The ballad of Zoey Green - {1D}

Zoey Green på 18, er ikke en af de piger, som går ubemærket igennem byen. Med sit lilla hår og anderledes udstråling, har hun opnået en høj status i blandt unge i London, men på en anderledes måde end de fleste tror. For Zoey er typen der ikke falder let for drenge, og det gør hende til et interessant mål iblandt dem - blandet andet også den kendte fyr Harry Styles og hans gruppe da hun starter på universitetet. Men at være populær er ikke altid det sjoveste, især ikke når jalousi, rygter og gamle minder bliver gravet frem. Et rygte kan blive til to, det kan ødelægge venskaber og starte had, og måske i sidste ende opbygge kærlighed. En krig mellem to grupper opstår, men hvad gør Zoey når hun pludselig er målet for begge grupper? *Drengene er ikke kendte*

1022Likes
1786Kommentarer
160210Visninger
AA

17. I want to, but in the end I can't.

Eftersom lærerne ville flippe, hvis de fandt ud af drenge og piger sov sammen, så var jeg smuttet tidlig hen til Amy's og mit telt. Jeg fik nogle jeans på, en top og en langærmede cardigan på eftersom jeg stadig havde forbinding på min arm, og jeg havde ikke bug for at tiltrække mere opmærksomhed end jeg allerede fik.

Jeg satte mit hår op i en knold og smed mig ellers bare på madrassen og fandt min mobil frem. Aftenen i går havde været så anderledes.. Jeg vidste slet ikke hvordan jeg skulle reagere på noget af det. Jeg var skide bange for Brandon, og jeg vidst jeg kom til at rende de andre i røven - hvilket også betød Harry og Louis, og der var sket nogle ting i går aftes, som gav mig lyst til at græde - men på den anden side smile.

Jeg fortrød det ikke, det var bare ikke en mig ting, så det kom vidst både bag på Harry og Louis - og mig selv. Louis ville sikkert irritere mig hele dagen, og hvad med Harry? Skulle jeg være bange for jeg havde ødelagt noget? Måske gad han virkelig ikke noget med mig, men bare var sød i går for ikke at gøre mig endnu mere ked af det?

Åh gud jeg tænkte alt for meget over det. Det lød ikke til Harry fortrød det efter. Men jeg var så forvirret. Den her dag ville blive så underlig, skræmmende og ikke mindst anderledes.

"Oh, er du allerede oppe?" Lød det fra en træt Amy. Jeg kiggede forskrækket hen mod åbningen. Jeg havde slet ikke hørt hende komme.

"Jep. Hvor sov du?" Spurgte jeg selvom jeg godt vidste hun sov med Niall, som havde telt ved siden af Harry sammen med Liam.

"Liam og Niall." Hun sendte mig et smil og trak en bluse over hovedet.

"Er du okay Zoey?" spurgte hun lidt bekymret om. Jeg kiggede væk fra min mobil og mødte hendes øjne. "Hvis jeg sagde ja, ville du så tro det?" Hun rystede hurtigt på hovedet, hvilket fik mig til at sukke.

"Jeg er bange, for Brandon," mumlede jeg og trak nogle converse på. Amy nikkede hurtigt. "Bare bliv hos os, okay? Niall og Liam er rent faktisk søde overfor mig," hendes kinder blev røde, hvilket fik mig til at grine.

"Det skulle de også helst. Skal vi gå hen og spise morgenmad?" Hun nikkede og lidt efter var vi ude af teltet.

Folk var efterhånden ved at stå op, hvilket gjorde mig ret bange. Dog var vi henne ved morgenmaden hvor lærerne holdt til, og det gjorde mig en smule tryg.

"Så, tager du med ud på gå turen i dag?" Spurgte Amy frisk om. Jeg kiggede med store øjne på hende." Ligner jeg sådan en der orker det?" Hun rystede hurtigt på hovedet og skulle til at tage en bid af sit brød, men et eller andet stoppede hende.

