The ballad of Zoey Green - {1D}

Zoey Green på 18, er ikke en af de piger, som går ubemærket igennem byen. Med sit lilla hår og anderledes udstråling, har hun opnået en høj status i blandt unge i London, men på en anderledes måde end de fleste tror. For Zoey er typen der ikke falder let for drenge, og det gør hende til et interessant mål iblandt dem - blandet andet også den kendte fyr Harry Styles og hans gruppe da hun starter på universitetet. Men at være populær er ikke altid det sjoveste, især ikke når jalousi, rygter og gamle minder bliver gravet frem. Et rygte kan blive til to, det kan ødelægge venskaber og starte had, og måske i sidste ende opbygge kærlighed. En krig mellem to grupper opstår, men hvad gør Zoey når hun pludselig er målet for begge grupper? *Drengene er ikke kendte*

1022Likes
1786Kommentarer
166151Visninger
AA

22. "We have slept together, and oh we're still together."

Zoey’s synsvinkel:

Det havde været så overvældende for mig, at jeg kort efter faldt i søvn i Harry’s arme. Det var heller ikke fordi det var tidligt at sove, det var jo midt om natten, og det havde været en hård aften. Okay, faktisk var det tidlig morgen da jeg faldt i søvn. Klokken var lidt over fem.

Jeg vågnede dog alligevel ret tidlig næste morgen af stemmer ude i køkkenet. Jeg kiggede til siden, og så Harry ikke lå der længere. Jeg sukkede tungt, inden et smil gled frem på mine læber.

Jeg trak forsigtigt dynen fra min halv svedige krop. Jeg blev nødt til at tage et bad inden, så det gjorde jeg. Jeg samlede mit undertøj op fra gulvet, og viklede dynen omkring mig, hvis nu nogen kom ind, og gik så hen mod badeværelse. Jeg smed dynen inden jeg trådte ind på badeværelset, og lukkede døren.

Jeg kiggede mig selv i spejlet. Mine kinder var røde, og et eller andet ved min krop føltes anderledes – blandt andet at jeg var øm i hele kroppen, men noget indeni.

Jeg kunne stadig ikke fjerne smilet fra mine læber. Trods alt der skete i går, så havde det jo endt godt.

Jeg tændte bruseren og lod det varme vand skylle ned over min krop. Der gik ikke lang tid, før jeg følte mig ren, dog blev jeg stående alligevel.

Jeg lænede mig op af væggen og lukkede øjnene i. Følelsen af Harrys hænder mod min krop, og hans kys… Det havde været noget helt specielt i går. Jeg kunne slet ikke beskrive det.

Jeg lod en finger glide hen langs min læbe, og kom i tanke om Harry’s ord. Det var pludselig som om det hele blev fór overvældende. En tåre trillede ned af min kind – ikke af sorg, men af glæde. Jeg havde været så usikker på Harrys følelser omkring mig, og alligevel var det ham der var stærkest og fortalte han elskede mig først.

Jeg var så glad.

Jeg tog mit undertøj på, og kiggede mig i spejlet igen. Jeg fandt et elastik fra et af skabene, og lavede en fletning i mit våde hår. Jeg slukkede lyset på badeværelset, og gik hen mod Harrys skab, og tog en sort t-shirt ud, hvor der stod: Hipsta please! – den havde han ofte på, og den duftede godt af ham.

Og heldigt for mig, så gik den lige ned under min numse, for det var jo ikke fordi jeg selv havde taget tøj med herhen.

Et højt grin lød fra køkkenet. Det tilhørte Amy, hvilket fik mig til at smile – igen. Jeg kunne slet ikke stoppe, og jeg kunne slet ikke komme i tanke om hvor længe siden det sidst var, at jeg var så glad.

Jeg åbnede døren ud til gangen, og gik langsomt ned mod køkkenet. Stemmerne blev højere, og da jeg trådte ind i stuen, sad Niall og Liam og så et eller andet i tv’et.

Liam fik dog hurtigt øje på mig, og sendte mig et smil.

”Godmorgen,” sagde han, hvilket hurtigt fik Niall til at kigge hen på mig. ”Har du sovet godt?” Spurgte han venligt om, og et øjeblik var jeg i tvivl om, om Harry allerede havde fortalt det til alle, men da jeg kiggede ordentlig på Niall så det vidst ud til bare at være et nysgerrigt spørgsmål efter alt der skete i går.

