Summercamp.

Clara er en pige der altid sidder for sig selv, den som aldrig bliver set. Clara bor i byen London, sammen med sin mor og sin irriterende lillebror Dave, på 12. Claras far bor i Canada, med sin anden kone. Hun har ikke nogen venner, og bruger det meste af sin tid på at sidde alene. Hun er træt af altid at skulle sidde alene til alting, bare fordi hun ikke er populær. Clara er lige fyldt 15, og beslutter sig derfor at alt skal blive anderledes. Clara melder sig derfor ind på en sommerlejr, langt fra hvor hun bor. Hendes tid på sommerlejren er svær, men fantastisk, for både hende selv, de andre unge, og alt på lejren, er ikke som hun havde troet. Clara falder hurtigt for den selvsikre fyr - Jake, men han er slet ikke interesseret. Faktisk er han kun interesseret i sig selv. Clara mener at hun bare må lære ham at kende, og derfor bliver det hendes nye sommermål. Men er det sommermål så sikkert? Er det virkelig så vigtigt at finde ud af, hvem han er, bag masken? "Dette er fantasy/realisme"

8Likes
15Kommentarer
1121Visninger
AA

6. Aftensmad & hvisken.

Efter nogle timer, blev vi kaldt til aftensmad.

Monica og Jake havde været sammen hele dagen, og det havde knust mit hjerte.

Jeg vidste godt hvad de havde lavet i vores hytte, efter jeg var gået, for jeg havde stået uden foran vinduet, og jeg havde tydeligt hørt dem. 

Efter det, havde jeg ikke været i hytten. Jeg havde bare gået tur i skoven, og været ved floden. Det var imponerende - virkelig. Her var så idyllisk.

Floden havde en ret kraftig strøm, og de kæmpe grantræer mindede mig om dengang vi var ude at besøge far i Canada. Luften var føltes ligeså dejlig og ren, og duften af grannålene, fyldte lungerne på samme måde.

Jeg havde helt klart planer om at komme tilbage dertil! 

"Clara.. Længe siden! Hvor har du været?", råbte Jake, ovre fra den anden ende af den lille eng vi stod på.

Jeg stivnede et kort øjeblik. Var det virkelig mig han talte til?

"Jeg har bare været ude at gå en tur.. Du ved.. Me-..", jeg stoppede sætningen der, for jeg havde ikke lyst til at sige mere. Jeg kunne ikke fortælle ham at jeg vidste hvad de havde gjort.

"Mens mig og Monica kyssede?", spurgte han.

Jeg nikkede uforstående. Jeg havde troet det var lidt mere end det. Nu var jeg bare glad for, at jeg ikke havde sagt hvad jeg tænkte.

"Ja. Præcis.", sagde jeg bare, og lod som ingenting.

"Vil du ikke med op til aftensmad? Det er klar om lidt, og camplederene syntes at jeg skulle hente dig, så jeg kom herud for at finde dig.", Jake gik hen imod mig, og jeg stod stadig stivnet.

Da han kom helt tæt på, kunne jeg næsten mærke hans kropsvarme.

Han tog min hånd, og hev mig derefter med sig hen over engen, ind mellem alle træerne, og begyndte så at løbe med mig. Vi nåede hurtigt ud til det område hvor hytterne lå, og jeg kunne se hvordan alle gik op mod fælleshuset.

Det var faktisk bare en hvid bygning. Den var ret stor, så der måtte være meget plads indeni. Igen blev jeg revet ud af mine tanker, da Jake trak mig med op mod bygningen.

Da vi kom indenfor tog jeg min jakke af, og hang den på en knage. Derefter smed jeg mine sko på gulvet, og gik ind i den meget store 'kantine'. Monica, Louise og Rosalin, stod bag disken i kantinen, det var åbenbart også dem der skulle servere maden for camperene. 

Indeni frydede jeg mig i himmelsky, men udenpå var jeg stivnet. Jeg stirrede direkte på Monica, og sminkedukkerne, og ikke så længe efter begyndte folk omkring os at hviske. De kiggede alle sammen op på mig og Jake. Jeg opdagede først hvorfor da Jake forsigtigt slap min hånd. Han måtte have taget den igen, da vi var gået herind. Jeg havde bare ikke bemærket det, fordi jeg havde haft så travlt med at stirre på Monica og co.

Forsigtigt tog jeg en bakke, og begyndte at tage for mig, derefter fandt jeg en plads, ved et ledigt bord. Ikke så længe efter, satte 5 fremmede fyre sig ved mit bord.

"Nåå... Jake kører åbenbart dobbelt hva'? Hvordan har du det med det?", spurgte en af dem, og legede han havde en mikrofon i hånden, som om han var en interviewer. 

Jeg trak lidt på skuldrene. "Fint. Men der er altså ikke noget imellem os.", mumlede jeg, mens jeg kiggede ned i bordet.

"Hvordan går det så, Clara?", spurgte en anden af dem. "Fint nok.", svarede jeg, og stak min gaffel i en kartoffel, og spiste den, "Er du faldet godt til?", spurgte han igen. "Ja, jeg har det fint!", mumlede jeg en smule irriteret.

"Easy tiger!", sagde en af dem, og derefter kom en lyshåret middelhøj pige over til os, og satte sig ved siden af mig.

"Er du okay?", hviskede hun til mig, og smilede venligt.

Jeg nikkede, og sendte hende et smil. 

Sådan fortsatte resten af aftenen cirka. Drengene stillede mig spørgsmål, jeg svarede. Pigen der hed Bella, talte med mig, og Jake holdt sig på lang afstand, og da det var tid til at gå tilbage til hytterne, forsvandt alle, som havde de aldrig været der.

Mig og Jake fulgtes ad, men uden at sige et ord. Da vi kom indenfor smed vi vores overtøj, og jeg fandt mit nattøj frem under dynen. Lige inden jeg skulle til at gå hen mod badeværelset, sagde Jake: "Tør du ikke skifte foran mig?" og man kunne næsten høre ham smile.

Jeg stod med ryggen til ham, og jeg kunne mærke at jeg rødmede. "Øh.. Jo. Men det kunne jo godt være at du ikke brød dig om det.", tøvede jeg.

"Det er fint med mig.", sagde han ligeglad.

Jeg vendte mig om igen, og gik hen til min seng.

Jeg skiftede hurtigt, og fik nattøjet på, og gik så ud for at børste tænder. Jake stod ved siden af, og det føltes som om vi børstede om kap.

Vi stod sådan ret længe, og til sidst, spyttede jeg det bare ud. Så gik jeg ind, lagde mig under dynen, og ventede på at søvnen ville komme og tage mig med til drømmeland.

Men der skete intet.

Jeg vil tro at jeg lå sådan i lang tid, for jeg kunne høre Jake tale i søvne, og da jeg kiggede på min telefon, var klokken 00:12.

Jeg lå søvnløs det meste af natten, kun med Jake i hovedet. Jeg sneg mig også til at kigge på ham mens han sov, et par gange. Han så så fredfyldt ud, og hver gang jeg så på ham, ville jeg ønske at jeg kunne kysse hans læber. Men sådan blev det nok ikke.

Efter at have kigget på ham længe, kom søvnen endelig, og førte mig bort. Væk til det gudsforladte land. Drømmene.

---------------------------------------------------------------------------------

Dette kapitel er skrevet af: Valerie Carlie :) Tak! :-*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...