Forever, or never? [1D]

Dette er mit biddrag til konkurrencen 1shot41D - I hope you'll enjoy!

Om historien:
Liam og Julie har haft noget i et par måneder, og Valentines Day nærmer sig. Men som Valentines Day nærmer sig, bliver Liam mere og mere fraværende, har han fundet en anden? Hvad vil der ske mellem Julie og Liam?

2Likes
0Kommentarer
439Visninger

1. Valentines Day

 

Som jeg sad der i min hytte, og kiggede min scrapbog igennem var det som om hele sommeren fløj hen over hovedet på mig. Det havde været en fantastisk sommer, men nu var den slut. I dag var min sidste dag på sommer-camp, og tanken om, ikke at skulle tilbringe hver eneste dag sammen med mine nye elskede venner, gjorde mig trist. Jeg havde fået så mange nye venner denne sommer, og frygten for aldrig at se dem igen, meldte sig så småt i min krop. Jeg klappede stille scrapbogen sammen, og lagde den over til min taske. Jeg skulle lige til at lukke dynen sammen, da døren til hytten gik op. ”Hey Julie, kom nu, der er fælles samling om 2 minutter! Vi skulle have mødtes med drengene for 5 minutter siden!” sagde Rebecca, min nye bedste veninde. Jeg smilede sørgmodigt til hende, og fulgte med hende op til de andre. ”Op med humøret babe, vi bor kun 5 minutters kørsel fra hinanden, du kommer til at hænge på mig hele tiden!” sagde hun på vejen derhen, da hun kunne se, at jeg ikke var i det bedste humør ”Ja, det er det jeg er bange for, hvordan skal jeg dog slippe af med dig” jokede jeg, men sandheden var, at jeg ville savne hende så forfærdeligt meget. Da vi endelig var nået op til fælleshuset, var drengene der allerede. Vi listede stille hen, og stillede os ved siden af dem. ”Hey there” hviskede jeg stille til Liam og Andy som stod foran os. Liam vendte sig stille rundt, og smilede sit charmerende smil, hvorefter han trak mig hen til sig. Jeg havde mødt Liam her den første aften, og havde lige siden jeg så ham, været helt skudt i ham. Vores romance havde udviklet sig hen over sommeren, men nu da sommeren var slut, anede jeg ikke hvad der ville ske. Jeg smilede sødt tilbage og kiggede så hen på Rebecca, som selvfølgelig stod med tungen ned i halsen på Andy – som altid! Rebecca og Andy havde også mødt hinanden her på sommer-camp men de havde gået lidt hurtigere frem end Liam og mig.

Efter at arrangøren for sommer-campen havde snakket færdig, og ønsket os en fortsat god sommer, gik Andy, Rebecca, Liam og jeg over i Rebeccas og min hytte, hvor vi kunne få fred til at sige farvel, eller rettere sagt på gensyn. ”Hey Julie, må jeg ikke lige snakke med dig?” spurgte Liam, da jeg var i gang med at kramme Andy farvel. Jeg kiggede undrende på ham, men nikkede så. ”Hvad så?” spurgte jeg, og kiggede igen undrende. ”Jo, altså.. Jeg ved ikke rigtigt hvordan jeg skal sige det her, men… Jeg vil ikke have at det skal ende på den her måde…” ”Ende? Hvad mener du?”. Jeg havde ventet på denne samtale, men alligevel kom det som et chok for mig, da han endelig bragte det på banen, måske fordi jeg var så usikker på hvad han ville sige omkring det. ”Det mellem dig og mig, jeg vil ikke have det skal slutte sådan her, og slet ikke nu” ”Behøver det da det?” spurgte jeg og kiggede ned i jorden, jeg hadede seriøse samtale som disse, specielt fordi det var den første rigtigt seriøse samtale Liam og jeg havde haft. ”Nej, det gør det jo selvfølgelig ikke.” svarede han grinende, og trak mig ind i et kram, hvorefter vi gik ind til de andre igen.

Der gik ikke længe før jeg blev hentet af min mor, som den første, og jeg var derfor den som skulle tage afsked først. Jeg lagde mine tasker i bilen, og smækkede bagagerummet hårdt i, så jeg var sikker på at det lukkede ordentligt. Jeg vendte mig om, og så på Rebecca, som stod med tårer i øjnene. ”Årrh lille skat da, du behøver da ikke tude!” sagde jeg og grinede ”Årh hold dog kæft, jeg sveder bare ud af øjnene! Det er jo stegende varmt!” sagde hun og grinede, hvorefter hun gav mig et kram ”Jeg kommer til at savne dig! Ring til mig når du kommer hjem, så finder vi ud af noget!” sagde jeg, og Rebecca nikkede, mens hun tørrede øjnene. Jeg gav Andy et hurtigt kram, og smilede til ham, for han vidste nøjagtig hvad jeg ville have sagt, hvis jeg havde sagt noget, så jeg lod være. Men nu var turen kommet til Liam. Jeg tog et skridt hen mod ham, og kiggede ham dybt i øjnene. ”Lov mig at du ikke glemmer mig” sagde han, og kiggede ned, hvorefter han igen kiggede dybt ind i mine øjne igen. ”Det lover jeg” ”Vi ses når jeg kommer hjem, og indtil da er jeg på mobilen – nat og dag!” forsikrede han, og gav mig et hurtigt kys i panden. Denne sommer havde været fantastisk, og jeg ønskede ikke at den skulle ende på denne måde. Jeg satte mig ind i bilen, og tog et sidste blik på de 3 fantastiske mennesker, mens bilen satte i gang, og kørte af sted mod mit hjem.

