Meet My ''Boyfriend'' - Justin Bieber

Melodie Lawson, er navnet på en sanger - bare ikke en verdens berømt sanger, men alligevel talentfuld. Hun vil gøre alt for, at komme til tops og komme i alle bladene, rundt omkring i verden. Og det er der, hvor hendes management får verdens bedste idé, ifølge dem. Hvis man skal være kendt, er man nød til at gøre noget stort. Eksemplet, at stjæle hele verdens charmetrold. Det er der, hvor Justin Bieber træder ind i billede. Så de planlægger et møde, med hans manager og Melodie bliver nød til at tag imod tilbuddet om at være Justins nye 'kæreste', hvis hun godt vil nå til tops. Men der er bare, et lille problem. Melodie kan ikke udstå Justin. Hun har altid hadet ham, lige siden han kom frem. Og det gør det ikke meget beder, at han står i vejen for at hun kan nå til tops og blive den største popstjerne. Det er heller ikke fordi, Justin bryder sig om hende. Men ville de komme til at skifte meningen, eller vil had forblive had? *Der kan indhold seksuelle scener!*

32Likes
53Kommentarer
2304Visninger
AA

6. You look like a girl (Part 2)

‘’Så?’’ mumlede Justin, efter vi begge havde bestilt vores mad. ’’Jeg forstår stadig ikke, at du tog mig her hen. Du kunne havde taget mig til McDonadls, hvor jeg selv skulle betale, men du valgte at tag mig til en af de dyreste steder, du overhoved kunne finde. Har du slået dit lille hoved?’’ spurgte jeg, med en forvirret under tone. Justin grinte bare af mig, hvilket jeg bare fandt underligt. ’’Trine og Scooter holde et møde, uden os. De h-’’ ’’Hvordan ved du det, når jeg ikke ved det?’’ afbrød jeg ham hurtigt. Det er da ikke færd. Hvorfor skal han vide de ting, hvis jeg ikke må? Jeg skal så meget, tale med Trine om det her.

’’Fordi de åbenbart ved, at du vil reager virkelig sygt’’ det er så sandt nok. Jeg er syg. Ikke altid, men nogen gange.

’’Du har ret. Nå fortæl videre, pretty boy’’ han rullet bare øjne, af min lille kommentar. ’’Nå okay, men de havde så den lille idé med, at jeg skulle tag dig ud et rigtig dyret sted, for det er åbenbart romantisk. Og nej, jeg betaler ikke selv. Det gør de’’ forklaret han. Se. Justin ville aldrig være så sød, over for mig. Sådan er han bare ikke. Han har sikkert lavet sådan en hade klub imod mig, som hedder ’Alle os som hader Melodie, er mega seje’ og fordi han er Justin Bieber, vil alle være med. Laura er sikkert også med. Ikke Jerry. For det er hans… Du ved…

’’God aften’’ sagde en tjener, som kom hen til os og redet os, for endnu en akavet stilhed. ’’Kunne i tænke jer noget at drikke?’’ ’’Noget vand og…’’ Justins blik røg hen på mig, som bare kigget på ham den mega lækre tjener, som hed Edward. Navne skilt du ved. ’’Hvad skal du have Miss?’’ ’’En asti tak’’ bad jeg om og sendte ham et flirtende smil. Også vendte han sig om. ’’Hey, du ved godt du er på date med mig, ikke ham tjeneren, ikke?’’ mumlede Justin stille. Jeg kigget over på Justin, som kørte en hånd igennem hans hår. Hvis jeg havde en valg, havde jeg sgu nok valgt at være på date med Edward, i stedet for ham. Men det har jeg ikke, så jeg er fanget. Wuhu.

Jeg rullet bare med øjne, i stedet for at starte en diskussion her. Det ville være lidt pinligt. Plus, vi skal ligne et par der dater, ikke et gammelt ægtepar, som godt vil gå fra hinanden. Ikke specielt lang tid efter, kom tjeneren tilbage med to glas og to flasker. ’’Her er jeres drikkevarer. Jeres mad kommer snart’’ forsikrede han os om enden han igen, vendte sig om, for at gå sin vej. Hurtigt tog jeg glasset og nærmest bællet det, men jeg skal jo have lidt stil nå man er sådan et sted, som vi er. Selvom det kunne være mega sjovt, at gøre Justin til grin, men jeg bliver også selv til grin, hvis jeg gør det så. Nope, ikke en smart plan.