”Oh,” sagde jeg lettet inden jeg smilte. ”Ja, den har været okay.” Niall nikkede hurtigt og kiggede på tv’et igen. Liam blev dog ved med at kigge, hvilket jeg fandt lidt underligt, men jeg ignorerede det, og gik ud i køkkenet.

Zayn, Amy og Louis sad ved bordet og kiggede i et blad. Amy slog en høj latter op, hvilket fik Zayn til at smile og sige et eller andet om personen i bladet. Louis var hurtig til at sige sin mening, og det fik Amy til at grine endnu mere.

Man skulle næsten tro det var taget ud fra en film, for hverken Louis eller Zayn havde været sådan før.

Louis kiggede op, kiggede ned i bladet og derefter hen på mig. Hans øjne borede sig ind i mine, inden han sendte mig et lille smil. En underlig følelse bredte sig i min mave. Det måtte være første gang Louis havde sendt mit et venligt smil.

”Godmorgen,” sagde jeg roligt. De andre kiggede hurtigt herhen.

”Godmorgen Zoey!” sagde Amy hurtigt og sendte mig et blik for at spørge om jeg var okay.

Jeg gik langsomt hen mod den frie stol ved siden af Louis, og da han ikke fyrede en latterlig kommentar af, satte jeg mig ned.

”Hvor længe har I været vågne?” spurgte jeg om, og trak mit ben op på stolen.

”De har slet ikke sovet,” sagde Zayn og kiggede på Amy og derefter Louis. Jeg lavede store øjne. Slet ikke sovet?

”Vi så nogle gode film,” forsvarede Amy sig, hvilket igen fik mig til at smile.

”Zoey Green,” udbrød Louis pludselig i sig normale drillende tonefald.

”Hvad skyldes æren af dit smil så mange gange i dag? Dagen er knap nok begyndt,” sagde han og puffede drillende til mig. Det var åbenbart ikke kun imellem Harry og jeg der var blevet ændret noget, men også mellem Louis og mig. Han var rent faktisk venlig overfor mig.

Jeg rystede bare på hovedet og prøvede ikke at smile, men da han blev ved med at stirre, kunne jeg ikke lade være. Et grin forlod mine læber, inden jeg kiggede hen mod døren, hvor en Harry Styles stod.

Han var iført nogle sorte bukser – igen, og en t-shirt. Hans hår var sat op med voks, og hvis jeg ikke tog fejl, så havde han været i bad.

Hans grønne øjne fangede mine, inden han lænede sig op af døren.

”Godmorgen,” sagde han med en hæs stemme, hvilket sendte alt for mange følelser rundt i min krop. Jeg bed mig en smule usikkert i læben og lagde min ene hånd på den anden.

”Psst,” kom det fra Louis, inden han lænede sig hen imod mig. ”Du stirrer,” grinede han, hvilket fik mig ud af min stirren. Jeg kunne mærke mine kinder blev fuldstændig røde, og da jeg kiggede hen på Harry igen, kunne han ikke selv skjule sit smil.

”Oh, I see I see,” mumlede Louis og pegede på Harry.

”Du har en helveds masse at forklare. Ikke bare om i nat, hvilket jeg ikke har noget imod at høre om,” sagde han mens hans blik lå på mig, hvilket gjorde mine kinder rødere.

”Men hvad fanden der gik igennem dit hoved i går?” Blev Louis ved. Jeg kunne se Harry rettede sig ordentlig op, inden han gik hen imod Louis, og om bag mig.

”Så er det godt vi kun har torsdag,” sagde han flabet, hvilket fik Louis til at blinke et par gange med øjnene. Det måtte være første gang jeg havde hørt Harry sige Louis igen, og det fik mig til at grine, og Louis til at sende mig et dræbeblik.

”Måske har jeg ikke lyst til at vide hvad der skete i går alligevel,” sagde han, inden han rejste sig op. Harry slog en høj latter op, hvilket føltes som sød musik i mine øre.

To hænder blev lagt på min skulder, og lid efter fyldte Harrys’ parfume min næse. Min mave slog knuder, og før jeg kunne stoppe mig selv, havde jeg lagt min ene hånd på Harrys’. Han flettede dem hurtigt ind i hinanden, inden han med sin frie hånd, rørte ved spidsen af min fletning.