Jeg drejede min krop for at se hvad hun kiggede på, og alt fra i går kom tilbage til mig. Bryan stod henne ved bordet, hvor Brandon holdt til. Min hals blev fuldstændig tør, og da de kiggede herhen kunne jeg mærke trangen til at kaste op, eller græde.

Jeg kunne næsten mærke smerten fra i går, og det fik panikken frem i mig. Jeg skulle til at rejse mig, men en hånd blev lagt på min skulder, og et kys blev plantet på min kind. Duften af Harry fyldte hurtigt min næse, og hvordan jeg skulle reagerer efter i går, var helt væk nu.

"Tag en dyb indånding babe, og smil," sagde han og sendte mig et stort smil, som både fik Amy og de andre til at grine. Jeg nikkede og gjorde som han sagde. Hans grønne øjne studerede mig imens, og det fik den røde farve frem.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på i går.

"Sover godt?" Spurgte Liam, inden han satte sig ned. Et grin lød fra Louis, hvilket fik de andre til at kigge hen på ham.

"Harry har vidst sovet fint," grinede han. Jeg kunne mærke den røde farve blev værre, mine kinder blev hvert fald helt varme.

Harry grinte bare af hans kommentar, inden han kiggede hen på mig, som desperat prøvede at finde noget andet at lave. Wow, ikke engang lidt af den gamle Zoey var her lige nu.

"Jeg har brug for noget mere juice," mumlede jeg, hvilket fik Louis til at grine højere. Jeg rejste mig op og fik et blik fra Amy som krævede at få alt at vide. Jeg bed mig derfor i læben og gik op mod bordet med mad.

Jeg var ved at fylde mit glas, da jeg kunne mærke en hånd på min ryg. Jeg vendte mig hurtigt rundt og fik øje på Harry, som var i gang med at fylde på sin tallerken. Jeg kunne ikke lade være med at smile som en eller anden idiot.

Jeg kunne mærke blikke i ryggen, og da jeg havde fyldt mit glas helt op, og vendte mig rundt, fik jeg øje på Brandon og hans bord.

Et par piger sad derhenne, hvilket gav mig lyst til at grine - mest på grund af blikket de sendte mig. Lige som i går vidste jeg ikke hvor modet kom fra, men det kom, og selvom det ville pisse Brandon af kunne jeg ikke stoppe mig selv. Jeg tog ved Harry's arm, hvilket fik ham til kigge spørgende på mig, men i stedet for at svare, pressede jeg mine læber mod hans - helt bevidst om at Brandon sad og kiggede på lige nu.

Harry slappede lidt efter af i sin krop og lagde en hånd på min hofte, inden han trak sig væk.

"Så tidlig på morgen, hva?" Sagde han drillende og hentød til i går. Jeg slog ham blidt på armen og kiggede væk, da mine kinder var helt røde.

"Ow, babe? Du rødmer," sagde han og løftede mit ansigt op med en finger, inden han kyssede mig på næsen, hvilket slet ikke gjorde det bedre. Mit ansigt var sikkert fuldstændig rødt, og hvis jeg vendte mig rundt nu, så ville alle de folk der gloede, helt klart se det. For folk gloede helt sikkert.

Og jeg rødmede sjældent. Åh gud.

"Bild mig ikke ind på et eneste tidspunkt at du fortryder det," mumlede jeg så folk omkring os ikke hørte det. Harry grinte hæst og skubbede til sig med sin hofte, inden han tog ved mine skuldre.

"Jeg fortryder det ikke på noget tidspunkt, og som jeg sagde, jeg skal nok gengælde tjenesten." Mine øjne blev store, og da Harry lænede sig frem for at kysse mig igen, afviste jeg ham.

"Harry, du er ulækker," grinede jeg og tog mit glas med juice og gik ned til bordet.

"Sikke en morgen underholdning hva?" Lød det fra Louis. "Og man fik det hele for pengene." Brød Niall ind.

