The ballad of Zoey Green - {1D}

Zoey Green på 18, er ikke en af de piger, som går ubemærket igennem byen. Med sit lilla hår og anderledes udstråling, har hun opnået en høj status i blandt unge i London, men på en anderledes måde end de fleste tror. For Zoey er typen der ikke falder let for drenge, og det gør hende til et interessant mål iblandt dem - blandet andet også den kendte fyr Harry Styles og hans gruppe da hun starter på universitetet. Men at være populær er ikke altid det sjoveste, især ikke når jalousi, rygter og gamle minder bliver gravet frem. Et rygte kan blive til to, det kan ødelægge venskaber og starte had, og måske i sidste ende opbygge kærlighed. En krig mellem to grupper opstår, men hvad gør Zoey når hun pludselig er målet for begge grupper? *Drengene er ikke kendte*

1022Likes
1786Kommentarer
160184Visninger
AA

13. "Are you really so in love with Harry, you can't stop talking about him, Zayn?"

Zoeys synsvinkel:

Huset var som altid stille, men det gav mig ro til at arbejde på Louis og mit projekt. Jeg havde givet Liam besked om hvor jeg var. Han havde hurtigt spurgt om mine forældre var hjemme, men det ragede ikke ham, og det var ikke en del af aftalen, så jeg svarede ikke.

Måske havde jeg også brug for lidt tid alene. Jeg havde ikke været alene så jeg kunne fordøje hvad der var sket de sidste par dage - og det var vigtigt for mig. Jeg havde brug for bare at sidde med min computer og høre musik, og lade tankerne få frit løb.

Jeg havde fået en del flere beskeder, men jeg kunne ikke få mig selv til at læse dem - og jeg vidste det ville gøre alt slemmere, og når jeg allerede var paranoid, så ville det ikke gøre det bedre.

Efter en lang pause med musik og mine tanker, gik jeg ud på toilettet for at få noget vand. Jeg var træt i hovedet, og jeg overvejede om jeg bare skulle gå i seng. Måske havde jeg bare ikke sovet så godt i nat, som jeg havde troet. Det var måske det.

Jeg fik skiftet til mine shorts og min t-shirt. Klokken var ikke mere end fem, men måske jeg kunne nå at se et afnist eller to af Pretty Little Liars.

I mine ører lød det godt, og træt fik jeg slukket lyset på badeværelset. Jeg kørte en hånd igennem mit hår, men stoppede hurtigt, da jeg fik øje på døren ind til mit værelse. Jeg var sikker på jeg havde den på klem, inden jeg gik ind på toilettet , og nu stod den helt åben.

Jeg kiggede hurtigt hen mod mit vindue, som var lukket. Mit hjerte begyndte at hamre i brystet på mig, og et kort øjeblik holdt jeg vejret. Jeg kunne mærke hvor paranoid jeg blev. Jeg havde ikke hørt nogen komme ind, men hvem ville også komme brasende ind, hvis de var ude på et eller andet?

Og urg hvor blev jeg nødt til at stoppe mine sindssyge tanker! Måske huskede jeg bare forkert.

Jeg rystede på hovedet og vendte mig om. Et skrig fløj ud og gav sikkert naboen en grund til at tilkalde politiet.

"Jeg undrede mig over hvor lang tid det tog dig denne gang," lød det hæst fra Harry, som lå i min seng, og viftede med min mobil.

"Hvad fanden Harry!?" råbte jeg højt og trampede latterligt i gulvet. "Har du hørt om at banke på?! Det kunne have været en eller anden syg morder!" skreg jeg, men det ignorerede Harry og rejste sig.

"Har du hørt om at låse døren, når du er alene hjemme - som du forresten undlod at svare Liam på?" Han smed mobilen på sengen, og et kort øjeblik var jeg bange for han havde set de beskeder - men jeg havde kode på.

"Harry, vi havde en aftale om du ikke skulle krænke mit privatliv på den måde for fanden! Fordi du er .... dig har du ikke ret til bare at bryde ind på mit værelse!" Jeg sukkede tungt og gik hen mod mit vindue.