”Har du sovet godt?” mumlede han og gav mig et kys på kinden, inden han satte sig, hvor Louis lige havde siddet.

Jeg følte mig virkelig som en lille pige. Jeg kunne slet ikke kigge ham i øjnene. Faktisk havde jeg slet ikke styr over mine følelser, eller min krop.

Tak for det Harry, mange tak.

”Mmh, har du?” spurgte jeg om og kiggede hen på det blad, som Amy og Zayn stadig sad og kiggede ned i. Amy bladrede side, og lidt efter sad de begge to og grinte højt over personen på siden.

”Jeg har aldrig sovet bedre,” sagde han med en charmende stemme, hvilket fik mig til at rødme igen. Jeg kiggede ned på mine hænder. Jeg havde virkelig ingen ide om hvad jeg skulle gøre af mig selv lige nu.

”Hey guys,” Liam stod i døråbningen sammen med Niall. ”Vi smutter hjem ad. Danielle kommer senere,” sagde han roligt, hvilket fik Zayn til at løfte det ene øjenbryn.

”Pas nu på med hende Liam. Hun skal ikke rodes ind i det her,” sagde han advarende, hvilket fik Liam til at nikke. ”Jeg ved hvad jeg gør,” sagde han, inden han sendte ham et smil.

”Skal du med?” Jeg kiggede hurtigt hen på Niall, som havde blikket mod Amy. Et smil gled over hendes ansigt, inden hun vendte sig mod mig. Jeg sendte hende et par store øjne og et smil, som betød hun skulle fortælle alt senere.

Hun greb derefter om sin mobil. ”Jep, vi ses drenge, og Zoey,” hun rejste sig og gik med Niall ud. Jeg følte næsten de gjorde det med vilje, som om de ville pine mig, for lidt efter råbte Louis efter Zayn, og spurgte om de skulle tage på MCD.

Zayn var ikke langsom om at reagere, og lidt efter var Harry og jeg alene.

Dem der skulle forestille at være mine venner, forlod mig når jeg havde mest brug for dem. Ikke at jeg var bange for Harry, men jeg var ikke vant til det her, og de følelser i min krop? No way. Jeg turde forfanden ikke engang at kigge på ham.

Han var mere vant til det her end jeg var – det var ydmygende, og det var netop derfor jeg greb ud efter de tomme kopper på bordet. Jeg gik hen mod vasken, vaskede dem af og stillede dem på bordet.

”Jeg ledte faktisk efter den trøje før,” hørte jeg Harry sige. Jeg kunne ikke lade være med at smile og skulle til at svare ham, men han afbrød.

”Men den er meget pænere på dig, end på mig.” Han stemme var tættere på, hvilket betød han havde rejst sig op. Mine kinder brændte, og jeg gjorde virkelig alt for ikke at vende mig om og kigge på ham. Det var næsten for åbenlyst, så hårdt prøvede jeg.

”Hey,” sagde han lavt. Jeg kunne mærke hans krop lige bag min, hvilket gjorde mig helt blød i knæene. ’

”Zo-ey” sagde han og grinte kort da han prøvede at vende mig om, men jeg blev stående. Jeg bed mig hårdt i læben og kneb øjnene sammen. Hvad skulle jeg gøre?

”Zoeeeeee-y,” blev han ved, og tog ved mine hofter. Jeg opgav at kæmpe imod ham. Jeg blev vel nødt til at se ham i øjnene på et eller andet tidspunkt.

Hans grønne øjne mødte mine. Han lagde hovedet en smule på skrå, inden han sendte mig et drillende smil.

Han lagde forsigtig en hånd på min kind.” Du rødmer,” mumlede han, nok mest til sig selv, men det gjorde kun det hele værre. Derfor kiggede jeg ned af, hvilket fik Harry til at grine hæst.

”Og du undgår øjenkontakt – Zoey, skræmmer jeg dig?” Sagde han endnu engang drillende. Jeg rystede hurtigt på hovedet. Gud hvor måtte jeg være ynkelig at se på.

Aldrig havde jeg troet en fucking dreng skulle gøre det her ved mig.

Han lagde forsigtig to fingre under min hage, og løftede mit ansigt op. Hans øjne lyste som flere millioner stjerner.

”Du ved.. det der skete i går sker mindst 100 gange om dagen, og det er ganske normalt?” Jeg kunne se han virkelig nød det her, den røv.

