Summercamp.

Clara er en pige der altid sidder for sig selv, den som aldrig bliver set. Clara bor i byen London, sammen med sin mor og sin irriterende lillebror Dave, på 12. Claras far bor i Canada, med sin anden kone. Hun har ikke nogen venner, og bruger det meste af sin tid på at sidde alene. Hun er træt af altid at skulle sidde alene til alting, bare fordi hun ikke er populær. Clara er lige fyldt 15, og beslutter sig derfor at alt skal blive anderledes. Clara melder sig derfor ind på en sommerlejr, langt fra hvor hun bor. Hendes tid på sommerlejren er svær, men fantastisk, for både hende selv, de andre unge, og alt på lejren, er ikke som hun havde troet. Clara falder hurtigt for den selvsikre fyr - Jake, men han er slet ikke interesseret. Faktisk er han kun interesseret i sig selv. Clara mener at hun bare må lære ham at kende, og derfor bliver det hendes nye sommermål. Men er det sommermål så sikkert? Er det virkelig så vigtigt at finde ud af, hvem han er, bag masken? "Dette er fantasy/realisme"

8Likes
15Kommentarer
1125Visninger
AA

3. Dagen...

Jeg vågnede klokken 9, og skyndte mig at tage mit nye fede tøj på.

Jeg pakkede de sidste ting, og lagde dem ud i gangen.

Der blev råbt inde fra stuen.

"Clara vi skal køre nu ellers når du ikke dit tog til campen."

"Jeg kommer", råbte jeg tilbage

Jeg satte mig ud i bilen til min mor, med alle mine kufferter, tasker og så videre..

"Hvis du gerne vil hjem igen så bare ring, okay?", sagde mor bekymret.

"Jaaah, okay, mor. Men jeg tror ikke det bliver nødvendigt", svarede jeg og steg ud af bilen.

Jeg steg på toget, og satte mig for mig selv, som jeg plejede.

Efter 20 minutter, - hvor jeg sad alene med min bog og læste - kom en sød dreng hen og spurgte om han måtte sætte sig ved siden af mig, for der var ikke flere ledige pladser.

"Klart" svarede jeg.

Han satte sig ned og sagde så: "jeg hedder Jake".

"jeg hedder Clara" svarede jeg, og så blev der ikke sagt mere for så kom, en pige ved navn: Monica, den mest snobbede pige fra hele skolen. Hun mobber mig konstant og kan aldrig lade mig være i fred.

"Jake vil du ikke hen til mig og sidde?" spurgte hun.

"Selvfølgelig", svarede han, og rejste sig op, og tog Monica i hånden.

"Og Clara, tror du ikke bare du skulle tage hjem igen, det her sted er ikke for bogorme. Det er for seje mennesker der elsker at feste og som har et liv", sagde hun med sin onde kolde stemme.

Det eneste jeg kunne tænke på nu, var Jake.

Jeg var forelsket.

Men jeg kunne da ikke vinde over Monica.

Men jeg ville ikke give op uden kamp.

Det her var kun begyndelsen.

Toget stoppede og vi var ved campen. Den lå i en stor flot skov, lige ved en kæmpe sø.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Skrevet af Emma.B.F. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...