***

Et halvt år senere…

Tiden siden sommer-campen sluttede, var bare fløjet afsted, og tingene kunne egentlig ikke gå bedre. Liam og hans forældre var i mellemtiden flyttet til samme by som jeg boede i, hvilket betød at vi var sammen hver evig eneste dag! Vi havde holdt kontakten siden sommer-campen og vi var stadig virkelig forelskede begge to. Rebecca og jeg var også stadig bedste veninder, og jeg kunne egentlig ikke ønske mig en bedre! Alt var ren idyl, og jeg kunne ikke være mere lykkelig!

”Hey skaat?” spurgte jeg stille, imens jeg lå og nussede ham på armen. ”Hvad..?” svarede han bare koldt, ”Er der noget galt?” spurgte jeg bekymret, han havde været lidt underlig hele dagen. Havde ikke gidet putte eller blive nusset. Hvis man så det udefra, ville man sikkert ikke tro, at vi havde noget. ”Nej… Hør Julie, jeg skal noget, jeg bliver nød til at tage hjem nu..” sagde han koldt, rejste sig op og gik. Intet farvelkys, intet kram, intet. Der sad jeg tilbage med en trist følelse, hvad var der galt?

Jeg ringede til Rebecca, og hun kom straks over, og vi planlagde at vi skulle ud og shoppe. Vi tog ind til byen, og hyggede os. Efter et par timers shopping, besluttede vi os for at få noget at spise. Vi gik ind på den nærmeste restaurant, og fik et bord nede bagerst i rummet, da der var ret proppet. Imens vi ventede på at tjeneren kom og tog i mod vores bestilling, sad jeg bare og kiggede rundt, da jeg fik øje på Liam i den anden ende af rummet. Hvad fanden lavede han her? Jeg kiggede rundt, for at se hvem han var her sammen med, men jeg kunne ikke se nogen. Endelig kom tjeneren, og vi fik bestilt, hvorefter mit blik igen faldt på Liam, som i mellemtiden havde fået selskab, af…. HANS EKS!?! ”Hvad kigger du på Julie?” spurgte Rebecca bekymret, da hun så hvordan mit ansigtsudtryk, inden for et splitsekund ændrede sig. ”Bag dig… Liam… Hvordan kunne han…” sagde jeg med gråd i stemmen. Jeg var chokeret, for pludselig faldt alle brikkerne på plads.. Jeg vidste nu, hvorfor Liam havde været så distanceret, hvorfor han havde ignoreret mig. Var han færdig med mig, var alt vi havde lige meget nu?
Vi fik hurtigt spist færdig, så jeg kunne komme væk herfra. Jeg ville bare ud. Væk derfra.

De næste par dage ignorerede jeg Liam, jeg kunne ikke se ham i øjnene.
I dag var det den 14. februar, Valentines Day, og jeg havde stadig ikke sagt et ord til Liam endnu. Jeg var lige vågnet, og havde kun lige fået tøj på, da Liam trådte ind af døren til mit værelse. ”Julie, hvorfor har du ikke svaret mig? Du har ikke snakket til mig i 2 uger” Jeg havde ikke lyst at svare ham, han havde såret mig, og jeg behøvede ikke stå til regnskab for ham. ”Jeg så dig på restauranten.. Sammen med din eks…” svarede jeg koldt, og skubbede til ham, så jeg kunne komme ud på badeværelset. ”Hvad?! Nåårh, nu ved jeg.. Julie du har fuldstændig misforstået det, jeg skulle bare snakke med hende om noget omkring piger..” ”…og det kunne du ikke bare spørge mig om?!” ”Nej! Skat, lyt nu her: jeg henter dig i aften, kl. 18.00” ”Nej.” ”Det er Valentines Day, kom nu.. Vi ses” sagde han så, kyssede mig på kinden og gik. Hvad havde han gang i?

Men ja, jeg gjorde mig klar, som han havde sagt, og præcis kl. 18.00 bankede han på døren.
Udenfor stod han, med en buket røde roser, og i det fineste tøj jeg længe havde set.
”kom med” sagde han, og rakte hånden hen mod mig, jeg tog i mod den, og fulgte med ham. Ude foran var en hestetrukket karret. Vi satte os op, og Liam rakte mig roserne. Jeg sagde tak og rødmede en smule. Et kort øjeblik glemte jeg, at jeg egentlig var sur på ham. ”Skat, jeg ved hvad du så, men du så ikke hvad du tror du så. Ja, jeg mødtes med Kristie, men kun fordi jeg ikke anede hvordan jeg skulle planlægge denne dag. Jeg ville have at Valentines Day skulle være perfekt, og den bliver den ikke, hvis du bliver ved med at være sur på mig… Jeg er ked af det..” sagde han, og da jeg så sorgen i hans øjne, vidste jeg at han mente hvert et ord. Resten af aftenen forløb perfekt. Efter en halv time i karret, satte den os af ved byens fineste restaurant, hvor vi spiste noget lækkert mad, og derefter tog vi hjem til ham, hvor vi sad foran brændeovnen, og spiste chokolade-overtrukne jordbær, og snakkede. ”Julie, jeg ved jeg har fucket det her op, men vil du ikke nok være min prinsesse?” Jeg smilede, og kiggede ham dybt i øjnene, hvorefter jeg sprang om halsen på ham, og kyssede ham blidt på munden, ”Jo selvfølgelig, Liam” svarede jeg og kyssede ham igen, han returnerede kysset, og smilede kort. ”Jeg elsker dig, min pige” ”Jeg elsker også dig” …. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...