"En aftale?" Mumlede han ironisk. Jeg rullede med øjnene og var ikke i humør til det der.

"Havde vi ikke en aftale om ingen løgne og hemmeligheder?" Han rettede på sit hår, inden han gik tættere på. Mit hjerte slog stadig hårdt i mit bryst fra før. Han havde virkelig skræmt mig, den narrøv.

"Jeg ved ikke hvad du snakker om," sagde jeg afvisende, selvom jeg allerede vidste Amy ikke havde holdt sin kæft lukket. Jeg var ikke dum.

"Lås din mobil op," mumlede han og rakte den hen mod mig. Jeg fjernede mit blik fra vinduet, og kiggede med et løftet øjenbryn på ham.

"Lås den op," sagde han igen denne gang utålmodigt.

"Harry.." "- Zoey, hvis du ingen hemmeligheder har, så lås den for fanden op." Vrissede han, og en smule skræmt tog jeg fat i den og gjorde som han sagde. Jeg bed mig i læben da han hev den ud af min hånd.

Mit blik lå på hans ansigt. Han fik en rynke imellem hans pande, og et par gange blev han nødt til at kigge væk. Hans knoer var helt hvide, og hvis jeg ikke tog fejl, så ville han snart ødelægge min mobil.

"Harry, du ødelægger den!" udbrød jeg, men han reagerede ikke. Jeg vidste han var sur, han var virkelig sur. Det var ikke svært at se. Jeg blev nødt til at forsvare mig selv inden han flippede ud.

"Jeg skulle have fortalt det, okay? Men jeg har fået sådan nogen før, og det plejer at gå væk, og du har så mange andre ting at tænke på, jeg vil ikke være til så meget besvær."

"Og du troede ærligtalt det her ville gå over?" Hvæsede han surt, hvilket gav mig en lyst til at græde. Vi havde lige fundet ud af det hele, og dum som jeg var, så holdt jeg det hemmeligt og  ødelagde den tillid han måske var ved at få til mig?

Flot Zoey, super flot!

"Hvad blev der af den fucking aftale Zoey?" Han smed min mobil hen i sengen. "Og hvad fanden laver du her når du er alene? Har du ikke lært noget?" Råbte han højt, og det gjorde mig ærligtalt ked af det.

"Og hvad med dig? Du er ikke selv så skide uskyldig. Var det ikke meningen du ville vise Brandon han ikke kunne få alt han ville? Hvad fanden sidder du så med hende blondinen for? Er det ikke dig der siger Brandon har folk over det hele?"

Der blev stille fra Harrys side af, men jeg var først lige begyndt.

"Jeg sover af helveds til. Jeg føler mig ikke engang tryg i mit eget hus Harry! Pludselig får jeg de beskeder, og så ser jeg dig sidde med den.... blondine. Hvad fanden vil du have jeg skal tro? Jeg orker det ikke længere, og ved du hvad det sjove er? Det er ikke engang begyndt at blive hårdt endnu. Tingene er ikke engang startet, og jeg er klar på at give op!"

Harry rystede på hovedet og gik hen til mig.

"Du skal ikke give op nu, okay?" Han tog mit ansigt i sine hænder, da jeg ikke ville kigge på ham. "Jeg er ked af hvis jeg sårede dig ved at sidde med hende."

"Det gjorde du ikke." Sagde jeg hurtigt. Han skulle ikke tro jeg var en eller anden skide jaloux tøs.

Han skubbede noget hår væk fra mit ansigt. "Jeg ved godt du ikke har lyst til det, men hvis du vil have de beskeder skal stoppe, så bliver du nødt til at holde dig til mig. De her beskeder skal tydeligvis ikke kun ramme dig, men også mig. Jeg siger ikke du ikke må snakke med andre, okay? Bare hold dig til mig af og til. Forstår du?"