’’Wow’’ var det eneste Justin sagde, og selvfølgelig kiggede jeg over på ham. ’’Hvad? Bare fordi jeg er en pige, betyder det ikke, at jeg ikke kan finde ud af at drikke’’ sagde jeg, med et kækt smil på læben. Han grinte kort af mig, enden hans brune øjne fanget mine blå. ’’Så Melodie? Er der andre ting du kan, end at synge?’’ spurgte Justin ind til. Jeg lavet et lille træk på skulderen, enden jeg flettet mine fingre på bordet. ’’Well, hvis du så godt vil vide det’’ jeg lavet et kast med mit hår, som ikke var der, da det var flettet i en sildebens fletning, på den anden side af min skulder. ’’Jeg kan tegne, spille guitar, klaver, slå saltomortaler og vejrmøller. Også er jeg rigtig hurtig, til at løbe’’ forklaret jeg med et smil på læben. Når jeg enlig tænker over det, er det over et år siden, jeg har været på en date.

Igen grinte Justin hæst af mig. ’’Det var da mange ting du kunne’’ var det ironisk sagt? Det var så meget ironisk sagt! ’’Nå okay, pretty boy. Hvad kan du så?’’ ’’Er det en udfordring?’’ ’’Det kan det blive’’ svaret jeg tilbage. Justin sendte mig et skævt smil, med et kækt glimt i øjet. ’’Okay så. Jeg kan spille guitar, klaver, trompet og trommer. Jeg kan danse og spille basket. Og slå en verdens rekord’’ fortalte han, med endnu større smil på læben, end før. Jeg skulle lige til at forklar, at han rekord ligesom var slået, af ham den koranske fyr, men tjeneren med vores mad kom før, jeg overhoved kunne sige noget. ’’Her er jeres mad og nyd jeres aften. Skal jeg hælde noget nyt op i dit glas’’ jeg nået ikke at svare, før han tog mit glas og hældte noget nyt asti i. Jamen tak. Bare lad være med, at vente på mit svar. Hvad nu hvis, jeg godt ville have vand? Dumb ass.

Efter tjeneren var gået, rejste Justin sit glas imod mig. ’’Jeg ved du hader mig, men skål alligevel’’ jeg tog mit glas op imod hans og slog det blidt, imod hans. ’’Jeg hader dig ikke. Jeg bryder mig bare ikke om din musik, og dig, og selvfølgelig det du-’’ ’’Melodie. Det er at hade folk’’ han rystet på hoved af mig, men med et smil på læben. ’’Men skål for vores hadskab, så’’ sagde jeg med et lille skævt smil på læben.

*********

’’Så du kommer fra Canada, men bor i Atlanta og lige nu bor du i New York, på et hotel, fordi mig?’’ sagde jeg sikkert meget sløret. Justin smilede kort, enden han nikket på hoved. ’’Jep’’ svaret han enkelt. Klokken var blevet, okay mange og vi havde spist for længst. Også dessert. Men en lille ting man kalder alkohol, har taget over min krop, so i don’t even care anymore.

Justin lagde sin hånd, oven på min. ’’Melodie, vi bliver nød til at få dig hjem’’ ’’Nej! Jeg vil ikke hjem. Jeg vil have noget luft’’ og med det jeg sagde det, rejste jeg mig op. Men jeg havde vidst siddet for længe, så min ben sveget under mig og hvis Justin ikke havde støttet mig, ville jeg sikkert havde faldet. ’’Se Melodie. Vi bliver-’’ ’’Shhh Justin! Du snakker for meget. Sådan noget kan jeg ikke lide’’ fastslog jeg og gik ud for restauranten, med Justin i hældene. Eller det troet jeg. For da jeg kom ud, var jeg helt alene. Det betyder, jeg kan stikke af! Fra Justin! Halleluja!

