Do you love me?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2013
  • Opdateret: 17 apr. 2013
  • Status: Igang
Det er en serie af oneshots*.

Oneshot #1: En ukendt fyr. Ensidig kærlighed. Knust hjerte. Og første store kærlighed. Hvordan har Liliana tænkt sig at overleve?

Oneshot #2: 16-årige Chloe har aldrig været forelsket. Da hun møder denne ukendte fyr, begynder hun at udvikle følelser for ham. Som hun dog selv ikke er klar over. Hvordan vil disse to mennesker forenes?

Oneshot #3: Alt er perfekt i Lilly's liv. Før hun opdager, at hendes kæreste er hende utro. Så går alt galt, og Lilly ved ikke, hvad hun skal tro. Vil de blive forbundet igen..?


Oneshot* - Oneshot minder meget om en novelle. Dog meget kortere. Den slutter hurtigt, og alt er afklaret.

2Likes
4Kommentarer
383Visninger
AA

3. Elsker du mig..?

Jeg smilede til ham, min elskede kæreste. Han gav mig et kys på næsen, og sagde: "Vi ses senere, Blomst."
Jeg nikkede, idet vores veje skilledes. Jeg ventede på privatlæreren i en halv time, før jeg gik ind på kontoret, og spurgte sekretæreren.
"Hun er meldt syg. Hendes time er vist også aflyst. Du har tilladelse til at gå hjem."
Jeg nikkede, og gik. Trey havde sagt, at han skulle hente et par bolde fra skuret, før deres kamp begyndte. Jeg gik hen af gangene, da en stemme pludselig stoppede mig, Stemmen tilhørte Trey.
"Det er forbi."
Mit hjerte vendte sig en omgang, da jeg hørte en skinger pigestemme.
"Hvad?! Men, Trey, søde skat, det kan du ikke gøre!"
Uden at høre andet end stemmerne, begyndte mine ben at gå i retning af stemmerne.
"Men-men hvad så med hende din taber af en kæreste?!"
"Det kommer ikke dig ved."
Mine øjne fyldtes med tårer. Alarmklokkerne inde i mit hoved begyndte at ringe, da skridt lød. En dør blev åbnet, og dér stod han, forskræmt og overrasket.
"Lilly?"
Jeg bakkede væk fra ham, og prøvede forgæves at forhindre tårerne i at løbe ned af mine kinder. Jeg rystede på hovedet, ude af stand til at fremstamme et ord.
"Det kan du ikke være bekendt, Trey, det kan du ikke!"
Jeg vendte mig om, og løb væk. Jeg hørte hans kalden. Tårerne fik frit løb, og jeg lod dem. Jeg stoppede først, da jeg nåede lågen til mit hus. Jeg gispede efter vejret, og tørrede mine kinder.
Hele dagen gik som en film for mig. Jeg var til stede, men det var, som om mit liv kørte som en kortfilm. Jeg så mig selv slæbe mig på toilettet, slå brættet op, trække bukserne ned, og tisse. Mit ansigt var udtryksløst, nærmest stivnet. Jeg havde røde øjne af at græde. Min næse løb. Mit hår var uglet. Mine hænder og arme fungerede som en robots. Jeg var tom for følelser.
Jeg åbnede øjnene ved lyden af vækkeurets irriterende bip-bip-bip. Jeg svingede benene over sengekanten, og sad et øjeblik helt stille, prøvede at tænke, hvad der var sket i går.
Da det hele kom tilbage til mig, var det som at få en kold vindpust i ansigtet. Det føltes som at få et slag i ansigtet.
Jeg burde have været forberedt. Trey var populær blandt piger. Han kunne have fået sig enhver pige. Det, at han havde valgt netop mig, havde også overrasket mig. Men dengang havde jeg været alt for blind til at forstå, at jeg aldrig ville være værd Trey. Den Trey, jeg kendte, flirtede med pigerne, viste sig alt for meget, og var evig og altid centrum for opmærksomhed. Den Trey, jeg havde troet, han var, hvilket så viste sig senere, at det var han ikke, var kærlig, hjælpsom og altid én, man kunne støtte sig til, hvis man havde brug for det. Man kunne stole på ham, og han kunne få ens hjerte til at banke hurtigere, når han kiggede dybt i ens øjne. Den person, jeg havde set i ham, kunne finde på at tage min hånd, og kysse den med en blid gestus. Han kunne kysse mig på panden, og hviske søde ord i mit øre, der gav mig kribler.