Jeg bed mig i læben, træt af at blive ved med at modsige ham, træt af de beskeder - træt af det hele. Harry og de andre var så sikre på det hele nok skulle gå, at de nok skulle 'beskytte' mig, så måske var det på tide og tro på det.

Jeg nikkede kort, inden det blev til flere gange. Jeg slap min underlæbe og kiggede ned i jorden.

"Vil du sove hos mig?" Spurgte han forsigtigt om, men jeg orkede det ikke, jeg kunne ikke orke det lige nu.

"Jeg har ikke brug for de andre til at gøre grin med mig lige nu," hviskede jeg, og overraskende nok, forstod han.

"Skal jeg blive her?" Jeg kiggede hurtigt op på ham. "Har du ikke et eller andet du skal?" Det lignede ikke Harry at kunne være det samme sted længere tid af gangen. Han havde altid et eller andet i ærmet, eller nogen han skulle snakke med - så det kom faktisk virkelig bag på mig.

"Det kan Liam tage sig af," sagde han roligt og slap mit ansigt. Jeg kiggede efter ham, da han smed sig i sengen og klappede ved siden af sig. Et drenget smil ged frem på hans læber, hvilket fik mig til at smile en smule, inden jeg langsomt gik hen til ham.

"Åh, og bare rolig. Jeg har låst fordøren." Sagde han og blinkede. Jeg satte mig på kanten, for at ligge mig ned. Harry strakte hurtigt sin arm ud som om jeg ikke havde noget valg end at følge ham. Jeg trak dynen op og lagde mit hoved på hans skulder. Han tog ved dynen og trak den over mig, og trak så sin mobil frem.

Til Liam:

Bliver hos Zoey i nat - kan du evt. snakke med Dan?

Jeg drejede mit ansigt og kiggede op på Harry.

"Dan?" Jeg lagde forsigtig en hånd på hans bryst, for at se om det var okay. Hans øjne kiggede ned på mig, inden han lukkede dem.

"En gammel ven af Brandon. Han tror de stadig er venner, så.."

"- Så I bruger ham til at udspionere Brandon? Hvor CSI agtigt," drillede jeg, hvilket fik ham til at smile hans rolige charmende drenge smil.

"Noget derhen af, ja. Du kan lige så godt vænne dig til det Zoey - det er ikke et afsnit af Desperate Housewives."

Jeg rullede med øjnene, inden jeg lukkede dem.

"Jeg følger slet ikke med i desperate housewives."

*_*

Jeg plejede at stå op på det her tidspunkt for at tage i fitness, men tingene var ikke som de plejede mere, og det var blandt andet derfor Harry lå ved siden af mig. Okay underdrivelse, Harry og jeg lå fuldstændig viklet ind i hinanden, og det var underligt nok det der gjorde min morgen god.

Jeg kiggede hen på uret. Den var kvart i seks, hvilket betød jeg kunne ligge et helt kvarter mere, inden jeg skulle i bad. Det havde været en varm nat, men jeg klagede ikke - for det havde overraskende nok, været en af de mest betryggende nætter jeg nogensinde havde haft.

Jeg lagde mig på siden, og kiggede på Harry. Hans ansigt vendte ind mod væggen, hvilket gav mig udsyn til hans hals og hans bryst, som var dækket af en sort t-shirt.

Jeg bed mig  læben da mit blik faldt på Harrys arm. Han havde den over hovedet, og hvis jeg ikke tog fejl, så var det den jeg faldt i søvn på i går aftes.

Jeg lod forsigtig en negl glide hen langs hans arm. Han mumlede et eller andet i søvne og spændte kort i sin arm, hvilket gav mig lyst til at gøre det igen, men chancen for han vågnede var for stort. Og lad os indrømme med det samme, at Harry VIRKELIG ikke skulle vide jeg lå og studerede ham.

Og hvorfor lå jeg og studerede ham? Det kunne godt være han gjorde mig tryg, og han kyssede godt, men at studere ham? Mens han sov? Sandsynligheden for han vågnede var kæmpe! Det ville være alt for flovt hvis han opdagede det.