"I skulle have set Brandon, Bryan blev nødt til at skubbede ham ned at sidde igen," grinede Zayn.  "Og super godt skuespil forresten. Hvor kom det fra?" Spurgte Liam om. Jeg skulle til at svare, men Harry satte sin tallerken på bordet og kiggede på dem alle.

"Det var ikke skuespil," han sendte mig et smil, som gjorde mig helt blød i knæene. Jeg var virkelig på røven. Det her kunne virkelig gå hen og bide mig i røven i sidste ende. At få følelser for Harry var ikke godt, virkelig ikke, men jeg kunne ikke stoppe mig selv. Det var for sent.

"Nej, sku ikke efter i går," grinede Louis, hvilket fik Niall til at smide sin gaffel. "Er der nogen der gider fortælle hvad fanden der skete i går?" Han grinede højt, hvilket fik Amy til at grine. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Denne dag var virkelig anderledes. Jeg havde aldrig været sammen med drengene hvor de havde været så rolige, og sig selv. Det skulle man ikke tro efter i går, men de var rent faktiske rare at være sammen med, og sjove.

Det hele føles godt for et øjeblik. Det her kunne jeg vidst godt vænne mig til, hvis ikke det var fordi Harry og jeg var en smule skuespil. Selvfølgelig kunne vi godt kysse, og lave andre ting, når der ikke var andre - så lidt måtte der være fra Harrys side, og det var rart at vide - og det var rart at vise Brandon han ikke ejede en skid, selvom jeg nok langt inde var bange for han gik amok hvis han nogensinde fik fat på mig igen - men det gjorde han ikke.

Det skulle ændre sig nu, og det var allerede i gang.

*_*

Der var lavet en masse aktiviteter som man kunne melde sig til, hvis man gad. De fleste var ude at gå, så der var ikke så mange tilbage.

Amy og jeg havde aftalt at blive hjemme. Jeg havde ikke den vilde lyst til at være på egen fod lige nu, og eftersom vi alle godt kunne regne ud, at de andre drenge ikke magtede at gå en lang tur efter nattens hændelser, så blev de også her.

Desuden fik jeg heller ikke lov at tage med på den gå tur, hvis det var dét jeg ville - men denne gang irriterede det mig ikke, og det gjorde mig ikke vred, at nogen bestemte over mig, for de havde gjort det på en ordentlig måde, og igen, jeg havde ikke lyst.

Dem som var blevet hjemme fra gåturen, var på de andre aktiviteter, eller sad rundt omkring og snakkede. Et par var nede at bade, hvilket jeg fandt fuldstændig sindssyg  Det var snart sommer, men vejret havde stadig sine humørsvingninger. Det var ikke fordi det direkte var koldt, men der var overskyet og luften var kold - så engang imellem kom gåsehuden da frem og sådan.

Men ja, det var en flok drenge med nogle få piger, som sikkert synes det var enormt sejt at vise deres kroppe frem i bikini - ingen selvrespekt der.

"Det er virkelig hyggeligt at sove i telt - hvis det ikke var så fucking lille!" brokkede Amy sig og kastede irriteret sin trøje ned på jorden. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Hun havde haft en kamp mod sig selv, om at få sin hættetrøje af, så nu sad hendes hår ud til alle sider - og det var lige før hun var helt forpustet.

"Og hvad er det for et vejr? Det ene øjeblik er det godt og man tror man kan tage trøjen af, men så bliver det for koldt. "

"Forfanden," grinede jeg og tog en lynlås trøje frem i sort. Hun havde fuldstændig ret, og det var også derfor vi igen var oppe for at skifte tøj. Det var et lummert vejr, og hvis jeg ikke tog meget fejl, så ville det sikkert regne hele natten, og sikkert tordne.

Og vi var i telt - et lille telt, som måske ikke engang var vandtæt. Ups.

"Jeg savner min seng, og jeg kan ikke vente til sommerferien, og det hele er lort," brokkede hun sig, hvilket jeg stadig ikke kunne lade være med at grine af. Jeg kravlede hen til indgangen og fik på en underlig måde røven ud først, inden jeg fik rettet mig op.