Da jeg ikke svarede, blev hans smil bare større.

”Jeg ved jeg burde tage det seriøst, men jeg kan ikke lade være. Du ser alt for nuttet ud, når du rødmer og …. er svag,” det sidste mumlede han, inden han lagde sin hånd på bordet bag mig, så jeg stod ’fanget’ i hans arme.

”Jeg er ikke svag,” fik jeg hurtigt sagt, hvilket var det dummest jeg kunne have gjort, for det kom ud som en hvisken, og det var en kæmpe løgn.

”Mmh, indrøm det, jeg gør dig svag.” Han fjernede noget hår fra min hals, og lod en finger glide over et ømt punkt.

Jeg sukkede tungt og kunne lige så godt droppe skuespillet. Hans berøringer gjorde mig fuldstændig sindssyg.

”Jeg kan godt lide den side af dig,” sagde han igen, og et øjeblik var jeg helt misundelig på hans måde at tackle tingen på.

”Oh, du mener den side hvor jeg ikke tør sige en skid, fordi jeg ikke ved hvad jeg skal gøre af mig selv?” Ordene forlod min mund uden tilladelse, men det var åbenbart det rette tidspunkt at få dem ud på.

”Jep,” mumlede han og lagde en hånd på min lænd, inden han trak mig ind til sig. Jeg lagde forsigtig min hånd på hans overarm, hvor der var mærker efter i går. Jeg kunne ikke lade være med at smile, og det så Harry sikkert.

”Du behøver ikke være genert eller flov over det Zoey, det var fantastisk,” sagde han roligt og lænede sig tættere på mig, så jeg kunne mærke hans ånde mod mit ansigt.

Jeg bed mig endnu engang i læben, hvilket fik Harry til at klemme sine øjne en smule sammen, som om det fik den helt forkerte virkning på ham.

Det var nok det der havde været problemet – jeg var usikker på mig selv. Usikker på om jeg gjorde det ordentlig, usikker på om Harry havde fortrudt, generelt bare alt for usikker omkring alt, og det var dumt af mig. Jeg vidste præcis hvordan Harry var, og at fortælle en pige at han elskede hende, det lå ikke til hans natur, præcis som det heller ikke lå til min natur at fortælle en dreng det.

Men vi havde fortalt hinanden det, og vi mente det. Måske skræmte det os begge to, men vi kunne vel ikke blive ved med at holde det skjult fra hinanden.

Min ene hånd gled hen til hans bryst, og før jeg vidste af det, lå hans læber mod mine, præcis hvor de hørte hjemme.

Jeg havde virkelig savnet hans kys og hans berøringer, så da hans hænder tog ved om mine hofter, og løftede mig op på bordet, gik følelserne fuldstændig amok.

Mine hænder gled op i hans hår, og mine ben lukkede sig omkring hans liv. Det var som om vi var én og samme person et kort øjeblik, og det føltes fantastisk.

Jeg bed ham forsigtig i underlæben, inden jeg trak mig en smule fra ham. Hans læber fortsatte ned af min hals, hvilket fik hans navn til at forlade min mund.

Han skubbede sit underliv mod mit og et øjeblik mistede jeg pusten. Mit hjerte hamrede hårdt mod mit bryst, og i et kort sekund var jeg bange for jeg ville besvime. Følelserne der fløj rundt i min krop var så stærke at det gjorde helt ondt.

Jeg kunne ikke få nok af ham.

”Harry je…” mere kunne jeg ikke få ud, og det var næsten også ord nok for ham. Hans hænder gled op langs mine nøgne lår, hvilket sendte endnu en bunke følelser rundt, og sad jeg ikke ned nu, så ville jeg være faldet.

Jeg greb hårdere fat om hans overarme, og lænede mig frem for at plante et kys på hans hals. Mine hænder gled ned til hans buksekant. Pludselig blev ventetiden vidst bare for meget. Harry var ikke langsom om at få sine bukser af, og lidt efter skød en smerte igennem mit underliv, men kun for et kort sekund.

Hans hænder greb fat om mine hofter, inden han lænede sig frem og kyssede mig hårdt på munden. Jeg lod min hånd glide hen til hans bryst, og rundt om hans nakke alt imens han plantede små kys ned af min hals.