Jeg rullede derfor hen af sengen. Harry og jeg havde åbenbart lagt ret klemt op af væggen - eller Harry havde.

Jeg skubbede dynen fra mig, og strakte benene. Mine fødder ramte gulvet, og da jeg kiggede op, blev jeg blændet af solen. Hurtigt trak jeg mig en smule tilbage og gabte. Det her blev en dejlig varm dag.

"Hvad er klokken?" Lød en træt hæs stemme. Jeg kiggede forskrækket hen på Harry, som kiggede forvirret hen på mig, og ned på sit ur på armen.

"Lidt over seks." Jeg rejste mig op og gik med faste skridt hen mod mit skab.

"Er solen overhovedet stået op?" Lød det fra Harry. Jeg var ikke sikker på han talte til mig, men jeg kunne ikke lade være med at fnise kort over det.

"Du har indtil jeg er færdig på badeværelset." Jeg tog en BH i hånden og et par underbukser, og drejede så ansigtet hen mod Harry, som havde vendt sig om på maven og havde stukket hænderne ind under puden.

Jeg rystede på hovedet af ham, og gik ud på toilettet. Jeg huskede at låse døren, tog tøjet af og tændte for vandet.

Det blev et halv koldt bad, da jeg havde det varmt i forvejen. Det var rart at blive kølet lidt ned, og det gjorde mig friskere. Måske havde jeg sovet for godt i nat.

Jeg tog fat om brusehovedet og kørte den anden hånd igennem håret, for at fjerne det sidste shampoo. Jeg følte ikke for at stå derinde længere, så jeg slukkede vandet og steg ud. Jeg fik hurtigt tørret min krop og fik undertøjet på.

Jeg kiggede rundt på gulvet efter noget mere tøj, men det gik hurtigt op for mig, at jeg ikke havde taget noget med. Mine øjne mødtes i spejlet. Jeg rullede med hånden og slog en hånd mod panden.

 Okay, det var jo ikke ligefrem fordi jeg var vant til at have drenge til at sove over, så hvorfor lave om i sin normale rutine? Jeg tog håndklædet ned fra håret, og viklede det om min krop.

Folk vil vel sige: Det er det samme som at blive set i bikini? Men jeg havde lidt mere respekt for min krop, og der var stor forskel. Bikini og sommer var en ting, forår og undertøj var en anden meget personlig ting. Han måtte da gerne se mit undertøj - holde det ud fra skuffen, ikke fordi jeg ville bede ham om det - men på mig, hvor jeg skulle vise hele min krop, og så til Harry? Nej tak.

Jeg åbnede døren og gik hen mod mit skab. Mit blik gled hen på Harry, som ikke længere sov. Han lå dog stadig i sengen, på ryggen, med sin mobil i hånden. Hans koncentration blev vidst ødelagt da jeg kom gående, og det fik mig også til at vende hovedet fra ham, for jeg kunne ikke afholde mine kinder fra at blive røde.

"Ser man det," sagde han træt, men alligevel kunne jeg forestille mig, at hans øjne gled op og ned af min krop, som var viklet ind i et håndklæde.

"Klokken er halv syv, Harry. Gør et eller andet ud af dig selv. Du ligner en der lige er stået op." Sagde jeg og gik hen mod toilettet. Dog stoppede jeg ret hurtigt op, da det gik op for mig hvad jeg havde sagt. Jeg kiggede hurtigt hen på Harry, som lå inde med et grin.

"Det..." Jeg løftede hånden. "Lige meget," jeg rystede på hovedet og gik ind på toilettet, hvor jeg fik smækket døren i. Nogen gange var jeg virkelig en akavet person.

Jeg smed hurtigt håndklædet og fik mine leggins, med blomster, på, samt en enkelt lysegrøn trøje, som passede til mine leggins. Jeg kørte blomster stilen i dag - samt mit lilla hår, som jeg hurtigt fik sat op i en rodet knold.

