My mortality

Erica er en ung pige. Hendes forældre og to søskende er døde i en brand. Hun er blot 14 år, men hun har allerede oplevet mere, end et normalt menneske kommer til gennem et helt liv. Året er 1872, og Erica er en af de gadebørn, der bor i New York Citys gader. Til Ericas held bliver hun optaget i en af de stærkeste bander, der findes, og hun formår derfor - med bandens hjælp - at overleve.

1Likes
2Kommentarer
574Visninger
AA

4. New Yorks gader

Jeg vågner hurtigt den morgen. Bright og Cori sidder og snakker lavmælt sammen et par meter fra mig. Vores tilholdssted er under et halvtag i en lille gyde, der er kendt som vores sted. Jeg har hurtigt lært, at vores bande er respekteret og ikke bliver overfaldet pludseligt. Da jeg sætter mig op på albuerne, retter både Bright og Cori blikket mod mig, og jeg føler, jeg har forstyrret et eller andet. Ty, Mount, Yin og Yang ligger stadig i dyb søvn, men Pal er her ikke. Igen ser jeg på Cori og Bright, og Cori rejser sig. Hun begynder at gå hen til mig, og jeg kigger en anelse bekymret på hende. "Kom med, Erica," hvisker hun i mit øre, og jeg rejser mig efter at have kørt en hånd igennem  mit røde hår. Cori begynder at gå hen mod gaden, som vores gyde ligger ud til, og jeg følger efter hende. Der er allerede en del mennesker rundt omkring; de fleste er hjemløse som os, der sover i vejkanten. Her stinker, men da jeg er vokset op i en sådan stank, lægger jeg slet ikke mærke til det. Cori går hurtigt, og hun har en meget elegant gang. Ikke en, der sømmer sig for en hjemløs horeunge, der er vokset op her. Det går op for mig, at der måske findes andre som mig - andre, der har mistet deres familie og derfor nu er nødt til at klare sig på gaden. Jeg holder mig omkring en meter bag Cori, og hun kigger ikke tilbage en eneste gang, men forventer, at jeg stadig er der.

Efter omkring fem minutters gang støder vi på nogle hårdt udseende fyre. Seksten-sytten år, vil jeg skyde på, og de blokerer vejen for os. Cori lægger armene over kors, og jeg står bare lidt usikkert lige bag hende og ved ikke helt, hvad jeg skal gøre af mine arme. "Cori og hendes nye veninde er nok ude at gå tur, hm?" siger en ung, brunhåret fyr og løfter øjenbrynene. Der lyder svag latter. "Mens du følger efter Brad som en anden hund, går Erica her i det mindste frivilligt med," siger Cori koldt. Jeg vover ikke at le, men det var da et godt svar, tænker jeg og klør mig lidt i hovedbunden. Sørger for at se forvirret ud. Det har altid været mit trick; at se forvirret ud, så de enten lader mig være eller undervurderer min faktiske styrke. På trods af, at jeg muligvis ikke er det største muskelbundt, kan jeg en masse små, ufine tricks. "Nu er dine venner her ikke til at hjælpe dig. Hvad synes I, drenge? Skal vi starte med at stjæle eller voldtage?" spørger en lidt ældre, blond fyr. Gruppen af unge drenge bevæger sig en anelse tættere på, mens de griner højlydt, men Cori bevæger sig ikke bagud. "Vi skulle gerne snart være nede på fiskemarkedet, så flyt jer," siger Cori arrogant. Jeg forstår godt, hvorfor gruppen af drenge tilsyneladende ikke kan lide hende, hvis hun er sådan over for alle fremmede - men samtidig kommer jeg i tanke om, at man er nødt til at være sådan for at overleve. Jeg hører skridt bag mig og kigger over skulderen. Der kommer Pal - som sendt fra Himlen!
"Løb," siger Pal lavt med sin dybe, alvorlige stemme, og et lillebitte smil viser sig på mine læber. Drengene griner. Selvom Pal er muskuløs, er det intet i forhold til, at der lige nu står seks-syv drenge på samme størrelse foran os. Cori sukker af dem. Drengene begynder at gå hen imod mig, Cori og Pal, og jeg bevæger mig automatisk en smule bagud. En af drengene, der står forrest - jeg gætter på, at det er Brad - ser tilfredst på min tilbagetrækning. Jeg bliver lidt ubehageligt tilpas ved hans smil, men nu fokuserer han på Cori, der står i forsvarsposition. "Flyt jer nu, eller det bliver værst for jer selv," siger Cori. Igen arrogant. Mit blik flakker fra Cori til drengene, men hurtigt blot til drengene, da Brad angriber Cori. Cori afværger med lethed hans slag, men Brad ser ud til at være en øvet kæmper, og det bliver hurtigt lidt svært for Cori. Hvad hun ikke ser, er, at fra siden kommer den blonde fyr fra før og skal til at angribe hende. Pal har nok at gøre, for han er igang med at hamre sin næve i ansigtet på en, der var ved at finde en kniv frem. Jeg tager en hurtig beslutning og hopper op på ryggen af ham den blonde - her kommer min lave størrelse mig til gode, og jeg holder ham for øjnene med den ene hånd og om halsen med den anden. Han falder, da han ryger ind i en af de andre, der også falder, og da han falder på maven, sidder jeg nu ovenpå ham og har rig lejlighed til at sparke ham, hvad jeg også gør. Da han nu ser ud til at være ret forsvarsløs, som han ligger der og kæmper for luft på jorden, sparker jeg en sidste gang ret hårdt til ham og bliver grebet bagfra. En kniv bliver rettet mod min hals, og jeg ved, at hvis jeg bevæger mig, dræber han mig. Cori og Pal kæmper videre, men jeg sparker bagud og rammer ham lige i skridtet. Han falder om, og Cori tager mig armen. Pal er allerede igang med at løbe, og jeg løber lige efter Cori. Hurtigt er Pal dog ude af syne, og Cori sikrer sig, at de ikke kan se os, hvorefter hun løber ind bag kassen ved en gadebod og dukker sig, så forbipasserende ikke kan se hende. Ejeren, en ung kvinde, har set os, men siger ikke noget, før drengene er forbi.
"Du må virkeligt se at tage mere end en allieret med dig næste gang, Cori. Bare hent mig," siger hun lettere irettesættende. Cori sukker og børster støver af sine bare overarme. "Du er min søster, Sel, og ikke far. Far er død for længst." siger Cori og giver et let kram til ejeren, hvis kaldenavn tydeligvis er Sel. Jeg smiler let til hende, og hun smiler stort tilbage. "Ikke altid så alvorlig, Cori. Nyd livet. Jeg ved godt, du leder banden, men livet er altså andet end ren og skær overlevelse. Smut så ned til fiskemarkedet med jer. Du ved godt, jeg ikke kan lide, at du er nødt til at stjæle, men jeg har intet at give dig, skat." siger Sel med et bedrøveligt udtryk i ansigtet. Hun ser også fattig ud, og der er ingen kunder ved hendes bod. Vi er nok tæt på markedet, for der er en hel del boder rundt omkring. Cori nikker blot og trækker mig med hen til fiskemarkedet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...