Begæret efter ham var næsten for slemt. Det var som om nydelsen blev til smerte, og lidt efter gjorde hele min krop ondt, men på en god måde. Mine negle borede sig ind i Harrys’ ryg, og lidt efter forlod hans navn mine læber, og det endte med alle følelserne indeni eksploderede.

*_*

”Du valgte filmen Zoey, så hvad med at se den?” Lød det fra Harry, som kiggede ned på mig. Vi lå inde i sofaen og så film. Jeg havde sat Twillight på, for så kunne jeg kigge på Harry uden at følge med, og hvis han spurgte mig om noget med hensyn til filmen, så kunne jeg det jo i hovedet.

Dog holdt min ide vidst ikke så godt. Jeg havde vidst busted mig selv ret hurtigt.

”Jeg ser filmen,” sagde jeg hurtigt, hvilket var dumt, for selvfølgelig gjorde jeg ikke det.

Stemningen imellem os havde ændret sig en del efter den ’samtale’ vi havde haft. Måske skulle jeg sige episode i køkkenet. Efter han havde overbevidst mig om det helt klart var hans charme der var skylden, og at jeg bare skulle vænne mig til synet af ham nøgen, når jeg lukkede øjnene, så kunne jeg kigge på ham uden at rødme og føle mig dum, og det føltes fantastisk.

Dog havde jeg en trang til hele tiden at røre ham, og være tæt på ham, og han havde det vidst på samme måde.

”Du har virkelig meget at forklare minven,” lød det fra døren. Harry og jeg kiggede hurtigt derhen og kiggede på Louis, som stod med hans sædvanlige trælse smil på læberne.

Jeg kunne mærke Harry grine lydløst, hvilket fik mig til at ryste på hovedet, inden jeg kiggede på tv’et igen.

”Hvad tror du Brandon gør, hvis han finder ud af det?” Hørte jeg Louis spørge om. Som jeg kunne mærke Harry grine, kunne jeg også mærke han stivnede i sine bevægelser, og det samme gjorde jeg. Jeg vidste Louis ikke var meget for at spørge om det, det lød hvert fald ikke som ham, men han blev vel nødt til det.

”Jeg kan ikke se hvordan han skulle finde ud af det,” mumlede han og lod en finger glide op af min arm, inden han tog ved den, og trak mig helt hen til sig, som om han var bange for emnet om Brandon gjorde et eller andet ved mig, hvilket det jo også gjorde.

”Du ved hvordan ting aldrig kan forblive hemmeligt,” mumlede Louis og satte sig i sofaen. Det undrede mig ikke engang at han havde regnet det ud, ikke efter i morges.

Harry nussede mig op og ned af armen, og langsomt blev jeg en smule mere rolig og afslappet.

”Så må vi holde tæt med det,” sagde Harry, som om alle de andre også vidste det, men sådan var det vidst bare her. Alle vidste alt om alle.

Jeg puttede mig længere ind mod Harry og kunne til sidst mærke og høre hans hjerte slå mod hans bryst.

Harry og Louis kom ind i en dæmpet samtale om alt der skete i går, og om hvad de nu skulle gøre. Mine øjne var limet fast på tv’et, men stemmerne var ude, og det eneste jeg hørte var Louis og Harry’s stemmer. Jeg kunne se hvordan Edward bevægede sig omkring Bella, og hvordan Bella næsten var bange for ham. Jeg kunne ikke lade være med at tage en dyb indånding.

Øjeblikket var så trist, men alligevel langt fra trist. Jeg følte mig så tryg lige nu, og det føltes rart. Det føltes rent faktisk rart at have venner omkring sig, som vidste mere om en, end man næste vidste om sig selv.

For det gjorde Harry. Han så lige igennem mig.

Harry’s arm, som lå rundt om min nakke, bevægede sig en smule, inden han strakte sine fingre, for at vise jeg skulle tage hans hånd. Jeg gjorde som han ville have og flettede vores fingre sammen. Selvom Harry’s hånd var meget større end min, så passede de perfekt sammen.

Harry bøjede sin arm, så jeg blev skubbet ind mod ham. Han kiggede kort ned på mig, inden han kyssede mig i panden. Jeg smilede kort og fik viklet mine ben ind i Harry’s. Ud af øjenkrogen kunne jeg se Louis sende Harry et smil, hvilket smittede af på mig.

Forsigtig vendte jeg mig rundt, så jeg lå med hovedet ind mod Harry’s bryst. Mine ben var stadig viklet ind i hans.

