Personen

Gyser vækkende historie, Håber i kan lide den <3

0Likes
0Kommentarer
182Visninger

1. Gyser

 

Personen

 

Kapitel 1.

 

I en kirke lige der omkring midnat var jeg vågnet.

Jeg havde haft et slemt merit.

Det handlede om mine penge.

Jeg lå der i sengen ’’jeg kan bare ikke falde i søvn jeg tænker hele tiden på de dumme penge.’’ Sagde jeg stille inde på mit værelse.

Jeg stod op af min seng.

Jeg ville gå ind til min mor og far, men da jeg åbnede min dør ud til gange stod der en person.

’’Er du popstjernen Medina?’’ Spurgte personen.

’’Øhm.’’ Jeg viste ikke helt hvad jeg skulle svare.

’’Er du popstjernen Medina?!!’’ spurte Personen igen Vredt.

’’Ja ja jeg er så du må ikke slå mig.’’ Sagde jeg bange.

’’Kom med mig.’’ Sagde personen.

’’Nej jeg vil ej.’’ Sagde jeg. Og løb hen til vinduet for at springe ud af det.

Personen løb efter mig.

’’Kan du så komme her.’’ Brølede personen.

Jeg løb så hurtigt jeg kunne.

Jeg løb ind på en kirkegård.

Personen stoppede op henne ved kirkegården.

Han sagde nogle mærkelige ord.

’’Fatka, salka, opplja, wellija, og pauja.’’

Pludselig kom der hænder op fra vær eneste grav.

Det viste sig at personen ikke var en person han var en zombi.

Det var en stor kirkegård.

Så der var mange zombier.

Alle zombierne kom hen i mod mig de var alle samen meget blodige.

’’Hvad skal jeg dog gøre.’’ Sagde jeg inde i mit hoved, men så fik jeg en idé.

’’Hey zombier vil i gerne havde lidt død hjerne så kom.’’ råbte jeg ud over alle zombierne.

 

Kapitel 2.

 

Jeg løb ud af kirkegården.

Jeg kendte et sted med hjerner og hjerter.

Jeg løb hen til Ris hospital.

Der var der både blod, hjerner, og hjerter, men der var låst.

’’Åh nej nu bliver jeg spist.’’ Sagde jeg mega bange.

Zombierne kom nærmer og nærmer.

Jeg prøvede at brække låsen op.

’’Yes nu kan jeg komme ind.’’ Sagde jeg ivrigt.

Jeg løb ind på Ris hospitalet.

Jeg fandt noget blod.

Jeg kastede det på zombierne, men med et var det væk.

Jeg blev ved med at kaste ind til der ikke var mere blod, men zombierne var mere sultne.

De kom nærmest hen til mig for at spise mig de tog først min arm så min anden arm.

Og lige pludselig havde jeg ingen ben.

’’Medina, Medina, Medina. Vågn op min egen.’’ Sagde min mor.

’’Åh hvad.’’ sagde jeg træt.

’’Var det hele bare en drøm?’’ sagde jeg.

’’Ja du har skreget lidt i søvne.’’

’’Men zombierne jeg drømte om zombier.’’ Sagde jeg forvirrende.

’’Kom nu op og få lidt at spise så ser vi på det okay?’’ Sagde min mor.

’’Okay.’’

Da jeg skulle til at hælde morgen mad op sagde min far pludselig.

’’Jamen du godeste.’’

’’Hvad er der skatter.’’ Sagde min mor forskrækkende.

’’Der har været indbrud på Ris hospitalet i nat.’’ Sagde min far sjokkende.

Jeg sad helt stille. ’’I tror ikke det er mig vel??’’ sagde jeg forsigtigt.

’’Er det da dig??’’ Spurte mine forældre.

’’Nej da. Jeg ville bare spørge.’’

 

Kapitel 3.

 

Min far skruede op for fjernsynet.

’’Politiet vil undersøge det nærmer. Og finde ud af hvem der har gjord det. Og nu til vejret.’’

’’Se det lyder godt.’’ sagde min far.

’’Når du skal i skole Medina.’’

’’Vil du køre mig??’’ spurte jeg.

’’Ja selvfølgelig vil jeg det min Dina mus.’’

Henne i skolen Snakkede alle mennesker om Ris hospitalet.

’’Hvem har mon gjord det.’’ Sagde en af mine venner.

’’Det ved jeg ikke. Det kunne være hvem som helst.’’ Sagde en anden.

Det ringede lige pludselig og alle satte sig på sin plads.

Skole læren kom ind af døren.

’’Har i hørt min små venner der har været indbrud på Ris hospitalet i nat?’’ sagde læren.

’’Ja alle snakker jo om det.’’ sagde jeg stille.

’’Når børn find jeres dansk bøger frem og slå op på side 151.’’

Efter skolen kom min mor og hentede mig. Der var helt stille i bilen på vej hjem.

Da jeg kom hjem. ’’Jeg kan ikke holde det ud mere jeg har brudt ind på Ris hospitalet i nat.’’ Sagde jeg

’’Jamen lille skat da Hvordan kunne det ske??’’ sagde min mor.

’’Jo kan du huske at jeg havde sagt at jeg drømte noget om zombier?’’

’’Ja.’’

’’Jeg har nok bare gået i søvne også bare gjord det rigtigt i stedet for at ligge i min seng.’’

’’Når nu forstår jeg det var dig der gik på trapperne.’’ sagde mor.

’’Du må ikke sige det til politiet. Så er jeg bange for at komme i fængsel.’’

’’Jeg siger det selvfølgelig til politiet, men du er rigtig sej fordi at du sagde det var dig.’’ sagde min mor seriøst.

Næste morgen gik min mor til politiet.

’’Undskyld.’’ sagde min mor. ’’Må jeg tale med politi lederen?’’ spurgte min mor forsigtig.

’’Hvad drejer det om?’’ Spurgte politi manden.

’’Min datter har haft denne her drøm om ´´zombier´´ om natten gik hun i søvne og brød ind på Ris hospitalet.’’

’’Javel du får kejseren lige med det samme.’’ sagde politi manden.

Mens min mor gik ind for at snakke med politi lederen gik jeg i skole.

Min lære var meget fostret.

’’Jeg har aldrig, aldrig troet at du kunne finde på sådan noget Medina.’’ Sagde vores lære.

’’Jamen, jamen det var jo ikke med vilje at jeg drømmer og går i søvne samme tidlig.’’ Sagde jeg bedrøvet.

Og sådan blev det ved hele dagen det var rigtig trælst syndes jeg selv.

’’Når skat hvad så sagde de noget pænt om dig i skolen i dag?’’ spurgte min mor.

’’Nej de sagde ikke noget pænt til mig i skolen i dag.’’ svarede jeg surt.

’’Når dommeren sagde det var i orden at du havde gjord det der med Ris hospitalet’’

’’Det er da altid noget at høre’’ sagde jeg glad igen.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...