Jeg lagde et lille lag make up, og før jeg fik set mig om, var klokken lidt over syv. Jeg åbnede døren, hvilket fik Harry til at springe op.

"Det var også på tide," vrissede han og forsvandt hurtigt ind på toilettet. Jeg kunne ikke lade være med at grine for mig selv.

Stakkels Harry - at må vente på noget måtte være hårdt for ham.

"Zoey?" Råbte han derude fra. "Mmh?" Jeg gik hen til min taske og trak de bøger op, som jeg ikke skulle bruge.

"Kan vi gå lidt før? Jeg har lige nogen jeg skal mødes med," døren til badeværelset gik op, og Harry kom ud. Hvad han havde lavet på det badeværelse, det vidste jeg ikke, men hans hår sad pludselig pænt, og hans tøj var mindre krøllet.

"Øh," jeg kiggede rundt for at se om jeg manglede noget. "Fair nok," mumlede jeg og sendte ham et kort smil, inden jeg trak tasken over skulderen.

*_*

Harry havde lige sagt farvel til nogen drenge, som jeg ikke kendte. Dog havde jeg set dem til en fest, det gik ret hurtigt op for mig, for de blev ved med at glo, hvilket jeg fandt ret ubehageligt.

"Hvad gik det ud på?" Spurgte jeg om, hvilket fik Harry til at stoppe op i et par sekunder.

"Sig mig, hvad lavede du?" Han kiggede tilbage på drengene. "Zoey, nej," han rystede på hovedet og begyndte at grine.

"Hey, hvad?" Sagde jeg forvirret og kiggede om på dem. Harry begyndte at grine igen. "Var du så langt væk i dem, at du ikke hørte efter?" Jeg skulle til at åbne munden for at protestere, men han var hurtigst. "Hvem var det?" Denne gang lød han en smule hårdere, men hans smil afslørede ham - ellers var det bare en rigtig god facade.

"Harry, stop det!" Jeg slog grinende til hans arm. "Så du ikke hvordan de gloede? Hvordan skulle jeg kunne koncentrerer mig om hvad I snakkede om? Jeg følte mig faktisk blottet!" Sagde jeg dramatisk og dækkede mig til for sjov.

Harry kiggede kort op og ned af mig. Jeg forstod hurtigt hentydning. Mine øjne blev store, og lidt efter prikkede jeg ham hårdt i siden.

"Mit tøj er ikke billigt," mumlede jeg som forsvar, men stoppede mig selv, da jeg pludselig kunne mærke flere forskellige blikke på mig - eller rettere sagt Harry og jeg.

Vi stod på parkeringspladsen til skolen, og eftersom vejret var godt, så var folk udenfor - og det fik alle til at glo.

Jeg havde slet ikke tænkt over hvad det ville sige, hvis Harry og jeg kom sammen i skolen. Jeg havde ikke tænkt over hvad konsekvenserne ville blive, og det skræmte mig en smule. Dog kom grunden hurtigt tilbage til mig. Jeg havde ikke tjekket min mobil hele morgenen, så måske var det en ide.

Jeg låste den op og hørte Harry hilse på nogen. Jeg ignorerede hvem end det var som sagde mit navn, og kiggede ned i mine beskeder. Der var bestemt ikke blevet holdt tilbage af beskederne, eller detaljerne. Der stod direkte, hvordan de forstillede sig, mig nøgen, og hvad de ville gøre for at få mig til at skrige deres navn.

Det var forfærdelig. Mange beskeder havde jeg fået og fundet mig i, men ingen som dem her.

Jeg kunne mærke Harry lænede sig hen imod mig. Hans ene bryst var mod min skulder, så jeg kunne sagtens mærke, hvordan han spændte i kroppen - sikkert fordi han læste de beskeder, og jeg forstod ham egentlig godt efter vores samtale. Jeg vidste han gik meget op i, hvordan man skulle behandle en pige, og det her var for absurd.