Men enden jeg overhoved kunne gøre noget, havde Justin taget fat i min arm og fik vendt mig om, imod ham. ’’Ohh god girl! Du skal ikke bare stikke af, på den måde’’ ’’Og hvad nu hvis jeg gør?’’ sagde jeg kækt og blinket til ham, hvorefter jeg trak min arm til mig igen. Justin smilede bare skævt til mig, imens han rystet på hoved af mig. ’’Kom lad os tag hjem’’ sagde Justin og prøvet at tag fat i min hånd, men jeg rav den til mig. ’’Neeeeeeej jeg vil ikke!’’ nærmest skreg jeg, som et lille barn. ’’Jeg vil gå en tur!’’ også skyndte jeg mig over på den anden side af gaden. Der var ikke så mange biler, så det var ret fedt. Så larmer det da mindre.

’’Melodie stop!’’ råbte Justin efter mig, men jeg løb væk fra ham. Altså så hurtigt man nu kan, i stiletter. ’’Så lad os gå i parken!’’ skreg jeg tilbage af ham, imens jeg løb alt hvad jeg kunne. ’’Fint, men stop!’’ Justin er åbenbart meget hurtig, så han kom åbenbart op på min side og stoppet mig, ved at holde fast i min arm. ’’Lad os GÅ over i parken’’ han lagde et ekstra tryk på ’gå’. Jeg sukket bare af ham, enden jeg begyndte at gå igen. Han skal da også være, så kedelig. Kedelige type! Men hvad havde jeg forventet? Det er jo Justin Bieber.

Justin holde blidt fast i min arm, vel i frygt for jeg ville løbe fra ham igen. Det ville jeg måske også? Okay nej. Det orker jeg rent faktisk ikke.

Enden længe, stod vi begge ved indgangen til parken. Justin slap stille min arm og jeg lod den falde ned, langs min side. ’’Er du tilfreds?’’ spurgte han skeptisk om. Jeg lavede bare et lille træk på skulderen. ’’Det er jeg vel’’ sagde jeg enden jeg gik ind i den mørke park, som blev lyst op af nogle gadelygter. Eller, skulle jeg kalde dem parklygter! HA! Jeg er bare så morsom. Jeg er nærmest ved at dø af grin, begrund af mig selv.

Der blev stille imellem os og det eneste man rent faktisk kunne høre, var vores føder imod grusvejen. ’’Så Melodie’’ startet Justin med at sige, hvilket fik mig til at kigge over på ham. ’’Yeah pretty boy’’ jeg tror det skal være hans, andet kælenavn. Biebz og pretty boy. YUP! Passer perfekt til ham.

’’For det første. Hvorfor kalder du mig pretty boy?’’ han gav mig et lidt irriteret blik, som jeg bare smilede stort af. ’’Fordi det passer godt til dig’’ ’’Syns du at jeg at jeg er flot?’’ ’’Altså du er ikke grim, men du er heller ikke lækker. Standart’’ mumlede jeg som svar. Når jeg er fuld, siger jeg min mening. Sådan er det bare. Det er nok en af de lidt nederen ting, ved at drikke. Jeg bliver alt for ærlig og siger det, jeg har på hjertet lige meget hvad.

Justin smilede imod jorden, enden han igen kiggede over på mig. ’’Og for det andet. Hvorfor hader du mig enlig? Det er noget der jeg har tænkt over i, okay lang tid’’ spurgte han så om. Jeg stoppede med at gå og bare stod og kiggede ud, i den blå luft. Nogen gange tænker jeg også selv over, hvorfor jeg enlig hader ham. Det er jo ikke fordi, han har gjort mig noget, eller i den stil, men der er bare et eller andet over ham, som irriter mig grænse løst. Som om jeg har lyst til at slå et eller andet i hoved, med en skovl, og helst ham. Og for det første, kan jeg heller ikke lide hans musik. Det for mig lyst til, at kaste mig ud for at højhus.

’’Det er en lang historie’’ svaret jeg bare, for jeg orket ikke rigtig at svare og gik hurtigt forbi ham. Justin løb igen op på min side og stoppet mig og, på en eller anden syg måde, vendt mig om imod ham. Vi stod tæt på hinanden, hvilket var virkelig ubehageligt. ’’Nej, helt serøst. Jeg tror vi har tid-’’ ’’Se et træ!’’ råbte jeg, mest for at afbryde ham. Jeg peget bag ved ham, som fik ham til at vende sig om og kigge. ’’Jaer?’’ ’’Lad os klatre i det!’’ råbte jeg og begyndte at løbe hen imod det. Lad mig komme væk fra ham!