"Der er ikke lang tid nu. Bare et par skole uger længere, og så er vi..." Jeg vendte mig rundt og skulle til at skrige fordi personen foran mig gav mig et chok - men der kom ingenting ud. Det eneste der skete, var mit hjerte satte farten op så hurtigt, at jeg et øjeblik blev fuldstændig svimmel.

"Halløj Zoey," sagde Bryan og lagde hovedet på skrå for at sende mig et smil. Jeg sank den klump jeg havde i halsen. Amy som stadigvæk sad inde i teltet, var blevet helt stille.

"Bryan," min stemme var virkelig svag, derfor hostede jeg kort, inden jeg fortsatte. "Du har ingenting at gøre her." Et smil gled over hans ansigt, hvilket fik mig til at træde et skridt tilbage, men han var hurtigere end mig og greb ud efter min skadede arm, så et højt smertefulgt støn kom ud.

Han trak mig hårdt hen til sig, mens han strammede grebet om min arm. En skærende smerte fordelte sig i hele kroppen. Hvorfor var han her? Folk var over det hele! De kunne sagtens se hvad fanden der foregik.

"De tror stadig vi er venner, Zoey," mumlede han og kiggede ned på min hånd. "Og det er vi da også, er vi ikke?" Jeg kunne sagtens høre ironien, hvilket gav mig lyst til at slå ham, hvis det ikke var for smerten i min arm.

"Hvad vil du Bryan?" Fik jeg sagt mellem sammenbidte tænder. Han brød sig åbenbart ikke om mit svar, for han strammede igen grebet, men inden han kunne nå at sige noget, lød et højt klask, og min arm blev sluppet, og Bryan trådte et par skridt tilbage.

Jeg kiggede hurtigt til siden, hvor Louis stod og rystede sin hånd. Han havde slået Bryan, virkelig hårdt - og det havde gjort ondt, virkelig ondt.

"Hvad fanden," udbrød Bryan, mens han holdt sin hånd mod sin næse. Han kiggede hurtigt hen i retningen af Louis og jeg.

"Det er for at være sådan en nar," Louis irriterende glade smil gled frem, men lige nu havde jeg ingenting imod det. Jeg måtte faktisk kæmpe med at holde et smil inde fordi det havde set så sjovt ud.

"Det," sagde Bryan lavt, inden han tog sig sammen og pegede hen imod Louis. "Det kommer du til at fortryde!" sagde han højt, inden han snurrede rundt og forsvandt.

"Det gør jeg allerede. Min hånd er ødelagt, idiot," råbte han efter Bryan, og denne gang kunne jeg ikke lade smilet forblive væk. Dog var det der kun kort, inden Louis irriteret banede.

"Lad mig se," sagde jeg og tog ved hans hånd uden at tænke over det var idioten til Louis, som stod foran mig.

"Nej, det er fint. Kom nu bare med," han trak den hurtigt til sig og vendte sig rundt. Jeg blinkede et par gange med øjnene, men kom hurtigt til mig selv, da Amy stillede sig ved siden af mig.

"Klar?" Louis vendte sig kort rundt, nikkede og begyndte at gå. Amy stak forsigtigt sin arm under min, hvilket fik mig til at læne mig mod hende.

"Hvorfor skal drenge altid være så macho? Han ender med en blå hånd, hvis han ikke får is på." Et grin lød fra Amy.

"Det er Louis, han er en idiot." Jeg kiggede forbløffet på Amy som aldrig rigtig sagde noget om dem, men denne gang var jeg vidst ikke den eneste der havde hørt det. Louis kiggede næsten om på os, rystede på hovedet og gik så fremad igen.

Amy og jeg kiggede et kort øjeblik på hinanden, inden vi begge brød ud i grin.

