Summercamp.

Clara er en pige der altid sidder for sig selv, den som aldrig bliver set. Clara bor i byen London, sammen med sin mor og sin irriterende lillebror Dave, på 12. Claras far bor i Canada, med sin anden kone. Hun har ikke nogen venner, og bruger det meste af sin tid på at sidde alene. Hun er træt af altid at skulle sidde alene til alting, bare fordi hun ikke er populær. Clara er lige fyldt 15, og beslutter sig derfor at alt skal blive anderledes. Clara melder sig derfor ind på en sommerlejr, langt fra hvor hun bor. Hendes tid på sommerlejren er svær, men fantastisk, for både hende selv, de andre unge, og alt på lejren, er ikke som hun havde troet. Clara falder hurtigt for den selvsikre fyr - Jake, men han er slet ikke interesseret. Faktisk er han kun interesseret i sig selv. Clara mener at hun bare må lære ham at kende, og derfor bliver det hendes nye sommermål. Men er det sommermål så sikkert? Er det virkelig så vigtigt at finde ud af, hvem han er, bag masken? "Dette er fantasy/realisme"

8Likes
15Kommentarer
1117Visninger
AA

11. Monster.

Mit hjerte pumpede i brystet da jeg vågnede med et sæt.

Shit?

"JAKE!!!", skreg jeg.

Lokalet var bældravende mørkt, så da jeg rejste mig op, måtte jeg støtte mig til væggen, for ikke at snuble.

"JAKE!", råbte jeg. 

"JEG VED DU ER DER, DIN SYGE BASTARD! KOM SÅ FREM!", skreg jeg igen ud i mørket.

Da mine øjne havde vendet sig lidt bedre til mørket, begyndte jeg at små lunte.

"Clara?..", stemmen kom bagfra, så jeg snurrede rundt, men jeg kunne ikke få øje på nogen.

Jeg vendte mig om igen, og luntede lidt igen.

"JAKE?", råbte jeg mens jeg luntede.

Et sus - som hvis en skikkelse var spænet forbi mig - fløj pludselig forbi.

Jeg gispede, og vendte mig den anden vej.

Så løb jeg, uden at støtte mig til væggen.

Jeg løb indtil mine lunger brændte, og mine ben ikke kunne bære mig længere, men det føltes som om jeg løb på et løbebånd, for jeg kom ikke længere.

Da jeg kiggede ned opdagede jeg at jeg løb på et rullebånd.

Vi var i et studie?

Et filmstudie?

What the fuck?

"Clara..", hviskede nogen i mit øre, så det killede.

Men da jeg prøvede at vende mig, var der igen ikke nogen.

Jeg satte igen i løb, bevidst om at jeg stadig løb på rullebåndet.

Pludselig greb en stærk krop om mig, og trak mig tilbage. Det var Jake.

Lyset blevet tændt, og jeg kunne igen se.

"JAKE?!", hvæsede jeg.

Han stod nu i den anden ende af lokalet, og havde et smørret smil om munden.

"Hej Clara..", grinede han.

Han stod pludselig ved siden af ham, som om han havde stået der hele tiden.

Han kom helt tæt på min hals, og indåndede min duft.

"Du dufter dejligt..", hviskede han i mit øre, og snittede min hals med sine læber, så jeg fik gåsehud.

Han vidste lige præcis hvordan han skulle gøre mig blød i knæene.

Damn it!

"Gå væk!", sagde jeg vredt, og prøvede at skubbe ham væk, men han rokkede sig ikke en millimeter.

Han grinede hånligt, og kiggede ynkeligt på mig.

"Haha..", hviskede han, og pludselig var lyset igen slukket.

"JAKE!", råbte jeg panisk.

Pludselig kunne jeg mærke en varm ånde, ånde mig i nakken, og det fik det til at løbe mig koldt ned ad ryggen.

"Ja-a-ak-ake?", stammede jeg af bar skræk.

"Bare rolig Clara.. Jeg gør dig ikke noget.. Men jeg ville ønske jeg måtte smage på dig.. Du lugter sååå...´", stemmen der svarede var ikke Jake's, men en fremmeds, "-indbydende!".

Stemmens ord rungede i hele rummet.

Hvad fanden?

Det måtte..

Det måtte være..

Det var..

"James..", snerrede jeg.

Hans høje latter lød i lokalet.

"Godt gættet Clara.. Hvordan kunne du vide at det var mig?". spurgte han, selvom han vidste hvorfor jeg kunne genkende ham. Jeg havde nemlig mødt ham før.

I skoven.

Ja.

Og mig og Jake havde flere gange undgået ham.

"James! Lad mig gå!", bedte jeg hårdt.

Der var ingen der svarede, så jeg satte den ene fod foran den anden, og gik hen imod det nu grønt-lysende 'exit' skilt. Eftersom at der stadig ikke var nogen form for at der var en anden levende sjæl i lokalet, begyndte jeg at gå hurtigere, og til sidst endte det med at jeg løb.

Jeg nåede helt hen til døren, og flåede den op, men blev forskrækket da jeg ikke fik øje på andet end den tomme intethed.

Jeg vendte mig om, og prøvede at få øje på noget der mindede om en form for menneske. Men som jeg havde forventet var der intet.

Jeg vendte mig ud mod friheden, og tog et par skridt ud på jordbunden. På grund af mudderet sank jeg ret meget ned, og kunne ikke bevæge mig særligt meget af gangen.

En hånd tog fat i mig, og rev mig op af mudderet, og svang mig op på sin ryg.

Jeg pev en smule, og prøvede at få øje på personens ansigt i mørket - men som alle nok kan gætte var det for mørkt til at se noget.

"Det er bare mig Jake. Jeg tager dig med tilbage til hytterne Clara. Men du må love mig at du aldrig fortæller nogen om noget af det du så her idag! ALDRIG!", sagde han, og satte af sted med mig.

"Det lover jeg.. Hvis du også vil love mig noget..", tøvede jeg.

Han sagde ikke noget i et stykke tid, men løb bare.

"Hvad er det du forlanger?", sprugte han.

Jeg tænkte mig om uden grund, for jeg vidste allerede hvad jeg gerne ville have.

"Du skal love mig at du ikke gør flere mennesker fortræd!", sagde jeg.

Hans krop spændtes, mens han løb.

"Det skal jeg nok love..", mumlede.

Jeg kyssede monsteret til Jake på kinden, og hviskede "tak" i hans øre.

----------------------------------------------------------------------------------------

Skrevet af Valerie Carlie.. Tak! ;)

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...