skubbet mig ud over sengen, så jeg lander med et tungt 'bump'.

Jeg ruller rundt da jeg lå på maven, og kigger op hvor to spøgelses ansigter smiler ned til mig, "Spøgelser!" mumler jeg som var det en forbandelse. De begynder dog begge bare at grine sammen af mig.

Muggent rejser jeg mig op og trækker en varm sweater med lynlås over min lillae top. Med en forurettet trutmund går jeg ud af mit værelse og ser at der er blevet lidt lysere uden for.

Med to irreterrende spøgelser vandre jeg ned af trapperne og havner inde i det åbne stue køkken område. Jeg vandre ind i køkkenet, hvor der er et stort køleskab, køkkenbordende har en hvid træoverflade og der er en lang bar med tre machene bar stole. Der er også et normalt spisebord, som kun er til pynt da jeg er den eneste der spiser.

Jeg går hen til et af køkkenskabende hvor jeg finder skål, ske og en pakke Multi Cheerios. Jeg ligger det på baren og går hen til køleskabet. Roligt hiver jeg selve køleskabet væk, da den er sat sådan at den kan trækkes væk. Får når man er vampyr må man jo også have lidt luksus.

Da jeg har trukket køleskabet lidt væk, bare lige nok til at jeg kan åbne det skjulte køleskab bag ved, åbner jeg og hiver en pose med rød væske i frem.

Nemlig.

Inde bag vores køleskab ligger vores køleskab.. Dog med blod i..

Jeg lukker blod-køleskabet og skubber det rigtige køleskab på plads. Jeg går hen til baren og sætter mig lidt tungt på en af stolende.

"Det der er altså bare for klamt.. Jeg tror at jeg tager ud og driller nogle dødelige." Lyder det fra Kate, da jeg hælder Cheerios'ne i skålen.

"God tur.. Lad være med at drille dem jeg kender, det går sikkert bare ud over mig senere." Siger jeg og ser efter hende da hun langsomt bliver helt usynlig.

Jeg ser på makaten min far har sat fast til posen.

"Æv.. Jeg kan bedre lide AB positiv." Mumler jeg og hælder blodet ned til Cheerios'ne.

"Det der er altså heller ikke særligt lækkert at se på." Brokker Trevor ved siden af mig på den anden barstol.

"Jeg synes da at det ser lækkert ud?" Siger jeg roligt og begynder at spise. Så snart jeg opfanger duften af blodet vokser mine hugtænder frem, og jeg begynder at spise Cheerios'ne mens mine hugtænder tager sig af blodet.

"Det var heller ikke maden jeg mente.. Det var dig." Siger Trevor drillende, jeg slår ud efter ham med en fri hånd. Han står bare stille i luften mens min hånd synker igennem hans brystkasse og min hånd mærker straks kulden og det der føles som vind inden i ham. Straks trækker jeg hånden tilbage.

"Det er snyd at du kan skubbe mig ud af min seng men at jeg ikke engang kan slå dig!" Brokker jeg og han ved godt at jeg ikke mener det, så han begynder bare at grine.

"Halvvampyre er da bare så søde!" Siger han mens han stadig smågriner, som om at jeg var en lille hundehvalp.

Endnu engang laver jeg en forurettet trutmund til ære for ham.

"Spis, klokken er snart syv, og du skal også ibad.. Du stinker!" Siger han drillende og jeg brummer bare tvært med mad i munden.

 

____________________________________________________________________________________________________________

Wohoo!! :D

Her er jo så det første rigtige kapitel til den nye historie! ^^

Håber at i kan lide det, smid gerne en kommentar, eller like den :D

Og hvis i selv mener at den fortjener det, eller i er nysgerrige efter hvad der sker, så kan i jo også liige sætte den her på favorit liste ^.^ ;)

 

Grey Wolf ;) <3  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...