Hurtigt var jeg henne ved det, kæmpe træ. ’’Melodie!’’ halv råbte Justin efter mig, for at få mig til at stoppe. ’’Hvorfor løber du hele tiden fra mig?’’ spurgte han om, da han kom over til mig. Jeg trak bare på skulderen, som svar, og blev ved med at kigge på træet. ’’Jeg vil klatre’’ fastslog jeg og gik en smule tætter på træet. Som svar fra Justin, grinte han bare af mig. Hvilket fik mig til at vende mig om imod ham. ’’Det mener du ikke vel?’’ spurgte han, grine, om. Jeg gik tætter på ham og på en måde, virket jeg truende, for Justin kiggede forvirret på mig. ’’Tror du ikke på, at jeg kan?’’ spurgte jeg udfordrende om. Justin startet bare med at grine igen. ’’Nej, det tror jeg ikke du kan. For det første, har du kjole på og stiletter på, så det bliver nok lidt svært’’ ’’Jeg kan bare tag det af!’’ sagde jeg lidt for hurtigt, da vi begge to kunne misforstå det, for groft. Dirty mind!  

’’Også kjolen?’’ spurgte Justin kækt om, imens han gik, tættere på mig. Men jeg tog mine hænder op til hans bryst, og skubbede ham blidt væk. ’’Nej, ikke kjolen, dit perverse svin! Skoene’’ forklaret jeg, enden jeg vendte mig om imod træet igen. Jeg fik hurtigt sparket mine stiletter af. ’’Og hvis du vil have mig undskyld. Jeg skal bevise, at jeg godt kan klatre op i et træ’’ og med det hoppet jeg op og tog fat i den laveste og tykkeste gran, der nu var der, og svang mig op på den. Selvfølgelig kan jeg klatre. Jeg kan hvad jeg vil, som alle nu siger.

’’Se selv!’’ råbte jeg ned til ham, da jeg var kommet et okay stykke op. Jeg fortsatte, ind til Justin sagde noget til mig, så jeg kiggede ned. ’’Flot røv du har dig der’’ forsikrede han mig om. Jeg sukkede bare af ham, enden jeg slog mig selv på røven. ’’Det ved jeg godt, og det her det tætteste du nogensinde kommer på den!’’ svaret jeg kækt tilbage og fik Justin til at grine. Langsomt rakte jeg ud imod en anden gran, som var lige over mig. Jeg er jo fucking Catwoman! Rauw. Melodie the catwoman, slår til igen. Det er sgu mig!

Og på en eller anden måde, begyndte jeg at lege jeg var en kat. ’’Rauw! Jeg er en fræk tigermis!’’ begyndte jeg at små synge, for mig selv. Jeg kan det her! Justin skal sgu ikke komme og tro, at jeg ikke dur til noget, for det gør jeg!

’’Melodie! Du burde måske komme ned nu’’ forslog han, men jeg fortsatte alligevel. ’’Hvorfor? Er du sur over, at jeg rent faktisk kan klatre?’’ svaret jeg kækt tilbage og tog endnu engang fat i en ny gran. Selvom jeg var højt oppe, kunne jeg høre Justins utilfredse suk, nede fra jorden. ’’Nej det er ikke derfor. Du er bare kommet ret højt op, og du skal helst ikke falde ned. Så kom ned nu!’’ det sidste råbte han temligt højt. Okay, jeg må indrømme at jeg er kommet lidt for højt op, men hvis man kan komme op, kan man også komme ned igen. Sådan er det bare.

’’Fint!’’ råbte jeg tilbage, som svar, og begyndte at kravle ned af. Hvilket åbenbart er en helt del sværere end at komme op. Og min kjole blev ved med at ryge op så jeg skulle hele tiden rette den. Fucking kjole lort! Det er derfor, jeg meget bedre kan lide at gå med bukser og shorts. De er ikke ligeså besværelig, som kjoler. Det er også bare Lauras skyld, det hele. Hun skal altid bare, gå så meget op i udseende!

