Summercamp.

Clara er en pige der altid sidder for sig selv, den som aldrig bliver set. Clara bor i byen London, sammen med sin mor og sin irriterende lillebror Dave, på 12. Claras far bor i Canada, med sin anden kone. Hun har ikke nogen venner, og bruger det meste af sin tid på at sidde alene. Hun er træt af altid at skulle sidde alene til alting, bare fordi hun ikke er populær. Clara er lige fyldt 15, og beslutter sig derfor at alt skal blive anderledes. Clara melder sig derfor ind på en sommerlejr, langt fra hvor hun bor. Hendes tid på sommerlejren er svær, men fantastisk, for både hende selv, de andre unge, og alt på lejren, er ikke som hun havde troet. Clara falder hurtigt for den selvsikre fyr - Jake, men han er slet ikke interesseret. Faktisk er han kun interesseret i sig selv. Clara mener at hun bare må lære ham at kende, og derfor bliver det hendes nye sommermål. Men er det sommermål så sikkert? Er det virkelig så vigtigt at finde ud af, hvem han er, bag masken? "Dette er fantasy/realisme"

8Likes
15Kommentarer
1143Visninger
AA

5. Billedet fra 1785.

Vi havde fået pakket ud, og jeg havde smidt min kuffert ned under min seng. 

Jake havde sat sin kuffert op ad væggen, og lagt sig på ryggen i sengen, med sin mobil. Jeg smugkiggede på skærmen, og fik øje på Monica William's facebookprofil - lurede han på hendes side?

Pludselig hørte jeg en let fløjten. Lyden af min iPhone der pippede - min velkendte smstone.

Jeg skyndte mig at tage den op ad lommen, og lade som ingenting. Jeg låste den op, og gik ind i beskeder.

Ukendt nummer? Hmm..

Jeg læste hurtigt beskeden igennem: 'Pas på hvad du gør Clara Perrie Preston! Du kan komme slemt til skade, og det er ikke pænt at skygge andre.'

Jeg kiggede mig omkring, og fik øje på noget der bevægede sig uden for vinduet, men jeg fik aldrig fat i hvem skikkelsen var. Min krop rystede let ved tanken om, at nogen havde holdt øje med os. Hvor længe havde de mon gjort det? Var de bare kommet forbi, og havde kigget ind? Eller var det nogen der med vilje, havde planlagt at lure?

Da Jake rejste sig fra sengen, skreg jeg, fordi jeg helt havde glemt at han var her.

"Hvad er der galt med dig?", spurgte han, kiggede irriteret på mig, og gik derefter direkte ud af døren.

"Jake.. Vent..", jeg fik ikke engang en chance for at tale med ham, og nu var han gået.

Det var bare så typisk!

Jeg gik ud på badeværelset, og fandt min toilettaske. Jeg tog min hårbørste op, og redte mit hår igennem, inden jeg satte det op i en høj hestehale.

Jeg svingede med håret kort, og lagde så hårbørsten væk igen.

Mit blik gled hen mod hoveddøren til hytten, og derefter hen på Jake's kuffert.

Han kom nok ikke tilbage lige foreløbig, vel?

Jeg skyndte mig hen til hans kuffert, og lynede den op. Jeg havde helt glemt at han havde pakket det hele ud, så jeg lynede den igen, og satte den på plads.

Mine hænder rystede, da jeg fandt hans ting frem i skabet. Jeg var så bange for at han skulle komme tilbage. Jeg var bange for at nogen igen skulle kigge ind ad vinduet.

Da jeg kom i tanke om vindueskiggerene, skyndte jeg mig, at trække persiennerne ned. Jeg lukkede dem, så der blev helt mørkt, og skyndte mig igen hen til skabet.

Hans tøj lå pænt stablet i stakke, og alle hans ting var velorganiserede. Wow. Han var mere ordensmenneske end jeg var - og det skal lige siges at jeg er en hel del!

Mine hænder gled ind og ud mellem tøjet, for at være sikker på at der ikke skulle ligge nogen sedler eller noget.

Pludselig mærkede jeg noget mellem 2 trøjer. Jeg tog det forsigtigt ud, og kiggede på det billede der var indprintet. Det var et billede af en pige fra 1785. 

Hvorfor havde Jake et billede af en pige fra 1785?

Pludselig hørte jeg skridt ude på terrassen, og en masse snakken. Jeg smed næsten billedet ind mellem trøjerne, og lukkede skabet. Jeg spurtede hen til min seng, og lagde mig "afslappet" ned i den.

2 sekunder efter væltede Jake ind ad døren, med Monica klistret til sine læber. De kyssede ret heftigt, og en kæmpe klump af jalousi voksede inden i mig. Det burde være mig der stod der, klistret til Jake's læber, ikke Monica. Det var bare ikke fair!

Eftersom at de blev ved med at kysse, tog jeg mine sko på, greb min armygrønne jakke, og løb ud af døren. 

(Link til tøj i kommentaren!)

----------------------------------------------------------------------------

Skrevet af Valerie Carlie :) Tak fordi i læser! 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...