Maridt

...

0Likes
0Kommentarer
337Visninger

1. Maridt

 

Maridt.

Jeg mærkede den glatte is under min fod. Jeg gled og faldt ned af en bakke og endte i en busk. Der lå jeg lidt og sundede mig, mens jeg kiggede gennem hullerne i bladene. Jeg troede ikke mine egne øjne; Store røde mursten blev kastet efter en 12 årig dreng. Folket kastede murstenene i maven på drengen, det mørkerøde blod fløj ud over muren, han var lænket op af, og huden blev flænset op. Mine øjne var som klistret fast… men pludselig mærkede jeg en kold, svedig hånd på min skulder og jeg vende mig rundt, mit hjerte slog 174 gange i minuttet…

Fire dage før…

Lad mig lige inden vi går videre præsentere mig ordenligt: Jeg er 13 år gammel og har brunt krøllet hår. Ifølge min mor er jeg kun en smule buttet. Jeg elsker at spille play station ”The Force”, og jeg har et ritual med at gå på Burger King hver tirsdag og fredag. Jeg bestiller altid det samme: En ”Dobbelt Wopper” med ost. Min mor hedder Louise. Hun har kort klippet brunt hår, er sløjdlærer på Kildegård Gymnasium, og elsker heavy rock. Min far var brandmand, men døde da han var inde og hente en 6 årig dreng i et hus, der stod i flammer.

Det var lidt om min familie men nu tilbage til historien…

Jeg var kommet hjem fra skole for 25 minutter siden, og jeg begyndte at spille ”The Force”. Jeg havde 97 liv, og ”Bossen” kun 34. Jeg angreb og angreb… Bossens ”liv” var langsomt ved at ebbe ud. Et slag mere og bossen ville dø. Pludselig åbnede min mor Louise døren, og jeg nåede akkurat at tænke, at hvis Louise tog et skridt mere ville kablet til play stationen blive revet ud, og skærmen ville gå i sort… jeg nåede ikke at reagere, før min mor tog et skridt mere og kablet blev revet ud, skærmen gik i sort og jeg råbte ”FUUCK”.

Næste dag...

Jeg sidder derhjemme og stener, da jeg hører min mor komme buldrende ind af døren, mens hun skriger ”ARGHH.” ”Hvad sker der nu?” spurgte jeg roligt. ”Jeg kan ikke gøre noget for at undgå at bløde. Jeg hader bare at have blod ud over det hele!” svarede Louise ”Jeg gider ikke bo i den her skrotbunke mere. Vi flytter ud på landet!” sagde Louise ”Det kan du ikke mene?” svarede jeg” ”Jo, vi flytter i morgen.” ”Hvad så med min skole, og dit arbejde?” spurgte jeg. ”Jeg hader alligevel mit job… og du laver ikke noget i skolen!” Jeg blev vildt fornærmet og gik ind på mit værelse, imens skreg Louise ”pak hellere din bagage ellers kommer du nøgen af sted.”

Næste morgen…

Jeg kom ikke i skole den dag, fordi vi skulle køre ud på landet. Jeg sad inde på mit værelse græd. Det var de tristeste tårer i hele mit liv. De tunge tårer gled langsomt ned af min kind, de var helt ustoppelige. De våde ustoppelige tårer pressede sig på i min mundvig og ned mod min hage.  Turen derhen var trættende, og helt uoverskuelig. Jeg sad og surmulede, mens Louise bandede og svovlede over alle bilisterne, der kørte forbi.

Endelig var vi der, jeg kunne mærke den friske luft i mine helt tilstoppede næsebor, og det eneste jeg kunne se, var marker fulde af korn og kartofler. Pludselig råbte Louise ”ARGHH, jeg hader bare de dumme dyr, de driver mig til vanvid!” Jeg sukkede højt. Huset var simpelthen en faldefærdig rønne, som vi havde arvet fra min mors grandtantes onkel. Vi havde ikke set huset, men vi havde hørt, at det skulle være et idyllisk landsted.

 Om aftnen…

Jeg var ved at komme over det der skete i går eftermiddags. Louise var lige så sur som hun plejede. Jeg kunne både lugte og se den fuldstændigt sorte steg. Selvom stegen ikke så så god ud, smagte den stadig godt.  Efter aftensmaden så vi en tre timers lang dokumentar film om ”brændeovnen” på et tv, der var 21 tommer og 16 centimeter tykt. Det var simpelthen den værste dag i mit liv, lige bortset fra at jeg fik en pose ”Stjerne Mix” fra Haribo.

Næste dag…

Vi sad ved morgenbordet, og min mor spurte om jeg ikke ville hente nogle glas til juicen. Da jeg var oppe i skabet for at hente glassene, lagde jeg mærke til en godt skjult ”Whisky” fra Frankrig. ”Mor, hvad er det du har stående oppe i skabet?” spurgte jeg ”åhh, det er bare åhm, en hostesaft for voksne.” svarede Louise ”okay.” sagde jeg, selvom jeg udmærket godt viste at det ikke var hostesaft. Lidt tid efter spurgte min mor, om jeg ville løbe ned på tanken og hente lidt øl… jeg var på ned mod tanken, men da jeg kom frem, løb jeg lige forbi. Jeg løb og løb, jeg kunne ikke stoppe, mine tårer pressede sig på, men jeg løb videre. Det var ved at blive mørkt, og jeg var langt væk fra den gamle rønne. Jeg var på vej ind i en skov. Vejen blev smallere og smallere, og pludselig gled jeg ned i en busk.  Jeg stod helt lamslået, da jeg hørte et drengeskrig.

En dreng stod lænket op af en mur og nogle mennesker kastede store mursten efter ham. Hver gang de kastede en mursten, fløj der blod ned af drengen selv, og murstenen revnede. Efter fem kast gik drengen i gulvet. Pludselig mærkede jeg en kold, svedig hånd på min skulder, jeg vendte mig rundt og mit hjerte slog 174 gange i minuttet. Et blodigt ansigt kom til syne bag mig, hun spurgte, om jeg ikke nok ville hjælpe hende. Hun var i fare sagde hun, og ville ende lige som drengen der, hvis jeg ikke hjalp hende?  

Jeg blev forelsket ved første blik. Den lyse, bløde stemme og det lange lyse hår. Pludselig brød hun ud i gråd. ”Vil du ikke nok hjælpe mig, sagde hun, de gør det kun, fordi de har et ritual, hvor de stener et barn i flokken, og derefter drikker de deres blod. De tager for det meste kun de skønneste for at få maximal magt og skønhed… kom nuu!?” ”Okay… den her vej.” Jeg pegede i retning af et hus. Vi løb og løb, men kom ingen vegne. Det var som om, at de løb på et løbebånd. Vi hørte tunge skridt bag os, de kom nærmere og nærmere, de var lige i hælene på os… den nat var uendelig.

Pludselig fangede de pigen, der lige for et sekund siden havde løbet ved siden af mig. De slog mig i hovedet, så jeg snublede ind i et træ og fik et kæmpe hul i hovedet. Jeg løb efter dem, men de var for hurtige, og blodet sivede ned af mit helt blodige hår. Jeg blev mere og mere svimmel og havde en frygtelig hovedpine. Til sidst løb jeg svingende rundt og var ved at ramle ind i alle træerne, jeg kom forbi. jeg var ved at besvime, og det sidste jeg hørte var et skingert skrig, der trængte ind gennem mine øresnegle…

Jeg vågnede og fandt ud af, at det havde været en drøm…. men skriget blev ved! Jeg var bange! Tilsidst fik jeg lokaliseret skriget. Det kom fra min moders mund….hun havde set en edderkop.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...