Selv om oplevelsen lige før, havde givet mig en dårlig fornemmelse i maven, så føltes det så rart at have nogen omkring mig, som passede på mig. Selv hvis Louis havde fået besked på det fra Harry, men jeg vidste hvorfor Harry gjorde det, og det var dét der betød noget.

Jeg kunne alligevel ikke lade være med at spekulere på, hvorfor Bryan tog fat i mig foran alle. Han vidste hvad chancen var for at folk så det, og alligevel...

"Det tog sin tid," lød det grinende fra Niall, da vi kom hen til dem. De havde lagt et kæmpe tæppe ud, som de sad på, og så spillede de et eller andet, som jeg ikke engang havde lyst til at vide hvad var.

"Hvad fanden er der sket?" Lød det fra Zayn, da Louis satte sig ved siden af ham. Jeg kiggede hen på Amy, som stod og kiggede lidt sjovt på drengene. Jeg kunne kort efter fornemme et par blikke på os, og da jeg kiggede tilbage på drengene, kiggede de afventede på os.

"Hvis I har tænkt jer at stå der hele dagen, kan I så ikke gå lidt til venstre og skygge for solen?" Lød det drillende fra Liam, og dum som jeg var, kiggede jeg op mod himlen, som var fyldt med grå skyer - der var ingen sol.

"Forfanden Zoey," grinede Niall og rykkede sig, så der blev plads. Amy slap min arm og gik hen ved siden af ham, og da jeg skulle til at følge efter hende, kunne jeg mærke et par fingre om mit håndled. Jeg kiggede ned og så til min mindre store oplevelse, at det var Harry.

Et af hans charmende smil var klistret til hans ansigt, og det fik mig til at kigge underligt på ham, indtil jeg forstod, at jeg skulle sætte mig ned.

Han rykkede sig en smule, strakte sine ben og førte mig ned imellem dem. De andre lavede en eller anden joke med jeg var imellem Harrys ben, hvilket jeg bare grinte af, inden jeg blev suget ind i min egen verden, da Harry lod sine hænder glide ned af mine arme, og trak mig dermed bagud, så mit hoved hvilede mellem hans skulder og hoved.

"Er du okay?" mumlede han og drejede hovedet, så hans kind hvilede mod mit hoved.

"Mmh?" mumlede jeg og fulgte hans hånd, som gled ned til bandgagen.

"Og skuespillet starter igen," drillede Zayn og puffede til Harry. Han grinte kort og lod drillende sin hånd glide ned på mit lår, inden han bøjede sine ben, så jeg blev lukket 'inde'.  Jeg lod derfor mine arme glide om hans lår, og for at irritere ham en smule, lod jeg en finger glide frem og tilbage på hans lår.

"Så, hvad er spillet om?" Hørte jeg Amy spørge om. Tænk hun overhovedet orkede spille med dem. Jeg kunne lige forestille mig at en som Louis snød helt vildt.

Harry greb pludselig fat i begge mine hænder. Forsigtig kørte han sine håndflader mod mit håndled, og lod sine fingre flette sig ind i mine. Jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg vidste mine berøringer måtte have gjort et eller andet.

Et højt skrig lød pludselig og trak mig tilbage til virkeligheden. Jeg kiggede hurtigt til siden, som var ned mod vandet. En dreng bar en pige over skulderen og ud i vandet, hvilket hun vidst var utilfreds med.

"Look at that ass," grinede Zayn og pegede. De andre kiggede kort, inden Niall afbrød "Det er Jennifer, det kan du ikke mene Zayn," og så begyndte de at diskutere om hvornår en piges røv var god eller ej.

"Jeg må give Niall ret," brød Amy ind. Der var stille et øjeblik. Alle kiggede på Amy, hvilket fik farven frem i hendes kinder.

"Jeg mener bare, at den burde være mere fast?" Et højt grin lød fra Niall. "Jeg elsker hende," sagde han så og kiggede på Zayn, som ikke så tilfreds ud. Jeg kunne ikke selv lade være med at smile af Amy. Hun begyndte virkelig at lukke op. Det var fedt at se.