"Og det er netop derfor du skal holde dig til mig," mumlede han mod mit øre, og lagde en hånd på min hofte. Jeg tog en dyb indånding, og nikkede. Hvis bare de beskeder stoppede, så ville jeg gøre næsten hvad som helst.

"Hvad sker der?" Hørte jeg Niall spørge om. Kender I det, hvor man virkelig kæmper for at holde tårerne inde, og man klarer det så godt, indtil en spørger, hvad der er galt?

Jeg tog en dyb indånding for ikke at græde. Jeg ville ikke stå og tude her foran alle sammen, og det her burde ikke få mig ned. Det var en del af Brandons plan. Det kunne ikke være andre end ham der stod bag.

"Seriøst?" Lød det fra Liam. Min mobil blev taget ud af min hånd, men lige nu betød det ikke så meget. Jeg var virkelig rystet ovre de beskeder - at nogen kunne få sig selv til det - og mente de det? 

"Jeg troede ikke jeg skulle sige det her, men deres tankegang er værre end min," lød det fra Louis. Et højt grin lød fra Niall. Jeg regnede ikke med de forstod, men hvis de bare selv stod i min situation med en helt masse sindssyge folk efter sig, fordi de skulle bevise alt muligt shit overfor hinanden, så ville de nok ikke stå og grine lige nu.

"Er du okay Zoey?" Spurgte Zayn om. Hans venlighed burde snart komme bag på mig. Det lignede ikke Zayn.

Jeg drejede hovedet og nikkede hurtigt. Mine øjne var sikkert blanke, så derfor kiggede jeg også hurtigt væk igen. Harry trak mig en smule mere ind til sig, inden han forsigtig lod sin tommelfinger lave beroligende cirkler på min hofte.

"Skal vi?" Hans stemme var lige ud for mit øre. Jeg bed mig hårdere i læben, inden jeg tvang et smil op og nikkede. Harry gav min hofte et klem, inden han slap den. Folk havde set os stå sammen, og folk havde set Harrys arm om mig, og det måtte være nok for nu - selvom jeg nød det, for ligegyldig hvad Harry var ude på, så hjalp han mig i det øjeblik jeg havde brug for det.

Desuden måtte jeg også stole på dem. Det var vores aftale.

*_*

Det var sidste time, og jeg skulle have fysik. Jeg var på vej ned mod lokalet, da en hånd lagde sig på min skulder.

"Goddag Zoey," lød Zayns stemme.

"Hej Zayn," jeg sende ham et smil og kiggede afventende på ham.

"Nu hvor vi sjovt nok begge har fysik, og er i gang med den helt store tillidpagt,  så sid med mig." Han sendte mig et stort smil og åbnede døren for mig.

"Wow Zayn, det er lige før jeg rent faktisk tror du gør det her af fri vilje." Mit smil blev større da jeg passerede ham. Folk gav os hurtigt opmærksomheden - ikke at det var nyt, eller måske. Det var ikke normalt for mig at gå med dem, og rent faktisk smile. Jeg havde altid set sur ud, eller fået dem til at skride, men nu var det anderledes.

Jeg havde brug for dem.

"Det gør jeg da," han skubbede til mig, da jeg skulle til at sætte mig på min egen plads, ved siden af Bryan. Jeg fik hurtigt øjenkontakt med ham. Han sendte mig et forvirret blik, så jeg trak hurtigt og endnu mere forvirrede på skulderen.

Hvorfor ville Zayn pludselig sidde ved siden af mig nu?

"Og hvad skyldes æren så? Du har haft tre uger til at sidde ved siden af mig. Så hvad er der sket Malik?" Sagde jeg drillende da jeg satte mig ned. Han grinte hæst og slog sig ned ved siden af mig.

"Harry skete."

Jeg kunne slå mig selv i hovedet. Selvfølgelig stod Harry bag det her.

"Men hey, se ikke så trist ud. Jeg er rent faktisk med på at lære dig at kende. Du er ikke så slem som alle siger, Green," det sidste mumlede han, da læren kom ind.