”Er du træt?” mumlede han og afbrød vidst Louis og hans egen samtale. Nu han spurgte kunne jeg godt mærke hvordan hele min krop var ved at give efter.

Jeg var udmattet, og det var længe siden jeg havde følt sådan en tryghed. Harry og jeg var næsten samme 24/7, men det havde aldrig været på denne måde, og de sidste par dage havde jeg jo også skubbet ham fra mig, fordi jeg var syg.

”Mmh,” mumlede jeg og lagde min hånd op til mit ansigt, på Harry’s bryst. Han grinte kort, inden han langsomt nussede mig på ryggen, mens han vendte tilbage til samtalen med Louis.

Den var åbenbart blevet ændret, og hvad jeg nåede at opfatte inden jeg faldt i søvn, var at Louis var sikker på at der var noget imellem Liam og Danielle, men han ikke stolede på Danielle.

Hvad det end var, så var min søvn åbenbart vigtigere.

*_*

Sådan fortsatte det de næste par dage. Harry og jeg var for det meste alene hos Louis og Harry. Louis og Zayn havde vidst travlt med at finde ud af en masse om Danielle, hvilket Harry også ville have været, hvis det ikke var for mig.

Det havde været nogle ubeskrivelige dage, og jeg ville ønske de kunne fortsætte. Det var som om jeg lærte alle mulige nye sider af Harry at kende, og ikke nok med dét lærte jeg også en masse andre ting. Vi kunne ikke holde hænderne fra hinanden, og vi var alene, så hvorfor ikke?

Dog var jeg stadig en smule genert efter hver gang, men Harry synes bare det var sødt, hvilket jeg ikke ville klage over.

Det havde været nogle fantastiske dage, men det kunne jo ikke fortsætte, desværre. Søndag kom, og Harry havde en aftale med Louis’ forældre. Okay, det lød nok underligt, men både Louis og Harry havde en aftale med dem. De skulle vidst ud at spise, hvilket jeg ikke ville ødelægge, selvom Harry spurgte om han skulle blive hjemme, men selvfølgelig skulle han ikke det.

Amy kom over og holdt mig med selskab, og mine forældre var hjemme, så alle drengene havde fri i aften, hvilket de sikkert var godt tilfreds med.

Efter jeg kom hjem fra Harry og Louis, fik jeg ryddet op på mit værelse og snakket en smule med min mor, som påstod hun var interesseret i hvordan det gik med mig. Jeg svarede som jeg plejede, at alt gik fint og Amy kom om lidt, derfor ville jeg smutte over og købe noget vi kunne spise i aften.

Det var lige rundt om hjørnet, så jeg orkede ikke at bede Niall eller nogen af de andre om at komme med, det var unødvendigt. Hvis jeg skreg, så kunne mine forældre alligevel høre det.

Dog var jeg stadig pisse paranoid da jeg gik ud. Jeg tog min mobil i hånden, og gik hurtigt ned af gaden. Ikke at det undrede mig, at der var mennesker på gaden, men en flok piger stod uden for en kiosk tæt på. Deres blikke faldt omgående på mig, men det så ikke ud til de genkendte mig.

Jeg skyndte mig ind i butikken og åndede lettet ud. Tænk hvis det skulle være sådan her for altid? Det ville jo være forfærdeligt.

Jeg rystede på hovedet, og tog en kurv, inden jeg begyndte at proppe chokolade, chips og frysepizzaer i. Jeg var virkelig sulten. Jeg havde ikke haft den store appetit hos Harry, og mad var ikke lige det vi lavede mest af.

Jeg trak min pung op, og sendte kassemanden et smil. Han gengældte det hurtigt og sagde beløbet. Jeg trak mit kort op, satte det i og tastede min kode, inden jeg fandt en pose og puttede varerne i.

”Hej hej!” sagde jeg og gik ud. Jeg nåede kun lige at høre hans svar, inden jeg bumpede ind i nogen.

”Det må du undskylde!” sagde jeg hurtigt og fjernede noget hår fra mit ansigt. En pige kiggede med store øjne på mig.

”Så det er altså Zoey Green?” sagde hun og løftede det ene øjenbryn. Jeg bed mig nervøst i læben og kiggede rundt. Jeg blev en smule tryggere ved at se der var mange mennesker omkring, men hendes attitude gjorde mig stadig irriteret, og jeg følte virkelig jeg havde set hende før.