’’Langsomt’’ mumlede jeg for mig selv, imens jeg prøvet så forsigtigt, at komme ned som muligt. Hurtigt kiggede jeg ned imod jorden igen og så, at der ikke var så langt ned i nu. Jeg kan hvert faldt se, Justins brune øjne nu. Men jeg er jo klumset. Så jeg vælger jo selvfølgelig at træde på en lille og tynd gran, som overhoved ikke kan holde til min fede krop. Så den knækker selvfølgelig under mig, så det mest tøsset skrig kommer ud af min mund. Og enden jeg kan se mig om, lægger jeg nede på jorden, med den sygeste smerte i ryggen, og resten af min krop. Fucking træ lort. Det er derfor jeg aldrig klatre mere.

Nogen skridt kom tættere på mig, imens jeg bare lå på jorden og piv, som en lille tøs. ’’Er du okay Melodie?’’ Justin hjalp mig hurtigt op og sidde, men det gjort virkelig ondt, så der kom en eller anden mærkelig smerte lyd, ud af min mund, imens han gjort det. ’’Ja jeg er okay, for jeg er jo overhoved ikke lige, faldet ned af et træ’’ vrissede jeg, imens han fik på op og stå. Et lille grin kom fra Justin, enden han rakte mig mine sko. ’’Det var sgu nok hellere ikke den bedste plan, du havde dig der. Kom lad os tag hjem’’ forslog han, imens han fik lagt min arm om hans skulder, så jeg kunne gå lidt bedre. Hans hånd var om min hofte, hvilket jeg fandt virkelig akavet. For jeg er bare akavet. Jeg er den akavet catwoman, som falder ned af træer og har en hund, som er opkaldt efter Justin Biebers pik. Yup. That’s meeh!

Ikke kort tid efter, stod vi foran Justins lærke bil. Og som en rigtig ’’gentleman’’ Justin nu er, åbnet han døren for mig. ’’Her, sæt dig på bagsædet. Så kan du også lægge ned, hvis du for brug for det’’ jeg mumlede et kort tak, da jeg virkelig havde for mange smerte til, at sige jeg godt ville sidde foran. Så med lidt hjælp, satte jeg mig ind på bagsædet. Justin smækket døren efter sig, og satte sig selv foran mig. ’’Og hvad lærte vi så i dag Melodie?’’ spurgte han om, med det største smil på læben. Jeg kunne se det i bagspejlet. Det lille møg svin. Han finder det meget morsomt. Det gør jeg fandme ikke!

Jeg sukkede kort af ham, enden jeg lagde mine arme over kors. ’’At man ikke skal klatre i træer, når man er beruset’’ mumlede jeg og kiggede ud af vinduet. Den behagelige lyd, af en bil der starter, kom frem og langsomt kørte vi væk fra restauranten. ’’Dygtig’’ ’’Jeg hader dig’’ mumlede jeg lavt for mig selv. Et gab undslap mine læber. Wow. Hvordan kam man lige pluslig, blive så træt? Sort magi. Det er svaret på alt.

Igen gabte jeg og mine øjne gled langsomt i, men jeg prøvet virkelig at holde dem åbne. Jeg skal ikke falde i søvn, i Justins bil. Fandme nej. But shit happens.

___________________________________________________________________

 Igen tak til min fantastiske veninde, som hjalp mig med dette kapitel. Eller, hun hjalp mig på vej og sådan noget. JAAAANIIIICE!!!  

Er jeg den eneste, der syntes jeg er virkelig lort til at updater den her historie, eller er det bare mig? For jeg prøver virkelig at skrive så hurtigt jeg kan, men jeg syntes bare altid bare at det tager flere år, før det rent faktisk sker.

MEN NU ER DET HER!!! SÅ I SKAL VÆRE LYKKELIG, OG DANSE RUNDT I JERES SMÅ ENSOMME VÆRELSER, HVIS I LEVER LIGESOM MIG OG DET HÅBER JEG AT I IKKE GØR, FOR SÅ SKAL UD OG FÅ JER ET LIV!!!

Og hvad vil i sige til, hvis jeg laver en Justins synsvinkel, eller skal jeg fortsætte med Meldodies, og vente lidt? For jeg er lidt i tvivl....

- ''I became a BUTTERFLY!'' pigen... xx^^

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...