Summercamp.

Clara er en pige der altid sidder for sig selv, den som aldrig bliver set. Clara bor i byen London, sammen med sin mor og sin irriterende lillebror Dave, på 12. Claras far bor i Canada, med sin anden kone. Hun har ikke nogen venner, og bruger det meste af sin tid på at sidde alene. Hun er træt af altid at skulle sidde alene til alting, bare fordi hun ikke er populær. Clara er lige fyldt 15, og beslutter sig derfor at alt skal blive anderledes. Clara melder sig derfor ind på en sommerlejr, langt fra hvor hun bor. Hendes tid på sommerlejren er svær, men fantastisk, for både hende selv, de andre unge, og alt på lejren, er ikke som hun havde troet. Clara falder hurtigt for den selvsikre fyr - Jake, men han er slet ikke interesseret. Faktisk er han kun interesseret i sig selv. Clara mener at hun bare må lære ham at kende, og derfor bliver det hendes nye sommermål. Men er det sommermål så sikkert? Er det virkelig så vigtigt at finde ud af, hvem han er, bag masken? "Dette er fantasy/realisme"

8Likes
15Kommentarer
1114Visninger
AA

14. Jake's "vidunderlige" overraskelse.

Jeg havde ingen anelse om hvad hans overraskelse gik ud på, men jeg havde en ide om, at det var noget helt særligt, for vi havde gået i denne lorte skov i omkring 2 timer nu. Det ville have været meget hurtigere bare at tage lejrens mountainbikes, men næh nej, Jake mente at vi skulle gå.

Så nu hvor vi var midt ude i herrens mark, og mine ben brændte ad helvedes til, ja, så stoppede Jake pludselig op.

"Jake? Er du sløj, hvorfor stopper du op? Er du sikker på du er helt okay? Du har ellers gået raskt hele vejen", sagde jeg irriterende sarkastisk.

"Clara..", han vendte sig alvorligt om mod mig, og kiggede mig dybt i øjnene.

"Du må love mig.. At du ikke løber skrigende bort, okay? Lov mig at du bliver her, når jeg viser dig min overraskelse..", hviskede han.

Jeg kiggede på hans perfekte bekymrede ansigt.

"Jeg.. Jeg kan ikke love dig noget", hviskede jeg tilbage.

"Lov mig det!", sagde han hurtigt og trådte tættere på mig, så vores kroppe næsten rørte hinandens.

Mit hjerte pumpede på højtryk, og mit åndedræt slap med et hurtigt tempo ud gennem min mund.

"Jeg..", jeg kiggede ned i jorden.

Han tog mine hænder, og jeg løftede mit hoved.

"Lov. Mig. Det!", hans ansigt var fuldt af bekymring og angst.

Jeg tog en dyb indånding.

"Jeg lover dig det," hviskede jeg, og blev overrasket over hvor meget jeg faktisk mente det.

Et skævt smil blev for om hans læber, og hans øjne strålede.

Han bukkede sig ned mod mig, og vores ansigter var ikke langt fra hinanden, da han vendte sig om - og puff, så var den drøm om at få et kys af ham med et væk.

Ha.

Du er ynkelig Clara.

Tænk du regnede med at han ville kysse dig.

Pffftt..

Ynkeligt..

"Kom bare..", sagde han pludselig, og eftersom at der kun var os, bevægede jeg mig fremad.

"VENT!", sagde han, og spærrede min vej med sin arm.

"Hvad?", hviskede jeg let forvirret.

"Vent..", hviskede han, og kiggede ind mellem alle fyrrerne.

Og ud af ingenting stod der pludselig en kvinde foran os.

Hendes ansigt var let oplyst af den lille stribe sol der trængte ned gennem de tætte træer.

Og med et genkendte jeg det ansigt.

Det var hende fra igår.

Hende der lignede Jake.

Hende der havde haft "Barbeque" om munden, som havde ledt efter ham.

"Clara..", sagde han og smilede.

"Det her er min mor".

 

-----------------------------------------------------------------

Skrevet af Valerie Carlie.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...