Halvblods*På pause*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 feb. 2013
  • Opdateret: 11 nov. 2013
  • Status: Igang
Lilly er en halv normal pige, kun halvt fordi at hun er halvt menneske, hvilket betyder at hun også kan være mærkelig. Den anden halvdel af hende er vampyr, hvilket gør hende meget anderledes end andre. Og som den sidste bonus ting til at sætte prikken over i'et med har hun en speciel evne. Men hvad sker der så når en ny vampyr flytter til byen, og forelsker sig i hendes blod? Og hvorfor virker denne vampyr både bekendt og fremmed for hende? Hvad med når hun møder vampyrens bror? Hun ved at det er forkert, men hvad vil der så ske når hun er forelsket i begge to?
*Dette skal ikke forestille at være en efterligning af The Vampire Diaries!!*

16Likes
17Kommentarer
1109Visninger
AA

11. Far

Han ser mig ind i øjne og retter sig lidt op.

Jeg høre mine fars skridt hen af gruset, og mærker lidt panikken sprede sig i mig.

Pludselig trækker han mig med op trappen hurtigere end jeg kan følge med, og stopper op inde på mit værelse. Han går hen til min computer og starter den op.

"Tag dog tøj på. Det er ikke godt for mig, hvis din far kommer og ser at jeg er sammen med dig, mens du render rundt i nattøj." Siger han og ser på mig et øjeblik længere end han nok burde.

"Hvad laver du?" Spørger jeg og finder nogle afslapnings bukser, som jeg skynder mig at hive på, efter at have taget mine nat shorts af. Jeg høre min far stoppe op et sted udenfor og åbner det der lyder som postkassen.

Imellem alt det beskidte tøj roder jeg rundt efter en top jeg kan tage på, da en bliver kastet i hovedet på mig. Jeg ser på den, en rød tynd trøje hvor det er meningen at den skal sidde stramt. Jeg hæver mit ene øjenbryn og ser hen på Will som er ved at sætte et USB stik ind i min computer.

"Du kender bare slet ikke min stil hva'?" Spørger jeg og himler øjne over hans blik, og kaster trøjen væk igen og finder en stor pullover sweater som jeg tager på.

"Jeg tænkte bare at den ville klæde dig mere end den der." Siger han og ser på min store helt formløse trøje. Jeg ser ned på den.

"Den er da sød? Ligemeget, jeg skal børste hår.. Og tænder." Siger jeg og går ud af værelset og begynder med håret idet min far åbner døren. Et øjeblik stivner jeg men river lige børsten igennem min fuglerede af noget hår.

Stille går jeg ned af trapperne og ser på min far der hænger sin jakke op, lidt for roligt.

Hans ser hen på mig og jeg sender ham et forsigtigt smil, og ser lettelsen i hans blik. Jeg springer det sidste stykke ned og kommer hen for at kramme ham, mens jeg gemmer ansigtet væk et øjeblik. Pludselig vælder gråd op i mig, men jeg holder både tårer og hulken væk. Jeg kunne være død. Tanken tordner ind i mig og jeg strammer mit greb om ham. Lige meget om han er sur på mig, jeg kunne have været død. Så ville jeg være den anden der havde efterladt min far alene, på grund af døden.

Jeg mærker at han også strammer sit greb lidt om mig men ikke meget. Jeg er vel også noget skrøbelig i forhold til ham når man tænker over det.

"Avelyn." Siger han lavt, næsten en hvisken. Jeg nikker men har stadig mit ansigt gemt ved hans skulder.

"Hvorfor er han her igen?" Spørger han pludselig vred. Jeg bider mig i læben og trækker mig væk fra ham.

"Fordi at du ikke ville fortælle ham hvad der var sket." Svare jeg med lav stemme og føler at jeg krymper under min fars vrede øjne.

"Så det er han. Du lugter langt væk af ham." Siger han med et hævet øjenbryn.