Mine øjne fyldtes endnu en gang med tårer. Jeg tørrede mine øjne, gik ud på badeværelset, og plaskede koldt vand i ansigtet. Det friskede mig en smule op men kun en smule. Jeg samlede min taske op af gulvet, og forlod det tomme hus, der som altid havde en kvalmende stilhed over sig.
Jeg mødte op i skolen, med alles blikke rettet mod mig. Jeg ignorerede hviskene og deres stirren, da jeg gik hen af gangen.
"Lilly!" råbte en stemme bag mig. Jeg stoppede ikke op. "Lilly, vær nu sød at vente et øjeblik. Jeg kan forklare!"
Selvom jeg mest havde lyst til at stoppe op, og vrænge af ham: 'Hvad er der at forklare?', gik jeg i stedet videre, og bad samtidig indvendigt til, at han gav op, og lod mig være.
Han greb fat i min arm, og stoppede mig. Jeg så ham udtryksløst i øjnene, og hev min arm til mig. "Lad mig være, Trey."
"Det er ikke sådan, som du tror!" udbrød han desperat.
"Nej, nej. Slet ikke. Du gjorde det forbi med en anden pige, mens du var kærester med mig. Det er bare slet ikke åbenlyst, vel?"
Jeg forholdt min stemme kold og følelsesladt. Jeg lagde mærke til eleverne, der efterhånden havde samlet sig omkring os med store, nysgerrige øjne. Jeg så, at Trey også lagde mærke til det, for han greb min arm, og halede mig med sig ind i kopirummet. Jeg hev endnu en gang min arm til mig, og kunne ikke længere holde mine følelser tilbage. Vreden skyllede op i mig, skubbede sorgen ned for at komme op først. Raseriet voksede for hvert sekund, jeg så ham i de mørke, bundløse øjne, jeg havde elsket så højt før. "Elsket".
Men... hvorfor brændte hans berøring så stadigvæk, præcis som det altid gjorde, når han rørte mig før? Hvorfor havde mine følelser ikke ændret sig, nu da jeg havde fundet ud af hans utroskab? Hvorfor?!
"Lilly... Jeg kan forklare."
Jeg sagde ikke noget, så bare på ham.
Hans øjne var fyldt med desperation og angst. "J-jeg kunne ikke få mig selv til at sige det..! Hvad ville du ikke tro om mig? At jeg var et..."
"Kom til sagen, Trey," afbrød jeg ham iskoldt. Han krympede sig, som om mine ord havde ramt ham fysisk. Et splitsekund fik jeg lyst til at række ud efter ham, og berolige ham. Kun et splitsekund, for så var trangen til at gøre ham rolig afløst med had.
"Efterhånden som vores forhold udviklede sig lidt, blev jeg... Jeg fik mere lyst til dig. Lyst til dig som i... sex. Sommetider, når du for eksempel kyssede mig hedt, så kunne jeg finde på at angribe dig. Jeg ville ikke gøre dig ondt, jeg kunne ikke være bekendt at tvinge dig til noget, som kun den ene part ville have. Jeg vidste, du ikke var klar, så... jeg fandt mig en sex-partner. Jeg kunne få afløb for alle mine perverse tanker om dig men... I går opdagede jeg, at selvom jeg gjorde det med en anden pige, så var det altid dig, jeg havde i tankerne. Jeg kunne stadig finde på at gøre noget for at såre dig uden at være bevidst om det selv. Det hjalp ikke med en sex-partner. Så jeg gjorde det forbi med hende... Jeg ved godt, det var forkert af mig men..."
