Halvblods*På pause*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 feb. 2013
  • Opdateret: 11 nov. 2013
  • Status: Igang
Lilly er en halv normal pige, kun halvt fordi at hun er halvt menneske, hvilket betyder at hun også kan være mærkelig. Den anden halvdel af hende er vampyr, hvilket gør hende meget anderledes end andre. Og som den sidste bonus ting til at sætte prikken over i'et med har hun en speciel evne. Men hvad sker der så når en ny vampyr flytter til byen, og forelsker sig i hendes blod? Og hvorfor virker denne vampyr både bekendt og fremmed for hende? Hvad med når hun møder vampyrens bror? Hun ved at det er forkert, men hvad vil der så ske når hun er forelsket i begge to?
*Dette skal ikke forestille at være en efterligning af The Vampire Diaries!!*

16Likes
17Kommentarer
1110Visninger
AA

6. Lektier.. B)

 

Roligt går jeg hen over parkerings pladsen ved skolen. Det har sneet i løbet af skoletiden, forhåbentlig er det sne der vil blive, men jeg regner ikke så meget med det. Sneen er ret våd, og det meste er egentlig blevet trampet op til vand, eller kørt over af forskellige elever som er gået rundt her. Temperaturen er også faldet. Og med det tøj jeg har på, burde jeg nok fryse, men jeg er mig. Jeg er halvt vampyr, jeg skal nok klare turen hjem uden en forkølelse.

Mine tanker bevæger sig fra vejret og hen til idræts timen. Vi havde spillet noget enkelt volleyball, og Will var på det andet hold. Det var ikke ligefrem en trøst, at vi så også stod over for hinanden. Jeg kunne følge med i hver eneste muskel bevægelse han havde lavet, og det var et tillokkende syn. Uanset hvor meget jeg ikke kan lide ham, eller bryder mig om det, så vil det være at lyve, hvis jeg sagde at jeg ikke bare følte mig en smule tiltrukket af ham. Men nu tænker jeg igen på udseendet. Jeg kender ham ikke helt, og derfor vil det nok være en ide at gemme de imponerede tanker af vejen, og finde de mere kritiske og kolde frem. Jeg mener, hvad nu hvis han er blod afhængig, og et arrogant fjols, med et godt udseende? Det ville ikke være så fedt at beslutte sig for at være tiltrukket af en, som man i virkeligheden ikke bryder sig om. Så derfor, må jeg prøve at holde mig fra ham.. Selvom at det nok kan blive svært.. Især når han med lethed kan opspore mig.. Pokker tage vampyre!

Mine tanker bliver afbrudt da en hånd ligges på min skulder, jeg ryster kort på hovedet og ser på Will. Men min højre hånd fejer jag hans hånd af min skulder som havde det været et insekt.

"Du skal bare fortælle hvor du bor, så kan vi køre derhen." Siger han roligt og retter hans skridt imod en sort bil med tonede ruder.

Han stiller sig hen ved passagersiden af bilen og åbner døren op for mig. Jeg stiller mig roligt op af bilen,

"Havde du seriøst regnet med at jeg ville køre i bil med dig?" spørger jeg og hæver det ene øjenbryn, og ligger også armene over kors.

"Ehm, er der nu noget galt i at køre i bil med mig?" Spørger han forvirret og ser på mig.

"Ja det er der, de andre på skolen ved nok ikke hvad du er, men jeg gør.. Vi går hjem til mig. Eller jeg gør, du må gerne køre, men jeg siger ikke hvor jeg bor." Siger jeg roligt og går hen forbi ham for bare at gå ind i skoven og hjem. Da jeg når hen ved siden af ham, lader han en arm stoppe mig, ved at holde den omkring mit liv.

"Og hvad er det så jeg er?" Spørger han imod mit øre, jeg ser op på ham.

"Vampyr.. Og kom så din blodsuger, vi har ikke hele dagen til at stå her og lave ingen ting. Det er snart juleferie." Siger jeg roligt og begynder så at gå frem, men ligger kræfterne i så jeg er ved at flå hans underarm af led, da han ikke holder den hårdt fast.

Jeg går roligt ind mellem træerne og venter ikke på at han skal komme. Han er en vampyr, han indhenter mig nok.

Nogle sekunder efter høre jeg så også lyden af pænt hurtige skridt imod skovbunden, og pludselig går han tavst ved min side.

"Så skal det nok blive sjovt." Siger Trevor ved siden af mig og svæver lige igennem et træ.

 

***

 

 Endelig går vi op af trapperne til hoveddøren. Turen afsted var ret stille, han var muligvis overrasket over at jeg ved hvad han er. Selvom at det ikke er noget jeg tror på selv.

"Stort hus." Siger Will og fløjter imponeret.

"Hvad havde du regnet med? En lille ulækker hytte midt i skoven?" Spørger jeg ironisk og låser døren op. Da jeg åbner døren, springer en orange hårbolle op fra trapperne og styrter hen imod døren. Men før den når døren, bukker jeg mig ned og samler min kat op.

Roligt holder jeg hende med en hånd og underarm, "Der er vidst en her der har travlt?" spørger jeg og går roligt ind i huset og lukker efter Will.

"Du har en kat?" Spørger han og ser på mig, jeg stryger let Biella over næseryggen.