"Hvornår kommer de andre hjem?" spurgte jeg om og prøvede ikke at tænke for meget over Harrys tommelfinger, som gled frem og tilbage på min hånd.

"Senere," mumlede en fuldstændig koncentreret Liam, inden han råbte højt, at han havde vundet.

*_*

Aftensmaden havde forgået fint, og nu sad de fleste ved bålet, eller gik rundt og pjattede med hinanden. Jeg var virkelig træt, så det eneste jeg lavede var at glo ind i ilden med Amy, som snakkede med nogen ved siden af. Jeg prøvede at følge med, så jeg kunne svare, når de spurgte mig om ting, men jeg forsvandt hele tiden ind i min egen verden.

"Gør plads for folk der røv fryser," lød det ved siden af Amy og jeg. Niall maste sig imellem os, mens de andre fandt et andet sted rundt om bålet. Jeg kiggede hen på ham og sendte ham en irriteret grimasse. Han lod som om han ikke så den, og kiggede skiftevis på Amy og jeg.

"Hvad har vi her," sagde han drillende, inden han lagde armene om os begge. Amy kunne ikke lade være med at grine.

"Du er her ikke af fri vilje, slip mig," sagde hun og puffede til ham. Han lavede en pff lyd, og lænede sig hen til mig.

"Jeg anede ikke tøsen kunne være flabet. Andre ting jeg skal vide om hende?" Der var ingen tvivl om at Amy sagtens kunne høre det, og hvis jeg ikke tog fejl, så flirtede de af og til. Ikke at jeg havde noget imod det, for Niall var sød, men han flirtede med halvdelen af kvinde befolkningen, sååå.

"Har du forresten set mere til Brandon?" spurgte han som om, lidt mere seriøst bagefter. Jeg rystede på hovedet, og prøvede ikke at genkalde mig minderne fra i går. Jeg bed mig i læben og kiggede væk. Mit blik røg hen på Harry, Zayn og Louis, som altid var omringet af piger.

Jeg sukkede tungt og skulle til at kigge væk, da Zayn fangede mit blik. Han sendte mig en grim grimasse, som jeg ikke kunne lade være med at grine af. Jeg rullede med øjnene og kiggede hen mod Harry, som åbenbart havde fulgt med i 'samtalen' mellem Zayn og jeg.

Jeg sendte ham et træt smil og lod mine hænder holde mit hoved op. Dog gik det ikke specielt godt.

"Det skader ikke at røre mig Zoey, og det vil se meget bedre ud end hvad du har gang i lige nu," drillede Niall, og puffede til mig. Jeg kiggede langsomt og træt til siden hvor han sad, og da han klappede på skulderen, forstod jeg. Jeg gjorde som han forslog, og lagde mit hoved mod hans skulder, og der gik ikke særlig lang tid, før jeg svævede mellem en tilstand, hvor jeg kunne høre folk omkring mig, og en hvor alt var stille.

Dog stoppede det alt for hurtigt, da et højt brag lød. I kender vel alle sammen de piger der overdriver og skriger? Dem havde vi tilfældigvis også nogen af.

"Medmindre I vil sidde her og blive syge, så skal I nok gå tilbage til teltene. Vi vækker jeg forholdsvis tidligt i morgen. Busserne er her klokken tolv, og alt skal være pakket og k..."

Folk begyndte allerede at rejse sig. Nogen løb væk, mens andre langsom gik. Jeg fik med hjælp fra Amy, hevet mig selv op.

"Du er helt væk, hva?" grinede hun. Jeg sendte hende et træt smil og kunne mærke en dråbe på min næse.

"Er vores telt vandtæt?" spurgte jeg Amy om, hvilket fik hende til at stoppe op. "Og det spørger du mig om?" grinede hun, hvilket smttede af, selvom jeg virkelig var træt.

