Tekantsdrama

Breve mellem to tideligere forlovede. Manden formodes død i krig, men dukker op i kirken da Agnes (hans tideligere forlovede) skal giftes med en ny. Det udspiller sig i 1800-tallet under treårskrigen.

2Likes
2Kommentarer
776Visninger
AA

1. Brev fra Agnes

 

Kære elskede Karl

Da jeg gik ind i kirken for at sige ”Ja” til min nye forlovede, troede jeg at du var død. Det var en svær tid for mig, efter din ”død”. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Det værst tænkelige skete, den mand man elsker dør. For du var virkelig den jeg elskede. Siden din død var alting gået i stå, men så mødte jeg denne her fantastiske mand. Han fik mig til at glemme sorgen, og jeg følte mig glad. Men det var kun i starten. Jeg indså det var tanken om at han var dig, der gjorde mig glad. Selvom min mand og jeg har tilbragt mange gode stunder sammen, er det alligevel dem med dig jeg husker bedst. Allerbedst husker jeg afskeden med dig inden du skulle i krig, og uvisheden for at du aldrig kom hjem igen. Men jeg fandt håb, og bad for dig hver aften. Nu er du et bevis for at man aldrig skal stoppe med at håbe og at håb aldrig dør. Men håbet døde lige så stille i mig, og til sidst døde det helt.

Siden du drog i krig er der sket meget, rigtig meget. Som du ved har jeg fundet min mand. Vi har fået et lille hus, et af dem med stråtag og en lille forhave her i byen. Jeg er jo født i den her by, og vil nødigt forlade den. Efter som at han er fra nærmeste gård, og har sin familie nær sig, vil han gerne gå med til det. Han er også soldat som dig, så han er ikke meget hjemme. Jeg ved ikke om du husker det, men en gang snakkede vi to også om et hus med stråtag. Du var vild med ideen. Du sagde at det ville klæde mig at have et hus at passe, og vores børn havde et godt sted at vokse op. nu føles det forkert, at jeg har udlevet den drøm med en anden mand. Det var jo ikke en del af vores plan. Sådan er det nogle gange, ting ændres. Der er meget der har ændret sig. Planen om at få børn med dig har ændret sig. Det var måske ikke meningen at den skulle, men det blev den da jeg blev gravid. Min mand og jeg skal have et barn sammen, i vores lille hus.

Synet af dig ved kirken var ubeskriveligt. Du var som genopstået. Jeg var målløs. Det er som om at du rev hele min verden fra hinanden, og nu bliver jeg nødt til at samle den sammen styk for styk. Du fik mig til at tænke over tingene, om det virkelig var sådan her jeg ønskede mit liv. Det er derfor jeg skriver det her brev. Jeg er blevet forvirret. Der er ikke rigtig noget der hænger sammen mere, jeg ved ikke hvad jeg vil. Men jeg er gift nu, og skal have et barn. Jeg ved heller ikke om du har fundet en ny, eller hvad dine tanker er. Jeg ved kun at mine siger at jeg stadig elsker dig, og at det var dig jeg skulle komme ud af kirken med. Jeg sørgede over din død og tanken om ikke at se dig igen, men nu sørger jeg over tanken om at du kom tilbage, uden at jeg har mulighed for at være sammen med dig. Jeg vil have et godt liv med mit kommende barn og min mand, det håber jeg for mit barns skyld. Og det håb vil aldrig dø. Jeg vil aldrig miste troen på noget mere, det har du lært mig. Det er jeg evig taknemmelig for.

Din Agnes

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...