"Ja, hun er godt selskab." Jeg kysser let hendes nakke og jeg høre tydeligt at hun spinder.

"Kom." Jeg går ud i køkkenet og finder Biella's skål frem og hælder noget vand ned i den. Ligger så den taske jeg havde med hjem, med nogle projekt papire vi fik fra Mr. Porter.

"Noget du har lyst til? Toast, brød.. Blod?" Spørger jeg roligt henne ved køleskabet og vender mig om imod ham.

Han ligger sin taske ved siden af min og smiler skævt til mig, roligt går han hen til mig og tager fast i mine underarme. Jeg mærker at selvom at jeg ikke vil, så føler jeg at jeg trækker vejret lidt hurtigere, men jeg prøver at holde det under kontrol. Jeg kan mærke, at hvis det ikke var for mit allerede hurtige hjerteslag, så ville mit hjerte nok pumpe ret hurtigt af nervøsitet lige nu.

Let som vejede jeg ingenting, fik han trukket mig helt tæt ind til ham. Han så ned på mig med sit skæve smil hvilket irreterrede mig, for jeg kunne godt lide det smil.. Wait, what?? 'Lide det smil'? Der er vidst noget galt med mig!

"Vi har vidst begge en hemmelighed. Jeg er vampyr og du er noget andet?" Siger han roligt og på en måde jeg ikke når at finde ud af, står vi inde i stuen, og jeg mærker armlænet til sofaen imod det nederste af mine baglår.

"Det kunne du lide at vide, hva'?" Spørger jeg og smiler lumsk til ham  

"Ja, det kunne jeg." Siger han roligt, og inden at jeg når at reagere, ligger vi begge i sofaen. Han ligger over mig, så jeg er fanget under ham. Han smiler skævt, hvilket gør mig mere blød i knæene end jeg var i forvejen.

Mens jeg prøver at tage mig sammen, ved at sige til mig selv at det bare er skuespil, lader han roligt sit hoved sænkes ned til mit, og så vil jeg være fuldkommen lammet.

Endelig reagere min krop som jeg vil ha', og jeg for min ene arm fri, for at skubbe hans hoved væk.

"Det her er ikke at arbejde på projekt opgave. Desuden er du godt dum, for jeg bor ikke alene her." Siger jeg roligt, men i mit tonleje kan man også spore lidt irritation.

"Hvem bor du da med?" Spørger han roligt og ser ned på mig, da han stadig ligger over mig.

"Min far, og ærlig talt, er han ikke så vild med drenge der ligger oven over mig i hans sofa." Siger jeg roligt som et hint til at det ville være en ide at flytte sig.

"Måske, men du kommer til at gå glip af det her." Siger han roligt og inden jeg igen når at reagere, har han sine læber presset imod mine, og jeg kan ikke gøre noget som helst ved det. Måske kan jeg godt, men min krop vil ikke som mig.

Han løfter endelig sit hoved væk fra mit, selvom at han kun lige havde hans bløde læber imod mine i under to sekunder.

"Er du færdig?" Spørger, i et forsøg på stadig at holde mig kølig og afvisende.

"Ja, nu er jeg." Svare han roligt og flytter sig fra mig. Som om at han ikke lige havde kysset mig, bevæger han sig ud imod køkkenet, og jeg løfter mig op med mine albuer for at se efter ham. En underlig følelse spreder sig i min mave, en følelse jeg vil mene er skuffelse. Selvom at jeg ikke vil have at han kyssede mig, så virker han totalt upåvirket af det, selvom at det bare var læber imod læber.

Vent! Stop lige hesten en gang, og få den til at bakke tilbage igen! Skuffelse? Føler jeg skuffelse fordi at han lader til at være upåvirket af det? Hvad er det der sker med mig? Først mener jeg at han er lækker, det næste er at jeg føler mig halvt tiltrukket af ham, det kan jeg muligvis leve med. Men skuffelse over at han er upåvirket over et kys, som jeg ikke engang ville have?? Jeg mener, det var jo nok ikke engang ægte! Han gjorde jo bare som hans bror ville have ham til, han gjorde det ikke fordi at han kan lide mig.

Og hvorfor bekymre jeg mig nu om det? Pokker tage den vampyr! Han ødeligger mig jo! Får mig til at tro at jeg kan lide ham, han leger med mine følelser gør han! Eij altså. Irreterrende vampyre, og deres beskidte knep!

 

"Har du tænkt dig at side sådan resten af tiden, eller skal vi arbejde på vores projekt?" Spørger Will pludselig og stopper mine tanker. Jeg blinker hurtigt og ser hen på ham, da han sidder på det fine lyse gulvtæppe min far købte i Berlin tror jeg.

Jeg svinger let bene ud over sofaen og sætter mig hen ved siden af ham, og vi begynder på at snakke om projektet. Hvis han er upåvirket, er det nok også en god ide at jeg er det. Men alligevel er jeg hele tiden bevidst om hvor tæt på vi egentlig sidder.

Hvorfor er der dog vampyre i den her verden, hvorfor?!

 

________________________________________________________________________________________________________

Så det var jo kapitel 6 i min nye movella ^^

Skriv gerne en kommentar om jeres mening, eller stavefejl som jeg ikke lige har set, eller bare kom med en masse ros! ^^

Håber at i kunne lide det :D

 

Grey Wolf <3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...