"Sov hos mig," lød en hæs stemme. Jeg blinkede et par gange og kiggede hen på Amy, som ingenting havde hørt. Jeg gned mig i øjnene. Jeg måtte virkelig være træt. Kunne man overhovedet blive så træt, at man hørte stemmer?

En hånd lagde sig om mit håndled, og lidt efter blev jeg trukket så hårdt til siden, at jeg var ved at vælte over mig selv. Hvis det ikke var fra de arme, som snoede sig om mit liv, så ville jeg sikkert være faldet.

Det føltes virkelig som om jeg var på stoffer.

"Sov hos mig," grinede stemmen - sikkert over mit næsten fald. Okay, måske havde jeg ikke hørt stemmer. Måske havde jeg bare været så træt jeg ikke så menneskerne omkring mig.

Jeg kiggede langsomt op og så Harry. Han fjernede forsigtig en tot hår fra mit ansigt, inden han flettede vores finger sammen. Han tog vidst mit 'ikke svar' som et svar, hvilket jeg var helt okay med.

Jeg kunne godt være ærlig og sige jeg nok ikke havde den største trang til at sove alene i et telt der ikke var vandtæt - for Amy var smuttet med Niall, og om de havde noget, det vidste jeg virkelig ikke.

"Sig mig, sov du ikke godt i nat?" Drillede han. Jeg stoppede op og lod ham lyne teltet op.

"Jeg sov af helveds til," drillede jeg og fulgte efter ham ind i teltet. Der var helt stille, hvilket fik mig til at vende mig mod Harry, som næsten stod helt op af mig.

"Hvor er de andre?" Spurgte jeg om. Han trak kort på skulderne. "Amy er hos Niall, hvilket Zayn og Liam vidst også er, og Louis med en eller anden gammel flirt." Sagde han roligt og fik pludselig et drillende smil på læberne.

"Er du bange for at være alene med mig da?" Nu når jeg tænkte over det, så havde jeg egentlig ikke været alene med Harry så forfærdelig mange gange. Normalt skete der et eller andet der gjorde at vi sov sammen, eller var alene, men denne gang var det frivilligt.

"Jeg er ikke bange for noget," sagde jeg og kunne langsomt mærke trætheden forsvinde en smule.

"Aha," mumlede han og sendte mig et smil, inden han langsomt skubbede mig hen mod hans kabine.

"Jeg tror du lyver," sagde han så og kiggede ned på mig. Jeg havde sat mig på hans madras og studerede hver enkelt bevægelse han lavede.

"Jeg tror du er bange for en helt masse." Det var ikke svært at høre hans undertone af flirt. Dog kunne jeg ikke lade være med at smile piget.

"Måske," mumlede jeg og kiggede på ham, da han trak sin trøje af. Det var præcis som han havde gjort dagen før, men denne gang stoppede jeg ham inden han fik hans anden trøje på. Jeg greb hurtigt ud efter den og kiggede drillende op på ham.

"Okay," mumlede han og trak på skulderne. "Så må jeg jo selv få fat i den!" det sidste sagde han imens han overfaldt mig. Jeg faldt om på madrassen og prøvede ikke at lade være med at grine for meget, men det var umuligt - især når han begyndte at kilde mig.

"HARRY STOP DET!" råbte jeg højt og vred mig under ham. Han sad med et ben på begge sider af mig, så jeg kunne ikke rigtig gøre noget.

Normalt ville jeg finde denne stilling ubehagelig - især hvis det var alle andre end ham. Jeg kunne ikke gøre noget, og jeg følte mig virkelig hjælpeløs - men jeg stolede på ham.

"Harry, stop!" "Får jeg min trøje?" "JA JA JA," skreg jeg og kastede hans bluse hen på ham. Han stoppede med at kilde mig og greb fat om sin bluse.

"Mange tak," han skulle til at fjerne sig, men jeg greb fat i hans håndled og stoppede ham i at gøre noget som helst. Hans grønne øjne fandt mine, og et kort øjeblik stod tiden stille.

