Summercamp.

Clara er en pige der altid sidder for sig selv, den som aldrig bliver set. Clara bor i byen London, sammen med sin mor og sin irriterende lillebror Dave, på 12. Claras far bor i Canada, med sin anden kone. Hun har ikke nogen venner, og bruger det meste af sin tid på at sidde alene. Hun er træt af altid at skulle sidde alene til alting, bare fordi hun ikke er populær. Clara er lige fyldt 15, og beslutter sig derfor at alt skal blive anderledes. Clara melder sig derfor ind på en sommerlejr, langt fra hvor hun bor. Hendes tid på sommerlejren er svær, men fantastisk, for både hende selv, de andre unge, og alt på lejren, er ikke som hun havde troet. Clara falder hurtigt for den selvsikre fyr - Jake, men han er slet ikke interesseret. Faktisk er han kun interesseret i sig selv. Clara mener at hun bare må lære ham at kende, og derfor bliver det hendes nye sommermål. Men er det sommermål så sikkert? Er det virkelig så vigtigt at finde ud af, hvem han er, bag masken? "Dette er fantasy/realisme"

8Likes
15Kommentarer
1115Visninger
AA

15. Horror & wishes.

Min kæbe lå sikkert helt nede på jorden, da han præsenterede sin mor.

"Hej. Du må være Clara.", Jake's mor trådte frem mod mig, og rakte sin hånd frem.

Jeg kunne ikke rigtig sige noget, men rakte bare hånden frem, og så tog Jake's mor den.

"Mit navn er Sallie.", sagde Jake's mor.

Jeg fremtvang et lille smil, og kiggede så forvirret på Jake.

"Er der flere af jer jeg skal møde?", hviskede jeg til Jake.

Jake lo højt af mig, og kiggede på sin mor.

"Clara.. Vi har superhørelse. Selv hvis vi havde stået på 10 kilometers afstand, havde vi stadig kunnet høre det der.", forklarede Jake mig.

Jeg sukkede og kiggede på Sallie.

"Det må du undskylde Sallie, men jeg skal bare lige vænne mig til det her.", sagde jeg venligt.

Sallie smilede venligt tilbage til mig, og lo.

"Det er helt okay søde. Det er måske også lidt svært at skulle vænne sig til vampyrer.", lo hun.

Jeg smilede, og kiggede på Jake.

"Hvad skal vi så lave?", spurgte jeg tøvende, og kiggede fra Jake til Sallie, fra Jake til Sallie,

Jake smilede, og kiggede på sin mor.

"Min mor og jeg har planlagt en lille udflugt for os. Her ude i skoven.", svarede han med den der specielle gnist i stemmen.

Jeg tøvede lidt, og ventede på lidt mere uddybning.

"Hop op.", sagde Jake, og trådte ind foran mig, bukkede lidt ned i knæene, og strakte armene bagud.

Jeg hoppede op på hans ryg, og sørgede for at holde godt fast.

"Er du klar?", spurgte han.

Jeg mumlede "ja", og så løb Jake med mig på ryggen, og Sallie ved siden af.

Og fordi de er overnaturlige væsener, så løber de hurtigere end nogle andre.

Jeg lukkede øjnene, og holdt vejret.

"Så er vi her Clara.", jeg åbnede det ene øje en lille smule, og opdagede at vi stod stille.

"åhh.. okay.", jeg åbnede begge øjne helt, og hoppede ned fra Jake's ryg.

Jeg kiggede mig over skulderen, men så kun skov.

"Ehh..Hvor langt inde er vi?", tøvede jeg.

Sallie smilede.

"Langt nok inde til at ingen vil opdage os.", smilede hun.

Jeg lo.

Sallie var faktisk rigtig venlig, og mindede egentlig meget om Jake. Eller skulle jeg sige at Jake mindede meget om Sallie?

"Okay Clara. Sæt dig ned her. Luk øjnene, og lyt godt efter", hviskede Jake i mit øre.

Jeg gjorde som han sagde, og slappede helt af.

En slags melodi lød ikke så langt der fra, og en motor rumlede i det fjerne.

"LØB!", det var Sallie der skreg.

"Hvad med Clara?", spurgte Jake.

"Glem hende, hun klarer den aldrig, LØB JAKE! LØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØB!", skreg Sallie igen.

Jeg åbnede øjnene, og stirrede direkte mod den kæmpe bil der kom kørende et par kilometer forude.

Jeg prøvede at rejse mig, men jeg var som limet fast til jorden.

Jeg kunne ikke gøre andet end at bevæge hovedet.

"JAKE? HJÆÆÆÆLP!", råbte jeg, og kiggede efter ham, da ham og Sallie var på vej væk.

"UNDSKYLD CLARA. TILGIV MIG!!!!", råbte Jake tilbage efter mig.

Jeg mærkede tårerne.

"CLARA? CLARA?! CLARA!!!!!!!!", jeg åbnede øjnene med et sæt.

"Hvad skete der?", spurgte Jake, og Sallie stirrede forvirret på mig.

Jeg sad stadig på jorden.

Jeg rejste mig op, og krammede først Jake, og derefter Sallie.

"Åh my god.. Jeg var så bange. Jeg havde på en måde et syn.. Jeg så os alle tre. Jeg sad ligesom før. Men kunne ikke røre mig. Og der var en bil på vej mod mig. Og i løb.", min stemme knækkede over et par gange.

Jeg hørte den samme musik, og rumlen som i mit syn.

"Løb, Sallie og Jake, LØB!", råbte jeg, og puffede til dem, samtidig med jeg også småluntede væk.

"Clara hop op.", sagde Jake, og jeg hoppede op på hans ryg.

Så løb vi ellers, og da vi kom tilbage til lejren var det blevet mørkt.

"Tak for idag, Sallie. Og Jake selvfølgelig", sagde jeg og smilede.

"Har du ikke lyst til at sove hos os Sallie?", spurgte jeg venligt.

Hun smilede, og nikkede.

"Meget gerne.", svarede hun.

Jeg smilede, og vi gik derefter ind i vores hytte.

"Clara og jeg kan bare sove i dobbelt sengen. Så kan du få enmandssengen.", sagde Jake til sin mor.

Hun nikkede, og jeg stod der lidt stum.

Sove sammen med Jake?

Jeg mener.. I samme seng?

Var det her min drøm eller sådan noget?

Jeg grinede af mig selv, og gjorde mig klar til at gå i seng.

"Godnat Jake", hviskede jeg og kyssede ham blidt på kinden.

"Godnat Sallie", hviskede jeg, og kiggede over mod hendes seng.

"Godnat Clara, og tak fordi du tog så godt imod mig", hviskede Sallie.

"Det var da det mindste..", hviskede jeg.

Jeg lagde mig lidt væk fra Jake, men jeg kunne mærke at han krøb tættere på mig, så jeg besluttede også at krybe tættere på ham.

Det endte med at vi lå i ske, og sådan faldt vi i søvn.

 

 

 

-----------------------------------------------------------------------------------

skrevet af Valerie Carlie.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...