Det irriterede mig Harry ikke havde fortalt min noget, men jeg måtte bare stole på han ville gøre det senere. Vi havde en aftale, og fordi jeg brød den i går, så behøvede han ikke opføre sig lige så barnligt og gøre det samme.

"Tro mig Malik," gav jeg igen og fik hans opmærksomhed. Hans brune øjne så drillende ind i mine.

"Du har ingen ide om hvor slem jeg kan være." Jeg prøvede at holde mit grin inde. To piger som sad foran os, vendte sig halvt rundt og kiggede på os. De havde sikkert hørt det, men hvad fanden.

"Harry er en heldig dreng," grinede han og lænede sig tilbage i stolen. Han gav ikke op.

"Bare synd han ikke vil opleve noget af det." Jeg løftede det ene øjenbryn og var fuldstændig klar over, at jeg sad og flirtede åbenlyst med Zayn, men det føltes rart. Det var en del af den gamle Zoey, og hende så man ikke meget til efterhånden. Jeg begyndte at savne hende.

"Hvad tror du Harry vil sige til at du sad og flirtede med mig?" Han havde lænet sig hen til mig, så jeg nu kunne mærke hans ånde mod min nakke. Mine øjne mødte Bryan. Han så fuldstændig lost ud - og det var specielt noget af det den gamle Zoey havde været god til.

Jeg elskede spænding - hvis det var omkring mit eget liv. Misforstå mig ikke, alt det med Brandon var ikke spænding, det var drama. Jeg kunne godt lide at gøre folk forvirrede, og specielt Zayn eller drengene. Ikke at det skulle komme til at sted, hvor de ikke kunne stole på mig. Jeg savnede bare at kunne være mig selv, flirte, grine og smile.

"Er du virkelig så forelsket i Harry, at du ikke kan holde op med at tale om ham?" Drillede jeg eftersom Zayn fik Harry ind i alt. Dette fik endelig munden lukket på ham, og endelig kunne jeg tage mig sammen til at fokusere på vores fysik lærer.

*_*

"Og til sidst, inden i går." Sagde vores lærer, og begyndte at skrive et eller andet på tavlen. Vi fulgte alle nøje med, og da hun fik skrevet punktummet til sidst, enten sukkede folk, eller jublede, hvilket betød det ikke var noget nyt for dem.

Mit blik fandt dog hurtigt hen på Zayn, som sad med en rynke imellem panden. Jeg bed mig i læben. Jeg vidste ikke om det her ville være godt eller dårligt - faktisk vidst jeg ingenting.

"Genforening på lejrtur" var overskriften, og under stod hvilket andre klasser og skoler der skulle med. Jeg nåede ikke helt at læse det færdigt, før Zayn puffede til mig. Det her kunne umuligt tyde godt. Det lugtede langt væk af Brandon.

"Hvordan kan han have gjort det her? Hvordan har han indflydelse på skolen?" Spurgte jeg Zayn om, som kiggede på mig med sine mørke øjne.

"Du ved ikke hvad han er i stand til Zoey - men jeg ved ikke om det her er hans værk."

Og hvis I ikke havde regnet den ud. Så skulle vores overgang på lejrtur, med Brandons overgang. Så ville jeg være omringet af Brandon. Hans venner. Harry, drengene, deres venner.

Oh god. Det her kunne umuligt ende andet end galt. 

*_*

Oh oh.. En lejrtur - med Brandon og hans overgang. Hvad tror I der vil ske? Tror I det er Brandon der står bag der? Og hvad tror I Harry vil sige til, at Zoey flirter åbenlyst med Zayn? Tror I der vil opstå problemer ved at Zoey vil have lidt af den gamle hende tilbage? Tell me! x

 - Jeg ved ikke lige hvornår det næste kapitel kommer. Nok først tirsdag eller onsdag, da jeg er i LONDON, urg kan slet ikke vente! Det er min største drøm, urg! x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...