Mit blik var låst fast mod hans, og forsigtig - ude af stand til at stoppe mig selv, lod jeg mine hænder glide op omkring hans hofter, og længere op på hans bryst. Han spændte kort i sine muskler, inden han kiggede ned på mine hænder, som gled over hans tatoveringer.

Jeg havde ingen ide om hvad de stod for, men jeg følte heller ikke for at vide det - ikke lige nu. Det kunne være noget personligt, og måske var vi ikke kommet til den fase endnu. Hans venner troede endda stadig det hele var skuespil.

Jeg lod mine hænder glide op til hans nakke. Jeg trak forsigtig hans ansigt ned mod mit, og pludselig gik det hele meget hurtigt. Hans læber ramte mine, hårdt men alligevel blidt.

Mine hænder søgte op i hans hår, og hans gled ned til mine hofter. Jeg bed ham drillende i læben. Jeg havde savnet ham. Jeg havde savnet hans kys og hans berøringer. Jeg havde følelse for ham, men det var mest når sådan noget som det her skete, at de virkelig trådte i kræft.

Han trak sig en smule fra mig, for at lade sine læber glide ned langs min hals. Jeg svajede automatisk i ryggen, så mit underliv blev presset mod hans Jeg kneb øjnene hårdt sammen for at holde et støn inde. Det her lignede mig på så få punkter. Jeg var slet ikke vant til sådan noget, men det fik mig alligevel ikke til at stoppe.

Jeg kunne pludselig mærke noget koldt på min mave. Jeg åbnede et kort øjeblik øjnene, inden det gik op for mig, at det var Harrys hænder. Han stoppede hans kys ned af min hals, for at kysse mine læber igen. Hans hænder, som var under min bluse, søgte længere og længere ned.

Jeg tog et fast greb om hans hår, og kunne mærke hvordan usikkerheden skyllede ind over mig. Var jeg virkelig klar til det her? Jeg stolede på Harry, ingen tvivl om det - men var jeg klar på at give ham det eneste, som drengene rent faktisk ville have fat i?

Jeg nåede ikke engang at give mig selv et svar, ikke at det var nødvendigt, for et par stemmer lød ude for teltet, og da lynlåsen blev trukket ned, stoppede Harry og trak sine hænder til sig.

Jeg sank den klump der havde dannet sig i min hals. Mit hjerte slog forfærdeligt hårdt mod mit bryst, og det var pludselig som om virkeligheden gik op for mig.

Jeg havde været ved at give Harry hvad han ønskede - endda uden at vide om han overhovedet følte det jeg følte for ham.

Hvem end der var kommet ind i teltet, havde fået mig til at indse, at jeg ikke engang vidste hvor jeg havde Harry henne.

Jeg vidste hvad mine følelser var for ham - ikke at jeg var forelsket i ham, men jeg kunne lide ham, men var det gengældt?

Harry lagde sig forsigtig ned ved siden af mig. Han tog en dyb indånding, og det samme gjorde jeg, inden jeg lagde mig ind til ham.

Jeg måtte virkelig stoppe mig selv en gang imellem. Det kunne godt være jeg havde lyst, men jeg kunne ikke gøre noget der i sidste ende kunne såre mig selv så dybt.

Jeg måtte vente. Jeg måtte finde ud af hvordan Harry havde det med os. 

*_*

Okay then. Zoey vil gerne i seng med Harry, men når det kommer til stykket, så vil hun ikke alligevel. Hvad synes I om det? Tror I Harry føler det samme for Zoey, som hun føler for ham? Og hvad tror I Bryan ville Zoey, siden han opsøgte hende foran alle sammen? Urg, og hvad tror I der kommer til at ske nu, hvaaa? x Og undskyld for stavefejl. Synes forresten også I skal vide jeg har hørt Impossible - James Arthur hele vejen igennem, og det tog mig altså en halvanden time at skive, haha. x
Har forresten skrevet et Oneshow - A stranger in the mirror - og det kunne være fedt, hvis I ville læse det. Møs til jer! x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...