Summercamp.

Clara er en pige der altid sidder for sig selv, den som aldrig bliver set. Clara bor i byen London, sammen med sin mor og sin irriterende lillebror Dave, på 12. Claras far bor i Canada, med sin anden kone. Hun har ikke nogen venner, og bruger det meste af sin tid på at sidde alene. Hun er træt af altid at skulle sidde alene til alting, bare fordi hun ikke er populær. Clara er lige fyldt 15, og beslutter sig derfor at alt skal blive anderledes. Clara melder sig derfor ind på en sommerlejr, langt fra hvor hun bor. Hendes tid på sommerlejren er svær, men fantastisk, for både hende selv, de andre unge, og alt på lejren, er ikke som hun havde troet. Clara falder hurtigt for den selvsikre fyr - Jake, men han er slet ikke interesseret. Faktisk er han kun interesseret i sig selv. Clara mener at hun bare må lære ham at kende, og derfor bliver det hendes nye sommermål. Men er det sommermål så sikkert? Er det virkelig så vigtigt at finde ud af, hvem han er, bag masken? "Dette er fantasy/realisme"

8Likes
15Kommentarer
1117Visninger
AA

2. Beslutninger & kaos.

Jeg vågnede på sofaen. Stuen var oplyst, først troede jeg at det var fra solen, men da jeg så alle de tændte lamper, så gik det op for mig.

"Clara?", blev der råbt fra køkkenet. Jeg fik rejst mig op på albuerne, men mærkede straks trængen til at ligge mig ned igen. 

"CLAAAARA!", blev der nu råbt endnu højere. 

"Jeg kommer nuu!", skreg jeg. 

Jeg fik slæbt min tunge krop med mig ud i køkkenet, og satte mig på en barstol, ved vores køkkenø med marmorborplade. Som sædvanlig sad en irriterende 12årig møgunge på stolen ved siden af mig, og stirrede afventende. 

"Hvad?", spurgte jeg irriteret.

"Jeg er SULTEN", svarede han mig. 

Shit.

Jeg havde glemt at lave mad til Dave!

Fordi vores mor altid kommer så sent hjem, lavede jeg altid mad til ham.

Jeg havde bare fuldstændig glemt det. -Nej, faktisk ikke, jeg havde bare sovet, men sig det ikke til nogen!

"Ehh.. Jeg har.. Jeg har da.. Bestilt en pizza! Jaahh! Den burde snart være her sååå.." tænk Clara, tænk! "den burde nok også være her snart.. Jeg tjekker lige som den står på verandaen, to sekunder!", og så fløj jeg ellers ind i stuen, og greb min telefon. 

Jeg indtastede hurtigt pizzagrillens nummer, og trykkede på 'ring op' knappen.

"Jeg vil gerne have 2 familiepizzaer med skinke og kebab, tak! Ja, bare den sædvanlige adresse!!!!", og så smækkede jeg røret på. 

Jeg spurtede ud til Dave igen, og smilede roligt. "De er lidt forsinkede, men kommer snart..", sagde jeg smilende.

 

 

***

 

Jeg kastede mig ind på mit værelse, og smed min taske på sengen. 

Ikke mere skole til mig! Kun sommer!

Efter en ordentlig omgang pizza med Dave, var jeg godt træt. 

Vi havde afholdt spisekonkurrence, og jeg havde vundet.

Jeg fandt min computer frem fra min reol, og startede den op. 

Jeg havde tænkt mig at melde mig ind på sommercampen. 

Mine nerver sitrede af spænding.

Tanken om endelig at slippe væk fra den endeløst kedelige by: London, var befriende.

Jeg trængte virkelig til at komme væk.

Min computer gik automatisk ind på Google, og jeg søgte efter sommercampen.

*East Ham, Summercamp*, indtastede jeg, og straks fløj en masse billeder, videoer, og hjemmesider frem fra den samme camp.

Jeg trykkede på deres hjemmeside, og gik ind på *tilmeld*.

Jeg fik udfyldt alle oplysningerne, betalt, og det hele, og lukkede min computer ned.

Skønt!

2 hele måneder væk fra London!

Så blev det vel ikke bedre.

Jeg lukkede computeren ned, lagde den på plads, og fandt mine kufferter frem. 

Selv om der stadig var 14 timer til jeg skulle med toget, glædede jeg mig alligevel så meget, at jeg allerede ville pakke mine kufferter.

"Klokken er nu 21:00!", annoncerede min telefon for mig. 

Jeps. Præcis 14 timer.

Mens jeg fløj rundt på mit værelse, efter ting jeg skulle have med, og pakke ned, blev jeg mere og mere bange for at skulle af sted. 

Jeg blev også bekymret for Dave.

Vores mor skulle nemlig arbejde hele sommeren, og så skulle Dave jo være alene, næsten døgnet rundt.

Jeg blev også bange for, hvis folk på campen ikke ville kunne lide mig. Hvad skulle jeg så gøre?

Mine kufferter var snart klar, og derfor besluttede jeg at jeg ikke kunne bakke ud nu!

Jeg havde jo også tilmeldt mig, og lovet den person at jeg ville komme.

Mit gæt var, at personen var en dreng. For der havde ikke været andre piger i bussen.

Jeg håbede lidt at han var en af de lækre, og ikke en af nørderne!

Meeen... Jeg vidste det jo ikke?

Jeg lynede mine kufferter, og stilte dem op af væggen.

4 kufferter, 3 rygsække, 5 mindre tasker..

Okay..

De bliver svære at flytte..

Men helt ærligt! 

Det var 2 måneder..

Da jeg kiggede på mit ur, var klokken blevet 23:00. -Så var der kun 12 timer til at jeg skulle med toget mod East Ham!

Jeg frydede mig som et lille barn i en slikbutik, og besluttede mig derfor at gå i seng.

Jeg slukkede mit loftslys, puttede mig under dynen, og gik så ud, som et lyst.

 

---------------------------------------------------------------------------------------

Dette her er skrevet af: Valerie Carlie! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...