”Øh, ja,” sagde jeg og lød så venlig som jeg kunne. Jeg strammede grebet om min pose, og lidt efter trådte en anden pige frem.

”Omg, Zoey, den Zoey? Luderen Zoey?” Spurgte den ene, hvilket fik pigen foran mig til at se en smule forskrækket på sin veninde.

Mine øjne blev store inden jeg trådte et skridt til siden. ”Luderen Zoey?” Sagde jeg en smule fornærmet. Meget havde jeg hørt. Endda at jeg var et lille svin som havde et forfærdelig liv, derfor var jeg på stoffer, men aldrig luder.

Det var en kategori jeg ikke gik ind under.

”Undskyld mig?” spurgte jeg igen og kunne mærke hvordan vreden pumpede rundt i mig. Ja jeg kunne få min menstruation når som helst, men jeg var virkelig sur lige nu.

”Ja, du ved vel hvad en luder er?” sagde hun snobbet, og noget sagde mig hun helt klart kendte Brandon. Jeg havde næsten lyst til at rive hendes ekstensions ud, og køre en våd finger hen over hendes ansigt, bare for at se hvor meget make up hun havde i fjæset.

Oh, mit humør var godt.

”Det ved jeg udmærket, men jeg er ikke dum,” jeg lagde hovedet en smule på skrå. ”Og jeg ved udmærket hvad folk siger om mig, og luder er ikke en af tingene. Hvis jeg var en luder, så ville hverken Harry eller Brandon finde mig interessant,” jeg kunne nemt se hvordan vreden bredte sig. Hendes veninder stod omkring og så lidt forvirret ud.

”Det er sikkert hvad du tror Zoey, men sandheden er, at alle er så trætte af at høre om dig. Forfanden, alle snakker om dig. Det er forfærdeligt. ”Jalousien strålede ud af hende, og det morede mig.

”Du går sikkert og knalder til højre og venstre og beder dem lukke kæften i, så du virker så skide uskyldig, men det er du ikke.” Hun trådte et skridt tættere på, hvilket egentlig kun gjorde mig vredere.

”Og hvad hvis jeg gjorde? Jeg behøver i det mindste ikke gå klædt som en luder for at få no..” Jeg vidste slet ikke hvor alt det kom fra, og en ting kunne jeg sige med sikkerhed – hun fandt sig ikke i det, for lidt efter gled hendes hånd over min kind.

”Fatter du det ikke? Harry vil ikke en skid med dig, du er bare hans legetøj. Så snart I har knaldet, så er han ligeglad med dig” råbte hun.

Jeg måtte virkelig beherske mig for ikke at give hende og de andre noget at snakke om, men hun havde trådt over min grænse, og jeg kunne åbenbart ikke stoppe mig selv. Hun havde et eller andet for Harry. Måske var hun en af de piger han havde været sammen med, og droppet dagen efter.

”Jeg er ked af at ødelægge det for dig, men vi har knaldet,” jeg sagde det sidste ord og rullede med øjnene. Hvem brugte overhovedet det ord?

Jeg gik et par skridt fra dem, inden jeg vendte mig rundt.

”Oh, og vi er stadig sammen,” og med de ord, fortsatte jeg direkte hjem og tog noget is på kinden.

Det var først da min kind og jeg var blevet kølet helt ned, at det begyndte at gå op for mig, hvad jeg lige havde sagt.

Harry og Louis snakkede om det i torsdags.  De sad lige foran mig og snakkede om, at vi skulle holde tæt med det, og nu havde jeg sagt det til dem alle. Det gik videre til Brandon det var jeg sikker på.

Det var lige før jeg selv havde givet mig selv en lussing på den anden kind, men Amy kom ind af døren, og stoppede mig.

”Zoey, hvad sker der?” spurgte hun da hun så isen på min kind, og det var bare som om det hele brød sammen. Jeg kunne ikke mere.

Tårerne sprang ud af mine øjne, og lidt efter sad Amy ved siden af mig og prøvede at berolige mig.

Jeg var virkelig ved at knække indeni.

*_*

Oh Zoey mussi flipper ud. :( Hvad tror I der vil ske? Tror I Brandon vil få det at vide? Og hvad tror I han vil gøre ved det? Åh, og hvad tror I Harry og de andre siger? Og er Zoey virkelig ved at knække indeni? :(

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...