Jeg afbrød ham brat, da jeg kastede mig i hans arme. Tårerne løb ned af mine kinder, og jeg lo lettet.
"I-di-ot!" sagde jeg, stavelse for stavelse for at understrege, hvor dum han havde været. Et øjeblik kunne han ikke gøre noget andet end at reagere overrasket. Så lagde han sine store, trygge arme om mig, og knugede mig ind til sig. Begravede næsen i mit hår, og snusede ind med et lettet suk.
"E-er jeg tilgivet?" spurgte han forsigtigt. Som svar pressede jeg ham hårdere ind til mig, så hans muskuløse bryst blev trykket mod mit.
Da han trak sig væk, var hans øjne lidt slørrede. Han slap mig helt, og gik et par skridt tilbage.
"Trey?" spurgte jeg bekymret.
Han vendte ansigtet væk, og jeg kunne skimte en rødmen. "Jeg-jeg har det fint. Jeg skal bare... lige køle lidt ned."
Jeg tog hans hånd, og lagde den på mit ene bryst. Han vendte overrasket hovedet mod mig, så på min hånd, der hvilede på hans, som lå på mit bryst.
"L-lilly?!"
Jeg så fast på ham. "Jeg er klar nu, Trey. Du behøver ikke at gøre det med en anden for at få afløb for dine følelser. Jeg er her, og jeg vil kun have, at du gør det med mig."
Aldrig havde jeg sagt så sande ord, som jeg sagde nu. De kom lige fra mit hjerte.
Han så lidt usikkert på mig. "Er du sikker? Du gør det ikke for min skyld?"
Jeg rystede på hovedet. Han tilbagelagde afstanden mellem os, og trak mig ind til sig. Et øjeblik stod vi sådan, tæt sammenslynget og lænet op af den store kopimaskine.
Så fandt hans fingre kanten af min skoleuniform, og lod hånden glide ind under min trøje. Jeg gispede let, da hans hånd lukkede sig om mit ene bryst. Det var som at skrælle en mandel for at se, hvordan den ser ud uden det orange skræl.
På få sekunder havde vi fået klædt hinanden af med kysset med en slags forbunden.
Han kyssede blidt mit ene bryst. Så det andet. Han lod kyssene regne over mig. Det føltes vidunderligt. Aldrig før havde jeg vist, at det ville være så fantastisk at kunne føle hinanden på denne måde. Det var en oplevelse, jeg for evigt ville huske.
Da vi bagefter lå på Trey's dunbløde jakke på gulvet, stirrede jeg op i luften, mens sommerfuglene i min mave langsomt lagde sig til ro. Mit hjerte bankede hårdt, og min åndedræt blev også langsomt rolig.
Jeg vendte mig mod Trey, og smilede svagt til ham. Hans øjne funklede, og jeg lod to fingre glide over hans læber. Han udstødte et tilfredst suk.
"Gjorde det ondt? Jeg var vel ikke for hård?"
Jeg rystede på hovedet, stadig smilende. Jeg lænede mig helt ind til ham.
"Er jeg smukkere end hende, du gjorde det med?"
Hans udtryk stivnede et øjeblik. Så svarede han med ru stemme, som om han først nu kom i tanke om det igen. "Hvordan kan du nogensinde spørge om noget så åbenlyst?"
Jeg kærtegnede hans muskuløse kraveben, mens jeg sagde: "Er det et ja?"
Hans hede kys betød helt klart ja. Hans tunge lege med min. Han tog en lok af mit hår, snoede det om sin pegefinger for så igen at slippe det. En vane han altid havde haft med mig.
Mellem mine læber, hviskede han hæst og en anelse gispende efter det lidenskabelige kys: "Lad os gifte os, efter vi bliver færdig med skolen."
Mine øjne strålede, da jeg så ophidset på ham. "Okay!"
Han sendte mig et kærligt smil, og nev blidt i min kind. "Jeg elsker dig, Blomst. Virkelig højt."
Jeg plantede et kys som segl, idet jeg svarede: "Jeg elsker også dig. Sindsygt højt."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...