Love is a blind thing

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2013
  • Opdateret: 14 feb. 2013
  • Status: Igang
Den 17-årige Dall, kom som helt lille ud for en ulykke, hvor hun mistede hendes syn og hendes mor. Hun bor hos en plejefamilie, som kun er ude efter penge, og er fuldkommen ligeglade med hende. En dag møder hun den verdens kendte Louis Tomlinson. Men Dall har aldrig hørt om Louis, så den romantisk Louis ser sit snit til at finde ægte kærlighed. Men Dall stoler ikke på nogen, så Louis får en længere process, med at finde den sande Dall, og sandheden om hendes fortid. Men hvad sker der når Dall finder ud af at Louis er verdens kendt? Var hun egentlig bare et projekt, en god gerning?

7Likes
5Kommentarer
678Visninger
AA

3. Get out of my head, and fall into my arms instead

 

Louis synsvinkels

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på hende…Altså jeg mener de øjne! Wow! De smukke blå øjne. Jeg kunne snildt huske hvordan hun så ud. En hullet hue, som dækkede for toppen af hendes hår. Under huen bølgede hendes lyse, uglede hår, som fortsatte ned til lige under brystet. Hun havde en alt for stor herreskjorte på, som skjulte formen på hendes krop. En hullet rød regnfrakke, som gik hende til knæet. Et par sorte gamacher, med et lille hul på det ene knæ, sad på hendes perfekte ben. Et par slidte grå lærred sko, sad på hendes små fødder. Hun havde en perfekt lille, lige næse. Et par røde kinder, med et tyndt lag skidt over. En fin lille hage, som hverken var for lille eller for stor. Hun havde en aflang hovedform. Hendes øjne var en let kongeblå, med noget sløret over sig. Hun havde lange, sorte øjenvipper. Jeg sukkede. Hun var så smuk! På en eller måde var hun smuk, fordi hun var så naturlig. Hun havde ingen makeup på. Men hendes læber behøvede heller ingen lipgloss eller læbestift. Hendes mund var lille og fin. Den havde en rosa farve, som fremhævede øjnene. Hun havde små søde mundviger, som fik det til at ligne at hun var ved at smile. Hendes læber var garanteret bløde…jeg kunne sagtens forestille mig at trygge mine læber mod hendes….Nej Louis! Du kender ikke engang hendes navn, og du er allerede ved at voldtage hende! Skændte jeg på mig selv. Jeg trak min hætte tættere, om hovedet. Det var kun en time siden jeg havde set hende. Jeg sukkede, og skubbede mine solbriller på plads. Jeg havde valgt at gå til studiet i dag. Jeg trængte sådan til at få noget frisk luft. Jeg gik rask til, for ikke at komme for sent. Jeg stoppede op, gik tre skridt tilbage. Jeg var ved at dø af grin! Der, en kæmpe avis-overskrift. Er harry og Louis bøsser? Jeg købte avisen i den lille bod og gik videre. Jeg grinte inde i mig selv. Efter et stykke tid var jeg nået til en kæmpe bygning, på 5th avenue. Jeg åbnede døren, og en lugt at nymalet vægge, gik til angreb på mine lugtesanser. Jeg gik ind i elevatoren. Jeg kiggede mig omkring. Der var et mørkerødt gulvtæppe, en blå sofa og et lille glasbord med en vase med få blomster i. Jeg duftede til blomsterne. Pludselig fik jeg en god ide. Jeg tog en af de små lilla blomster. Jeg gik ud af elevatoren og gik ind af en dør, hvor der stod Studie med stor fed skrift. Inde i studiet var der et glasrum, som var selve studiet nærmest, det stod over i enden af det lille firkantede rum. Lige foran mig stod der et sæt bestående af: En sofa, et gulvtæppe, et glasbord og to stole. Drengene lå smidt i stolene og sofaen. ”Hey,” sagde jeg, og løftede hånden som en slags hilsen. Jeg fik nogle mumlende hilsner. Jeg kiggede alvorligt på Harry. ”Harry, jeg tror vi er nød til at fortælle det til dem,” sagde jeg så seriøst jeg kunne. Harry kiggede undrende på mig. ”Fortælle os hvad?” spurgte Zayn. ”Dette,” sagde jeg dramatisk og holdt avisen frem. Harry forstod straks, og spillede med. ”Jeg vidste vi var nød til at sige det men, allerede nu? Åhh dette er den dystre sandhed mine venner,” sagde Harry dramatisk. Han rejste sig op fra sofaen, han gik over til mig og tog mine hænder. Alle drengene grinede over i sofaen. ”Altså, jeg har altid vidst at Harry var bøsse, men Louis,” sagde Liam og rystede på hovedet. ”What? Jeg er da overhovedet ikke gay-agtig!” sagde Harry fornærmet. Liam hostede. De andre drenge grinede, og jeg smilede for mig selv. ”Vær’s’go, min elskede,”  sagde jeg romantisk til Harry. Han tog blomsten og kiggede op på mig, med et blik fyldt med ’kærlighed’. Jeg spidsede mine læber, og Harry gjorde det samme. Vi nærmede os langsomt og dramatisk hinanden. Døren gik op og producerne kom ind. Der stod mig og Harry, med 3 centimeter i mellem vores læber. ”Øhmm,” sagde leder-produceren, som hed taber-John. Så var der Idiot-James og Skrid-med-dig Peter. Jeg tog nogle skridt væk fra Harry. ”Skal vi komme i gang?” spurgte Harry. Alle drengene rejste sig op, da Zayn gik forbi mig, klappede han mig i røven og sagde ”jeg vil gerne være din kæreste.” Vi begyndte alle at grine, bortset fra producerne, som kiggede på os som kom vi fra Mars. Det var nye producere vi have fået, de gamle havde været sure, men de nye producer var endnu værre.  Vi gik ind i det lille glasrum, og begyndte at synge nogle sange.  Da vi begyndte at synge One Thing, kom jeg til at tænke på den blinde pige –igen-  Pludselig blev der helt stille. Jeg kiggede mig undrende omkring og så at alle kiggede på mig. ”Hvad?” spurgte jeg. ”Det er dig der skal synge..?” sagde Zayn, langsomt og tydeligt, som var jeg idiot. ”Nåårhh..ehm…ups,” sagde jeg. Jeg rødmede og kiggede ned på mine fødder. Harry grinede lidt. Producerne spurgte om vi klar, og vi begyndte at synge igen.

 

*

 

Da vi endelig var færdige, gik jeg hvileløst rundt i Londons gader. Jeg besluttede mig for at gå hjem. Jeg valgte den vej, som jeg også var kommet fra. Så kunne jeg måske også se den blinde pige igen…? Nej Louis!
Jeg forstod ikke hvad der gik af mig? Jeg plejede aldrig at gå så hurtigt frem. Jeg plejede at kunne tænke lidt på en pige, ikke være besat af hende! Jeg lød som en forelsket tudeprins fra et prinsesseeventyr. Jeg gav mig selv en lussing i tankerne. Jeg skældte lidt ud på mig selv, over at jeg havde givet mig selv en lussing. Så tænkte jeg lidt over om jeg var ved at blive sindssyg. Og det var dér jeg så hende. Inde i en tøjbutik, hvor hun stod med et stykke af en mørkeblå kjole i hånden. Jeg er født under en heldig stjerne, tænkte jeg, og løb hen til butikken….

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...