"Jeg.. Vågnede og hørte nogen udenfor døren. Jeg åbnede og faldt, men han greb mig." Fortæller jeg stille og undre mig over hvor pokker min vrede og stædighed er blevet af.

Han begynder pludselig at løbe op af med overmenneskelig hurtighed. Jeg springer hurtigt efter ham, og trækker ham væk fra min dør i det jeg når der op. Jeg når først ind på værelset og stiller mig beskytende foran Will, med armene spredt ud fra kroppen og en solid position, klar til hvis han angriber. Helt rolig og fattet, men alligevel klar, rejser Will sig også op bag mig.

Far kommer ind i værelset og ser på os.

"Hvorfor kom du her?" Hvæser han af Will.

"Projektarbejde. Jeg er sikker på at Lilly har fortalt dig at vi er projektpartnere." Svare Will roligt, og løfter min computer op fra skrivebordet. "Hey, tag det roligt. Han angriber ikke."

Usikkert retter jeg mig op så jeg står normalt men holder stadig skarpt øje med far.

"Se. Moden gennem tiderne.. I Frankrig." Siger Will og viser hvad han har lavet; klippet vores opgaver sammen, og sat hans billeder ind på word dokumentet. Roligt scroller han ned så far kan se det. "Jeg kom af to grunde. Et, se hvad der var sket siden hun ikke kom i skole. To, sætte mit færdige arbejde på hendes computer."

Han sætter min computer tilbage på skrivebordet.

"Jeg er ligeglad med hvorfor du er kommet. Jeg bryder mig ikke om dig, og vil have dig ud af mit hus og det skal være lige nu." Siger han og jeg ser at han kæmper for ikke at hvæse det ud.

"Hvad har han gjort siden at han ikke må være her?" Bryder jeg ind og mærker hvordan det trækker lidt i mine læber, der kæmper for at mine tænder kan vises frem.

"Jeg går nu sir, og jeg skal nok holde mig herfra, men jeg forbliver her i byen." Bryder Will roligt ind og tager hans USB stik, inden at han går hen til min altandør.

"Vi ses i skolen imorgen, Lilly." Siger han og ser kort på mig og løfter to fingre op til panden som en slags honnør, og blinker med det ene øje så han ligner noget fra en japansk tegenserie. En af de flotte fyre fra en japansk tegneserie.

Jeg ser efter ham da han lukker døren efter sig og springer ud fra altanen og ned på jorden.

Jeg bider mig lidt i læben og retter mit blik tilbage på far igen.

"Hvad?" Spørger jeg og ligger armene over kors.

"Ikke noget. Jeg.. Bare hold dig fra ham, så godt du nu kan." Siger han stadig en smule vred, men mest streng og ser på mig med et strengt ansigt.

"Hvorfor? Hvad har han gjort siden at jeg ikke må være sammen med ham?" Spørger jeg irriteret og sætter mig ned på min kontor stol, og et lille pust af Will's lugt flyver ud i rummet. Skjult nyder jeg lugten af ham selvom at jeg ikke burde.

"Fordi at han er en fremmed vampyr. Du bør ikke blive glad for ham, før du ser dig om er han smuttet videre til den næste. Og hvis ikke ender det bare ligesom dengang."

"Sådan er han ikke." Mumler jeg stædigt og ser ned, men ved godt at det ikke passer. Jeg kender jo grunden til hvorfor han er hos mig hele tiden.

"Det ved du ikke Avelyn. Du kan ikke vide det." Siger han og ser mig i øjne for at understrege det. Han går hen til døren og ser hen på mig igen. "Og det ved du også selv godt. Jeg vil ikke have at du ser ham. Punktum."

______________________________________________________________________________

Heey peoples! ^.^
Vidste ikke lige helt hvordan jeg skulle afslutte det her kapitel, så det blev bare på den her måde :)

Håber at i alligevel kunne lide det lidt korte kapitel som jeg endelig har pupliceret, jeg håber på at det næste også snart bliver skrevet så i kan få noget mere at læse på ;D

Grey Wolf ^.^

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...